archive-dk.com » DK » D » DYBDAHL.DK

Total: 100

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Reichssicherheitshauptamt
    gennemført i to omgange Hermann Göring var mest interesseret i sin funktion som chef for Luftvåbnet og reorganiseringen gik derfor i retning af at samle hele politiet under Heinrich Himmler Den 26 juni 1936 blev en ny struktur sat i kraft idet politiet blev samlet i to grupper et Ordenspoliti og et Sikkerhedspoliti Ordenspolitiet bestod af de tidligere enkeltstaters uniformerede politikorps I Sikkerhedspolitiet SIPO samlede man det hemmelige Statspoliti Gestapo samt Grænsepolitiet og Kriminalpolitiet Reorganiseringen fuldførtes den 27 september 1939 efter at krigen var begyndt idet man oprettede Reichssicherheitshauptamt Rigssikkerhedshovedkontoret forkortet RSHA som skulle være en paraplyorganisation for alle politikorps underlagt Heinrich Himmler der blev udnævnt til Rigsfører for SS og Politichef Himmler var dermed chef for både SS og Gestapo samt Sikkerhedspolitiet SIPO og Sikkerhedstjenesten SD RSHA blev først og fremmest det koordinerende organ og SS Gestapo SD og SIPO med deres underafdelinger førte aktiviteterne ud i livet Heinrich Himmler blev desuden udnævnt til Rigskommissær for det tyske folks Stabilisering og hermed ansvarlig for Germaniseringen af de erobrede områder i Østeuropa Han blev således den centrale figur i terroren inklusive koncentrationslejrene forfølgelserne og jødeudryddelsen Som daglig chef for RSHA udpegedes Reinhard Heydrich som formentlig var den højst begavede af de nazistiske ledere men helt uden skrupler Hans stedfortræder var dr Werner Best som senere blev rigsbefuldmægtiget i Danmark Da Heydrich blev skudt af tjekkiske partisaner i 1942 efterfulgtes han på chefsposten af østrigeren Ernst Kaltenbrunner Link vedrørende Reinhard Heydrich RSHA var opdelt i syv afdelinger I dets referat IV B tilknyttet Gestapo organiserede østrigeren Adolf Eichmann transporten af Europas jøder fra deres hjemstavn til udryddelseslejrene i Polen RSHA havde omfattende indenrigspolitiske fuldmagter og benyttede især den såkaldte beskyttelsesarrest der ikke kunne kontrolleres af domstolene til at bekæmpe politiske og racemæssige modstandere ligesom befolkningen blev udspioneret intensivt RSHA omfattede også

    Original URL path: http://fanger.dybdahl.dk/rsha.htm (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Gestapo
    hvilke midler Gestapo måtte anvende Ved reorganiseringen i juni 1936 blev Gestapo Kriminalpolitiet og Grænsepolitiet slået sammen til Sikkerhedspolitiet SIPO I 1939 blev SIPO dernæst sammenlagt med Sikkerhedstjenesten SD i Reichssicherheitshauptamt Gestapo blev ved reorganiseringen underlagt SS Dette ændrede ikke Gestapos aktiviteter I koncentrationslejrene var det fortsat Gestapo der foretog forhør af fangerne ligesom det var Gestapo der traf beslutninger om yderligere forholdsregler indbefattet den såkaldte Sonderbehandlung d v s drab uden dommerkendelse Gestapo var kendt for sin tortur og umenneskelige forhørsmetoder Eksempler er gentagne gange næsten at drukne ofrene i iskoldt vand give dem elektriske stød med ledninger bundet til hver hånd fod øre og genitalier knuse fangens testikler binde hans hænder på ryggen og derpå hænge ham op i armene så skuldrene blev trukket af led prygle fanger med gummiknipler og okseskindspiske og brænde fanger med gloende jern I 1942 iværksatte Gestapo endvidere den såkaldte Nacht und Nebel dekret Nat og tågeregulativ Folk som mistænktes for at være imod nazismen lod man ganske enkelt arrestere midt om natten og føre bort til fjerne fængsler og koncentrationslejre til torturafhøring hvorved mange forsvandt sporløst for aldrig mere at komme tilbage Himmler forklarede at hensigten var at familien og befolkningen skulle

    Original URL path: http://fanger.dybdahl.dk/gestapo.htm (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • SA Sturmabteilung
    i 1933 overdrog han ledelsen til den nyudnævnte stabschef for SA hans gamle kampfælle Ernst Röhm Takket være dennes forbindelser til det bayerske militær overtog et minekasterkompagni beskyttelsen af partiets møder Under kompagniets kommandant kaptajn Julius Schreck blev enhver der vovede at forstyrre partiets møder ubarmhjertigt slået ned med knipler I den følgende tid udviklede SA sig til en stramt opdelt slagkraftig organisation SAs vækst blev fortsat positivt påvirket af den økonomiske krise og nazipartiets gode valgresultater Hitlers udnævnelse til rigskansler den 30 januar 1933 blev fejret særligt af SA der nu var vokset til over 400 000 medlemmer med et natligt fakkeltog gennem Brandenburger Tor til rigskancelliet Hitler havde imidlertid erklæret at ville respektere gældende love hvilket SA ikke ønskede efter at det var lykkedes Hitler at overtage regeringsmagten SA tilstræbte at overtage hærens position i samfundet ved en revolutionær proces Op til og efter rigsdagsvalget den 5 marts 1933 udfoldede SA antijødisk vold og gadeterror mod politisk anderledes tænkende i et indtil da ukendt omfang Partiets ledelse ønskede imidlertid ikke et sådant voldeligt kup da dette ville have udløst en borgerkrig mod Rød Frontkæmperforbund og Rigsbanner med usikker udgang Det var også usikkert om hæren og frem for alt det prøjsiske politi som under Weimarrepublikken havde stået under stærk socialdemokratisk indflydelse ville følge den nye regerings anvisninger I februar 1933 oprettede Hermann Göring et prøjsisk hjælpepoliti med deltagelse af mange SA medlemmer der på denne måde blev en del af det statslige magtapparat SA kunne derfor optræde med statslig autoritet og et omfattende arbejdsområde Dette tilfredsstillede deres handlingsbehov SA oprettede derpå de første vilde koncentrationslejre i Oranienburg og Dachau Desuden fik den massive tilstedeværelse af SA de regulære politistyrker til at tilpasse sig de nye magthavere I natten til den 28 februar 1933 natten efter rigsdagsbranden blev der udstedt en rigsdagsbrandforordning Med denne blev grundrettighederne efter Weimarforfatningen sat ud af kraft hvorefter vejen var fri for at politi og SA lovligt kunne forfølge politiske modstandere af nazipartiet Det skønnes at der alene i Berlin blev udnævnt ca 3 5 000 SA ere til hjælpepolitibetjente Dette førte til at SA afdelinger på egen hånd organiserede husundersøgelser og vilkårligt arresterede personer der blev pint og mishandlet i SAs lokaler Derfor blev det prøjsiske hjælpepoliti allerede i august 1933 opløst igen Hitler havde imidlertid også problemer med en anden paramilitær organisation Stahlhelm Stahlhelm var et militant nationalistisk antiparlamentarisk værnsforbund i Weimarrepublikken Organisationen blev grundlagt i 1918 af Franz Seldte und blev især et politisk hjemsted for tidligere soldater fra 1 verdenskrig der var truet af social nedgang og i øvrigt afviste den nye republik Stahlhelm havde nær kontakt til partiet Deutschnationale Volkspartei og udviklede sig til den største republikfjendtlige antidemokratiske og antisemitiske højreorienterede organisation I 1930 havde Stahlhelm ca 500 000 medlemmer Efter Hitlers magtovertagelse blev der gjort kraftige forsøg på at indlemme Stahlhelm i nazipartiet Det resulterede i 1934 i en frivillig ensretning For at imødegå trusler om tvangsopløsning indtrådte de fleste medlemmer som et sluttet værnsforbund i nazipartiet Nogle

    Original URL path: http://fanger.dybdahl.dk/sa.htm (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • SS (Schutzstaffel)
    ugerninger men ingen nationalsocialistisk leder var rede til åbent at tage det fulde ansvar for korpsets aktiviteter De centrale opgaver blev varetaget af det såkaldte Allgemeine SS der betragtedes som den vigtigste del af styrken ligesom de særlige krav til ansøgere der ønskede optagelse i SS korpset blev håndhævet stærkest for så vidt angår denne del af SS Under krigen overtog SS endvidere politiske og administrative opgaver Til at gennemføre aktiviteterne oprettede SS flere firmaer og styrelser Desuden oprettedes en Verfügungstruppe Rådighedstrop der uddannedes militært og efterhånden fik betegnelsen Waffen SS Dette protesterede den tyske hær Wehrmacht imod da man ikke ønskede et krigsførende Waffen SS Hitler lovede derfor at Waffen SS ville blive begrænset til maksimalt 10 af hæren Jf Documentaire Nederland en de Tweede Wereldoorlog De SS in Nederland Da han imidlertid efterhånden fik brug for et større Waffen SS blev aftalen med Værnemagten udlagt på den måde at den kun gjaldt for Tyskland ikke for de indlemmede lande og områder inklusive Østrig og heller ikke for de besatte lande Der blev derfor iværksat hvervekampagner i lande med en akceptabel germansk befolkning som danskere nordmænd svenskere hollændere belgiere og tysk rumænere Man gik i 1943 endnu videre og hvervede muslimske bosniere kroater balter ukrainere hviderussere og russere til SS Herved lykkedes det at gøre Waffen SS større end aftalt men til gengæld gav man køb på spørgsmålet om raceideologi SS fik således på grund af den stærke vækst ikke på alle områder fuldt ud den elitekarakter korpset var tiltænkt De hvervede udenlandske medlemmer af korpset blev ofte sat til at udføre de værste ugerninger men de var altid under tysk ledelse Udover at være Hitlers livgarde havde SS korpset tre hovedopgaver Bevogtning af koncentrationslejrene Udryddelse af jøderne og andre uønskede befolkningsgrupper Deltagelse i krigsførelsen som elitestyrke Waffen SS

    Original URL path: http://fanger.dybdahl.dk/ss.htm (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Koncentrationslejrenes opståen og udvikling
    De skiftede langsomt karakter idet de fleste fanger efterhånden kom direkte i koncentrationslejr uden først at få en fængselsstraf Dette hang sammen med at Himmler blev politichef i 1936 i hvilken forbindelse Gestapo fik bemyndigelse til uden dommerkendelse at arrestere folk torturere og dræbe dem eller sende dem i koncentrationslejr Samtidigt blev de eksisterende koncentrationslejre nedlagt igen med undtagelse af Dachau I stedet oprettedes der planmæssigt nye langt større lejre hvor fangerne i størst mulig udstrækning blev brugt til tvangsarbejde i industrien Sachsenhausen blev oprettet i 1936 Buchenwald i 1937 Mauthausen i 1938 Flossenbürg i 1938 Ravensbrück i 1939 Auschwitz i 1940 Neuengamme oprindeligt en filial af Sachsenhausen men fra 1940 selvstændig Natzweiler Struthof i 1941 Gross Rosen i 1941 og Stutthof i 1942 Sidst i 1941 trådte også udryddelseslejren Chelmno i funktion i 1942 fulgt af udryddelseslejrene Treblinka Sobibor og Belzec Der blev også indrettet udryddelsescentre i Auschwitz Birkenau Auschwitz II og Majdanek der begge egentlig var oprettet som koncentrationslejre I krigstiden 1939 45 udviklede koncentrationslejrene sig stærkt både hvad angår antallet af lejre og antallet af fanger I denne periode brugtes lejrene især til at undertrykke den politiske og nationale modstand i de besatte lande og til at forsyne den tyske krigsindustri med arbejdskraft Der blev ikke oprettet nye hovedlejre i den periode men nogle arbejdslejre og andre selvstændige lejre blev omdannet til koncentrationslejre for eksempel Mittelbau Dora i 1944 Ialt 22 lejre fik i denne periode status som selvstændige koncentrationslejre Lejrene kom til at huse en blanding af tyske fanger og fanger fra de besatte lande De tyske fanger hvoraf en stor del var kriminelle opnåede ofte en slags overfangestatus dels fordi de var kommet først og derved kendte lejrenes funktion og dels fordi de beherskede sproget Det var oprindeligt planen at opdele lejrene i tre kategorier men denne plan blev ikke fuldført I begyndelsen skelnede man derimod mellem koncentrationslejre straffeanstalter og fængsler hvoraf nogle hørte under SS og andre hørte under Gestapo men da de i september 1939 alle kom under samme overledelse var der ikke mere stor praktisk forskel Nettet af koncentrationslejre udbredtes efterhånden også i andre lande og fik et gigantisk omfang Det er opgjort at der oprettedes i alt 434 egentlige koncentrationslejre og 12 000 straffe og arbejdslejre men definitionerne er uskarpe Der oprettedes først lejre i de områder der blev integreret i Stortyskland I Østrig oprettedes en af de grusomste koncentrationslejren Mauthausen med arbejdslejrene i Gusen I Elsass Lothringen oprettedes den ligeledes meget grusomme Nacht und Nebellejr Natzweiler Også i besatte lande såsom Holland Frankrig og Norge oprettedes der koncentrationslejre Koncentrationslejrene var alle præget af overbelægning miserable sanitære forhold og sultekost hvilket i sig selv var nok til at mange døde af det Men hertil kom bevogtningsmandskabets sadistiske pinsler og drab som blev daglige foreteelser Det blev tit påpeget overfor fangerne selv om det ikke var helt rigtigt i alle koncentrationslejre at den eneste vej ud af lejren var gennem krematoriets skorsten Realistiske skøn går ud på at der ialt har været

    Original URL path: http://fanger.dybdahl.dk/historie.htm (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Typer af koncentrationslejre
    til inddelingen som fangerne i øvrigt heller ikke kendte Hvorledes forholdene virkelig var i en koncentrationslejr afhang af mange andre faktorer De enkelte koncentrationslejres alder spillede en stor rolle I de første år hvor lejren var under opbygning var forholdene i den værst Efter denne periode vidste fangerne bedre hvad man havde at vente sig De eneste klare opdelinger af lejrene var efter formålet De kunne først og fremmest opdeles i koncentrationslejre og udryddelseslejre Koncentrationslejrene var enten generelle koncentrationslejre kaldet hovedlejre eller koncentrationslejre oprettet til at løse specielle opgaver Praktisk talt alle havde oprettet store eller små arbejdslejre eller udekommandoer som i det daglige kunne fungere som en selvstændig koncentrationslejr selv om de var filialer under en anden Udryddelseslejrene havde kun til formål at udrydde fangerne men fik dog efterhånden besked på at skåne fanger der kunne bruges som arbejdskraft i krigsindustrien Derfor havde enkelte af dem arbejdslejre Hovedlejre I 1933 oprettedes der tre såkaldte hovedlejre Dachau Buchenwald og Sachsenhausen Senere kom dertil hovedlejrene Groβ Rosen Flossenbürg Neuengamme Ravensbrück og Mauthausen Hovedlejrene var meget store og havde derfor særligt mange filialer arbejdslejre eller udekommandoer på steder hvor krigsindustrien havde brug for fangerne som arbejdskraft Andre koncentrationslejre De øvrige koncentrationslejre fungerede i pricippet ligesom hovedlejrene men de adskilte sig fra dem ved at de ofte havde færre filialer arbejdslejre eller udekommandoer og ved at de var oprettet med et specielt formål Eksempler herpå var Dora Mittelbau og Bergen Belsen Arbejdslejre Da fangerne brugtes til at udføre slavearbejde i stenbrud i krigsindustrien ved bygge og anlægsprojekter ved reparation og genopbygning efter bombeangreb o s v oprettedes der filialer af hovedlejrene på de steder hvor arbejdsindsatsen skulle udføres De kaldtes arbejdslejre og kunne have enhver størrelse Fangerne blev indkvarteret på arbejdsstedet oftest under endnu værre forhold end i hovedlejren Udekommandoer Hvor arbejdsstedet ikke

    Original URL path: http://fanger.dybdahl.dk/lejrtyper.htm (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Fangerne i Koncentrationslejrene
    Lejrene var overbelagt og præget af dårligst tænkelig hygiejne og forfærdelige sanitære forhold meget elendig og utilstrækkelig forplejning meget ussel beklædning og hårdt fysisk arbejde Dette bevirkede en høj sygdomsfrekvens og dødelighed De der kom i koncentrationslejr mistede deres almindelige rettigheder Deres ejendomme blev beslaglagt deres hår blev klippet af de fik prygl og de måtte bære stribede fangedragter med et nummer Der gjaldt et system med klassifikation og afstraffelser Hver gruppe af fanger skulle have et særligt mærke påsyet deres tøj så det var let at se hvilken kategori eller klassifikation den enkelte fange hørte til I Auschwitz fik de fanger der blev udtaget til arbejde deres fangenummer tatoveret på venstre underarm Hverdagen i koncentrationslejrene var bestemt af arbejde sult udmattelse og frygt for de sadistiske SS vagters brutalitet Der var strenge straffe for ethvert forsøg på at omgå reglementer som fangerne dårligt nok kendte Straffen kunne være fratagelse af mad i en periode timelange udmattende appeller i al slags vejr strafarbejde pryglestraf med piskning og stokkeslag ophængning levende i et træ eller en galge eller sadistiske pinsler Den mest grusomme behandling fik jøderne og dernæst de sovjetrussiske og polske krigsfanger Lejrene rådede ikke alle over gaskamre men alle havde mange udspekulerede indretninger til pinsler og afstraffelser Krematorier var faste indretninger i lejrene idet de fleste døde blev brændt Mange fanger blev afskåret fra enhver kontakt med omverdenen Hensigten var at de skulle dø af sult og hård behandling De fik forbud mod at sende eller modtage breve og pakker De var dermed forsvundet ud i tågen Nacht und Nebel for den øvrige verden Koncentrationslejren Natzweiler i Elsass var specielt udset til disse fanger der fortrinsvist skulle være modstandsfolk fra Vesteuropa Straffen var også ofte dødsstraf Tusinder af fanger blev dræbt i koncentrationslejrene også uden grund Mange døde af

    Original URL path: http://fanger.dybdahl.dk/koncentrationslejrfangerne.htm (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Udnyttelse af koncentrationslejrfanger
    arbejdede i det tyske landbrug Efterhånden som krigen blev mere alvorlig blev fangerne stadig vigtigere for krigsindustrien Især i løbet af sommeren og efteråret 1942 blev der oprettet talrige arbejdslejre i nærheden af krigsindustrielle fabrikker med henblik på at øge produktionen Tusinder af jødiske fanger hovedsageligt fra Ungarn men også fra Polen Tjekkoslovakiet Rumænien og Sovjetunionen blev bragt fra udryddelseslejrene til disse arbejdslejre Alene Buchemwald kom op på at have 174 filialer i form af store arbejdslejre hvor op til 48 000 fanger arbejdede næsten udelukkende for krigsindustrien og Dora Mittelbau var et eksempel på en koncentrationslejr der var oprettet kun med henblik på at betjene krigsindustrien med tvangsarbejdere Ialt arbejdede ca 10 mill tvangsarbejdere i Tyskland under anden Verdenskrig Udnyttelse af tvangsarbejdere og krigsfanger Livet i Natzweilerkoncentrationslejren Da de allieredes bombninger af krigsmaterielfabrikkerne tog til flyttede man flere og flere fabrikker til underjordiske fabrikshaller Dette betød at fangerne fik mere usunde arbejdsvilkår men også at de blev tvunget til det hårde arbejde med at anlægge de mange underjordiske tunneller og fabrikshaller Oversigt over tunnelanlæg m v anlagt af tvangsarbejdere Fangerne brugtes også til pseudo videnskabelige eksperimenter især af medicinsk karakter Eksempler herpå er indsprøjtning af smitstof af forskellige sygdomme for eksempel tuberkulose plettyfus tyfus og malaria for at kunne høste erfaringer med henblik på en eventuel bakteriologisk krigsførelse Også kemisk krigsførelse blev afprøvet i koncentrationslejrene for eksempel forurening af drikkevandet Andre blev brugt til forsøg med knogletransplantation og andre igen blev udsat for undertryk eller underafkøling for at konstatere hvor meget den menneskelige organisme kan udholde Der blev også udført forsøg med sterilisering herunder massesterilisering som tænktes brugt til at kontrollere udviklingen af uønskede befolkningsgrupper Der gennemførtes endvidere i flere lejre forsøg med forskellige gasarter hvorved det konstateredes at midlet cyklon B cyan var det mest effektive til gasning

    Original URL path: http://fanger.dybdahl.dk/udnyttelse.htm (2015-11-26)
    Open archived version from archive



  •