archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Rapport: Global opvarmning skyld i monsterregn og ekstrem hede i USA
    konsekvenser for USA Klimaforandringer har alvorlige konsekvenser for menneskelig sundhed miljøet og ikke mindst økonomien Sådan lyder konklusionerne i en ny rapport udgivet af Det Hvide Hus Det er den tredje klimarapport der kommer fra den amerikanske regering og det står klart at ekstreme vejrforhold er blevet mere almindelige over de seneste 50 år skriver blandt andet BBC Kraftige regnskyl ekstrem varme og stigende vandstande skader infrastrukturen Og det bliver ifølge rapporten kun værre de næste årtier En anden vigtig pointe i rapporten er at klimaforandringerne hovedsageligt er drevet frem af menneskelig aktivitet Den pointe blev også slået fast med 95 procents sikkerhed i FN s seneste klimarapport Forskerne bag rapporten peger blandt andet på at mængden af ekstrem nedbør i nogle områder er steget med 71 procent mellem 1958 og 2012 mens andre områder kun har set en stigning på 5 procent Det tyder på at klimaforandringer er dybt unaturlige og derfor menneskeskabte lyder det fra forskerne Klimaforandringer tager dog ikke kun form af ekstrem nedbør Ifølge rapporten har den menneskelige indflydelse på vejret fordoblet forekomsten af ekstrem varme Forskerne fremhæver både Texas og Oklahoma som i sommeren 2011 oplevede rekordhøje temperaturer Temperaturen blev så høj i byområder at

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2014/maj-2014/rapport-global-opvarmning-skyld-i-monsterregn-og-ekstrem-hede-i-usa.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Temanummer om klimatilpasning
    fokus på klimatilpasning Med en lang række gode eksempler på kommunal klimatilpasning i Danmark og Sverige giver bladet et et godt indtryk af arbejdet med at implementere klimatilpasning i kommuneplanerne Der er eksempler fra Vesterbro Lemvig og Aarhus samt Kristianstad i Skåne Efter skybruddet i 2011 som endte med at koste det danske samfund omkring 6 milliarder kroner har der været en øget politisk bevågenhed omkring omkostningerne og konsekvenserne ved

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2014/maj-2014/temanummer-om-klimatilpasning.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Alle cases
    ud af 25 Andelsboliger i Valby klarer eget regnvand Andelsboligforening i Gladsaxe holder på vandet Boligområder i Risskov sikrer badevandet DANVA viser vandet frem i Skanderborg Dræn og sandsække sikrer luftfarten i Kastrup Folkeskole ved Roskilde omdannet til klimaskole Skybrudsløsning skaber nyt flot byrum på Østerbro Grøn taghave på Rigsarkivet i København Huse på Aarhus Havn klarer høj vandstand Innovativ asfaltvej i Aalborg opsuger regnvandet Kun skybrud fylder skaterbanen i

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview.aspx?s=1630 (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Fremtidens hede og varmebølger
    Fremtidens temperatur Fremtidens hede og varmebølger Temperaturdata på portalen Ændringer i havniveau FNs klimascenarier Fjerde Hovedrapport fra IPCC Femte hovedrapport fra IPCC Del Fremtidens hede og varmebølger En af konsekvenserne ved den fortsat stigende årlige gennemsnitstemperatur er at sandsynligheden for at vi får flere og længere hede og varmebølger tilsvarende forøges Definitionen på en landsdækkende hedebølge er tre sammenhængende dage hvor gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer overstiger 28 C i alle landets regioner mens en varmebølge er tre dage hvor de højeste temperaturer overstiger 25 C Hede og varmebølger kan også være regionale Nedenstående figur viser antallet af årlige hedebølgedage fra 1952 og frem til 2008 målt fra DMI s målestation i Karup Som det ses af figuren er der næsten registreret mindst én hedebølge periode hvert år de seneste 20 år i Karup Antallet af hedebølgedage fra 1955 til 2010 Data er fra DMI s målestation i Karup Ifølge modelberegninger foretaget ud fra A1B scenariet vil antallet af hedebølgedage stige gennemsnitligt med mere end to døgn i 2050 og med fire døgn i slutningen af dette århundrede i forhold til den meteorologiske referenceperiode 1961 1990 Senest redigeret 20 02 2015 Kontakt LOADEMAIL logro DOMAIN nst dk Louise Grøndahl

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/viden-om/klima/klimaaendringeridanmark/aendringer-i-temperatur/fremtidens-hede-og-varmeboelger.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Ændringer i den kraftige nedbør
    vil antallet af dage med mere end 10 mm nedbør stige med omkring tre 3 døgn i 2050 og med 5 døgn i slutningen af dette århundrede Det skal ses i forhold til de observerede 19 dage om året i den meteorologiske referenceperiode 1961 1990 Intensiteten af de kraftigste døgn hændelser forventes gennemsnitligt at stige med ca 7 i 2050 og med ca 23 i 2100 i forhold til 1961 1990 Det samme gælder intensiteten af årets største 5 døgns sum af nedbør 120 timers akkumuleret nedbør som stiger med henholdsvis 6 mm og 14 mm per 5 døgn Målt i absolutte tal er der imidlertid store variationer i klimamodellernes bud Tabellen ovenfor viser de forventede stigninger i procent i intensiteten af de kraftigste 24 timers nedbørshændelser som gennemsnit for hele Danmark i perioden 2021 2050 og fordelt på årstider Fremskrivningerne er beregnede på baggrund af klimamodellerne fra ENSEMBLES projektet En 10 års hændelse er den kraftige nedbørshændelse der statistisk set kun forekommer én gang hvert tiende år Kolonnen yderst til højre viser gennemsnitlige landstal for hele Danmark for perioden 1961 2010 på baggrund af observationer fra ca 100 nedbørsstationer Tallene i parentes angiver 95 konfidensintervallet beregnet som et landsgennemsnit over alle stationerne Bredden af konfidensintervallet udtrykker til dels de regionale forskelle i Danmark også hvad angår den kraftigste regn For eksempel blev der den 2 juli 2011 målt over 150 mm regn i København efter blot halvanden time Mere og kraftigere nedbør i Danmark Rapporten Fremtidige nedbørsændringer i Danmark samler for første gang al tilgængelig viden om historiske observationer og modelberegninger af nedbør i et samlet dokument Der har været en tydeligt stigende tendens i nedbøren i Danmark fra 1874 til 2010 Det gælder både i mængde og intensitet Tendensen vil ifølge klimamodellerne fortsætte på grund af den globale

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/viden-om/klima/klimaaendringeridanmark/aendringer-i-nedboer/aendringer-i-den-kraftige-nedboer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Niveaufriadgang kan skabe vandindtrængningsproblemer
    med at klimaet ændrer sig med flere og mere voldsomme regnhændelser Hovedprincipperne for niveaufri adgang er at arealerne uden for alle indgangsdøre skal være hævet til gulvniveau og at adgangsarealerne kun må have en meget lille hældning Ofte betyder det at bygningen for nemheds skyld sænkes ned i terrænet og facadevand ledes ned i render til omfangsdræn Mange af de nemme løsninger til niveaufri adgang er dog ikke klimasikret og flere er endvidere i modstrid med anvisninger for bortledning af vand Render og omfangsdræn er kun beregnet til at fjerne små mængder vand og slet ikke facadevand fra skybryd Dermed stiger risikoen for at vand trænger ind og danner grobund for skimmelvækst under et gulv Mange har svært ved at kombinere de to krav i bygningsreglementet For samtidig med at der maksimalt må være en niveauforskel på 2 5 centimeter ved indgangsdøre skal soklen på et hus være minimum 15 centimeter høj så det ikke er i fare for fugtskader Kravet om niveaufri indgang behøver dog ikke skabe problemer med fugt Man kan opfylde begge krav i bygningsrelementet ved eksempelvis at bygge en rampe hvor gulvet er hævet over belægningen SBI s rapport fremviser eksempler på hvordan begge krav i

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/januar-2016/niveaufriadgang-kan-skabe-vandindtraengningsproblemer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Grønt åndehul på Frederiksberg genåbner
    gennemføre klimatilpasningsprojekter og samtidig skabe helt nye værdier for borgerne Frederiksberg slår tre fluer med et smæk med byens nyrenoverede park Parken er stadig et grønt åndehul for byens beboere men nu tjener den også som læringsunivers for skolebørn og som aflastning for kloakkerne ved ekstrem regn Fremover bliver regnvand ledt uden om kloakkerne og kommer i stedet til sin ret som vand man kan nyde synet af og lege med Parterne bag VANDPLUS projektet er Naturstyrelsen Lokale og Anlægsfonden Realdania Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning Frederiksberg Forsynings direktør Søren Krøigaard glæder sig over at endnu et af Frederiksbergs klimatilpasningsprojekter står færdigt og udtaler at det har været et lærerigt samarbejde som der bestemt skal bygges videre på i forbindelse med de fremtidige store klimatilpasningsprojekter på Frederiksberg Anne Skovbro filantropidirektør i Realdania peger på at kommunerne i hele Danmark står over for en stor klimatilpasningsopgave Det koster mange penge og derfor giver det rigtig god mening når man som her på Frederiksberg tænker i at skabe merværdi der samtidig løfter de fysiske rammer med nye muligheder for byliv Det giver tørre kældre og øget bylivskvalitet i ét siger Anne Skovbro hvis synspunkt bakkes op af kontorchef i Naturstyrelsen Katrine Rafn

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2015/november-2015/groent-aandehul-paa-frederiksberg-genaabner.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Kæmpe faskine skal holde Niels Bohr Bygningen tør
    bygning 14 HT busser på én lang række og i to lag Så meget fylder den nye regnvandsfaskine der netop nu graves ned ud for Niels Bohr Bygningen på Københavns Universitet Faskinen har en volumen på 1305 kubikmeter er 63 meter lang 8 meter bred og 2 5 meter høj og består af flere end 4500 faskineblokke der leveres på 15 store lastbiler efterhånden som byggeriet skrider frem Den indgår som et helt centralt element i klimasikringen af Niels Bohr Bygningen der rummer nye laboratorier kontorer og undervisningslokaler til Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Faskinen bliver placeret ud for bygningens store forskerkælder hvor en lermembran langs væggen skal sørge for at store mængder regnvand fra for eksempel skybrud trænger ned i jorden og ikke ind i kælderen I OKNygaard har vi nedgravet utallige regnvandsfaskiner men det her er ubetinget den største vi har arbejdet med så det er en sjov opgave siger Henrik Vittrup projektleder hos OKNygaard der står for klimasikringsentreprisen på byggeriet Faskinens dele fylder ret meget på byggepladsen og det er imponerende at tænke på at det hele bliver gravet ned i jorden Hvis man er i området vil jeg helt klart anbefale at man

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2015/august-2015/kaempe-faskine-skal-holde-niels-bohr-bygningen-toer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •