archive-dk.com » DK » C » CHATEAUNEUF.DK

Total: 929

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Vinificering
    firkantede beholdere måske malede eller glasserede indvendigt Nu om dage fås de som elementer der samles på stedet Foudres er store træfade på 40 50 hl De er meget udbredte på domænerne i Chateauneuf du Pape De bruges ikke for at udtrække egenskaber fra træet f eks tanniner men tillader en kontrolleret tilførsel af ilt der kan modne vinen langsomt Der ses ofte meget gamle foudres i Chateauneuf du Pape Faktisk kan de bruges så længe de ikke bliver utætte Hvis foudres står til udskiftning vil de oftest blive erstatte af mindre og mere fleksible fadstørrelser Demi muids er fade med et indhold på ca 600 liter Denne type ses oftere og oftere i Chateauneuf du Pape Barriques og pièces Disse to små fade er de traditionelle fade fra henholdsvis Bordeaux 225 l og Bourgogne 228 l Der kan ikke siges at være betydende forskelle på de to typer Om man bruger den ene eller den anden afhænger af hvor man får fadene fra I Chateauneuf du Pape købes de ofte let brugte da man oftest ikke er interesseret i den kraftigere påvirkning fra helt nye fade Hvidvine aftappes et halvt års tid efter høsten mens rødvinene lagres noget længere op til et par år i nogle tilfælde 2½ år Det bliver mere og mere almindeligt at filtrering undlades eller sker med grove filtre Læs evt en grundig gennemgang af vinifikationsprocessen af Claus Prahl fra bogen Fra vand til Vin eller en grundig gennemgang af fadlagringsprocessen af Lars Kragelund fra bogen Fra vand til Vin Herunder et eksempel hvorledes en producent selv beskriver sin vinfremstilling Vinifikation af rødvine på Domaine de la Solitude For mange lægmænd består vinifikationen grundlæggende i at omdanne sukkeret i druerne til alkohol ved hjælp af naturlige gærceller Dette er også tilfældet men vinifikationen er en noget mere følsom og kompleks proces Først og fremmest er det afgørende at bringe sunde druer af høj kvalitet til kælderen Omhyggelig behandling af druerne er vigtigt så de forbliver så intakte som muligt Dette tillader os at kontrollere de næste trin i processen Den obligatoriske sortering af høsten i Chateauneuf du Pape er ret tidkrævende og omkostningsbelastende Hver plukker har 2 kurve hvori han sorterer høsten under streng opsyn af høstformanden Mindst 5 af druerne skal frasorteres disse bruges til ordinær vin eller rapé men i realiteten frasorteres ofte 10 20 I Cotes du Rhone kasserer vi simpelt hen rådne eller umodne druer Når druerne er ankommet til kældrene er det første vinbonden skal beslutte om druerne skal knuses eller ej Hvis knusning besluttes er næste beslutning om stilkene skal skilles fra De knuste eller hele druer kan nu begynde gæringen Normalt er der tilstrækkeligt naturligt gær på drueskindet til at fremkalde gæringen Temperaturen spiller en hovedrolle når det gælder om at regulere gærcellernes aktivitet Kælderen er fuldt udstyret med et afkølingssystem så processen kan reguleres Udtrækningen af farve og smagselementer kræver en lidt høj temperatur Disse temperaturforhold må være fuldt kontrolleret for at opnå den fuldstændige omdannelse af

    Original URL path: http://www.chateauneuf.dk/vinificering.htm (2015-09-04)
    Open archived version from archive


  • Vinene fra Chateauneuf du Pape
    vine vil bærprægede aromaer være dominerende sorte bær lakrids og krydderier garrigues den særlige sydfranske form for hede med mange krydderiplanter Når vinene modnes udvikles mere komplekse aromaer der ud over ovennævnte omfatter læder andre krydderier og velduftende tobak Smag De unge vine smager udpræget af sorte bær men slet ikke marmeladeagtigt som mange vine fra den nye verden Der vil ofte være forholdsvis kraftige tanniner garvesyre I den gode Chateauneuf du Pape vil der være en lang krydderi og peberpræget eftersmag og den har altid en kraftig krop De fleste har en alkoholprocent på den anden side 14 og det smages men vinene er aldrig sprittede Lagring blødgør vinene og hvis der er den rigtige balance mellem frugt og tanniner sidder man med en meget velsmagende og indsmigrende vin som er helt forskellig fra alle andre vine i verden Specialcuvéerne Når man besøger en vinbonde i Chateauneuf du Pape spørger man næsten altid i udsalget hvad man ønsker at smage Det gør et godt indtryk hvis man ønsker at smage deres Cotes Du Rhone først Mange Chateauneuf du Pape producenter laver en sådan man kan uden at støde nogen spytte ud Så kommer man til det egentlige den ordinære Chateauneuf du Pape Endelig får man måske lov til at smage en eller flere specialcuvéer Hos nogen er produktionen så lille at de kunne bruge hele produktionen til smagning Det er næsten altid sådan at der er et fælles præg over vinene hos en producent Man får bare mere af det hele ved de bedre vine Nogle gange er specialcuvéerne dog så forskellige fra den ordinære cuvée at man kan diskutere hvilken der er den bedste Det kan også være sværere at bedømme specialcuvéerne fordi de ofte er utilgængelige på salgstidspunktet Ofte skal de lagre nogle år mere og det

    Original URL path: http://www.chateauneuf.dk/vinene.htm (2015-09-04)
    Open archived version from archive

  • Årgangsvurderinger
    den årgang de nu har til salg bedømt som værende dårlig eller om de stammer fra uafhængige bedømmere Nogle årgangsvurderinger opererer med detaljerede bedømmelser efter 100 point skala andre kun efter 10 tals skala Her skal ikke forsøges opstillet en egentlig årgangsvurdering men man kan vel anbefale at man for visse årganges vedkommende smager før man køber stort ind Nederst på siden hvad den største ekspert Robert Parker mener om de senere årgange men her min personlige vurdering Smag før du køber Årg 1991 1992 1993 1994 1996 1997 1999 2002 2003 2008 Må anses for rimeligt gode årgange 1995 2000 2004 2006 Mine personlige favoritter 1998 2001 2005 2007 2009 Kort om de enkelte årgange siden 1998 1998 Indtil den måske overgås af 2007 er denne årgang den bedste jeg har oplevet siden jeg begyndte at komme til Rhone Selv små producenter kunne næsten ikke undgå at lave god vin i denne årgang 1999 Der har i årenes løb vist sig at været langt mellem snapsene Bør drikkes nu 2000 Som det ses herunder anser Parker den for en topårgang Den er også udmærket men ved de lejligheder hvor det har været muligt for mig at smage 2000 og 2001 sammen har jeg foretrukket 2001 Jeg tror denne holder længere 2001 Se 2000 Jeg oplever denne årgang som den næstbedste efter 1998 2007 ladt ude af betragtning 2002 har alle glemt Det hele druknede i regn og råd og negocianterne druknede i vin fra alle de producenter der ikke selv ville lægge navn til skidtet 2003 Jeg anså i nogle år denne årgang for rigtig god men er flere gange de senest par år blevet slemt skuffet Årgangen varierer meget i kvalitet fra producent til producent Se evt diskussion i kort nyt februar 2009 Selv topvine bør drikkes snart

    Original URL path: http://www.chateauneuf.dk/aargange.htm (2015-09-04)
    Open archived version from archive

  • Byens navn
    fra Berringerfamilien Dette indikerer at befæstningen af byen har fundet sted i en ikke alt for fjern fortid Det antages at være sket mellem 1040 og 1073 Det anses for sikkert at der har været 2 kirker i byen på dette tidspunkt Den nuværende sognekirke der ligger nær indgangen til byens ældste befæstning og det nuværende kapel Saint Theodoric der har ligget uden for bymurene på dette tidspunkt Den ligger på parkeringspladsen ved Avenue le Roy Rester af gravstene ved kapellet menes at stamme fra 900 tallet 2 Chateauneuf Calcernier I et dokument fra 1213 hyldes biskoppen i Avignon som lensherre af Guillaume de Laudun over dennes besiddelser i Lers and Chateauneuf Calcernier Castronovo Calcernarium Byen har nu fået et tilnavn formentlig for at skelne den fra andre byer hvor ordet Chateauneuf indgår i navnet Calcernier betyder ovne til at brænde tørre kalk I århundreder var byen kendt for at producere kalk af en høj kvalitet og kalken udgjorde en væsentlig intægtskilde for adskillige indbyggere Ikke mindst under pavernes byggeprojekter i området var kalk et vigtigt produkt der bl a indgik i produktionen af tegl og mursten Det franske ord for kalkbrændeovn Four à Chaux lever stadig som stednavn lieu dit for et område lidt nordvest for byen Calcernier indgik i det officielle bynavn helt frem til 1893 Just som i dag gav byens navn associationer til et kvalitetsprodukt Den befæstede by Castrum Novum i 1100 og 1200 tallet Nederst 1 indgangsport til byen der i udtrækning har været fra den nuværende sognekirke og op til plateauet med paveslottet hvor der formodes at have været et tårn 2 Fæstningsmuren til højre følger ca den nuværende Rue Ville Vieille 3 Chateauneuf Calcernier dit de Pape I 1274 blev Comtat en del af pavestolens besiddelser Chateauneuf hører geografisk med til Comtat men

    Original URL path: http://www.chateauneuf.dk/historie/castrum.htm (2015-09-04)
    Open archived version from archive

  • Paveslottet
    ophold han opnåede at få på stedet for han døde året efter færdiggørelsen i 1334 Det var i det hele taget begrænset hvor meget paverne brugte slottet Kun en enkelt af de efterfølgende paver tog jævnligt ophold i byen nemlig Clement VII 1378 1394 I en periode med pest i Avignon flyttede en del af pavestolens administration tilmed til Chateauneuf og der blev foretaget visse vedligeholdelsesarbejder på slottet Efter at paverne var flyttet tilbage til Rom tilhørte slottet byens lensherre biskoppen eller ærkebiskoppen i Avignon Der var aldrig nogen af dem der var særlig interesseret i slottet i Chateauneuf Paverne havde jo også efterladt sig en kæmpebolig i Avignon og slottet havde aldrig særlig strategisk betydning så det forfaldt efterhånden Under religionskrigene i 1500 tallet blev byen erobret af hugenotterne der i 1567 satte ild til slottet Blandt andet udbrændte den store sal Herefter kan man betragte slottet som en ruin der inviterede til at man hentede sten derfra til byggeri i byen Enkelte beboelige dele tjente som bolig for nogle få soldater der varetog ærkebiskoppens interesser på stedet Efter den franske revolution var lensvæsenets tid forbi og sammen med andre kirkelige besiddelser blev resterne af slottet inclusive et jordtilliggende på 9 2 ha solgt til en privat J B Establet der kort efter købet videresolgte det i lige store dele til 33 personer fra byen I 1858 var bygningerne udlejet til oplagringsrum med den betingelse tilknyttet at der skulle være åbent for interesserede besøgende Stedet var allerede blevet en turistattraktion som det er tilfældet i dag Under 2 verdenskrig var tyskerne til stede i Chateauneuf og også de brugte de tilbageværende bygninger til lytteudstur Da de måtte trække sig tilbage fra byen i 1944 kunne de ikke medtage udstyret og sprang det derfor i luften Det gik ud over

    Original URL path: http://www.chateauneuf.dk/historie/paveslottet.htm (2015-09-04)
    Open archived version from archive

  • Byens fæstningsværker
    anslås til ca 2000 i 1344 Dette tal kan læses ud af den bevarede jordebog censier der blev lavet for at få et grundlag for lensherrens opkrævning af tiende og andre afgifter Dette tal svarer stort set til indbyggertallet i dag Det siger sig selv at der måtte ske en udvidelse så også de mange nye indbyggere kunne være inden for de beskyttende mure Man kunne forestille sig at paven havde sørget for de nye fæstningsværker Det var imidlertid byens indbyggere der i mange år selv forestod dette arbejde I en periode med pest fra 1381 fik byens indbyggere skattelettelser fordi de ellers ikke ville kunne klare udgifterne i forbindelse med arbejdet Murene var ikke bygget i egentligt forsvarsøjemed Der befandt sig aldrig en betydningsfuld person på slottet som kunne påkalde sig erobring fra fremmede hære Paverne tog ikke ophold på stedet i ufredstider Det var mest for at beskytte byen mod smågrupper af banditter og så var det i perioder med pest i området vigtig at kunne lukke byen De to indgange til byen blev lukket ved solnedgang og åbnet ved daggry Det var ikkemuligt at komme ind efter mørkets frembrud Heller ikke for indbyggere fra byen Der blev

