archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Udvidet havn bliver stormsikret
    når den nye Vedbæk Havn står færdig Tirsdag d 10 december blev entreprisen for udvidelse af havnen nemlig underskrevet og med stormen Bodil i frisk erindring glæder havnefoged Tom Olsen sig over at stormsikring er tænkt ind i planerne I den nye havn bliver molerne tre meter høje og de nye broer bliver hævet til halvanden meter over normal vandstand Derudover får vi flere flydebroer og alle vores el installationer bliver hævet og kredsløbene lukkes fortæller Tom Olsen Vedbæk Havn slap relativt billigt fra stormen og den forhøjede vandstand tidligere på måneden En enkelt pæl er knækket to fortøjringsringe er blevet revet op og 20 30 brædder på sydmolen er blevet slået løs eller i stykker af bølgerne Derudover er flere el installationer blevet ødelagt af vandet Trygt ved flydebroen Stormen Bodil viste os hvordan de både der lå ved vores flydebro lå trygt og godt fordi flydebroen hævede sig med vandstanden Problemerne opstod kun ved alle vores faste broer De fleste af skaderne i selve havnen er kommet fordi bådejerne ved de faste broer ikke har fulgt vores anvisninger og har fortøjeret deres både rigtigt Derfor vil jeg nu overveje at vi også får strammet vores havne regulativer op så de både der ligger i vandet om vinteren fremover SKAL fortøjeres fire steder foran og fire steder agter Hvis ikke det sker bliver konsekvensen at bådejeren mister deres havneplads om vinteren siger Tom Olsen der fortsætter Vi slap heldigt fra stormen men hvis vinden var kommet fra en lidt anden retning så havde vi risikeret at flere både havde revet sig løs og så havde vi for alvor haft balladen med store skader til følge Havnefogeden forklarer at det er vigtigt at bådene er rigtigt fastholdt med reb hvor fortøjringene kan give sig Er fortøjringen for fast stiger risikoen

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2013/december-2013/udvidet-havn-bliver-stormsikret.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Brøndby sætter klimaet på skinner
    skal forbedre kommunens evne til at imødekomme skybrud og oversvømmelser Planen er at de skal ligge ved Brøndbyvej og Ny Rosenå i nærheden af det nye jernbanearbejde der har også givet anledning til revisionen af lokalplanen Det er en stor glæde at vi nu i kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen for de to bassiner Det er godt fordi vi helt afgjort forbedrer indsatsen mod oversvømmelser fra de uregerlige skybrud Som et resultat af dette mindsker vi risikoen for at spildevand fra fyldte kloakker kan løbe over og ende i vores rekreative strandsøer og vores strand siger formanden for teknik og miljøudvalget i Brøndby Kommune Vagn Kjær Hansen Projekterne får ud over deres anvendelse ved ekstreme vejrhændelser også rekreativ værdi for de lokale beboere Når vi går ind og sikrer områderne mod oversvømmelser der kan være ødelæggende både for borgere og vores fælles værdier så udformer vi vores nye anlæg således at de i størst mulig grad tilfører og skaber rekreativ og landskabelig værdi i området Det gør vi helt i tråd med de øvrige klimatilpasningsprojekter vi gennemfører i Brøndby og som er med til at gøre Brøndby til en grøn by med plads til regnvandet siger Arno Hurup Christiansen fra Brøndby

