archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • DANVA viser vandet frem i sin bygning
    vandfald på husets facade Herfra opsamles vandet i en række vandbede af pladsstøbt beton og ledes videre ad vandrender til et vådområde hvor det kan sive ned Vandbedene rummer dekorative planter som kan tåle vandet I og omkring bygningen er der samtidig valgt en række supplerende løsninger til håndtering af vandet For eksempel har parkeringsarealer og veje permeable belægninger som regnvandet kan sive igennem Samtidig har parkeringspladsen sidefald ned mod den sø hvor også vandet fra de øvrige løsninger løber til Endelig er der anlagt faskine som nedsiver vandet fra regnvandssøen og fra regnvandsriste lige som bygningens redskabsskur har grønt tag som opsuger eller forsinker regnvandet Selvom der har været meget fokus på klimatilpassede løsninger er der ikke tale om et teknisk kompliceret byggeri siger Thomas Bo Sørensen konsulent og ingeniør hos DANVA Han tilføjer at bygningen er speciel fordi man ikke kun skulle sørge for at lede vandet væk men også for at gøre løsningerne synlige Samtidig er der valgt flere forskellige løsninger end det var nødvendigt af hensyn til demonstrationsværdien Det har gjort projektet krævende med hensyn til hvor meget intern tid vi var nødt til at anvende på koordination Gevinster og merværdi Stor demonstrationsværdi Vandhuset viser at det kan lade sig gøre at nedsive regnvand lokalt i stedet for at lede det til kommunens kloaksystem Løsningerne er anlagt så de kan inspirere de besøgende Man kan diskutere hvad der er hovedværdien og hvad der er en sidegevinst når det gælder løsningerne for lokal afledning af regnvand som er taget i brug for Vandhuset i Skanderborg Umiddelbart er det hovedgevinsten at bygningen og de omliggende asfalterede arealer ikke leder regnvand til kloaksystemet Men netop for dette byggeri er det meget væsentligt at løsningerne kan inspirere andre Vandhuset modtager et stort antal kursister og andre besøgende som netop er interesserede i håndtering af vand og som derfor kan være gode ambassadører for klimatilpassede løsninger Finansiering Hensynet til demonstration var fordyrende Hensynet til at Vandhuset skulle rumme mange forskellige løsninger på det samme problem og at løsningerne skulle være synlige kostede ekstra kroner og timer Det kostede 38 millioner kroner at opføre Vandhuset Hvor stor en del af byggesummen der er anvendt på løsningerne til håndtering af regnvand er ikke gjort op Men etableringen af regnvandsløsningerne er blevet noget dyrere end det normalt ville være tilfældet fordi de her både har en praktisk funktion og et demonstrationsformål siger Thomas Bo Sørensen fra DANVA Meromkostningen skyldes at der er etableret flere forskellige løsninger i mindre format og samtidig er alle løsningerne gjort synlige så man kan følge vandets vej Den disposition har betydning for omkostningerne fordi der skal bruges flere penge på udsmykning og vedligeholdelse end hvis løsningerne var gemt af vejen Proces og interessenter Tæt involvering fra DANVAs ledelse Alle beslutninger lige fra regnvandsløsningerne til placeringerne af kaffemaskinerne har været truffet i konsensus mellem bygherre arkitekt rådgiver og entreprenør Beslutningen om at bygge det nye domicil blev truffet af DANVAs bestyrelse og såvel bestyrelsen som foreningens daglige ledelse har været

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/danva-viser-vandet-frem-i-skanderborg.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Dræn og sandsække sikrer luftfarten