    Original URL path: http://www.chateauneuf.dk/historie/remparts.htm (2015-09-04)
    Open archived version from archive

  • Gadenavne
    Brontës Stormfulde Højder Hurler tude el brøle Mistralen blæser fra nord ind i gaden Place Jean Moulin Jean Moulin 1899 1943 var en berømt fransk modstandmand under 2 verdenskrig der døde efter nazistisk tortur i 1943 Moulin Place du Portail Stedet hvor indgangen gennem de gamle fæstningsværker befandt sig I daglig tale kalder man mest pladsen Place de la Fontaine Rue Alphonse Daudet Alphonse Daudet 1840 1897 Berømt fransk forfatter Skrev bl a om almindelige menneskers dagligliv i Provence Daudet Rue Anselme Mathieu Anselme Mathieu var vinbonde og poet i Chateauneuf du Pape og forfader til ejerne af det nuværende Domaine Mathieu der opkalder deres specialcuvée efter ham Marquis Anselme Mathieu Han anførte poetiske udtryk på sine etiketter f eks Lou vin de castou noù souno la voio emai lou cant emai l amour emai la joio Vine fra Chateauneuf du Pape bringer mod musik kærlighed og glæde Rue de la Eglise Eglise kirke Rue de la République Rue de Verdun Verdun by i Nordfrankrig der var krigsskueplads under 1 verdenskrig Rue des Cigales Cigales cikader Rue des Papes Papes paverne Rue des Remparts Remparts volde Rue des Templiers Templiers ridderne el tempelherrerne Rue du Commandant Lemaitre Commandant Lemaitre var vist nok en berømt officer under 1 verdenskrig Rue du Puits Neuf Puits brønde Neuf ny Rue du Reservoir Reservoir betyder vandreservoir eller oplagsplads Oprindelsen til gadenavnet er formentlig sidstnævnte bet Rue Ducos Joseph Ducos Oprindelig højtuddannet ingeniør men købte i 1870 Chateau La Nerthe Han blev foregangsmand i arbejdet med at nyplante vinmarkerne efter phylloxera katastrofen og var borgmester i Chateauneuf du Pape Det var på hans foranledning byen officielt fik sit nuværende navn i 1893 Rue Frédéric Mistral Frédéric Mistral 1830 1914 var en berømt fransk poet der skrev på procencalsk Modtog Nobels litteraturpris i 1904 Mistral Rue

    Original URL path: http://www.chateauneuf.dk/historie/gadenavne.htm (2015-09-04)
    Open archived version from archive

  • Population
    et lavpunkt på 600 Herefter steg indbyggertallet igen så det efter små tilbagefald nåede op på 2000 omkring 1960 I dag har byen stadig 2000 2100 indbyggere det samme som da paverne var i Avignon Der findes ikke egentlige forklaringer på det kraftige fald mere end 60 fra 1500 1548 men det nye fald igen indtil lavpunktet i 1694 skyldes sikkert epedemier Under en pest i 1628 døde 3000 indbyggere i Carpentras og religionskrigene i 1600 tallet gav megen uro og krævede også ofre i Chateauneuf Under pesten 1721 23 ved man at der døde 171 i Chateauneuf Calcernier Faldet omkring 1790 skyldes delvis urolighederne omkring den franske revolution Den store katastrofe fra 1866 hvor vinmarkerne blev angrebet af vinlusen Phylloxera betød et ret stort fald i indbyggertallet som først rigtigt begyndte at stige igen efter 1 Verdenskrig En opgørelse fra 1936 over ansatte i landbruget først og fremmest hos vinbønderne viser hvor den stærke befolkningsvækst kom fra Der var 188 ansatte og kun 15 var født i Chateauneuf du Pape 39 var født andre steder i Vaucluse 62 kom fra andre departementer i Frankrig og 72 var født i udlandet 38 i Italien og 30 i Spanien Ud af

    Original URL path: http://www.chateauneuf.dk/historie/indbyggertal.htm (2015-09-04)
    Open archived version from archive