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2014/februar-2014/broendby-saetter-klimaet-paa-skinner.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Før projektet går i gang
    i spildevandsbekendtgørelsen BEK nr 1448 af 11 12 2007 kapitel 12 De konkrete lovkrav kan ses ved at følge linket i boksen til højre om spildevandsbekendtgørelsen Der findes også en anvisning for håndtering af regnvand på egen grund fra Teknologisk Institut som opridser lovkravene Den kan også hentes i boksen til højre Et eksempel på ansøgningsskema og procedure i Københavns Kommune kan ses med linket i boksen til højre Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag I nogle kommuner findes en ordning hvor tilslutningsbidraget til kloakken helt eller delvist kan tilbagebetales hvis regnvandet fra grundens befæstede arealer ledes helt uden om kloakken Spørg kommunen eller forsyningen om de har sådan en ordning Vurdering af om grunden er egnet til nedsivning I lavtliggende områder eller områder hvor grundvandsspejlet af andre grunde står højt er nedsivning af regnvand ikke optimalt Jordarten er ligeledes meget afgørende for nedsivningspotentialet Nedsivningspotentialet kan vurderes ved at grave et 1 meter dybt hul hvor nedsivningen var tiltænkt og se om der samler sig grundvand i hullet i vinter og forårsmånederne Nedsivningsevne og dimensionering Først skal jordens nedsivningsevne på grunden vurderes for at LAR anlægget kan dimensioneres På eksempelvis lerede jorde er nedsivningspotentialet meget lavere end på en sandet jord I nogle kommuner findes et kort over jordens nedsivningsevne men for at være sikker bør der alligevel laves en test på grunden Til at dimensionere LAR anlægget skal spildevandskomiteens regneark anvendes Hent det i boksen til højre Afpropning af kloak Når LAR anlægget er etableret og nedløbsrørene er afkoblet fra kloakken skal kloakken afproppes for at undgå rotter og lugtgener Afpropningen af kloakken skal foretages af en autoriseret kloakmontør Undersøg mulighederne for afpropning ved at kigge på kloaktegningen før projektet igangsættes da afpropningen sommetider kan være dyr og besværlig Placering af anlægget De fleste LAR anlæg er dimensioneret til at klare 5

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand/foer-projektet-gaar-i-gang.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Nedsivning i faskine
    LAR Lokal Afledning af Regnvand Før projektet går i gang Nedsivning i faskine Nedsivning i regnbed Nedsivning i græsplæne Grønne tage Permeabel belægning LUR Lokal Udnyttelse af Regnvand Lovstof Del Nedsivning i faskine En faskine er et etableret hulrum i jorden hvor overskydende regnvand opsamles og herfra nedsives i jorden På nedenstående illustration ses en konceptuel tegning af en faskine Faskinen kan opbygges med kasseter i plast med lecasten eller med stenskærver i en tilpas størrelse Princippet er at vandet fra tagrenden først gennemløber et sandfang som fjerner blade og sand herefter løber vandet videre til faskinen hvor hulrummene i faskinen fyldes med vand hvorfra det langsomt siver ud i den omkringliggende jord Det er vigtigt at faskinen dimensioneres korrekt efter overfladearealet som der afledes fra Desuden skal jordens nedsivningsevne måles Der skal også tages stilling til om faskinen skal dimensioneres til almindelig regn eller også skal kunne håndtere skybrud Både København og Aarhus Kommune har LAR metodekataloger som er yderst behjælpelige til etableringen af faskiner se i boksen til højre Kilde Teknologisk Institut Rørcenter anvisning 016 Senest redigeret 24 06 2014 Kontakt LOADEMAIL nst DOMAIN nst dk Naturstyrelsen Klimatilpasning vandsektor og grundvand Vandplaner og havmiljø Tlf 72 54 30

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand/nedsivning-i-faskine.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Nedsivning i græsplæne
    projektet går i gang Nedsivning i faskine Nedsivning i regnbed Nedsivning i græsplæne Grønne tage Permeabel belægning LUR Lokal Udnyttelse af Regnvand Lovstof Del Nedsivning i græsplæne Med nedsivning i græsplænen ledes vand fra nedløbsrøret direkte ud på græsplænen til nedsivning og fordampning Nedsivning i græsplænen er simpel og billig men kræver at forudsætningerne er de rette Vandet ledes fra nedløbsrøret et par meter væk fra huset og overrisler her græsplænen Principskitse nedsivning i græs Illustration Orbicon Græsplænen skal hælde væk fra huset og vandet må samtidig ikke løbe så langt at det generer nabomatrikler Ulempen ved metoden er at græsplænen vil være ekstra våd under og efter regnhændelser Kapaciteten kan udvides ved at kombinere nedsivning på græsplænen med andre LAR anlæg såsom faskiner regnbede eller grønne tage Regnvandet fra taget kan også opsamles i tønder på vej mod plænen og anvendes til eksempelvis bilvask eller havevanding i tørre perioder Vurderingen af om græsplænen er tilstrækkelig til nedsivning kan foretages ved hjælp af Spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj som er et regneark hvor egenskaberne for området indtastes Hent regnearket i boksen til højre Kilde Teknologisk Institut Rørcenter anvisning 016 Senest redigeret 24 06 2014 Kontakt LOADEMAIL nst DOMAIN nst dk Naturstyrelsen Klimatilpasning vandsektor

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand/nedsivning-i-graesplaene.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Grønne tage
    at forsinke regnvandet og kan på årsbasis fordampe op til halvdelen eller mere af den nedbør der falder på taget Det overskydende vand skal så ledes til LAR anlæg som kan nedsive resten af nedbøren Grønne tage er tunge især når de er vandfyldte Derfor skal bygningens konstruktion kunne holde til det tunge tag Et grønt tag kan anlægges på både eksisterende bygninger og ved nybyggeri dog skal taghældningen være på under 30 grader På nedenstående figur er ideen med de grønne tage illustreret Her i kombination med nedsivning i græsplæne Principskitse for grønt tag kombineret med nedsivning i græsplæne Illustration Orbicon Grønne tage har også vist sig at have en gavnlig effekt på klimaet i byer da den øgede fordampning reducerer opvarmningen lokalt Solens uv stråler har en nedbrydende effekt på tage og byggematerialer de grønne tage har en beskyttende effekt med uv stråler Holdbarheden på et korrekt anlagt grønt tag er derfor længere en de fleste konventionelle tagkonstruktioner Læs mere om grønne tage i på Københavns Kommunes hjemmeside ved at følge linket i boksen til højre Kilde Teknologisk Institut Rørcenter anvisning 016 Senest redigeret 24 06 2014 Kontakt LOADEMAIL nst DOMAIN nst dk Naturstyrelsen Klimatilpasning vandsektor og grundvand

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand/groenne-tage.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Permeabel belægning
    belægninger en plan og belastningsstærk køreflade som til forskel fra belægning med fliser eller asfalt er gennemsivelig det vil sige at regnvand kan sive igennem Der er ikke tale om nogen faskine der kan modtage og nedsive vand fra tilstødende arealer men et område med permeabel belægning belaster omvendt ikke de tilstødende arealer med regnvand i samme grad som uigennemtrængelige belægninger Belægningens infiltrationskapacitet afhænger dels af belægningens design dels af den hydrauliske kapacitet af bærelaget og jorden neden under og ved siden af Nogle permeable belægninger opbygges med et forsinkelsesvolumen under belægningen Der findes forskellige typer af permeable belægninger Belægninger med græsarmering kombinerer græssets gode infiltrationsegenskaber og begrønning af overfladen med større slidstyrke og bæreevne end almindeligt græs De forekommer som betonfliser med væksthuller eller græsarmeringsnet der ligner vokstavler fra bistader Hulrummene fyldes op til lige under kanten med et passende vækstmedium for eksempel muld iblandet sand og tilsås Overfladen af græsarmeringsbelægninger kan være op til 90 procent gennemsivelig Under den permeable belægning skal der etableres et bærelag som kan tåle nedsivningen uden at der skabes huller i vejen Det er dog ikke alle kommuner der giver tilladelse til nedsivning fra trafikbelastede områder Og der skal under alle omstændigheder tages

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand/permeabel-belaegning.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • 2015 bød på store mængder nedbør
    i alt 904 millimeter nedbør hvilket kun er 1 millimeter fra det vådeste år 1999 Som helhed var 2015 et meget varmt vådt og meget blæsende år og det følger tendenser fra de senere år med en støt stigende varmekurve samtidig med vådere vejr Det ligger meget godt i tråd med de vejrmodeller der forudsiger at vejret stadigt bliver mere varmt og vådt om vinteren og mere ekstremt Både december og november bød på enormt store nedbørsmængder De to måneder gav tilsammen cirka 262 millimeter hvilket absolut hører til sjældenhederne Top 10 for årets samlede nedbørsum 1 905 mm 1999 2 904 mm 2015 3 881 mm 1994 4 866 mm 2007 5 864 mm 2002 6 860 mm 1998 7 857 mm 1980 8 853 mm 1981 9 850 mm 1927 10 843 mm 1954 De store nedbørsmængder medførte en række udfordringer i 2015 Eksempelvis blev en dæmning øst for Jelling så gennemvædet ved det massive regnvejr den 27 december at det ikke længere var sikkert at køre tog over dæmningen Endvidere skabte de store snemængder i november trafikkaos flere steder og vægten fra sneen gjorde at mange træer væltede Også i sommeren 2015 gav ekstreme nedbørshændelser problemer Eksempelvis

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/januar-2016/2015-boed-paa-store-maengder-nedboer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •