archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Nyt vådområde ved Aarhus har vist sin værdi
    ville bidrage til oversvømmelser blandt andet af boligområder Søen modtager vand fra et 56 kvadratkilometer stort opland Gevinster og merværdi Flere boligområder reddet fra vandet Selvom Egå Engsø primært blev etableret for at skåne vandmiljøet for næringsstoffer er dette nærmest en sidegevinst i dag hvor søens bidrag til klimatilpasningen i Aarhus er tydeligt Søndag den 26 august 2012 ramte et skybrud det nordlige Aarhus DMI målte op mod 51 6 millimeter regn på seks timer Den normale gennemsnitsnedbør for hele august er 65 millimeter Hovedparten af regnen faldt inden for kun tre timer Flere steder måtte kloakker og afledningskanaler give op over for vandmasserne og flere boligområder blev oversvømmet Skaderne ville dog være blevet langt mere omfattende hvis ikke det nyetablerede vådområde ved Egå Engsø havde holdt cirka 600 000 kubikmeter regnvand tilbage Dermed blev flere boligområder længere nede i byen reddet fra at blive oversvømmet Egå Engsø har udover klimatilpasningsbidraget også bidraget med en væsentlig kvælstofaflastning på 36 ton nitrat per år Endelig har søen en markant rekreativ effekt som mange kan nyde godt af Der er rigtig mange mennesker som bruger søen til gå løbe og cykelture Derudover er der i tilknytning til søen etableret en spændende legeplads og sheltere som ligeledes er velbesøgt Området tiltrækker også mange fugleinteresserede som nyder godt af de mange fugle der har gavn af søen Finansiering For godt 20 millioner kroner sø Det krævede en betydelig offentlig investering at kompensere de private lodsejere da Egå Engsø blev etableret Til gengæld er der ingen ekstra udgift til offentlig drift De samlede omkostninger til at etablere Egå Engsø i 2006 beløb sig til godt 20 millioner kroner eksklusiv moms og rekreative anlæg En væsentlig del af beløbet er erstatninger til de berørte private lodsejere Det daværende Aarhus Amt afholdt udgifterne med tilskud fra Aarhus Kommune og den statslige pulje for vådområde projekter under Vandmiljøplan II Ifølge Aarhus Kommune overstiger udgifterne til drift af det nye vådområde ikke de udgifter som man ellers ville have haft til drift af grønne arealer veje og andre anlæg i området Proces og interessenter God koordinering var nøglen Mens den praktiske etablering af det nye vådområde var en relativt enkel sag var koordinationen straks mere udfordrende Den væsentligste involverede instans var Aarhus Amt som projektejer samt myndighed for blandt andet vandløbsloven og loven om naturbeskyttelse Undervejs blev Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen involveret som bevilgende myndigheder for vådområde projekter efter vandmiljøplanerne Aarhus Amts vejkontor var entreprenør for jordfordelingen i forbindelse med jordfordelingen for motorvejen Søften Skødstrup Moesgaard Museum var myndighed for arkæologiske forhold Fiskeridirektoratet var myndighed for fiskeriloven Derudover blev der inddraget en række lodsejere interesseorganisationer og konsulenter Selve den praktiske udførelse er relativt enkel men der kræves en god koordinering for at tilgodese de mange interesser siger afdelingschef Claus Møller Pedersen Aarhus Vand Inden anlægsarbejdet kunne starte måtte man gennem en række myndighedsgodkendelser samt forhandlinger med lodsejere og andre interessenter Der gik fire år fra ideen opstod til det færdige anlæg var på plads Der skal afsættes tid til projektering

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/nyt-vaadomraade-ved-aarhus-har-vist-sin-vaerdi.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Omøs nye diger er også til pænt brug
    i et gråt nylonmateriale Oprindeligt var det planlagt som en jordvold men den løsning modsatte Naturstyrelsen sig med henvisning til at strandengen er en Natura 2000 beskyttet naturtype af typen surt overdrev Et jorddige ville æde et par meter af denne beskyttede vegetation Alternativet var at spunse Det er en lidt dyrere løsning men merudgifterne begrænsedes ved at vælge nylonspunsen I spunsvæggen er der indbygget fire faunapassager i form af små runde huller som de smådyr og padder som er beskyttet under Natura 2000 reglerne kan passere væggen igennem Hullerne kan ved risiko for oversvømmelse lukkes med et skot I begyndelsen stod vinyl spunsen skarpt i landskabet men efterhånden som græs vokser op langs spunsvæggen falder anlægget ind i landskabet Gevinster og merværdi Klimasikring og rekreation i samme projekt En vigtig merværdi for Omø i forbindelse med anlægningen af digerne er en synergieffekt mellem projekter Der lå allerede en plan om at udvide lystbådehavnen og styrke dens rekreative kvaliteter det blev tænkt sammen med diget Rekreative tiltag som legeplads grillpladser volleybane og beplantning rundt om små læpladser er etableret på et areal mellem dige og lystbådehavnen Langs lystbådehavnen er skabt en promenade med pæle i robinie som i det hele taget er et gennemgående materiale i de nye rekreative elementer Enkelte steder er der ophængt hængekøjer i pælene ligesom der er opsat beslag så det er muligt at opsætte sol eller regnsejl Digemuren skaber små hyggelige rum hvor man kan sidde og se ud over den lille fiskerihavn Anvendelsen af det flotte azobé træ og gedigent håndværk giver området et visuelt kvalitetsløft uden at det overtager idyllen på øen Vinylpræget på den industrigrå spuns længere inde på øen er dæmpet meget fordi den er forsynet med en overlægger af azobé De små klapper til frøerne er en sjov historiefortælling Legepladsen har sandkasse sørøverskib balance slange og volleybane Alle elementerne kan tåle oversvømmelse uden at tage skade Finansiering Økonomisk sammenskudsgilde om kystsikring En for stor omkostning for lodsejerne på øen stillede i første omgang anlæggelsen af de nødvendige diger i bero En finanslov en kommunal bevilling og LAG midler satte projektet på sporet igen Omkostningerne til digebyggeriet ville løbe op i 6 8 millioner kroner Da kystsikring som udgangspunkt finansieres af lodsejerne selv ville udskrivningen løbe op i 100 000 kroner eller mere for hver af de berørte lodsejere Det kunne de ikke løfte selv og planerne blev derfor i første omgang stillet i bero Omøboerne kom efter lokal indsats på finansloven 2010 hvor der blev afsat en pulje til kystsikring af småøerne Omø fik godt 5 millioner kroner Slagelse Kommune valgte også at kompensere beboerne for de merudgifter der følger af at arbejdet skal udføres på en ø Efter kommunens bevilling skulle lodsejerne kun rejse cirka 1 3 millioner kroner Den afgørende finansiering kom fra LAG midlerne Lokale AktionsGrupper støtteordning under NaturErhvervstyrelsen i en løsning som samtidig var med til at tænke Omøs klimatilpasning ind i et bredere perspektiv Driftsomkostninger på digeanlægget forventes i de første mange år at være

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/omoes-nye-diger-er-ogsaa-til-paent-brug.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Oversvømmede parcelhusgrunde i Odense blev til søer
    bassiner kan rumme omkring 10 000 kubikmeter vand og kan klare en 50 årshændelse Indtil videre har løsningen fungeret godt Gevinster og merværdi Forebyggelse mod skybrud og rekreativt område Villakvarteret er fremtidssikret mod skybrud og samtidig er Sanderum beriget med et rekreativt grønt område der ellers har været en mangelvare Beboerne i Ejersmindevej kvarteret mener at kvarteret vinder ved løsningen De har fået et nyt grønt rekreativt område der tiltrækker flere fuglearter Finansiering Den bedste og billigste løsning Projektet kostede omkring 30 millioner kroner at udføre inklusive opkøb af de syv grunde VandCenter Syd stod for hele finansieringen I januar 2008 blev VandCenter Syd og husejerne enige om salgsproceduren Tre uafhængige ejendomsmæglere gav et bud på hvad det ville koste at genhuse hver enkelt husejer på samme niveau som vedkommende kom fra Buddene blev brugt til at fastsætte den endelige salgspris Salgsprisen blev lavet som en vægtet gennemsnitspris sådan at den laveste pris blev vægtet 25 den højeste pris 25 og den midterste pris med 50 Resultatet blev at syv ud af ni husejere accepterede Vandselskabet står selv for vedligeholdelse af bassinerne Proces og interessenter Konstruktiv dialog mellem parterne VandCenter Syd udformede det første løsningsforslag men det endte med at det var husejernes eget forslag som blev vedtaget VandCenter Syd og Odense Kommune opstillede en række forudsætninger der skulle ligge til grund for indsatsen i villaområdet Grønne områder er i underskud i Sanderum Friarealer i Sanderum er for små i forhold til krav og anbefalinger Søer skal ikke findes på alle grønne arealer Én stor sammenhængende sø er bedre end flere små Undgå konflikter med private grundejere i forhold til placering af bassiner Opstil en fælles løsning med tilslutning fra alle parter På den baggrund blev løsninger som udvidelse af kloaksystemet eller en ny regnvandsledning til Odense Å diskuteret men ingen af forslagene blev realiseret I sidste ende var det husejerne der kom op med den bedste idé På et høringsmøde med VandCenter Syd hvor husejerne ville høre hvad man havde tænkt sig at gøre fremsatte de selv et helt nyt forslag Det gik ud på at VandCenter Syd skulle købe nogle af de oversvømmede ejendomme og placere udvidelsen af det allerede eksisterende regnvandsbassin på Ejersmindevej dér VandCenter Syd arbejdede herefter videre på en model hvor husejerne kunne indgå en frivillig aftale om at sælge deres hus til selskabet mod at kunne flytte bort fra brændpunktet I løbet af et par måneder blev mulighederne undersøgt og man fandt frem til at det juridisk kunne lade sig gøre at udvide Ejersmindevej bassinet til at kunne rumme de nødvendige kubikmeter vand hvis en anden grund samtidig kunne blive til regnvandsbassin I januar 2008 blev vandselskabet og husejerne enige om proceduren for hvordan husene kunne blive solgt Tre uafhængige ejendomsmæglere skulle give deres bud på hvad det ville koste at genhuse hver enkelt husejer på samme niveau som vedkommende kom fra Modellen blev derfor sat i værk og det endte med at VandCenter Syd købte syv af de ni ejendomme Det er vigtigt

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/oversvoemmede-parcelhusgrunde-i-odense-blev-til-soeer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Slotsholmen i København er godt beskyttet ved næste skybrud
    kanalområdet omkring Slotsholmen er der anbragt skybrudsriste i siden af vejen Herfra ledes vandet i underjordiske render ned til en åbning i kajen hvor vandet kan løbe ud Renderne er dækket af støbejernsriste Lige ved udløbet er der anbragt en kontraklap så vandet kan kun løbe ud men ikke ind Under højvande lukker klappen til og beskytter byen mod oversvømmelser fra havet Hvert udløb afvander et område på cirka 1 hektar og vil kunne håndtere et massivt regnvejr der kommer sjældnere end hvert 10 år Tidligere var vand fra vejene meget beskidt af møg fra huse og dyr Vandet fra hustagene var heller ikke rent fordi husene dengang var kulfyrede I dag er regnvand fra veje og tage rimeligt rent så derfor er det ikke problematisk at lede regnvandet i havnen siger chefkonsulent i HOFOR Jes Clauson Kaas På Nationalbanken løber nedløbsrørene af arkitektoniske årsager inde i bygningen Regnvandet fra taget løb tidligere ned i kælderen hvor en pumpe pumpede vandet op i kloakken Under kraftig regn var kloakken fuld Derfor blev vandet presset op på gaden lige ved siden af nedkørslen til Nationalbankens parkeringskælder som derfor blev oversvømmet Det er der nu fundet en løsning på Ved Nationalbanken bliver både overfladevandet fra gaden og tagvandet fra bygningen sendt direkte ud i havnen Hvert udløb kan håndtere en regnhændelse der kommer sjældnere end hvert 10 år Anlæggets forventede levetid er 75 år Gevinster og merværdi Enkel løsning beskytter værdier for mange millioner kroner En teknologisk enkel løsning beskytter nu forretninger banker hoteller og nationalklenodier mod store tab i forbindelse med oversvømmelser Løsningen aflaster kloaknettet fordi regnvand fra gader og tage under skybrud løber direkte i havnen Rensningsanlægget sparer energi fordi vandmængderne i kloakkerne er mindre Da gaderne alligevel var gravet op benyttede man flere steder chancen til samtidig at renovere gasledninger vandrør og fjernvarmerør i området og på den måde minimeres risikoen for yderligere gravearbejde i de kommende år Finansiering Finansiering indregnet i vandprisen Det har kostet 25 millioner kroner at anlægge vejriste udløb og kontraklapper i området omkring Slotsholmen Udgifterne har løbende været indregnet i HOFORs årsbudget som Københavns Kommune godkender På baggrund af budgettet udregnes en vandpris som brugerne betaler De penge er givet rigtig godt ud når man sammenholder udgiften med de tab som byen har haft på grund af oversvømmelser siger chefkonsulent i HOFOR Jes Clauson Kaas Proces og interessenter Bred tilslutning fra interessenter Virksomheder i området lokale borgere ejere af kajstrækninger og vandmyndigheden i kommunen har alle været interesseret i at finde en effektiv løsning på oversvømmelsesproblematikken Skybrudssikringen er projekteret af forsyningsselskabet HOFOR der ejer projektet Selskabet fører tilsyn og har også ansvar for vedligeholdelse Anlægsarbejdet har delvist været udført af ingeniør og entreprenørvirksomhederne MT Højgaard og M J Eriksson Arbejdet har krævet en udledningstilladelse som det ikke har voldt problemer af få Det har også krævet særskilte tilladelser at lave åbninger i kajkanten De skulle indhentes hos en lang række forskellige kommunale og private lodsejere Der forelå ikke en standard for de lange vejriste

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/slotsholmen-i-koebenhavn-er-godt-beskyttet-ved-naeste-skybrud.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Sluseanlæg ved Aarhus Å minimerer risiko for oversvømmelser
    vil være lukket 25 30 timer om året og højst otte timer ad gangen Lukketiden begrænses for at sikre at fisk kan passere fra å til hav og omvendt Ved forhøjet vandstand i åen lukkes sluseporten også og seks indbyggede pumper sørger for at vandet fra åen bliver pumpet ud i havet så den ikke løber over sine bredder ned gennem byen Sammenlagt kan pumperne flytte 18 000 liter vand i sekundet svarende til 65 000 kubikmeter vand i timen I tilfælde af skybrud og samtidig højvande vil pumper ved sluseporten pumpe åvand ud i bugten så åen kan fungere som et skybrudsreservoir For yderligere at forebygge at havet ved højvande trænger ind i byens lavtliggende områder er Havnegade og Europaplads samt terrænet omkring sluseanlægget hævet Vejene danner et 300 meter langt usynligt dige Gevinster og merværdi Billigste og bedste løsning Borgerne i Aarhus har nu en stærkt forbedret sikkerhed mod oversvømmelser Samtidig har den alternative løsning sparet mange penge Det samlede projekt har kostet 46 millioner kroner Til sammenligning ville en traditionel løsning med blandt andet underjordiske regnvandsbassiner der forsinker vandet have kostet mere end 500 millioner kroner Vandstanden i bugten kan nu komme op til 2 5 meter over daglig vande uden at der opstår problemer med oversvømmelser Den højeste vandstand der nogensinde er målt i havnen er 1 8 meter Aarhus Å fungerer nu som et langstrakt vandreservoir hvor vandstanden kan styres efter behov Det betyder at risikoen for skader på bygninger og inventar i forbindelse med oversvømmelser bliver væsentligt mindre Som en del af projektet bliver den sidste del af Aarhus Å frilagt og det bliver nu muligt at passere under broerne over åen i kano eller kajak Finansiering Anlægget betales via spildevandsafgifter Aarhus Kommune har bevilget 46 millioner kroner til sluseanlægget Anlægget ejes af kommunen som også har ansvaret for at vedligeholde det Det kommunalt ejede forsyningsselskab Aarhus Vand står for driften I første omgang afholdt kommunen anlægsudgifterne og optog et lån til projektet Aarhus Vand finansierer kommunens afdrag og renter på lånet via de spildevandsafgifter som de opkræver hos borgerne Proces og interessenter Sluseprojektet er et fælles anliggende Borgere erhvervsliv og offentlige myndigheder har haft en fælles interesse i udviklingen af klimatilpasningsprojektet der beskytter Aarhus Midtby bedre mod fremtidige oversvømmelser Der har da heller ikke været nogen klager tværtimod Men det er jo også lykkedes os at spare borgerne for en halv milliard kroner siger Mogens Bjørn Nielsen afdelingschef i Natur og Miljø i Aarhus Kommune Sikkerheden mod oversvømmelser er blandt andet blevet forbedret for Private virksomheder og beboelsesejendomme beliggende i et cirka 40 hektar stort omra de i midtbyen Ejendomme langs A rhus A fra Brabrand Sø og til havnen En lang række kolonihaver ved Brabrand Sø og A rslev Engsø Alle tekniske anlæg sa som ledningsanlæg broer veje og kloakker i pa gældende omra de Kommende bygge og anlægsprojekter i hele ådalen Rådgivningsvirksomheden ALECTIA har leveret risikoanalyser kravspecifikation detailprojektering og blandt andet stået for udbud økonomistyring og design af de hydrauliske forudsætninger

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/sluseanlaeg-ved-aarhus-aa-minimerer-risiko-for-oversvoemmelser.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Slyngning af å i Haarby reducerer risiko for oversvømmelse
    en strækning på cirka 1 2 kilometer nord for Haarby Dermed er der skabt et vådområde på 32 hektar med i alt fire søer hvor vandet fra vandløbet tilbageholdes ved kraftig regn Genslyngning af vandløbet betyder at faldet bliver mindre og at vandet fra vandløbet oversvømmer de nære arealer på det område der ud fra hydrauliske beregninger er udlagt som vådområde To eksisterende søer er desuden udvidet og to nye søer etaberet Pumper der tidligere pumpede vand væk fra området så det kunne fungere som landbrugsjord er blevet slukket Dermed løber både grundvand vand fra dræn i oplandet samt vand fra vandløbet til og gennem området I området findes 16 lodsejere som der er indgået aftaler med for at realisere projektet Det nye vådområde blev indviet i 2014 Projektet er ikke dimensioneret til en specifik hændelse Levetiden er i princippet uendelig Gevinster og merværdi Rekreativt område og bedre vandmiljø Etablering af vådområdet nord for Haarby har som primært formål at mindske udledning af kvælstof til Helnæs Bugt Klimasikringen af Haarby By der nu forventes at have markant mindre risiko for oversvømmelser er dermed en sidegevinst af et miljøprojekt I tilgift har området fået et rekreativt område hvor der anlægges stier og eventuelt opstilles et fugletårn Større biodiversitet er en anden gevinst ved projektet som forventes at medføre et rigere dyre og planteliv for eksempel med flere padder fugle insekter og planter Finansiering Anlægget kostede 3 millioner kroner Det samlede anlæg kostede cirka 3 millioner kroner heraf udgjorde statstilskud fra Vandmiljøplan II omkring 2 millioner Assens Kommune har bidraget med cirka 1 million kroner Området skal vedligeholdes for at sikre at det ikke vokser til skov men forbliver eng Assens Kommune ønsker at det sker ved hjælp af græssende dyr Allerede i dag sørger private lodsejere for at dyr afgræsser store dele af området Kommunen står for vedligeholdelse af stier og et eventuelt fremtidigt fugletårn Kommunens driftsudgift forventes årligt at være omkring 30 000 kroner til vedligeholdelse af stier Kommunen har desuden haft en engangsudgift på 150 000 kroner til hegn omkring de arealer som afgræsses Proces og interessenter Flerårig proces gik forud for etableringen Man ændrer ikke et landskab fra den ene dag til den anden Det tog 16 år at komme i mål med det nye vådområde ved Haarby Å Det lykkedes gennem dialog med lodsejerne med tid til tænkepauser I 1998 søgte Fyns Amt midler fra Vandmiljøplan II til at genslynge Haarby Å og dermed opnå en mindre belastning af Helnæs Bugt med kvælstof I første omgang kom der en bevilling til forundersøgelser I næste fase fulgte midler til at realisere projektet Derefter begyndte dialogen og forhandlingerne med de 16 lodsejere i området Der blev holdt en række fællesmøder og individuelle møder for at høre lodsejernes ønsker for at undersøge de konkrete praktiske muligheder for projektet og for at indgå aftaler I praksis var det NaturErhvervstyrelsen der tog sig af jordfordeling og forhandlinger med lodsejerne om erstatning Men også Assens Kommune var involveret i dialogen med lodsejerne Undervejs

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/slyngning-af-aa-i-haarby-reducerer-risiko-for-oversvoemmelse.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Stor parkeringsplads i Odense suger regnvand
    et cirka 30 millimeter afretningslag der kan transportere vand igennem uden at det mister bæreevnen Herefter bliver vandet transporteret til et cirka 450 millimeter tykt bærelag der kan optage store vandmængder og som kan aflede det videre ned til råjorden og undergrunden Faskinen er anlagt midt på parkeringspladsen med en wadi over sig Afstrømmende overfladevand der ikke kan sive igennem belægningen på grund af for eksempel frost eller jordens vandmættethed opsamles i regnbedet Herfra løber vandet gennem et lag muld og videre ned til faskinen Når faskinen er fuld vil vandet føres til kloaksystemet via et overløb For at adskille bærelaget fra faskinen er der udlagt en membran under bærelaget Målet er at få opstuvning hvorved vandet bliver ført til wadien fra overfladen og denne vej til faskinen Anlægget er designet til at kunne håndtere en 10 årsregnhændelse Den permeable belægning må ikke saltes og gruses som traditionel grusning I stedet benyttes fugegrus som består af 4 millimeter skærver Der er ikke observeret is på pladsen da vandet siver ned i jorden før isdannelse Der er endnu heller ikke observeret frost og sætningsskader i løbet af vinteren Belægningen skønnes at have lige så lang levetid som traditionel belægning Anlægget måles på flere parametre Først og fremmest måles hydraulikken hvor vandstanden i faskinen og råjorden samt afstrømningen gennem overløbet bliver registreret Vandkvaliteten måles efterfølgende i Referencebrønden på tilstødende parkeringsplads med traditionel belægning Faskine Bærelag Råjord gennem pejleboringer der ligger vest og øst for faskinen Gevinster og merværdi Skåner økonomien og inspirerer til lignende projekter Den permeable parkeringsplads har gjort det muligt for VandCenter Syd at håndtere store vandmængder og samtidig være en inspiration for andre VandCenter Syd høster ved etableringen af den gennemtrængelige overflade på parkeringspladsen i Odense ikke blot stor erfaring med denne type belægning Selskabet påtager sig også ansvaret for at teste en løsning som kan vise sig at være nyttig for andre i arbejdet med klimatilpasning Samtidig bliver risikoen for oversvømmelse minimeret sammen med de omkostninger der vil være med istandsættelse efter en oversvømmelse Finansiering Vedligeholdelse uden store omkostninger VandCenter Syd har stået for hele finansieringen af projektet Selve belægningen er ikke ret meget dyrere end traditionel belægning Anlægsudgifterne til belægningen af parkeringspladsen er cirka 640 kroner per kvadratmeter i alt ca 275 000 kroner Af de 275 000 kroner er der brugt 40 000 60 000 kroner til bortskaffelse af råjord Anlægsudgifterne for traditionel belægning er cirka 500 kroner per kvadratmeter Derudover er der ikke de store driftsomkostninger forbundet med vedligeholdelsen Fugegruset skal udskiftes hvert 10 15 år Der skal luges ukrudt i fugegruset så gruset ikke bliver tilstoppet Fugegruset kan også spules og suges op hvorefter der kan drysses nyt grus Proces og interessenter Risikovurdering forud for anlæggelsen Parkeringspladsen er opført blot 6 meter fra en rentvandsbeholder Kommunen foretog derfor en større risikovurdering i forhold til forurening inden anlæggelsen gik i gang Odense Kommune vurderede at risikoen for forurening af rentvandsbeholderen var lille og VandCenter Syd fik derfor grønt lys til at påbegynde opførelsen af parkeringspladsen

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/stor-parkeringsplads-i-odense-suger-regnvand.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Superhospital i Herlev i pagt med klimaet
    grus stenbelægninger eller asfalt hvor vandet magasineres i vejkasser og faskiner under selve slidlaget indtil det siver ned i den underliggende jord Med tiden bidrager det til grundvandsdannelsen Endelig er der overløb fra de lavest liggende vådområder til et eksisterende underjordisk forsinkelsesbassin Herfra ledes overskydende regnvand i afmålte mængder til den kommunale regnvandskloak Matriklen rundt om Nyt Hospital Herlev bliver dimensioneret til 5 årsregn mens gårdrummene mellem hospitalets bygninger er dimensioneret til 100 årsregn Mulighederne for at lede regnvand bort fra gårdrummene er dårlige og man dermed risikerer oversvømmelse af indendørsarealer hvis gårdrummene oversvømmes Derfor er gårdrummene dimensionerede til en meget kraftigere regnhændelse end matriklen rundt om hospitalet Gevinster og merværdi Patienter får grøn udsigt Den lokale nedsivning af regnvandet skal først og fremmest aflaste det kommunale kloaksystem Men Nyt Hospital Herlev slår to fluer med et smæk Vandet indgår i grønne elementer i landskabet Udvidelsen bygger på et klimatilpasset system af landskabselementer der bidrager til mere lokal nedsivning af regnvand og mindre udledning til kommunale kloakker De rekreative områder pynter og vil hjælpe til at give patienterne ro og adspredelse Landskabet omkring det udbyggede hospital vil byde på grønne grøfter regnbede vegetation vandløb og vådområder Læg dertil stisystemer og udendørs opholdsarealer Samlet er dette med til at højne kvaliteten af hospitalets friarealer til glæde og gavn for patienter ansatte og pårørende og samtidig sikrer det en synlig formidling af et tiltag for klimatilpasning siger projektingeniør Jess Krarup Herlev Hospital Finansiering Staten betaler for klimatilpasningen Det indgår i specifikationerne for supersygehusene at byggerierne skal lægge vægt på bæredygtighed og på klimatilpasning Det har ikke været nødvendigt for Region Hovedstaden at finde ekstra penge til klimatilpasningen af Nyt Hospital Herlev Det er i forvejen et krav til kvalitetsfonds byggerierne at de skal være bæredygtige og klimatilpassede Klimaløsningerne i Herlev er dermed 100 procent finansieret af kvalitetsfondsmidlerne Imidlertid er der pres på økonomien bag supersygehusene Nogle kunne måske få den tanke at spare de landskabelige elementer væk men det må vi fraråde da det er et bærende element i hele projektet siger projektingeniør Jess Krarup Herlev Hospital Proces og interessenter Region Hovedstaden lægger linjen Klimatilpasningen for det nye superhospital er en fundamental del af projektet Dermed ligger ansvaret hos bygherren Som bygherre for Nyt Hospital Herlev er det Region Hovedstaden der lægger ambitionsniveauet for klimatilpasningen i projektet Regionen har benyttet SLA som projekterende landskabsarkitekter Selve hospitalsudvidelsen er tegnet af Henning Larsen Architects Barrierer Parkeringsarealer og vejsalt udfordrer Nedsivningen af regnvand har taget plads fra udendørs parkering I stedet må bilerne rykke ind i parkeringshuse som er en dyrere løsning Lokal nedsivning af regnvand kræver store arealer til nedsivningen Dette vanskeliggør parkering på terræn hvilken igen fører til dyre parkeringsanlæg i huse siger projektingeniør Jess Krarup Herlev Hospital En yderligere udfordring er at nedsivning til grundvandet stiller krav til driften af udendørsarealerne tilføjer han Vi er nødt til at have fokus på vejsalt der er en af de fem største syndere når det gælder forurening af grundvandet Hvis vejsalt siver ned til grundvandet

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/cases-overview/superhospital-i-herlev-pagt-med-klimaet.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •