archive-dk.com » DK » J » JERNALDERLANDSBYEN.DK

Total: 91

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Redskaber
    Forrådshus fra Lundsgaard Landsbybrønden Håndværkerhus Gård fra Lundsgaard Forten Offerlunden Vores fårehuse En ovn bliver til Tranbærvognen Informationshus Redskaber Livet i jernalderen Årets gang Krig og fare Den nordiske mytologi Handel til søs Jernalderens gravskik Offermosen I skyggen af romeriget Fra stamme til stat Mad og drikke Timianæbler Stegt lammeryg Smør Morgengrød Krydret korn Kornstuvning med kød og urter Kiks Hønsekødssuppe Grubesteg Friskost Drikke Brændenældesuppe Menuforslag til vores fortidsfamilier Hushold Planter Beklædning Sko Kvindedragt Mandedragt Følg vores byggeri Undervisning Indlevende og levendegørelse Arkæologi Jernalderspil Hnefatafl Mølle Trebold Barn i jernalderen Klima og miljø Find dit eget jernaldernavn Aktualisering Litteratur vi anbefaler Download Kontakt Støtteforeningen Det sker Galleri Arkæologiske fund Bygninger og rekonstruktioner Staklade fra stenløse Smedjen Pottemageren Vognhus Staklader fra Nr Snede Gård fra Sarup Forrådshus fra Lundsgaard Landsbybrønden Håndværkerhus Gård fra Lundsgaard Forten Offerlunden Vores fårehuse En ovn bliver til Tranbærvognen Informationshus Redskaber Livet i jernalderen Årets gang Krig og fare Den nordiske mytologi Handel til søs Jernalderens gravskik Offermosen I skyggen af romeriget Fra stamme til stat Mad og drikke Hushold Planter Beklædning Følg vores byggeri Redskaber Her ser du et lille udsnit af de mange redskaber vi blandt andet bruger til vores rekonstruktioner og reparationer Vis antal

    Original URL path: http://www.jernalderlandsbyen.dk/landsbyen/bygninger-og-rekonstruktioner/redskaber (2015-09-25)
    Open archived version from archive


  • Livet i jernalderen
    fra Lundsgaard Landsbybrønden Håndværkerhus Gård fra Lundsgaard Forten Offerlunden Vores fårehuse En ovn bliver til Tranbærvognen Informationshus Redskaber Livet i jernalderen Årets gang Krig og fare Den nordiske mytologi Handel til søs Jernalderens gravskik Offermosen I skyggen af romeriget Fra stamme til stat Mad og drikke Timianæbler Stegt lammeryg Smør Morgengrød Krydret korn Kornstuvning med kød og urter Kiks Hønsekødssuppe Grubesteg Friskost Drikke Brændenældesuppe Menuforslag til vores fortidsfamilier Hushold Planter Beklædning Sko Kvindedragt Mandedragt Følg vores byggeri Undervisning Indlevende og levendegørelse Arkæologi Jernalderspil Hnefatafl Mølle Trebold Barn i jernalderen Klima og miljø Find dit eget jernaldernavn Aktualisering Litteratur vi anbefaler Download Kontakt Støtteforeningen Det sker Galleri Arkæologiske fund Bygninger og rekonstruktioner Livet i jernalderen Årets gang Krig og fare Den nordiske mytologi Handel til søs Jernalderens gravskik Offermosen I skyggen af romeriget Fra stamme til stat Mad og drikke Hushold Planter Beklædning Følg vores byggeri Livet i jernalderen Dagligdagen hos en typisk jernalderfamilie har været centreret omkring landbruget og dyrene Det var disse der primært lagde fundamentet for familiens eksistens Derudover kommer selvfølgelig jagt fiskeri og diverse håndværk Gøremålene har været afpasset årets gang og været afhængige af vind og vejr Dagligdagen har været hård og først og fremmest bestået i at skaffe mad på bordet Ud fra de fund man har gjort i forbindelse med jernalderfolkets grave kan man også fortælle noget om hvad mænd og kvinder har haft af opgaver Mændene bar våben lavede landbrugsredskaber og gik på jagt De har højst sandsynligt stået for det tungeste arbejde på gården såsom pløjning skovarbejde og lignende opgaver Kvindernes opgaver havde deres udgangspunkt i hjemmet De passede de helt små børn vævede spandt tøj lavede mad og stod for husholdningens pottemageri I menuens underpunkt kan du læse om årstidernes rytme og de forskellige måneders opgaver til såvel mænd som kvinder

    Original URL path: http://www.jernalderlandsbyen.dk/landsbyen/livet-i-jernalderen (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Årets gang
    stoffet en naturlig elasticitet Evt fodring af 8 10 høns Mandsarbejde Fodring vanding og mugning under 6 køer 4 ungdyr og 2 søer Skovning af tømmer Hjemkørsel af kvas og hugspåner til brændsel Forarbejdning af bastetov samt skårne og måske drejede brugsgenstande af træ Udbedring af hus og landbrugsredskaber samt tærskning af korn på tærskeplads når vejrforholdene tillader det Februar Kvindearbejde Madlavning Køerne næsten golde I øvrigt som januar Mandsarbejde Reparation og vedligeholdelse Fortsat skovning samt hjembringning af tømmer mens sneen endnu ligger Høst af tagrør og i forbindelse hermed ålestangning fra isen samt muligt krogfiskeri efter gedde og aborre Bødkerarbejde og fremstilling af halmsimer snoede halmbånd til kommende tækkearbejde Løbbinding en særlig teknik til fremstilling af kurve og måske kurvefletning om aftnen Staldarbejde og måske tærskning Maltfremstilling efterfulgt af tørring grutning og ølfremstilling Skovning af 2 3 årig hassel udspaltning af hasselskinner fremstilling af sigter Marts Kvindearbejde Som ovenfor suppleret med saltning af fisk og rogn Næsten ingen mælk men stadigvæk forråd af valle smør og ost Hønsene begynder æglægning Mandsarbejde Staldarbejde om muligt skovdrift med kører om dagen grundet svindene foderbeholdning Hjembringning og hugning af kvas Eftersyn af hegn Reparation af landbrugsredskaber Hjemkørsel af frostløsnet ler fra strandbrinken med påfølgende magring og æltning med henblik på senere lerkar fremstilling og ovnbygning Udsætning af fiskegarn efter stenbider og fladfisk samt småtorsk Reparation og nybinding af garn April Kvindearbejde Som ovenfor men nu suppleret med øget smør og osteproduktion efter forårskælvingerne Den første tyrekalv slagtet for at få osteløbe giver samtidigt et velkomment tilskud af friskt kød Flere æg Måske indsamling af mågeæg Den første kvan spirer frem Mandsarbejde Kvæget drives nu i udmarken hver dag Jordbearbejdning og såning af korn hør og dodder måske hamp Lindebarken har ligget til rødning på jorden fra efteråret og er nu klar til at forarbejdes til bast Skæring og afbarkning af pil til kurvearbejde Plukning og tørring af porsekogler til øl Fiskeri med slynge net eller vod efter legende rognfyldte gedder Hjemkørsel af tang efter pålandsstorm Maj Kvindearbejde Almindelig husgerning samt tørring af torsk og fladfisk Havepasning Tapning og måske indkogning af birkevin Rugende høns og senere kyllingehold i den nu tomme stald Fodring af smågrise Større børn luger ukrudt i det spirende korn Fårevask og klipning Lerkar og ostesi fremstilles Mandsarbejde Svin køer og får vogtes Husreparationer Væggene klines med frisk gødning og taget mønnes om med tang Ildsted repareres og hæves efter vinterens hævning af gulvet Forlængning af husets staldafdeling påbegyndes Keramikovn opbygges Tørre fyrrestubbe hjemkøres og flækkes til lysepinde Garnfiskeri efter torsk og fladfisk Stald muges og anvendes nu til kyllinger og smågrise Køerne malkes ude Ornegrisene og evt tyrekalve gildes Ardpløjning af brakmark Opsætning af kvas i stakke Juni Kvindearbejde Husholdning havepasning Lerkarbrænding Oste og smørproduktion Vævning af hørlærred er tilendebragt og stoffet ligger til blegning Spinding og vævning af uld foregår stadig Der syes klæder Mandsarbejde Tørveskæring og stakning Høhøst Krøgning af ask og eg ved ture i skoven Tækning af den nye stalddel og påfølgende klining Våbenlege

    Original URL path: http://www.jernalderlandsbyen.dk/landsbyen/arets-gang (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Krige og fare
    hen når en fjende angreb Det var ikke borge der var egnede til lange belejringer men nærmere som et sted hvor man kortvarigt kunne søge beskyttelse Borgene var runde omkranset af en jordvold og måske en voldgrav forneden Oven på jordvolden har der måske været en træpalisade Sejlspæringerne bestod af nedbankede pæle i en fjord eller vig eksempelvis Haderslev fjord På denne måde kunne man forhindre fjendtlige både i at trænge ind i fjorden Det store antal våbenofringer de såkaldte krigsbytteofringer indikerer ligesom borge og sejlspæringer også om en øget krigsaktivitet hos jernalderfolket Krigsbytteofringerne var hovedsagligt koncentreret omkring Kattegat og dateret til omkring 200 500 e f kr her finder man også eksempler på de føromtalte sejlspæringer og tilflugtsborge Om krigsbytteofringerne skal ses som tegn på plyndringer eller deciderede stammekrige er svært at konkludere Det har dog været en jævnbyrdig kamp da det ofte er fjendens våben der er blevet ofret i moserne I starten af jernalderen så man dog sjældent våben i grave eller moser dette ændrede sig længere inde i perioden Det store Hjortespringsfund 350 f kr på Als er dog en undtagelse Her blev en båd samt udrustningen til en hær på omkring 80mand ofret i den lokale mose der skulle gå næsten 500 år før en lignende krigsbytteofring fandt sted i Danmark Måske stammer krigsudrustningen fra en rivaliserende stamme der forgæves forsøgte at plyndre Als Efter det mislykkedes angreb har de lokale beboer sikkert ofret våben og båd som en tak til guderne for sejren Ud fra våbnene i mosen kan vi konkludere at spyd var det foretrukne våben men også sværd og ringbrynjer blev benyttet Disse var dog højst sandsynligt forbeholdt krigseliten Selve skikken med at ofre krigsudrustning i moserne bliver allerede nævnt af Cæsar i hans beskrivelse af Gallerne i år 50 f kr

    Original URL path: http://www.jernalderlandsbyen.dk/landsbyen/krig-og-fare (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Den nordiske mytologi
    i hvert fald også tankevækkende at Odin har mange lighedstræk med den klassiske shaman der ses i alverdens primitive samfund Han kunne ændre form og skikkelse til hvad som helst han dyrkede en magi der kaldes Sejd og var en rasende ekstasegud hvilket gjorde ham til krigens gud hvilket hans navn også indikerer navnet betyder simpelthen vildskab eller raseri Derudover kunne han Galdrar en form for tryllesange og han var herre over runerne som han havde erhvervet ved selvopofrelse Odin hængte ifølge Hávamál den højes tale i Yggdrasil i ni døgn Hans hjælpeånder Hugin og Mugin samt hesten Slejpner den ottebenede hest kendes også fra den shamanistiske tradition i Sibirien kunne bringe nyt fra hele verden og sågar hjælpe ham ned i underverdenen Overordnet bliver han fremstillet som en magtfuld og alvidende hersker den ultimative shaman ville man fristes til at sige Asatroen var primært en tro for krigereliten der drømte om at komme til Valhal og side til bords med Odin efter døden Dette kunne dog kun ske hvis de faldt i krig ellers gik turen til Hel underverdenen Det meste af den viden vi i dag har om jernalderens asatro stammer fra 400 500 tallets guldbrakteater Disse er små tynde guldskiver med påmonteret øsken til ophængning og med prægning på den ene side Motiverne er hovedsageligt dyre og menneskemotiver undertiden men tilhørende runetegn De senere skriftlige beretninger fra eksempelvis Snorre har højst sandsynligt bygget på en mundtlig fortællertradition der meget vel kan have haft sin udspredelse allerede i Jernalderen vi ved det bare ikke Hvis vi skal holde os til det vi helt konkret ved om asatroen i jernalderen med udgangspunkt i brakteaterne er der især tre fortællinger der går igen og disse vil jeg her kort redegøre for Tyr lænker Fenrisulven Historien om guden Tyr kan ses på den nedenstående brakteat Kort fortalt handler historien om gudernes forsøg på at lænke Fenrisulven der var spået til at forudsagde deres undergang Ingen lænke kunne dog holde til Fenrisulvens store kræfter indtil én blev fremstillet af larmen fra kattetrin kvindernes skæg bjerges rødder bjørnens sener fiskens ånde og fuglens spyt Da guderne endnu engang ville forsøge at lænke Fenrisulven nu med den nye lænke blev den mistænksom Som pant for at guderne ikke ville narre Fenrisulven lagde guden Tyr sin hånd ind i munden på Fenrisulven Dette blev dog en dyr handling for Tyr for da Fenrisulven var blevet lænket og vidste at den var blevet narret bed den hånden af Tyr På brakteaten ses Tyr men hånden i Fenrisulvens gab og den anden hånd holdene en dobbeltøkse Høder skyder Balder med en mistelten Brakteaten du kan se på det nedenstående billede indeholder tre personer I midten ses Balder der var den smukkeste af alle guder og Odins søn I sin krop sidder en mistelten der netop har ramt ham Til venstre står Balders blinde bror Høder der netop har affyret den dræbende mistelten figuren kunne også forestille Loké men dette kan ikke siges med sikkerhed Til højre står

    Original URL path: http://www.jernalderlandsbyen.dk/landsbyen/den-nordiske-mytologi (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Handel til søs
    Krig og fare Den nordiske mytologi Handel til søs Jernalderens gravskik Offermosen I skyggen af romeriget Fra stamme til stat Mad og drikke Hushold Planter Beklædning Følg vores byggeri Handel til søs Transportmidlerne i jernalderen bestod udover gåben af skibe og heste med eller uden vogn Skibene havde en stor betydning i jernalderen såvel handelsmæssigt som krigsmæssigt og var uden tvivl forbeholdt elite Det første danske skibsfund fra jernalderen stammer fra Hjortespring mose og stammer fra år 350 f kr her fandt man udover selve skibet også våben og redskaber Selve byggetraditionen er kendt fra bronzealderen og skibet har kunnet rumme omkring 20 personer skibstyppen kendes også fra diverse hellerestninger Hellerestning fra Madsebakke Bornholm Skibet blev padlet frem og har derfor både været hurtigt og let at manøvrere ideelt til krigsbrug Skibet var ens i begge ender og har været rummeligt nok til også at kunne fungere som handelsskib i fredstid Den romerske historiker Tacitus beretter om denne skibstype Omkring år 0 undergik skibene en vigtig udvikling da man begyndte at ro i stedet for at padle Dette vidner et fund i Nydam mose på Her fandt arkæologer et skib fra år ca 310 e kr der kunne medbringe 30 personer og som noget helt nyt blev roet frem og rummede både rorpind og køl Fordelene ved dette var stabilitet og dermed øget sødygtighed Udover transporten over havet har man naturligvis også kommet frem via landjorden Vogne har kunnet transportere forholdsvis store mængder og har været yndet som transportmiddel Heste uden vogn har dog også blevet benyttet da de var robuste og velegnede i ujævnt terræn Adskillige anlagte veje vidner om jernalderfolkets evne og vilje til at transportere vare rundt omkring i landet Ved overfartssteder ser man adskillige eksempler på stenbygede veje som skulle lette krydsningen af å eller bæk

    Original URL path: http://www.jernalderlandsbyen.dk/landsbyen/handel-til-sos (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Jernalderens gravskik
    stat Mad og drikke Hushold Planter Beklædning Følg vores byggeri Jernalderens gravskik Brandgrav ved Stammershalle En hel del gravpladser fra jernalderen blev ødelagt ved landreformerne i 1800 tallet hvor store områder blev ryddet og derefter opdyrket De resterende levn fra jernalderen finder vi derfor hovedsageligt langs kysten eller i klippeområder da disse ikke har været egnet til opdyrkning Dette er især tydeligt på Bornholm der jo som bekendt har mange klipper I brydningstiden mellem bronzealder og jernalder var det normalt at brænde sine døde Visse dele af forskningen foreslår at smeden kan have haft denne opgave bagefter skulle han angiveligt have brugt knoglerne i sin smedje Resterne blev placeret i jorden og markeret med en lille stenhøj eller med de mere sjældne skibssætninger som der b la findes en hel del eksemplarer af i Vestermarie plantage Bornholm Skibssætningerne vidner desuden om søfartens betydning for jernalderfolket I den periode vi kalder for Førromersk jernalder var ligbrænding stadigvæk den dominerende skik Resterne efter en sådan ligbrænding blev lagt i jorden og er i dag kendt under navnet brandgrubber eller bare brandpletter Oven på disse grave placerede man ofte en stor flad sten der igen var omgrænset af en hel del mindre sten der lå i forskellige mønstre ved Stammershalle ses nogle fornemme eksempler på denne skik Når arkæologerne udgraver diverse brandgrubber er det vigtigt at grave nedenunder selve brandgrubben Dette skyldes at jernalderfolket i visse tilfælde pælede værdigenstande ned igennem selve brandgrubben om dette skyldes frygten for gravrøvere kan vi kun gisne om Til trods for at ligbrændingen fjernede de fleste beklædningsgenstande af den afdøde finder man nogle gange alligevel sådanne rester I en artikel af museumsinspektør Mogens Bo Henriksen beskriver han således hvordan der er fundet rester af et bjørneskind i en jernaldergrav fra Gudme Artiklen kan læses ved at trykke

    Original URL path: http://www.jernalderlandsbyen.dk/landsbyen/jernalderens-gravskik (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Offermosen
    kød hvis det vel og mærke blev lagt i mosen om vinteren Ofringerne kunne bestå af alt lige fra korn til menneskeofringer Sidstnævnte var sjældne men har i lang tid været debatteret i forskerkredse af både arkæologer historikerer og antropologer Hvem var disse lig der blev fundet i moserne Var de frugtbarhedsofrer uheldige rejsende der faldt i mosen udstødte eller henrettede forbrydere Meningerne har igennem tiden været delte At det skulle være uheldige rejsende blev hurtigt forkastet af flere årsager For det første var de fleste moselig omhyggeligt placeret i mosen pæle tørv sten og grene var placeret ovenover liget for at holde det nede og Tollundmanden var eksempelvis lagt i sovestilling hvilket ikke tyder på en desperat druknedød For det andet bar en hel del moselig tegn på mishandling Nogle var blevet hængt andre havde fået halsen skåret over og nogle var blot lemlæstet En del af moseligene var desuden nøgne hvilket en uheldig rejsende næppe ville være En hel del kunne godt tyde på at der var tale om forbrydere af en eller anden slags Om selve henrettelsen også kan have haft et rituel betydning kan vi kun gisne om Vi må blot konstatere at næsten alle moseligene var frataget tøj og ejendele og dermed ydmyget En hel del er desuden blevet lemlæstet efter døden På denne tid var det normalt at blive kremeret hvilket disse mennesker også er blevet nægtet hvilket kunne tyde på endnu en ydmygelse Når dette bliver holdt op imod Tacitus beretning om det germanske retssystem hvor kujoner og forrædere blev druknet i moser lyder det sandsynligt at ligene i moserne stammer fra forbrydere i jernalderens samfund Visse forskere afviser dog teorien med det argument at ligene er så omhyggeligt placeret i mosen og at man næppe ville gøre dette imod en forbryder Teorien om at de skulle være udstødte uønskede individer handikappede syge mm er forkastet med udgangspunkt i de undersøgte moselig intet tyder nemlig på at de havde skavanker af nævneværdig karakter tværtimod Den danske historiker Allan A Lund holder dog på denne teori og mener endog at de udstødte blev betragtet som en slags hekse der skulle forhindres i at gå igen derfor blev der placeret pæle i ligene for at holde dem nede i mosen Tilbage står teorien om at de skulle være frugtbarhedsofrer i en kultisk ceremoni af en eller anden form Denne teori bliver til dato støttet af flest forskere I den keltiske jernalder stod befolkningen i en overgangstid mellem bronzealderens soldyrkelse og asatroens fremmarch Disse nye guder krævede mere jordnære ofrer og i visse tilfælde endda mennesker Noget tyder på at der har været forskellige moser til henholdsvis almindelig ofring og menneskeofring Det er i hvert fald tankevækkende at der ikke er fundet almindelige ofringer de steder hvor moseligene er blevet fundet Tollundmanden underbygger også ideen om den kultiske dimension via sin hængning Asatroen havde nemlig en dyrkelse af hængningen Odin blev som bekendt hængt i ni dage for at erhverve sig runerne At de ofrede blev

    Original URL path: http://www.jernalderlandsbyen.dk/landsbyen/offermosen (2015-09-25)
    Open archived version from archive