    en klimaplan Det skyldes både lufthavnens egne ønsker om at være på forkant med udviklingen og meldinger fra myndigheder Blandt andet har Trafik og Byggestyrelsen fokus på de danske lufthavne og flyvepladsers tilpasning til klimaforandringerne i forbindelse med styrelsens rutinemæssige inspektioner Løsning Flere dræn og klar beredskabsplan Hver gang CPH udvider det befæstede areal i Københavns Lufthavn sørger man også for at udbygge kapaciteten for afledning af regnvand Samtidig er der udarbejdet en detaljeret beredskabsplan På grund af den forventede fortsatte stigning i antallet af passagerer planlægger CPH en etapevis udbygning af lufthavnens befæstede areal I forbindelse med udbygningen tænkes det ind at afløbskapaciteten skal udbygges Ingeniørfirmaet MOE har for Københavns Lufthavne beregnet kapaciteten og flowet i regnvandsledningerne ved 5 og 10 årshændelser med MIKE Urban og koblet beregningerne med en model for overfladeafstrømning Overordnet set tager beregningerne udgangspunkt i forholdene i dag ganget med en klimafaktor på 1 58 over 50 år Hvis der falder så store regnmængder vil den nuværende kapacitet blive udfordret Derfor udbygges der dræn i takt med at det befæstede areal alligevel skal udbygges Et eksempel er renoveringen af en af lufthavnens hovedbaner 22L 04R som blev udført sommeren 2015 Banen har gennemgået en omfattende renovering samt en udvidelse af bredden med 4 meter i begge sider Samtidig er der nedgravet 5 5 kilometer kombinationsdræn i forbindelse med et trug Det er med til at sikre afvandingskapaciteten på og omkring banen mange år frem Med udbygningen af afløbskapaciteten kan infrastrukturen i lufthavnen håndtere cirka 140 liter per sekund per hektar Dette svarer til en landsgennemsnitlig 10 årsregnhændelse Sideløbende med udbygningen af drænkapaciteten har CPH udarbejdet en beredskabsplan for klimatilpasning Planen fortæller hvilke centrale områder der først skal beskyttes ved eksempelvis et skybrud så lufthavnen undgår at blive lagt ned Det handler blandt andet om vigtige transformatorstationer visse lavtliggende bygninger og bagagecentralen Beredskabsplanen udpeger også hvilke standpladser og rulleveje der hurtigt vil kunne fungere igen og hvilke der skal have hjælp til at komme af med vandet Derfor er der lavet meget præcise instruktioner til det indkaldte beredskabspersonale så hver enkelt ved hvor mange sandsække og pumper man skal køre hvorhen og hvordan de skal placeres siger asset manager Per Eriksen CPH Gevinster og merværdi Ekstrem regn stopper ikke flytrafikken Selv under det voldsomme skybrud i København sommeren 2011 fortsatte flytrafikken i Kastrup uforstyrret Det samme skulle gerne være tilfældet under fremtidige endnu voldsommere hændelser Flere end 25 millioner passagerer besøger Københavns Lufthavne årligt og tallet forventes at stige til 40 millioner passagerer de næste årtier Derfor er der stor interesse knyttet til at flytrafikken kan opretholdes selv under vanskelige vejrforhold Alle dele af lufthavnens infrastruktur skal kunne fungere døgnet rundt uafhængigt af vejrets luner og alle ændringer i klimaet kan på den ene eller anden måde spille ind på lufthavnstrafikken siger miljøchef Inger Seeberg Sturm CPH Finansiering Gradvis udbygning holder prisen nede Klimatilpasningen i Københavns Lufthavne sker i forbindelse med udvidelser af lufthavnen som var planlagt alligevel Der er ikke lavet et separat samlet budget

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/draen-og-sandsaekke-sikrer-luftfarten-i-kastrup.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Enkelt vejbump beskytter hel parkeringskælder mod oversvømmelser
    ejendomsselskab og beboere at en ny oversvømmelse måtte forebygges De enkelte beboere havde selv ansvaret for de ødelagte biler og ejendele i kælderens pulterrum Ejendomsselskabet dækkede udgifter til at desinficere hele kælderen reparere ejendommens hovedrelæ og elevator samt udskifte al isolering omkring de varmerør der løb i kælderen Løsning Højt bump holder regnvand ude Med blandt andet udgangspunkt i en video der blev optaget under skybruddet var det muligt at beregne hvor højt et bump skulle være for at kunne tilbageholde regnvand ved et lignende skybrud Afdelingschef i projektafdelingen Rasmus Mørk Andersen udtænkte sammen med et asfaltfirma den løsning at man kunne bygge et vejbump i toppen af nedkørselsrampen Bumpet skulle være højt nok til at bremse vandet men samtidig ikke højere end at biler kunne passere Gevinster og merværdi Tør parkeringskælder og dyrekøbte erfaringer Siden 2011 har København været ramt af en række mindre skybrud Ingen har forårsaget oversvømmelser i parkeringskælderen på Bisiddervej Jeudan Servicepartner har lært af sine erfaringer og bruger nu 2 juli 2011 som pejlemærke for hvordan virksomhedens ejendomme skal skybrudssikres i fremtiden Skybruddet den 2 juli 2011 var en hændelse som forventes at ske med mere end 100 års mellemrum For eksempel har virksomheden opført 4 600 kvadratmeter for Københavns Universitet herunder tre underjordiske auditorier For at komme ned i kælderen skal man først gå op ad bakke og hele haveanlægget bag universitetet er gravet ud som en gryde der i tilfælde af kraftig regn fungerer som et forsinkelsesbassin Finansiering Minimal udgift beskytter store værdier Jeudan betalte 30 000 kroner for vejbumpet Til sammenligning ville ingeniørvirksomhedens forslag have kostet 250 000 kroner at etablere Det enkle vejbump beskytter store værdier Jeudan havde udgifter til reparationer og udbedringer efter oversvømmelsen i 2011 på 2 5 millioner kroner Jeudan står for drift og vedligeholdelse af bumpet Proces og interessenter Enkel proces og superhurtig eksekvering Da først idéen til vejbumpet var født tog det kun få dage at projektere og opføre I første omgang var det nu en hel anden løsning der var på tegnebrættet Jeudan Servicepartner havde rådspurgt sig hos et ingeniørfirma for at få hjælp til bedst muligt at sikre kælderen mod oversvømmelser Ingeniørfirmaet forslog at man anlagde en stor betongrav i kælderhalsen hvor store pumper i tilfælde af oversvømmelse ville pumpe vandet op på gaden igen Idéen vandt ikke genklang hos Jeudan Her ville man hellere bremse vandet før det overhovedet var kommet ned i kælderen Barrierer Ikke muligt at tilfredsstille alle Under projekteringen af bumpet var det afgørende at bumpet var så højt at det i forbindelse med et skybrud kunne tilbageholde vandet men samtidig måtte bumpet ikke være så højt at biler ikke kunne passere Her var det en udfordring at afstanden fra vejen til toppunktet af bumpet ikke var lang og derfor blev stigningen relativ stejl Det betyder at lave sænkede sportsbiler kan have problemer med at benytte parkeringskælderen Samtidig skulle der tages hensyn til gående Indkørslen til parkeringskælderen foregår hen over fortovet og her måtte det nye bump ikke udløse en

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/enkelt-vejbump-i-koebenhavn-beskytter-hel-parkeringskaelder-mod-oversvoemmelser.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Erritsø fik styr på regnen og fremtidssikret en sø
    løsning sænker vandspejlskoten med cirka 35 centimeter mens vanddybden er uændret Reelt øges volumen med 35 centimeter hvilket er hjulpet på vej af en højere dæmning på søens sydlige side Her er en sti hævet 20 centimeter hvor det var nødvendigt Stien fungerer som sikring mod oversvømmelse af de huse der ligger nedstrøms Risikoen for overløb fra søen er nu én gang per 10 år mængden af overløb vil være mindre end tidligere og den samlede risiko vor oversvømmelse i området er væsentligt reduceret Projektet har en forventet levetid på 75 100 år Gevinster og merværdi Smukkere veje nedsat hastighed og ingen lugt Projektet har med sine regnbede på halvdelen af kørebanen på to veje dæmpet hastigheden og skabt smukkere vejforløb Desuden er Korskilde Sø renere og fri for lugt Fordelene ved projektet er mange stærkt nedsat risiko for oversvømmelser i villakvarter nedstrøms hastighedsdæmpning på de to veje der har fået etableret regnbede i den ene vejbane på et samlet forløb på 1400 meter ingen lugtgener fra Korskilde Sø der er blevet renset og ikke længere risikerer overløb af spildevand området har forøget sin rekreative værdi og muligvis også biodiversiteten Finansiering Projektet er et medfinansieringsprojekt Anlægget kostede i alt 8 9 millioner kroner Det er etableret af Fredericia Kommune og forsyningsselskabet Fredericia Spildevand og Energi A S som et projekt under medfinansieringsordningen Projektet er dermed finansieret i et samarbejde mellem de to parter hvor borgernes vandafledningsafgifter går til at tilbagebetale lån til projektet Projektets udgifter til drift og vedligehold er sat til 0 75 millioner kroner i løbet af de første 25 år Dette beløb er inkluderet i projektets budget Derefter er det kommunen der står for drift og vedligehold Proces og interessenter Godt to år fra idé til færdig løsning Projektet blev besluttet i kommunalbestyrelsen i 2013 og er stort set færdigt i efteråret 2015 I 2012 vedtog Fredericia Kommune en strategi for klimatilpasning og i marts 2013 besluttede kommunalbestyrelsen at gennemføre projektet Projektet er et samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskabet Fredericia Spildevand og Energi A S I 2013 søgte og fik parterne tilladelse til at benytte medfinansieringsordningen som økonomisk grundlag for projektet I sommeren 2013 gik parterne i gang med at projektere i detaljen I december 2013 begyndte entreprenørerne arbejdet med at oprense søen Vinterperioden er egnet til dette fordi arbejdet dermed griber mindst muligt ind i naturens gang Det opgravede materiale blev lagt i store poser såkaldte geotubes hvorfra vandet siver og sedimentet holdes tilbage og efterfølgende køres til rensningsanlæg som spildevand Projektering af regnbede gik i gang i 2014 og anlægsarbejdet begyndte i slutningen af 2014 og blev afsluttet i oktober 2015 Arbejdet i søen og med det nye sedimentationsbassin holdt pause hen over sommeren 2014 af hensyn til naturen Det blev færdigt i oktober 2014 Der er søgt og opnået tilladelse til at oprense søen Der er søgt og opnået tilladelse til nedsivning i regnvandsbede og der er indhentet dispensation for fredskov for det areal hvor Korskilde Sø nu kan brede sig ved særlig høj

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/erritsoe-fik-styr-paa-regnen-og-fremtidssikret-en-soe.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Fem regnhaver i Gladsaxe spreder inspiration
    over et højbed og via et par fald ned i en grøft i græsplænen Desuden er der etableret en sænket terrasse der fungerer som skybrudsløsning ved overløb fra grøft For haveejerne vil der være drift og vedligehold i varierende grader For eksempel skal faskiner renses og render holdes rene Løsningerne i haverne er dimensioneret forskelligt og kan håndtere fra 5 til 50 årshændelser Levetiden for de enkelte delløsninger varierer fra 15 år til uendeligt Kommunen følger nu havernes udvikling Blandt andet for at blive klogere på hvilke løsninger og planter der ser ud til at leve bedst op til forventningerne Gevinster og merværdi Regnvejr blev pludselig en herlighedsværdi Det kan godt være at solskin stadig er at foretrække Men regn er i dag lidt mindre øv for de fem villaejerne i Gladsaxe Kommune som har etableret regnhaver Der er herlighedsværdi i at se regnen risle og at bruge det til at vande med siger landskabsarkitekt Jasmina Gabel Haveejerne synes at det er hyggeligt at de nu kan se vandet løbe Det er en vigtig herlighedsværdi Nu er der en glæde ved regn og ved at man leder regnvand hen hvor der er brug for det i haven Det er virkelig interessant i forhold til at det bliver mere tørt om sommeren på grund af klimaforandringerne Der er også en herlighedsværdi i ikke at bruge drikkevand på at vande planterne siger Jasmina Gabel landskabsarkitekt og projektleder i Vand og Klima Gladsaxe Kommune Finansiering Kommunen investerede 100 000 kroner i anlæg 20 000 kroner per have til anlæggelsesprocessen Det var kommunens opbakning til de villaejere der kom med i Gladsaxes projekt med demonstrationshaver Kommunen ønskede med den investering at motivere flere haveejere til selv at håndtere regnvand Kommunens landskabsarkitekt holdt møder med borgerne for at kende deres ønsker og behov og tegnede individuelle planer til dem Haveejerne fik 24 000 kroner fra forsyningsselskabet Nordvand i returneret tilslutningsafgift Haverne kostede fra 8 000 kroner til 38 000 kroner at anlægge Vi ønskede at vise et bredt spektrum af løsninger og det er lykkedes Vi har også vist at det kan lade sig gøre at lave flotte haver for et rimeligt budget Når haver ser flotte ud tror folk at det koster kassen Men det behøver det slet ikke siger Jasmina Gabel landskabsarkitekt og projektleder i Vand og Klima Gladsaxe Kommune For kommunen er den økonomiske motivation til projektet at jo flere haveejere der selv håndterer regnvand desto færre penge skal kommunen bruge på løsninger ude på fællesarealer Proces og interessenter Demo haver blev klar på under et år Stor interesse for demonstrationshaver på borgermøder Det tog under et år fra første invitation til haverne var anlagt Tiden vil vise hvor mange af de 300 villaejere i Gedvad Møllemark kvarteret der springer frivilligt ud i at håndtere deres eget regnvand sådan som fem husstande allerede har gjort Foreløbig i det først år af projektet har der være stor interesse fra borgerne og flere har allerede lavet egne løsninger Det har været en særdeles positiv

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/fem-regnhaver-i-gladsaxe-spreder-inspiration.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Filtermuld renser vandet fra vejen
    rensende effekt Metoden er udviklet i USA Inspirationen til kantstens bedene har Orbicon hentet i USA hvor bedene anvendes i stor udstrækning blandt andet i Portland og Seattle Bedene indeholder en såkaldt filtermuld der er sammensat af blandt andet kalk sand og kompost Mulden er designet til at tilbageholde fosfor tungmetaller og en række miljøfremmede stoffer I den nederste ende af bedet er der etableret en 6 meter dyb infiltrationsbrønd som kommer i funktion når bedet er fyldt med vand Der sker cirka fem gange årligt med de nuværende regnmængder På årsbasis vil cirka 95 pct af nedbøren passere gennem filtermulden mens 5 pct vil nedsive via brønden Anlægget er dimensioneret til en 5 årshændelse Det svarer til hvad man normalt dimensionerer en ny regnvandskloak til Under bedene er der lagt horisontale drænrør som opsamler noget af det vand der er passeret gennem filtermulden Det er muligt at tage prøver fra rørene så Vejle Spildevand og samarbejdspartnere ved Aalborg Universitet løbende kan vurdere bedenes kapacitet og renseevne For en sikkerheds skyld er bedene der indgår i forsøget etableret i et område uden drikkevandsinteresser Men hvis rensningen er så effektiv som de foreløbige resultater tyder på kan man lave tilsvarende anlæg alle steder Gevinster og merværdi Planter pynter langs vejen Samtidig med at bedene skåner kloaksystemet udgør de et dekorativt element Den helt store gevinst ved bedene er at de sparer det fælles kloaksystem for regnvand Hvis flere vejstrækninger får løsningen vil det mindske behovet for at udbygge kloaksystemet Dels behøver man ikke at etablere underjordiske bassiner pumpestationer og trykledninger dels undgår man at pumpe store mængder regnvand ind på renseanlægget som vil være en væsentlig energi og miljøbelastning Selve den muld som er kernen i metoden er udviklet i USA Men deltagerne i projektet har været nødt til at eksperimentere for at finde planter der kan vokse i mulden og samtidig tåle de omskiftelige forhold i bedene og som ikke mindst passer til det danske klima Bedene bidrager også til at dæmpe hastighederne i trafikken og pynter som et grønt element i asfalten Finansiering 200 000 kr for et bed Anlægsudgiften for et kantstens bed er i dag 200 000 kroner men prisen vil falde hvis metoden bliver udviklet yderligere Udgifterne til et forsøg er altid høje fordi partnerne bruger tid på at udvikle løsningerne Derfor foretrækker Peter Duus Orbicon at se på hvad det ville koste at etablere bedene i den form som de har nu Her bliver prisen ca 200 000 kr per bed Han forventer at der kan opnås en væsentlig besparelse ved større udbud og yderligere udvikling af produkter og metoder Kantstens bedene var et pilotprojekt Vejle Spildevand har afholdt alle udgifter Oven i etableringsprisen kommer årlige udgifter på ca 5 000 kroner til vedligeholdelse per bed Proces og interessenter Borgerne får det sidste ord Lokal nedsivning af vejvand er et pilotprojekt Hvis nedsivningen helt skal erstatte at man bygger et separat kloaksystem i området skal borgerne medvirke Projektet er et samarbejde mellem Vejle Spildevand Vejle

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/filtermuld-renser-vejvand-i-vejle.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Folkeskole ved Roskilde omdannet til klimaskole
    overfladen i en rende der ikke er gennemtrængelig Samtidig betyder anlægget af demonstrationsprojekt II at skolen kan håndtere skybrud og det største regnvejr der kan hænde inden for en periode på 100 år Under multirummets gummibelægning er der placeret Drænstabil Det er et materiale med mange hulrum hvorfor det kan rumme relativt store mængder vand før nedsivning Projektet indeholder også en online visning af hvor meget regn der hvert minut falder på skolen Anlæggets forventede levetid er 50 år Gevinster og merværdi Læring oplysning og leg Regnvand er alt for interessant til at man skal gemme det væk i lukkede rør mener folkene bag klimaprojektet på Lindebjergskolen Lærere pædagoger og elever på Lindebjergskolen har erfaret at regnvand har værdier som kan bruges i hverdagen Dermed handler klimatilpasning ikke kun om at man skal sikre sig mod oversvømmelser for eksempel under kommende skybrud Det handler også om at opnå sjove og spændende oplevelser i hverdagen og læring om klimaforandringer og tilpasning Børnene elsker at lege i fjorden som de kalder soppebassinet og nogle af de større børn er blevet uddannet som klimaambassadører på tænketanken Concitos Klimaambassade fortæller projektleder og skolebestyrelsesmedlem på Lindebjergskolen Hanne Kjær Jørgensen Klimaambassaden har til formål at uddanne og inspirere børn og unge inden for bæredygtig energi adfærd og forbrug Herunder at give dem ejerskab i forbindelse med klimatilpasning Derudover betyder de to demonstrationsprojekter At eleverne har fået endnu bedre muligheder for at bevæge sig og få motion At forældre og personale på skolen bliver inspirerede til nye bæredygtige tiltag Der er oprettet et klimaråd som blandt andet diskuterer muligheden for at inddrage vindenergi i initiativerne på skolen At klimatilpasning inddrages i læring Det er for eksempel børnene selv der har hentet og plantet planterne i regnbedet understøttet af information fra de elever som er klimaambassadører At skolen nedsætter belastningen af den lokale regnvandsledning Ved 2 årsregn sparer skolen regnvandsledningen for 10 kubikmeter vand som i stedet nedsiver og fordamper lokalt Ved 5 årsregn er den sparede belastning 12 5 kubikmeter og ved 10 årsregn er den sparede belastning 15 kubikmeter Projektet bidrager til øget biodiversitet i området hvor der blandt andet findes et storkepar Finansiering Projektet blev muligt med ekstern finansiering Projektet har i alt kostet små 5 millioner kroner og er blandt andet finansieret af offentlige udviklingsprogrammer og en fond Projektet er finansieret således 800 000 kroner gennem Vand i Byer Styrelsen for Forskning og Innovation 500 000 kroner fra Miljøstyrelsen til demoanlæg I for håndtering af regn MUDP 830 000 kroner fra Miljøstyrelsen til demo anlæg II for Multirum med skybrudssikring MUDP 200 000 kroner fra Roskilde Kommune Klimarådet 95 000 kroner fra Roskilde Forsyning 180 000 kroner til multirummet fra Lokale og Anlægsfonden 160 000 kroner fra Kom ud og leg puljen til parkour elementer og soppebassin Desuden har videninstitutioner offentlige virksomheder arkitekter og entreprenører bidraget med egenfinansiering blandt andet timer og materialer fra varer til kostpris for mere end 2 165 000 kroner Samlet giver det en pris på omkring 4 9 millioner

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/folkeskole-ved-roskilde-omdannet-til-klimaskole.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Grøn skybrudsløsning skaber nyt, flot byrum
    ned i grundvandet Derfor måtte vandet fra vejene adskilles fra regnvandet fra tagene Løsningen blev at det salte vand fra vejene ledes hen til et særligt område nærmest en kæmpestor forsænket urtepotte Den er beplantet med saltresistente planter og har en membran i bunden der forsinker regnvandet under store regnskyl og dermed aflaster kloakken Fra urtepotten bliver vandet koblet på en skybrudsledning der fører vandet ud i havnen Regnvandet fra den øvrige plads bliver ledt hen til et forsænket grønt område og herfra siver det ned til grundvandet Regnvandet fra tagene bliver samlet i nogle store underjordiske tanke Med nogle vippebrædder kan børnene pumpe vand op fra tankene Vandet løber ud over nogle skulpturelle vanddråber og herfra i små kanaler ud i et legedelta inden det ledes til den forsænkede regnskov hvor det siver ned Gevinster og merværdi Tåsinge Plads danner skole Kvarteret omkring Tåsinge Plads og Skt Kjelds Plads er udnævnt til Klimakvarter og fungerer som udstillingssted for klimatilpasning i København De initiativer metoder og løsninger der udvikles her skal inspirere til klimatilpasning både i København og ude i verden I Klimakvarter kan andre bydele blive inspireret til grønne løsninger i gadeplan der mere end blot klimasikrer kvarteret Visionen er at skabe et nyt blik pa byen hvor regnvand ikke længere bliver set som et problem der skal ledes hurtigst muligt ned i kloakken men som en ressource der kan skabe nye oplevelser i byen Det har man fået øje på ude i verden Klimakvarter er blevet optaget på Sustainia100 listen over de 100 mest innovative bæredygtige projekter i verden i 2013 I maj 2015 vandt klimatilpasningsprojektet Tåsinge Plads en pris i kategorien Miljø på den årlige nordiske hovedstadskonference Finansiering Forsyningsselskab medfinansierer projektet HOFOR betaler den del af anlægsomkostningerne der er nødvendige for at håndtere regnvandet Det gælder både de alternative løsninger på overfladen og løsningerne under jorden Det samlede anlægsbudget for det kombinerede bydelsløft og klimatilpasningsprojekt på Tåsinge Plads lød på 16 millioner kroner Kvarterløftet har bidraget med 8 millioner kroner Københavns Kommune med 4 millioner kroner og HOFOR med 4 millioner kroner Desuden har grundejerne omkring pladsen bidraget med midler til istandsættelse af deres egne ejendomme og fortove Anlægsarbejdet blev udført Anlægsgartner Malmos A S I første omgang afholdt kommunen anlægsudgifterne og optog et lån til projektet HOFOR finansierer kommunens afdrag og renter på lånet over 25 år Pladsens status som privat fællesvej er uændret Omkostningerne til vedligeholdelse og drift af veje og fortove afholdes stadig af grundejerne hvorimod Københavns Kommune står for drift og renholdning af det grønne islæt samt selve pladsen HOFOR finansierer driften af de hydrauliske installationer herunder udskiftning af filtermuld Proces og interessenter Politisk medvind I Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2011 er udpeget en række initiativer for det videre arbejde med at klimatilpasse København herunder udvikling af metoder til at aflede vand under kraftige regnskyl og etablering af grønne løsninger til at mindske risikoen for oversvømmelse Borgerrepræsentationen i København havde året inden vedtaget en områdefornyelse i Skt Kjelds Kvarter herunder Tåsinge Plads blandt

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/groen-skybrudsloesning-skaber-nyt,-flot-byrum-paa-oesterbro.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •