www.archive-dk.com » DK » D » DANSKHANDICAPFORUM.DK

Total: 437

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Epilepsi | Dansk Handicap Forum
    der medfører at personen falder om atoniske anfald Typen af epilepsi har stor betydning for lægens valg af behandling de undersøgelser som lægen sætter i værk samt hvordan det vil gå fremover Undersøgelser Undersøgelse hos lægen Det er først og fremmest på baggrund af de anfald personen eller de pårørende observerer at lægen finder ud af om det drejer sig om epilepsi Yderligere oplysninger som lægen kan bruge Eventuelle arvelige faktorer dvs om der er epilepsi i den nærmeste familie Om man blev født ved en kompliceret eller for tidlig fødsel Om man har haft feberkramper af timers varighed Om der har været hjerne infektioner eller kraftige hovedskader Afhængigt af de foreliggende oplysninger vil lægen som regel supplere med nogle undersøgelser af hjernen Der vil typisk være tale om en måling af hjernens elektriske aktivitet og en eller flere hjerne scanninger Supplerende undersøgelser Elektro Encephalo Grafi forkortet eeg som direkte oversat betyder at man nedskriver hjernens elektriske impulser Undersøgelsen foregår som regel ved at 16 20 elektroder klistres direkte på hovedbunden eller sættes fast med små nåle Røntgenundersøgelse af hjernen kaldet Computer Tomografi i daglig tale forkortet CT scanning Undersøgelsen foregår ved at der tages en lang række røntgenbilleder forskellige steder i hjernen hvorefter billederne stykkes sammen af en computer Magnetisk Resonans scanning i daglig tale forkortet til MR scanning Billederne dannes ved hjælp af radiobølger og en kraftig magnet Undersøgelsen viser flere detaljer end CT scanningen SPECT scanning er en forkortelse af Single Positron Emissions Computer Tomografi og viser hjernens blodgennemstrømning på et givet tidspunkt Ved epilepsi er blodgennemstrømningen i det epileptiske område nedsat uden for anfald og øget under anfald PET scanning forkortelse for Positron Emissions Tomografi viser hjernens stofskifte Stofskiftet er ofte nedsat i det område hvor epilepsien udgår fra men øges under anfald Behandling af epilepsi Behandlingen af epilepsi består i at man forebygger anfaldene med medicin eller ved at man fjerner årsagen til anfaldene med en operation Behandling af selve anfaldet når det er i gang hører til de absolutte sjældenheder Medicinsk behandling Formålet med den medicinske behandling er at personen skal blive fri for sine anfald med et minimum af bivirkninger og på den måde får et så godt liv som muligt I øjeblikket er der 15 20 forskellige midler til rådighed og der er flere nye præparater på vej Lægens valg af medicin afhænger af epilepsi typen medicinens virkning og dens bivirkninger på den enkelte person Hvis epilepsien ikke kan behandles godt nok med en slags medicin kan det blive nødvendigt at give to slags eller måske flere Operation Omkring en femtedel med epilepsi kan ikke behandles tilfredsstillende med medicin Enten fordi der er for mange anfald eller fordi bivirkningerne af behandlingen er for store Nogle få af disse kan hjælpes med en operation De første operationer for epilepsi i nyere tid blev foretaget i London i 1886 og i Danmark i 1930 erne Siden 1960 erne er der foretaget mere end 400 operationer i Danmark Epilepsi operationer på danske personer foretages i
    http://www.danskhandicapforum.dk/wiki/epilepsi/ (2012-09-12)

  • Generelt om Influenza A (H1N1) | Dansk Handicap Forum
    vare Det er ikke muligt at sige noget sikkert men Statens Seruminstitut forventer at epidemien kommer til at vare 6 8 uger og den vil toppe i slutningen af november Det er endnu ikke muligt at sige om der kommer flere bølger og hvor lang tid de vil vare Seneste anbefalingervedr influenza A H1N1 v infektion Anbefalinger for vaccination af personer i risiko for alvorlig sygdom pga influenza A H1N1 v infektion Vaccination mod influenza A H1N1 v anbefales til børn og voksne der har en særlig risiko for at infektion med influenza A H1N1 v får et alvorligere forløb Det er de samme persongrupper med kronisk sygdom der anbefales vaccineret mod sæsoninfluenza men risikogrupperne er i forbindelse med influenza A H1N1 v blevet yderligere specificeret Ved stillingtagen til vaccination bør lægen tage individuelle hensyn fx til patienter der har tendens til at få hyppige og alvorlige luftvejsinfektioner De grupper der tilbydes vaccination er Personer fra 6 måneder og op med følgende kroniske sygdomme Lungesygdomme som KOL Astma med kronisk obstruktion og Astma der er vanskelig at kontrollere cystisk fibrose Sarkoidose Lungefibrose samt andre lungesygdomme især hvis lungefunktionen er nedsat eller der er gentagne lungeinfektioner Hjerte og karsygdomme især svær koronarsygdom hjertesvigt sværere klaplidelser ikke kun isoleret forhøjet blodtryk Blodsygdomme især hæmoglobinopatier Diabetes 1 eller 2 især med komplicerende hjerte eller nyresygdom eller med almen svækkelse pga diabetiske senfølger eller diabetes der er vanskelig at kontrollere Medfødte eller erhvervede immundefekter herunder hiv smittede personer og medikamentelt immunsupprimerede Neuromuskulær sygdom med påvirket respiration eller nedsat hostekraft Kronisk lever eller nyresvigt vejledende GFR 30 ml min Ekstrem svær overvægtige voksne vejledende BMI 40 Andre sygdomme hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører at en influenzainfektion udgør en alvorlig sundhedsrisiko Gravide Alle gravide med ovennævnte kroniske sygdomme anbefales at blive vaccineret Gravide i 1 trimester dog efter individuel vurdering af egen læge Alle andre gravide i 2 og 3 trimester kan tilbydes vaccination hvis den gravide selv ønsker det Husstandskontakter I særlige tilfælde kan husstandskontakter til svært immunsupprimerede vaccineres Bemærkninger Ad børn Det store flertal af de børn der anbefales vaccineret følges i et børneafdelings ambulatorium For børn i alderen 6 måneder til 3 år bør indikationen for vaccination afgøres af den behandlende læge såfremt barnet følges i et børneambulatorium eller hos praktiserende pædiater Ad gravide Langt de fleste gravide der smittes med influenza A H1N1 v får et mildt forløb Men det vides fra de lande der har haft mange influenza tilfælde at gravide har en let øget risiko for alvorlig sygdom Dette er også set under tidligere pandemier og ved sæsoninfluenza Risikoen øges mod slutningen af graviditeten og hænger sammen med ændringer i de gravides immunforsvar samt fysiologiske ændringer med øget belastning af hjertet og nedsat lungekapacitet I særlig risiko er gravide med ovennævnte kroniske sygdom Ved vaccination af den gravide beskyttes også barnet i den første tid efter fødslen Lægemiddelstyrelsen vurderer at gravide uanset hvor de er i graviditeten kan vaccineres hvis det vurderes at være nødvendigt Der er ingen holdepunkter
    http://www.danskhandicapforum.dk/wiki/generelt-om-influenza-a-h1n1/ (2012-09-12)

  • Gigt | Dansk Handicap Forum
    Sygdommen er en generelliseret sygdom så udover ledindvolvering kan der være flg manifestationer betændelse i slimsække og seneskeder Bursitis og tenovaginitis gigtknuder Noduli reumatici cyste i relation til knæledet Baker cyste nedsat muskelfylde Muskelatrofi knogleafkalkning omkring led Jukstaartikulær Osteoporose blodprop i små blodkar Vaskulitis betændelse i lunge og hjertehinderne Pleuritis og pericarditis betændelse i senehinden i øjet Scleritis Lymfeknude hævelse proteinaflejring i nyre og lever sekundær amyloidose Symptomer Man kan inddele symptomerne i almen og specifikke Almensymptomer Træthed Vægttab Feber Specifikke symptomer Morgenstivhed Ledsmerter Indskrænket bevægelighed Ledhævelse Udover ledødelæggelse med manglende funktion kan sygdommen kompliceret af flg Muskelsvækkelse Knogleafkalkning Åreforkalkning Overdødelighed Tab af erhvervsevne For at stille diagnosen og bestemme sygdomsaktiviteten og komplikationer er flg undersøgelser til rådighed Blodprøver Røntgenundersøgelse Knogleskintigrafi Ultralydsskanning MR skanning Dexa scanning Der er udarbejdet skemaer HAQ skema og formler DAS 28 for mere præcist at udtrykke hvor aktiv sygdommen er Jo mere man kan hæmme sygdomsaktiviteten jo mindre ledødelæggelse og færre komplikationer får man Behandlingsmetoder Der findes mange forskellige metoder hvorved gigtpatienter forsøges behandlet for deres smerter alt afhængigt af om patienten lider af leddegigt psoriasisgigt slidgigt eller urinsyregigt podagra Medicinske midler Betændelseshæmmende midler DMARD Methotrexat Salazopyrin Malariamidler som kan suppleres med binyrebarkhormon som injektion Smertestillende behandling Paracetamol Panodil Pinex Pamol NSAID gigtsmertestillende midler Ibuprofen Ipren Brufen Naprosyn Naproxen Bonyl Diclon Voltaren Todolac Celebra Arcoxia Morfinlignende stoffer Svage Tramadol Dolol Kodein Temgesic Stærke Morfin Contalgin Ketogan De nye Biologiske midler Remicade infliximab TNF alfa hæmmer Humira adalimumab TNF alfa hæmmer Enbrel etanercept TNF recepter Kineret anakinra il 1 hæmmer Mabthea rituximab anti CD 20 il 6 hæmmer Ortopædkirurgiske behandlinger Udskiftning af led Hofte knæ og skulder Hånd og fodkirurgi Fjernelse af ledslimhinder og gigtknuder Ledresektion Ledstivgørelse Artrodese Alternative behandlingsformer Fysioterapi øvelsesbehandling og opøvning af funktionsevnen Ergoterapi hjælpemidler og bandager og opøvning af håndens funktion Sociale
    http://www.danskhandicapforum.dk/wiki/gigt/ (2012-09-12)

  • Fibromyalgi | Dansk Handicap Forum
    snurrende fornemmelser i fingre og tæer og omkring munden Tinnitus kimen for ørene Depressive tanker Hovedpine Balanceforstyrrelser Anfald med hjertebanken og åndenød Irritabel tyktarm og blære Menstruationsforstyrrelser smertefulde uregelmæssige og kraftige blødninger Stress og uro i kroppen Smerter i kroppen Øget følsomhed over for stærke dufte stærkt lys og høje lyde Diagnosticering I 1990 opstillede American College of Rheumatology det nordamerikanske forum for gigtforskning de kriterier som forskere fortsat anvender Man skal have kroniske smerter dvs af mere end tre måneders varighed fra såvel højre som venstre side af kroppen både over og under taljen de såkaldte fire kropskvadranter 11 eller flere af 18 punkter se side 3 skal være ømme ved et fingertryk svarende til 4 kg Ved ømhed forstås en karakteristisk smertereaktion i form af smerteudbrud at man bevæger sig for at afværge fingertrykket eller at man angiver at have smerte Læger bruger ofte den engelske betegnelse tender point ømt punkt om disse ømme eller sårbare muskelpunkter Man kan godt have symptomer på fibromyalgi selvom antallet af ømme punkter er mindre end 11 Der er ingen bestemte blod vævs eller røntgenundersøgelser der kan sikre diagnosen Der er heller ingen måde at udelukke fibromyalgi som diagnose på og det er ikke et krav at der er ledsagesymptomer Det er dog vigtigt at udelukke andre smertegivende tilstande eller sygdomme så den tilgrundliggende sygdom kan blive behandlet Nogle læger er tilbageholdende med at stille eller nævne diagnosen fibromyalgi men hvis du har lignende symptomer kan du henlede lægens opmærksomhed på denne sygdom Behandling Fysisk træning Har du fibromyalgi vil du ofte være meget fysisk inaktiv i dagligdagen For at modvirke de negative følgevirkninger af inaktivitet anbefaler læger kraftigt at du udfører en eller anden form for fysisk aktivitet Da netop fysisk aktivitet fremkalder smerter og træthed er det vigtigt at du finder frem til en aktivitet som du kan overkomme Det kan fx være afspænding yoga Tai Chi meditation o a rolig gymnastik eller træning i varmtvandsbassin vandtemperaturen i almindelige svømmebassiner vil som regel føles ubehagelig De færreste kan lave egentlig styrketræning men nogle kan langsomt optrappe deres træning Det vil være en god ide at melde sig til et hold én til to faste dage om ugen Der skal helst være to til tre dage mellem de længerevarende aktiviteter hvor du bevæger dig normalt fx med lettere motion såsom gå og cykelture Du bør dagligt lave kortvarende lette udspændings eller smidighedsøvelser Eksempler på handlinger der kan lette dagligdagen Tag varme karbade Undgå at bære tunge ting Dyp hænder og håndled i varmt vand Skift hyppigt stilling Sov et mørkt roligt og uforstyrret sted Spil rolig musik Snak med venner og bekendte Deltag i Gigtforeningens møder og aktiviteter Køb støttepuder til bilsæde og stole Hav komfortable møbler stole senge sofaer Brug lammeskindstæpper som underlag på stole og sofaer Brug varmepuder Brug ispakninger Fysioterapi Fysioterapeuten kan instruere i øvelser som de fleste med fibromyalgi kan magte bl a afspændings og udspændingsøvelser og lette øvelser på gulvet Eksempler på hvad fysioterapeutens tilbud kan bestå i Alment Give hjælp til selvhjælp fx ved at inspirere til fysisk aktivitet ved dels at motivere til dels instruere i øvelser der er overkommelige Generelle bevægeøvelser Give inspiration til at udføre enkle øvelser for at vedligeholde bevægeligheden Instruere i småøvelser på gulv gerne til musik af ikke over 10 min varighed Holdningskorrektion Finde frem til god kropsholdning Instruere i holdningskorrigerende øvelser Øvelser til fremme af venepumpefunktionen Fortælle om venepumpens betydning for det almene velbefindende Instruere i lette venepumpeøvelser der medinddrager bækkenet og benet Balancetræning Instruere i lette balanceøvelser med bl a brug af vippebræt og bold Afspænding Instruere i afspænding enten verbal instruktion af en afspændingsterapeut eller til rolig musik Træning Der er intet belæg for at motion skader mennesker med fibromyalgi selvom sygdommen er karakteriseret ved kroniske smerter i hele kroppen og udtalt træthed ved fysisk aktivitet Imidlertid viser alle nyere undersøgelser at hvis træning skal hjælpe skal du starte på et lavt niveau og gradvis øge intensiteten over flere måneder Motion kan både være gåture jogging cykling og træning i varmtvandsbassin og motionscenter Start med fx 5 10 minutters gåtur tre gange om ugen Hver anden uge øger du tiden op til i alt 20 30 minutter Herefter øges sværhedsgraden ved at du kan gå længere og længere på de 20 30 minutter men husk kun at øge sværhedsgraden hver anden uge Få overblik ved at notere hvor meget du har trænet i en kalender Få evt en fysioterapeut til at sammensætte et program hvor du laver 6 8 øvelser for ryg mave arme og ben Hold en tilpas pause mellem hver øvelse 2 3 minutter plejer at være nok men i starten kan du have behov for 5 minutters pauser mellem øvelserne Træningen skal foregå 2 3 gange om ugen Hvis du har fibromyalgi kan din egen læge henvise dig til et mere intensivt træningsophold på et af Gigtforeningens behandlingssteder Ergoterapi Ergoterapeuten kan instruere omkring hjælpemidler som kan lette dagligdagen i hjemmet når du har smerter eller hvis fx fingre og ben har svært ved at klare dagligdags gøremål Eksempler på ergoterapeutens tilbud Alment Instruere i hjælp til selvhjælp Motivere til fysisk aktivitet Undervise i at strukturere og prioritere de daglige aktiviteter Køkkenfunktioner Instruere i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og aflastende køkkenhjælpemidler håndledsskinner med mere Vise hensigtsmæssig indretning af køkkenet De daglige aktiviteter Finde frem til problemer og strukturere hverdagen Vejlede om stående arbejdsstillinger og arbejdsbord siddende arbejdsstilling og arbejdsstol Vejlede om seng madras påklædning og personlig hygiejne Akupunktur Nogle kan have gavn af akupunktur mens andre kan få smerteforværring En eventuel gavnlig effekt vil dog som regel være relativ kortvarig dog nogle gange op til et halvt år Anden alternativ behandling Der foreligger ikke ordentlige kliniske undersøgelser der kan sige noget sikkert om eventuelle virkninger af såkaldt alternativ behandling som for eksempel særlige kosttilskud eller fysisk behandling Mange steder på internettet kan du læse om gode resultater med en eller anden given behandling men du bør dog generelt være skeptisk over for rigtigheden af disse påstande
    http://www.danskhandicapforum.dk/wiki/fibromyalgi/ (2012-09-12)

  • Morbus Bechterew | Dansk Handicap Forum
    en del lettere tilfælde der aldrig diagnosticeres Sygdommen rammer mænd to tre gange hyppigere end kvinder og symptomerne begynder oftest i 20 30 års alderen Nogle har dog rygsmerter allerede i teenageårene Morbus Bechterew blev første gang beskrevet af den russiske læge Vladimir Mikhailovitch Bechterew 1857 1927 Heraf kommer også lidelsens navn idet morbus er den latinske betegnelse for sygdom Der er imidlertid også fundet tegn på Morbus Bechterew hos mumier i kongegravene i de egyptiske pyramider Arvelig lidelse Årsagen til Morbus Bechterew er ukendt men det er et faktum at sygdommen kan være arvelig idet den er forbundet til en bestemt vævstype HLA B27 Er man i direkte familie med en person med Morbus Bechterew er der således en øget risiko for at få sygdommen 90 procent af alle Morbus Bechterew patienter har vævstypen HLA B27 mens kun ca 10 procent af alle raske har denne vævstype Har man ryg eller ledsmerter og samtidig denne specielle vævstype støtter det mistanken om Morbus Bechterew Behandling Morbus Bechterew kan ikke helbredes men der er gode muligheder for mindske symptomerne så man kan få en fornuftig tilværelse og være aktiv på arbejdsmarkedet Behandlingen består hovedsageligt af medicin ligesom det gavner at være fysisk aktiv Målet med behandlingen er at mindske smerterne og stivheden Den medicinske behandling omfatter almindelige gigtmidler smertestillende medicin binyrebarkhormon langsomt virkende gigtmedicin samt biologiske lægemidler De fleste patienter kan klare sig med almindelig gigtmedicin og smertelindrende midler mens de hårdest ramte får binyrebarkhormon langsomt virkende gigtmedicin og biologiske lægemidler De senere år har anvendelsen af biologisk medicin betydet et gennembrud i behandlingen Kilder Den engelske Bechterewforening NASS www nass co uk Den amerikanske Bechterewforening SAA www spondylitis org Den amerikanske Bechterewforenings førstehjælpsvideo Sidst Ændret 8 Feb 2011 kl 19 18 Cached XenCarta Jason Axelrod from 8WayRun Com Login med
    http://www.danskhandicapforum.dk/wiki/morbus-bechterew/ (2012-09-12)

  • Osteoporose | Dansk Handicap Forum
    motionsvaner har betydning Aldersbetingede ændringer i levevis og fysiologi f eks kvindens overgangsalder har stor betydning Post menopausal osteoporose Osteoporose hos kvinder efter overgangsalderen Den primære årsag er den nedsatte produktion af hormonet østrogen der ses hos kvinder efter overgangsalderen Aldersrelateret osteoporose Osteoporose hos ældre mænd og kvinder skyldes bl a aldersbetingede ændringer i calcium absorptionen fra tarmen nedsat produktion af aktivt D vitamin og deraf følgende øget indhold i blodet af parathyroideahormon Forebyggelse Op gennem livet kan sygdommen forebygges ved at være fysisk aktiv dvs vænne knoglerne til at blive belastede Ligeledes kan indtagelse af kalk styrke knoglerne da de så senere i livet bedre kan tåle en svækkelse For ældre personer anbefales af de samme årsager helt konkret at de holder sig fysisk aktive og sørger for at spise kalkholdig mad Desuden har en engelsk undersøgelse fra 2006 fastslået at en moderat indtagelse af alkohol i øl vil kunne forebygge sygedommen i minimum samme grad som indtagelse af kalk Kilder Sundhedsstyrelsen 2005 Knogleskørhed PDF 4 2005 DR Nyheder Øl gør knoglerne stærke Sidst Ændret 8 Feb 2011 kl 19 05 Cached XenCarta Jason Axelrod from 8WayRun Com Login med Facebook Dit navn eller email adresse Har du allerede en konto Glemt dit kodeord Nej opret en gratis konto nu Ja mit kodeord er Forbliv logget på Indmeld Nu Wiki Navigation Udfordrings Oversigt ADHD Astma Bindevævssygdomme Borderline Bronchiolitis Obliterans Organising Pneumonia Bronkiektasier Epilepsi Generelt om Influenza A H1N1 Gigt Fibromyalgi Morbus Bechterew Osteoporose Sjögrens syndrom Urinsyregigt og podagra Hjernerystelse og andre hjerneskader Hudsvamp Hydrocephalus Hørehæmmet Klyngehovedpine Hortons hovedpine KOL Rygerlunger Kuske fingre Lungefibrose Lungekræft Lymphangioleiomyomatosis Menières sygdom Migræne Narkolepsi pludselige søvnanfald Obstruktiv Søvnapnø Søvnapnø og andre søvnrelaterede respirations Søvnapnø og mentale forstyrrelser Ocd Hvad virker mod OCD Personlighedsforstyrrelse Rygmarvsbrok Sarkoidose Skizofreni Mere om skizofreni Socialfobi Spinal Atrofi Sukkersyge Diabetes
    http://www.danskhandicapforum.dk/wiki/osteoporose/ (2012-09-12)

  • Sjögrens syndrom | Dansk Handicap Forum
    større plamager på ben og sædeparti Purpura er ikke i sig selv farligt men kan give ubehag Purpura ses kun hos mennesker der har store mængder antistoffer i blodet og kan være tegn på at andre komplikationer er under udvikling Nervesystemet Nogle udvikler nervebetændelse hvilket giver en sovende og vat agtig fornemmelse i hænder og fødder Lammelser med nedsat kraft er sjældne Mennesker med Sjögrens syndrom klager ofte over en umådelig træthed Trætheden opleves som manglende energi og kompenseres ikke ved søvn Man ved ikke hvad trætheden skyldes og den kan være svær for omgivelserne at forstå og acceptere Er trætheden ledsaget af tegn på depression i form af selvbebrejdelser søvnforstyrrelser og generel tristhed bør dette drøftes med lægen Indre organer Da luftveje lunger fordøjelseskanal og nyrer indeholder kirtelvæv kan betændelsestilstanden også påvirke disse organer Der er tale om lette forandringer som patienten ikke altid mærker til Tør hoste er dog almindelig og kun ved mere fremskreden sygdom kan der tilstøde vejrtrækningsproblemer Nyrepåvirkning er ikke sjælden og bør kontrolleres da enkelte mennesker udvikler nyresten og forstyrrelser i salt og væskebalancen Tarmfunktionen er typisk normal Led og muskelsmerter Smerter i led og muskler er almindelige og kan forveksles med leddegigt Der er dog tale om godartede ledproblemer der kun yderst sjældent udarter til ægte leddegigt Hvide fingre I forbindelse med afkøling af kroppen oplever en del mennesker med Sjögrens syndrom at fingerspidser og tæer først bliver hvide og siden blå og røde for til sidst at antage normal kulør Denne kuldereaktion benævnes Raynauds fænomen og er ufarlig men ubehagelig og til tider smertefuld Lymfe og blod Hos en del mennesker med Sjögrens syndrom påvises som nævnt såkaldte antistoffer af type anti SSA og anti SSB Man ved at patienter uden disse antistoffer har et meget godartet sygdomsforløb og kun sjældent udvikler komplikationer fra indre organer Undersøgelse for anti SSA og anti SSB foretages ved en blodprøve og er vejledende for lægen både med hensyn til at stille korrekt diagnose og til at vurdere hvorledes patienten skal følges fremover I få tilfælde udvikles lymfekræft Man antager at lymfekræft er en reaktion på langvarig immunbetændelse i organerne Lymfekræft er langt hyppigere hos mennesker med Sjögrens syndrom end hos befolkningen som helhed men dog stadig en sjælden komplikation til Sjögrens syndrom Symptomer på lymfekræft kan være en langvarig og hård spytkirtelsvulst hævede lymfekirtler feber utilsigtet vægttab og nye udslæt Graviditet og fødsel Kvinder med Sjögrens syndrom har ikke sværere ved at blive gravide end raske kvinder Graviditet og fødsel forløber typisk uden problemer Kvinder med Sjögrens syndrom som er blevet gravide eller planlægger at stifte familie bør tilbydes undersøgelse for anti SSA og anti SSB hvis de ikke tidligere er blevet undersøgt herfor Er prøven positiv for anti SSA og eller anti SSB vil kvinden blive tilbudt vejledning hos lægen Lægen vil informere om at antistoffer kan påvirke fosteret gennem moderkagen og i ca én ud af 50 graviditeter føre til hjerterytmeforstyrrelser og andre komplikationer hos fosteret Der er ingen risiko for hjertepåvirkning hos moderen Hjertekomplikationer kan nogle gange påvises tidligt fra uge 18 under graviditeten og man er i udlandet begyndt at behandle hjertepåvirkning hos det ufødte barn Er der påvist antistoffer hos moderen bør lægen informere fødestedet Man vil næsten altid anbefale at gennemføre graviditeten Diagnosticering De hyppigste symptomer ved Sjögrens syndrom er som nævnt øjen og mundbesvær træthed og muskel ledsmerter Et meget stort antal voksne mennesker oplever dagligt én eller flere af disse gener uden at de har eller nogensinde vil udvikle Sjögrens syndrom Diagnosen kan derfor ikke bero på symptomerne alene Man bør mistænke Sjögrens syndrom hvis generne er udtalte og ledsaget af sygelige forandringer ved undersøgelse af øjne og mund og evt forekomst af antistoffer i blodet Med en komplet øjenundersøgelse måling af spytproduktion og en blodprøve vil det i mange tilfælde være muligt at bekræfte eller afvise diagnosen Sjögrens syndrom Ofte består problemet i at få mistanke om at symptomerne kan skyldes sygdommen Der arbejdes i disse år internationalt for at nå til enighed om et fælles regelsæt for diagnosen Sjögrens syndrom Har man besluttet at undersøge en person nærmere for Sjögrens syndrom vil man oftest starte med de undersøgelser der volder mindst ubehag for patienten Disse undersøgelsesformer udgør tilsammen et fornuftigt program til at diagnosticere Sjögrens syndrom Schirmers test Ved testen måles tåreproduktionen i hvert øje Øjenlægen bøjer en 35 mm lang trækpapirstrimmel ind over det nederste øjenlåg hvorpå patienten kniber øjet sammen Strimlen suger nu tårevæsken op og efter 5 min måler lægen hvor langt det fugtede stykke er Er det længere end 5 mm regnes det for normalt Er det kortere kan man have Sjögrens syndrom Break up time Break up time BUT er en måling af tårefilmens stabilitet dvs tårernes evne til normalt at fugte og danne en ubrudt tårefilm hen over øjets horn og bindehinde I hvert øje dryppes en lille mængde farvestof Patienten blinker og holder derefter øjnene åbne mens øjenlægen i spaltelampen iagttager hvor mange sekunder der går før den første tørre plet fremkommer normalt mindst 10 sekunder Rose Bengal test van Bijsterveld score Øjenlægen drypper et rødt farvestof i begge øjne Farven binder døde og delvis beskadigede celler på øjets overflade Mængden af farvede celler registreres efter et særligt skema med værdier fra 0 til 9 Er værdien større end 4 i et øje er det abnormt Spytproduktionsmåling sialometri Patienten afgiver ved at savle alt spyt i et opsamlingsbæger i præcist 15 minutter Undersøgelsen gentages i 5 minutter hvorunder patienten stimulerer spytproduktionen ved at tygge på et stykke paraffin Den opsamlede spytmængde måles Er spytmængden større end 1 5 ml ved den første undersøgelse regnes det for normalt 5 minutters prøven bør være over 3 5 ml Hvis 15 minutters prøven er for lav og 5 minutters prøven normal kan det skyldes at patienten får medicin der hæmmer spytproduktionen Blodprøve Blodprøven undersøges på Seruminstituttet eller i eget laboratorium for Sjögren antistofferne anti SSA og anti SSB Ved behov udføres yderligere analyser Forekommer antistofferne i høje koncentrationer er det ofte
    http://www.danskhandicapforum.dk/wiki/sjgrens-syndrom/ (2012-09-12)

  • Urinsyregigt og podagra | Dansk Handicap Forum
    medføre nyresten Hvis man har et forhøjet indhold af urinsyre i blodet kan et nyt anfald udløses hvis man f eks spiser et større måltid med rigelige mængder kød og alkohol Det kan også ske hvis man anstrenger sig særligt meget fysisk eller man bliver syg af f eks influenza Et typisk eksempel er en fest med god og rigelig mad og drikke samt efterfølgende dans Efter nogle timer dvs sidst på natten eller om morgenen kan man vågne med et voldsomt ømt og rødt led Diagnosticering Lægen vil sandsynligvis få mistanke om at man har urinsyregigt hvis man får pludselige smerter i et enkelt eller få led især hvis leddet eller leddene også er røde hævede og varme Den vigtigste undersøgelse er en ledpunktur hvor lægen med en kanyle tømmer ledvæsken ud af det ømme led Når man undersøger ledvæsken vil lægen i givet fald straks i mikroskopet kunne se de karakteristiske nåleformede urinsyrekrystaller Det er også vigtigt at undersøge ledvæsken for bakterier da en bakteriel infektion i led kan give samme symptomer I en blodprøve kan lægen i tilfælde af urinsyregigt tit men ikke altid se at koncentrationen af urinsyre er forhøjet Forhøjet urinsyrekoncentration ses imidlertid også hos mange som aldrig får symptomer på urinsyregigt så en blodprøve er i sig selv ikke nok til at stille diagnosen urinsyregigt Hvis man har en nyresten kan en undersøgelse af stenen afgøre om det drejer sig om en urinnyresten Hvis man har urinsyreaflejringer de gullig hvide knuder kan lægen med en nål suge materiale ud fra en sådan og i givet fald se urinsyrekrystaller i mikroskopet Et rødt smertende og hævet led måske ledsaget af feber kan skyldes en infektion i leddet som det altid er vigtigt at udelukke Også aflejring af en anden type krystaller pyrofosfatkrystaller kan give symptomer der minder om urinsyregigt Ved mikroskopi af ledvæsken kan man tydeligt skelne mellem de to typer af krystaller Det er vigtigt da den medicin der nedsætter urinsyreindholdet i blodet ikke har nogen virkning ved den sjældne sygdom pyrofosfatgigt Slidgigt i et storetåled eller et knæled kan også give rødme og smerter som kan minde om urinsyregigt I sjældne tilfælde kan urinsyregigt minde om leddegigt eller psoriasisgigt Behandling Det akutte smertende led behandles med hvile og eventuelt en pose med is pakket ind i et frottehåndklæde og med smertestillende og betændelsehæmmende stoffer såkaldte nonsteroide antiinflammatoriske stoffer NSAID En indsprøjtning i leddet af binyrebarkhormon blokade kan også lindre Man bør dog kun få en blokade hvis lægen har udelukket en infektion med bakterier Man kan desuden anvende kolkicintabletter til en kort kur som anfaldsbehandling Denne behandling har en god virkning på symptomerne Medicin En forebyggende medicinsk behandling er ikke nødvendig hvis man kun har haft et enkelt ledtilfælde af urinsyregigt da det ikke er sikkert at man får flere anfald Ved gentagne tilfælde hvor diagnosen urinsyregigt er fastslået med sikkerhed eller hvis der er tegn på nyrepåvirkning eller nyresten som er forårsaget af urinsyre bør man iværksætte en forebyggende behandling i samråd
    http://www.danskhandicapforum.dk/wiki/urinsyregigt-og-podagra/ (2012-09-12)