archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Kystbyer kan forvente hyppigere og højere stormfloder
    vandstandsrekorder står for fald i fremtiden Havet stiger omkring Danmark på grund af den globale opvarmning Og da stormfloder tager afsæt fra den almindelige vandstand skal der mindre og mindre til i fremtiden for at overgå en given rekord forklarer Kristine Madsen fra DMI Stigende global vandstand og dermed stigende hav omkring Danmark er en af de mere sikre forudsigelser fra FN s klimapanel Vores bedste bud er at havet står 10 centimeter højere end i dag omkring år 2030 20 centimeter højere en gang i 2040 erne og 30 centimeter højere i 2050 erne siger hun DMI s bud på vandstandsstigninger i meter de næste 100 år når der ses bort fra landhævning Den sorte kurve viser middelværdien mens det blå og grønne areal viser usikkerheden henholdsvist globalt og omkring Danmark Til sammenligning viser DMI s målinger at havet steg gennemsnitligt omtrent 20 centimeter omkring Danmark i løbet af hele det 20 århundrede De vandstande vi i dag ser som ekstreme bliver hverdagskost i forbindelse med storme selv med en begrænset havstigning omkring Danmark og uden at vi skruer på hverken stormhyppigheden eller stormstyrken siger Kristine Madsen Det kan betyde at kystnære byer oftere vil rammes af de såkaldte 100 års hændelser som er det vandstandsniveau man statistisk set burde have én gang hvert 100 år Hos DMI har man regnet på hvad det stigende havspejlsniveau betyder for hyppigheden af de voldsomme stormfloder I en by som Roskilde er 100 års hændelsen 153 centimeter eller højere over dagligt vande Her vil det stigende havspejl betyde at en sådan 100 års hændelse vil indtræffe cirka hvert 36 år i 2030 erne I 2040 erne vil det være hvert 14 år og i 2050 erne vil det være cirka hvert femte år at det der i dag kendes som en 100

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2015/januar-2015/kystbyer-kan-forvente-hyppigere-og-hoejere-stormfloder.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Frederiksværk stormsikring
    bruge milioner på at stormsikre Frederiksværk der har været hårdt ramt af oversvømmelser En opgørelse fra de tre kommuner Helsingør Halsnæs og Gribskov viser at private grundejere langs den nordsjællandske kyst har måtte punge op med 75 millioner kroner efter stormen Bodil i december sidste år Halsnæs Kommunes byråd planlægger at bruge 3 4 millioner kroner på blandt andet en højvandssluse og på en forhøjelse af Classens Dige der beskytter

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2014/november-2014/frederiksvaerk-stormsikring.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Dansk natur bliver udfordret af klimaforandringer
    Plante og dyreliv tilpasser sig naturen uden at tage højde for menneskenes landegrænser Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet er medforfatter på et nyt studie om danskernes holdning til nye arter i Danmark Studiet er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE og viser at danskerne foretrækker at beholde og beskytte den eksisterende danske natur Studiet viser derimod også at hvis udefrakommende arter er truet så er vi villige til også at beskytte disse Klimaforandringer vil i Danmark overordnet betyde færre arter som er tilknyttet vådområder og flere arter som lever på busksteppe Arter sydfra som er tilpasset et mere tørt klima vil komme til Danmark mens en lang række af ande og vadefugle vil forsvinde Blandt de arter som vil blive presset af klimaforandringer er rød glente Arten som er truet vil blive erstattet af den mere almindelige sorte glente Måske vil nattergalen også stille og rolig forsvinde ud Dens meget nære slægtning sydlig nattergal vil overtage dens plads Undersøgelsen viser groft sagt at vi i Danmark i højere grad er villige til at betale for truede arter som rød glente end mere almindelige arter som nattergalen Carsten Rahbek mener på baggrund af undersøgelsen at

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2014/oktober-2014/dansk-natur-udfordret-af-klimaforandringer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Ti områder får oversvømmelsesplan
    2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 Nyhedsbreve Del Ti områder får oversvømmelses plan 24 06 2014 Ny vejledning beskriver hvordan kommunerne kan lave risikostyringsplaner for at undgå ekstreme oversvømmelser fra hav sø og vandløb Er det diger lavtliggende naturområder vandgennemtrængelige vejbaner eller noget helt fjerde der skal forhindre voldsomme oversvømmelser ved de danske kyster I en ny vejledning fra Naturstyrelsen og Kystdirektoratet får 22 kommuner der skal lave såkaldte risikostyringsplaner hjælp til at besvare netop den slags spørgsmål Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har udpeget ti områder i Danmark hvor der kan være risiko for ekstreme oversvømmelser Områderne berører 22 kommuner Risikostyringsplanen skal indeholde kort der viser hvor hav sø og vandløb kan gå over bredderne og hvor store samfundsværdier trues og den skal beskrive hvordan man vil forhindre de kostbare og farlige oversvømmelser Plan skal forhindre oversvømmelser Efter voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa i 1998 2002 besluttede EU at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser der kan ramme sundhed miljø kulturarv eller økonomi Risikostyringsplanen er Danmarks måde at leve op til EU s oversvømmelsesdirektiv Planerne skal være klar til at udsende i offentlig høring senest december 2014 Læs mere om risikostyringsplanerne i den nye vejledning via linket til højre Nyhedsbrev

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2014/juni-2014/ti-omraader-faar-oversvoemmelsesplan.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Mægtigt hollandsk projekt giver plads til floderne
    Ijiis hvor man vil give mere plads til vandet Kort over Room for the River projekter klik for at forstørre Programmet har tre mål 1 I 2015 skal Rhinen og dens bifloder have en merkapacitet på 16 000 kubikmeter per sekund uden at det medfører oversvømmelser Inden projektet gik i gang var kapaciteten på 15 000 kubikmeter per sekund 2 Tiltagene har både et sikkerheds og et landskabs og miljømæssigt sigte 3 Den ekstra plads der skabes til floderne skal være permanente Langt de fleste af de 39 projekter bliver afsluttet senest i 2015 mens nogle få af de meget store projekter har fået dispensation til 2017 Basispakke med metoder Hver flodstrækning har sit eget særlige kendetegn og kræver derfor at der tages forskellige metoder i brug Derfor følger der i Room for the river programmet en basispakke med forskellige metoder med som kan kombineres på mange forskellige måder Det kan for eksempel være at flytte diger ind i landet grave flodsengen dybere eller fjerne eller modificere forhindringer som betyder at vandet ikke kan strømme frit Det kan for eksempel være bropiller eller høfder Hvor intet andet kan lade sig gøre må man forhøje digerne Illustrationer fra metodekataloget Case Nijmegen Nijmegen er af Hollands ældste byer Den har ca 160 000 indbyggere og ligger ved floden Waal ikke langt fra den tyske grænse Waal tager et skarpt sving tæt på byen og snævrer sig ind så der dannes en flaskehals Det betyder at vandstanden i floden fra tid til anden bliver kraftigt forhøjet Indtil videre har diget forhindret de store oversvømmelser men efter de to begivenheder i 1993 og 1995 hvor det var lige ved at gå galt blev Nijmegen i Room for the river programmet udpeget som et af de steder langs de hollandske floder hvor der var behov for at gøre en særlig indsats Illustrationer af flodens forløb før og efter projektet klik for at forstørre I Nijmegen har man valgt at kombinere to af metoderne i Room for the river basispakken Løsningen vil ændre den gamle bys udseende drastisk Først har man rykket en del af diget 350 meter ind i landet I den forbindelse har det været nødvendigt at nedlægge 50 ejendomme både beboelse landbrug og industri ved enten at opkøbe jorden til markedspris eller ved at kompensere lodsejere med nye jordstykker længere væk fra floden Dernæst har man udgravet en ca 200 meter bred og 3 kilometer lang sidekanal til Waal Den nye kanal kan aflaste Waal når der er behov for det Ved udgravningen opstår der en aflang ø i midten af floden hvor der anlægges en bypark Den nye kanal skal også kunne bruges til forskellige former for sejlsport Myndighederne i Nijmegen har set projektet som en mulighed for at lave byudvikling og investerer selv et stort millionbeløb til blandt andet nye broer beboelsesområder og bymæssig udvikling af havnefronten Når projektet afsluttes i 2016 vil Waal ikke længere løbe ved siden af byen men igennem den Skitsetegning af Room for the River projektet

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases/items/maegtigt-hollandsk-projekt-giver-plads-til-floderne.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Majs flytter ind på markerne
    tekniske udvikling eller nye sorter men først og fremmest et varmere klima Især i de nordlige egne af Danmark hvor dyrkningsbetingelserne for majs er blevet mere favorable med den stigende temperatur er arealet med fodermajs øget betydeligt de seneste 10 år Majsdyrkningen er stærkt korreleret med intensivt kvæghold Hvor majs tidligere i særlig grad blev dyrket i de varme sydlige egne og på sandjorde der lettere opvarmes end lerede jorde dyrkes majs i dag i betydeligt omfang i alle egne med kvæg Succesfuld majsdyrkning er derfor over de sidste 10 år blevet mindre afhængig af dyrkning på jorder der let varmes op Majs til ensilage til kvæg forventes at have nået et mætningspunkt i Danmark idet stort set alle konventionelle og visse økologiske kvægbrug er skiftet til en foderration baseret på græs og majs Klimatilpasningspotentiale kernemajs i fremtiden Majs dyrket til modenhed kernemajs kræver endnu højere temperaturer end majs til foder ensilage Det kræver nemlig at kolber og kerne modner af så kernerne kan høstes separat og bruges til f eks svinefoder Med udgangspunkt i normalklimaet for 1961 90 lå dyrkningsgrænsen for kernemajs i Nordtyskland omkring Hamborg men den stigende opvarmning og forædling har flyttet dyrkningsgrænsen nordpå således at den nu ligger omkring den dansk tyske grænse Klimamodeller forudsiger en yderligere stigning i middeltemperaturen på mellem 0 1 og 0 4 C for hvert tiende år Da majs under passende temperaturforhold har et højere udbytte end kornarterne må det forventes at en del af kornarealet under højere temperaturer i fremtiden vil blive anvendt til kernemajs Derfor kan der være basis for yderligere arealforøgelse med majs i takt med de stigende temperaturer i fremtiden Gennem de seneste fem år kan der således også observeres en stigning i kernemajs arealet i Danmark se figur 2 Figur 2 Majs til modenhed kernemajs og

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases/items/majsflytterindpaadedanskemarker.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Landmand høster to gange på et år
    begyndte at ringe Fra alle steder i landet Pludselig begyndte andre landmænd at ringe og spørge hvor jeg fik den såsæd fra og hvordan det gik De kunne jo godt se at der kunne være en idé i det forklarer Herluf Hensberg Bedre end at pløje det ned Faktisk er idéen oplagt synes han selv Reglerne om kontrol med udvaskning af kvælstof fra markerne betyder at de under alle omstændigheder ikke må stå bare efter høsten Før havde Herluf Hensberg som mange andre landmænd bare pløjet de planter ned der blev sået og voksede op efter den egentlige høst Men vi må da kunne plante noget som vi kan bruge Der kan det jo være at klimaforandringerne kan hjælpe forklarer han Når den ordinære høst falder tidligere på året bliver der flere dage med sol til at modne en ny omgang afgrøder Det er antallet af soltimer der afgør om kornet modner godt nok så de ekstra 14 dage giver en stor fordel Selve temperaturen betyder mindre Sidste efterår høstede Herluf Hensberg sin ekstra afgrøde i frostvejr og det var faktisk en fordel Det er meget lettere at køre med maskinerne på en frosthård jord og samtidig er kornet godt tørt af frosten siger Herluf Hensberg Forsøger igen i år Økonomisk set var der ikke nogen gevinst ved eksperimentet sidste år men Herluf Hensberg høstede erfaringer der gjorde at han igen i år vil forsøge sig med to gange høst Denne gang på det dobbelte areal 30 af hans i alt 350 hektar Vi blev ramt ret hårdt af dårligt vejr i efteråret sidste år så i år har vi valgt en kornsort der er mere modstandsdygtig over for regn og vind Og selv om vi fik den første høst i hus 17 juli sidste år kunne vi ikke så

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases/items/landmandhoestertogange.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Øget risiko for eksotiske sygdomme
    så alvorlig for heste at den til en vis grad er selvbegrænsende En hest som bliver smittet er ofte død før den kan nå at smitte videre West Nile Fever En virussygdom som normalt indgår i en smittecyklus mellem vilde fugle og forskellige myggearter Sygdommen kan dog angribe heste og mennesker og kan i sjældne tilfælde give alvorlige neurologiske symptomer Hos mennesker er det ca 1 af de smittede personer som viser tegn på smitte og ganske få af dem får alvorlige eventuelt dødelige neurologiske symptomer Sygdommen er kendt fra USA hvor den på kort tid har bredt sig til store dele af landet I Europa er der i 2008 fundet tilfælde i blandt andet Italien Østrig Tjekkiet Rumænien og Slovakiet Sygdommen synes at være på vej nordpå Spredningen kan ske med trækfugle Leishmaniasis En sygdom som skyldes en encellet organisme som overføres med såkaldte sandfluer Sandfluer findes i det sydlige Europa hvor Leishmaniasis også er udbredt Sygdommen angriber hovedsagelig mennesker og hunde men også andre dyr kan angribes Hos mennesker forekommer sygdommen i flere former blandt andet den alvorlige såkaldte Kala Azar som angriber de indre organer Den findes også i en mindre alvorlig form som giver store sår i huden Leishmaniasis findes i det sydlige Europa op til Sydtyskland Sygdommen bevæger sig tilsyneladende langsomt nordpå idet sandfluerne får større udbredelse med de højere temperaturer Rift Valley Fever En alvorlig virussygdom som spredes med forskellige myggearter Den angriber husdyr som kvæg får og geder men kan også give alvorlig sygdom hos mennesker Sygdommen forekommer i Afrika syd for Sahara men synes at bevæge sig nordpå og har givet anledning til større udbrud i Ægypten Der er en vis risiko for at inficerede myg kan føres med vinden over Middelhavet til Italien hvor der findes myggearter som er i stand

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/landbrug/husdyr/husdyrsygdomme/eksempler-paa-husdyrsygdomme.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •