archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Nyt klimatilpasningsværktøj – LandbrugsWizard
    og et Danmark der er mere robust overfor ekstremvejr Denne gang er det landmændene der med værktøjet LandbrugsWizard får en hjælpende hånd Ønsker du at vide præcis hvordan du sikrer et godt indeklima i dine stalde under længerevarende perioder med høje temperaturer opbevarer dine maskiner så de ikke skades af vand under oversvømmelser eller tilpasser dine afgrøder til hyppige variationer i vejret så er LandbrugsWizard værktøjet for dig Landmænd landet rundt har altid oplevet utallige udfordringer som følge af episoder med ekstremvejr Klimaforandringerne betyder er der udsigt til at flere af disse ekstremvejrsfænomener kommer til at optræde stadig hyppigere Naturstyrelsen har derfor prioriteret at udvikle et værktøj til hjælp for landmændene LandbrugsWizard er publiceret her på portalen og leverer viden om hvordan ekstremvejr bør håndteres i gårdmiljøer stalde marker med mere baseret på en række interaktive figurer De berørte temaer er Gården klimatilpasning af selve beboelsesområdet Kuperet terræn Fladt landskab Mekanisk ventilation Naturlig ventilation Lade og Maskinhal For hvert tema kan man klikke rundt på forskellige spots der hver repræsenterer en problemstilling i forhold til episoder med ekstremvejr Til hvert spot hører en beskrivelse af problemet og dets løsninger LandbrugsWizard giver således inspiration til hvad man skal være opmærksom på

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2013/april-2013/landbrugswizzard.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Klimaændringer øger risiko for udvaskning af minimidler
    fremtidigt klima øges udvaskningen af stærkt sorberende herbicid insekticid og fungicid ikke i det fremtidige klima Derimod kan der forventes markant øget udvaskning af mini midler lav dose herbicider på lerjord for planteavls svinebedrifter På lerjord har de direkte klimaeffekter fx mere kraftige regnskyl stor betydning for hurtig gennemstrømning i de øvre jordlag i makroporer og sprækker På sandjord har de kraftige regnskyl mindre betydning for udvaskningen Kigger man nærmere på resultaterne for minimidler lav dose herbicider viser undersøgelsen at de mest markante ændringer forekommer på lerjorde for plante svinebedrifter Her er det primært de direkte effekter af et ændret klima det vil sige den ændrede nedbør fordampning og temperatur der bevirker at gennemsnitskoncentrationen stiger med en faktor 1000 i relativ udvaskning Ændringerne i sædskifte landbrugspraksis mv har marginal betydning for minimidlerne For kvægbesætninger har direkte klimaeffekter stor betydning stigning på faktor 100 i relativ udvaskning men her opvejes denne effekt stort set af de indirekte effekter sådan at den fremtidige udvaskning ender på omtrent samme niveau som den nuværende For sandjorde ses mere begrænsede ændringer i udvaskningen for mini midler ja tilmed et begrænset fald for plante svinebedrifter men en moderat stigning for udvaskning af minimidler for kvægbedrifter Kigger man på resultaterne for 80 fraktilen og maksimumskoncentrationerne som kan udgøre et problem fx i det akvatiske miljø viser undersøgelsen stigende koncentrationer med omkring en faktor 100 for mini midler på lerjord og plante svinebedrifter Maximums koncentrationer viser her stigninger på en faktor 1000 For kvægbedrifter på sandjord ses mere moderate stigninger på op til 50 Med til billedet hører det dog at de beregnede udvaskninger ligger et pænt stykke under grænseværdien på 0 1 µg l Et forventeligt resultat idet undersøgelsen er baseret på regelret anvendelse af godkendte stoffer som jo ikke bør udvaskes over den tilladte grænseværdi I forhold til godkendelsesordningen og risikovurderingen af de enkelte pesticider er det dog vigtig at tage højde for den beregnede stigende udvaskning på 100 1000 gange af mini midler på lerjord Ovenstående resultater er baseret på modelberegninger med MACRO modellen Den videre transport er undersøgt på oplandsniveau med MIKE SHE modellen som er sat op for to model oplande henholdsvis Lillebæk og Odderbæk Resultater af oplandsmodellering for Lillebæk og Odderbæk Oplandsmodelleringen er foretaget med MIKE SHE modellen DHI 2007 for det 11 4 km2 sandede opland Odderbæk i Nordjylland og det 4 4 km2 lerede opland Lillebæk på Sydøstfyn Se Styczen et al 2004 Begge oplande er landovervågningsoplande LOOP NST 2001 For Lillebæk dominerer vinterhvede 25 af arealet I det fremtidige klima skønnes denne kornsort at udgøre 30 af det dyrkede areal Der vil samtidig ske en mindre forøgelse af arealet med byg både vinter og forårsafgrøder fra 12 til 15 Raps og græsfrø forventes uændret hver 15 mens majs forventes forøget fra 5 til 8 Braklagte arealer og andre arealtyper forventes reduceret Det antages at 80 af arealet på lerjorden Lillebæk udgøres af plante svineavls bedrifter og 20 udgøres af kvægbedrifter antaget uændret i et fremtidigt klima Samlet set er

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2013/februar-2013/minimidler.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Klimaforandringer påvirker juletræer
    Ofte vil nedbøren komme som større og voldsomme regnskyl i sommerhalvåret Derfor er der behov for at kigge nærmere på om nogle af de nuværende metoder inden for juletræs og pyntegrøntsdyrkning skal forandres for at imødegå de ændrede vejrforhold Ifølge biolog og chefkonsulent Lars Bo Pedersen fra Dansk Juletræsdyrkerforening peger resultaterne fra ældre manipulations forsøg med tørke og nedbør på at vi står over for flere vigtige spørgsmål der skal besvares for at afgøre om dansk juletræsproduktion er rustet til at tilpasse sig klimaændringerne både på kort og lang sigt Skal gødningsstrategierne ændres så der kan tilføres mere kvælstof til træerne Skal vi øge arbejdsindsatsen og gødske i mindre portioner men med hyppigere interval for bedre at kunne regulere væksten Eller skal vi bruge andre gødningstyper for at blive ved med at kunne opnå en god farve og en flot vækstform spørger Lars Bo Pedersen Lars Bo Pedersen fortsætter Vil dette have uheldige miljøeffekter på grundvandskvaliteten og hvordan undgår vi disse og hvordan skal gødningsnormerne tilpasses sommerens udtørring af træerne og risikoen for store erosionsskabende og kvælstofudvaskende regnskyl Skal vi for eksempel til at bruge nye typer organiske gødning i foråret Det er nogle af de spørgsmål vi tidligere har arbejdet med og som vi meget gerne vil kigge nærmere på for vi mangler klare svar Til sidst konstaterer han På lang sigt kan det vise sig at de ændrede produktionsbetingelser som klimaforandringerne bringer med sig sammen med nye skadevolderproblemer gør at vi kan blive nødt til at supplere og erstatte de nuværende juletræspopulationer hos producenterne med nyt genetisk materiale fra andre regioner der er bedre tilpasset det forandrede klima eller helt gå over til andre træarter fra nye dele af verden for at fremtidssikre den danske juletræsproduktion og eksportsucces Læs mere i faktaboksen nedenfor om dansk juletræsproduktion og om

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2012/juli2012/klimaforandringer-juletraer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Dansk sommer i forandring
    er svært at sige om de danske somre bliver vådere men en ting er sikkert Fremtiden byder på flere ekstreme nedbørshændelser og skybrud om sommeren De seneste 20 danske somre har været ualmindeligt våde I perioden 1991 2010 er der i gennemsnit faldet 19 millimeter mere nedbør om sommeren end for normalperioden 1961 1990 Mindre klar er fremtiden Halvdelen af 21 klimamodeller viser at fremtidens danske somre vil blive vådere mens den anden halvdel forudsiger en mere tør sommer Fremtidens sommernedbør i Danmark er utrolig svær at forudsige da klimamodellerne placerer Danmark lige mellem to zoner Den ene zone dækker primært Skandinavien og her vil det med stor sandsynlighed komme til at regne mere Modsat vil der falde mindre regn i den anden zone som omfatter det centrale østlige og sydlige Europa siger klimaforsker Martin Drews Danmarks Klimacenter DMI Flere ekstreme nedbørshændelser og skybrud Trods modellernes uenighed om mængden af sommernedbør er de dog overvejende enige om fremtidens udvikling i intensitet og antal af kraftige nedbørshændelser I fremtiden vil vi opleve flere hændelser med kraftig regn om sommeren siger klimaforskeren og fortsætter Samtidigt er det de ekstreme hændelser der øges mest Årsagen er at temperaturstigningen på Jorden giver en varmere atmosfære der kan indeholde mere vanddamp Samtidigt stiger temperaturen i havene omkring Danmark og det giver større fordampning Det betyder blandt andet at når det regner kan det regne kraftigere og over længere tid I Danmark er middeltemperaturen i gennemsnit steget med ca 1 5 C siden 1870 hvilket måske forklarer tendensen som ses i observationer af årlig maksimal 24 timers nedbør Grafen viser den maksimale 24 timers nedbørsobservation på en lokalitet i løbet af et år ud fra landstal fra diverse årbøger samt DMI s database fra 1874 2010 Den røde tendenslinje viser en stigning i største årlige 24

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2011/august2011/dansksommeriforandring.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Mangfoldighed i naturen skal være en folkesag
    05 05 2011 Forandringerne i klimaet og menneskets udnyttelse af naturen truer biodiversiteten verden over Det har fået miljøminister Karen Ellemann til at udsende et debatoplæg om hvordan vi sikrer biodiversiteten i Danmark Dyr og planter bliver udryddet langt hurtigere end før I Danmark alene er hele 340 arter uddøde siden 1850 og klimaet har en stor effekt Et eksempel er den stigende havtemperatur Den medfører mindre ilt i havdyrenes omgivelser og risiko for iltsvigt Pollensæsonen begynder nu to tre uger tidligere end for 30 år siden og det påvirker både insekt og fugleliv Klimaet har udviklet sig til en væsentlig faktor i det pres en række dyrearter udsættes for Mennesket selv bidrager også til forringelsen af biodiversiteten i Danmark ved at forurene og ved at inddrage flere naturområder til menneskelige aktiviteter Der er brug for en indsats hvis vi skal bevare den danske biodiversitet Og det er baggrunden for miljøminister Karen Ellemanns debatoplæg Biodiversitet en folkesag De 70 siders oplæg skal bidrage til en egentlig strategi senere på året og i mellemtiden vil ministeren diskutere betydningen af biodiversitet med borgere landet over I en pressemeddelelse udtaler ministeren Vi skal blive mere bevidste om vores natur og vi skal engagere

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2011/maj2011/mangfoldighedinaturenskalvaereenfolkesag.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Bestanden af gæs eksploderer
    a at man nu hvert forår kan se titusinder af bramgæs ved Vadehavets kyster Det skriver bladet Jæger Gåsebestanden er flerdoblet i Europa over de sidste 20 år Gæssenes stigende bestand skyldes både ændrede jagtforhold og bedre fødegrundlag som klimaforandringer medfører Jagttiderne har ændret sig og visse gåsearter er blevet jagtfredet Gæssene er trukket nordpå og det betyder at de undgår de intensive jagtsæsoner i Frankrig og Spanien og derimod kan nyde af de mere frede forhold i Nordvesteuropa Gæssenes bestand varierer i antal og geografisk fordeling gennem landet og den afgørende faktor for fordelingen er høsten Fødegrundlaget er langt bedre med både det intensive landbrug men også de mildere vintre klimaændringerne har budt på Gæssene har nu garanti for føde på vores breddegrader tidligere end de plejer De kortnæbbede gæs starter eksempelvis på forårsopfedningen før trækket til nye ynglepladser op mod 3 uger tidligere end før Bramgæssene forlænger i stedet deres ophold omkring især Vadehavet formegentlig pga de store mængder gæs der allerede fylder forårsrastepladserne op i Østersøområdet Grågæssene overvintrer nu længere nordpå hvor da kan yngle tidligere og hvor de ikke jages i samme grad Fødemulighederne er gunstige for gæssene De søger føde på græsmarkerne enten ved efterårets sidste høst eller når landbrugskreaturerne sættes på græs om foråret De vintergrønne marker betyder at gæssene ikke behøver flyve til Sydspanien for føde længere Dette er ikke problemfrit og går især ud over landmændenes afgrøder Og der er ikke meget andet end midlertidige løsninger at gøre brug af når der skal klimatilpasses på dette felt En arbejdsgruppe under Det Trilaterale Vadehavssamarbejde har derfor udarbejdet et forslag med en samlet gåseforvaltningsplan landene imellem og sendt dem til hhv den tyske hollandske og danske miljøminister Inspiration til at holde bestandene nede kan hentes fra Nordamerika Her tilpasses jagtkvoterne efter en vurdering af

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2010/december2010/bestandenafgaeseksploderer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Danskproduceret vin har gode fremtidsudsigter
    tilstrækkelig varme om sommeren fravær af ekstrem varme Vinstokke er resistente over for sommertørke forudsat at jorden giver mulighed for at rødderne kan udvikle sig i tilstrækkelig dybde og tørt vejr under høsten er en fordel for at sikre en tilpas sukkerkoncentration og undgå sygdomme i planterne Da kun meget få svampedræbende midler er godkendt i Danmark er vinavlerne afhængige af druesorter der ikke er så sårbare over for sygdomme Tidligt forår giver højere kvalitet Den globale temperaturstigning har i løbet af de seneste årtier generelt ført til en højere kvalitet af europæiske vine I foråret starter væksten i druerne når temperaturen i en periode har været over 10 celsius Jo tidligere foråret sætter ind og jo varmere det er des længere bliver druernes vækstperiode Dermed øges mængden og kvaliteten af vinen I modningsperioden fører høj temperatur til dannelse af tanniner sukker og smagsstoffer i druerne som også forbedrer vinens kvalitet i kølige klimaområder Udvikling i det danske areal med vindruer 2005 2010 I Danmark dyrkes kun druesorter der kan tåle kolde vintre og som kan klare sig med en forholdsvis kort og kølig sommer De øgede temperaturer har dog gjort det muligt også at dyrke vindruer med rimeligt udbytte og kvalitet Derfor er arealet med vindruer steget med godt 5 hektar om året i perioden fra 2005 til 2010 Arealet er dermed mere end fordoblet i løbet af perioden Figur 1 Som det fremgår af figuren er antallet af bedrifter der dyrker vin også fordoblet Figur 1 Udvikling i arealet med vindruer 2005 2010 Temperaturstigningen er også tydelig når vi ser på den regionale udvikling af vindruearealer i Danmark I 2005 var 88 af arealet med vindruer placeret i de tre sydligste regioner Syddanmark Hovedstaden og Sjælland med hovedvægten på Sjælland Figur 2 Midtjylland og Nordjylland udgjorde kun 12 af arealet I 2010 var denne andel steget til 28 Stigningen er primært sket i Midtjylland Men også de regioner som før havde vindyrkning som for eksempel Sjælland viser en kraftig fremgang i arealet med vin jf figur 2 Figur 2 Areal i hektar med vindruer i 2005 og 2010 fordelt på regioner Chardonnay du Næstved i fremtiden Ved Aarhus Universitet er det undersøgt hvordan dyrkningsforholdene for Chardonnay druer vil udvikle sig i Europa frem til 2040 De klimatiske krav til dyrkning af afgrøder sammenfattes i temperaturindeks i form af et antal varmeenheder som dyrkningssæsonen skal opnå for at afgrøden kan nå at modnes Det såkaldte Huglin temperaturindeks bruges til at angive dyrkningsegnetheden for vin Beregningerne bygger på fremskrivninger af klimaet gældende for år 2020 og 2040 foretaget med seks forskellige klimamodeller Dyrkningsområdet for Chardonnay druen rykker nordpå i Europa men ifølge beregningerne vil disse druer ikke være dyrkningsegnede i Danmark i 2040 Der er her valgt at fokusere på Chardonnay druer som har et relativt lavt varmekrav 1700 Huglin enheder En vindrue som Syrah har et højere varmekrav på 2100 varmeenheder og vil derfor være vanskeligere at dyrke Det skal dog understreges at alle beregningerne er foretaget ved hjælp

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases/items/danskproduceret-vin-har-gode-fremtidsudsigter.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • I Danmark får arter bedre klima
    kan der komme flere Det viser ny forskning om biodiversitet i fremtidens klima i det videnskabelige tidsskrift Science Et af de steder der kan få større biologisk mangfoldighed er Danmark Sydeuropa får det meget varmere og meget tørrere det går både ud over landbrug og dyreliv Men vi ligger i lidt af et smørhul fordi vi både får lidt varmere vejr og stadig har ret meget regn Så vi vil se en hel del europæiske arter indvandre til Danmark hvis de altså kan være her for landbrug veje og byer siger en af forfatterne til studiet Carsten Rahbek professor og centerleder på Københavns Universitet Fugle er blandt de dyr der har nemt ved at flytte med når klimaet ændrer sig Og vi kan ifølge forskerne fra Rahbeks center især se frem til at Europas nok mest farvestrålende fugl biæderen se billede herover får en fast bestand Biæderen er på størrelse med en lille due men hurtigere og langtfra leverpostejgrå Den har været her før især i de relativt varme årtier i slutningen af 1700 tallet og den er glad for de tørre slettelignende landskaber vi vil få flere af hvis vi lader naturen ændre sig i takt med klimaet fortæller Rahbek Biæderen kan få følgeskab af to andre farverige indvandrere ellekrage og hærfugl Cirka 20 25 procent af fuglearterne vil blive udskiftet så det samlede antal bliver omtrent status quo Pattedyrene har langtfra så let ved at krydse veje byer og landbrugsområder men vi vil dog få nogle nye mus og andre gnavere blandt andet den 30 cm lange fugl havesyvsover hvis hvide bug sorte halvmasketegning og buskede sort hvide halespids allerede ses jævnligt i det sydlige Jylland Ifølge forskning fra Aarhus Universitet er det også sandsynligt at Europas største slange den op til 2 meter lange æskulapsnog igen vil

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2014/juni-2014/i-danmark-faar-arter-bedre-klima.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •