archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Klitter
    virke som sandreservoir Klitter dannes naturligt som resultat af sandfygning Vindretning og vindstyrke samt tilgængeligheden af mobilt sand er afgørende for klitternes størrelse og udbredelse Ved brug af sandflugtsdæmpende foranstaltninger som strandbeplantning eller faskiner fremmes opbygningen af klitter Skal processen fremskyndes kan kunstige klitter etableres maskinelt ved tilførsel af sand Unaturlig høje klitter bør undgås da klitten reelt er svagere og mindre modstandsdygtig over for stormes hærgen end de bredere

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/teknologi/stigende-havspejl/klitter.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Kystfodring/Sandfodring
    for at kompensere for det tab af sediment som bølger og strømninger er årsag til Derved kan tilbagerykningen af kysten mindskes eller helt standses Kystfodring foregår enten som strandfodring strandnær fodring eller revlefodring Ved strandfodring føres sand helt ind på stranden for at kompensere for det sandtab som uundgåeligt forekommer grundet bølgers rasen Ved strandnær fodring placeres sandet på 1 til 3 meters dybde Bølgerne fører da sandet ind på stranden og langs med kysten Ved revlefodring lægges store mængder sand ude på revlen eller en ny etablering kan foregå Dette gøres for at tvinge bølgen til at frigive den energi som ellers ville have ramt kysten og dermed have tæret på strand og klitter Fodringsmetoden afhænger af kystens udseende den ønskede virkning samt økonomi Det handler om at kystbeskytte i tide og søge optimerede helhedsløsninger Revlefodring og strandnær fodring ses typisk i områder hvor revlen skal styrkes eller helt mangler og hvor sikkerheden er moderat eller høj I områder hvor revler strand og klitter ikke giver den ønskede sikkerhed benyttes i højere grad strandfodring Når man strandfodrer sikrer man at bølgerne i højere grad eroderer i fodringsmaterialet end i eksisterende klitter og skrænter Foto Kystdirektoratet Senest redigeret 20 02

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/teknologi/stigende-havspejl/kystfodringsandfodring.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Kystbeskyttelse
    kystfodring sandfodring bølgebrydere skråningbeskyttelse høfter og klitter og højvandsbeskyttelse som omfatter diger højvandsmure mobil højvandsbeskyttelse og klitter Høfder Høfder er slanke konstruktioner der er bygget enkeltvis eller i grupper vinkelret ud fra stranden et stykke ud i havet Formålet er at indfange sand og dermed reducere kysttilbagerykning Nyetablering af høfder anbefales kun sjældent da der er en del negative konsekvenser forbundet med dem blandt andet blokerer de for den langsgående sandtransport hvilket giver forøget erosion nedstrøms Dertil forringes strandens æstetiske værdi og de gør det sværere at passere på stranden Læs mere her Bølgebryder Bølgebrydere er konstruktioner der tvinger bølger til at bryde længere ude i kystprofilet så der bliver mindre erosion og dermed tilbagerykning af kysten Bølgebrydere er oftest opbygget af større sten i flere lag og kan etableres enkeltvis eller i grupper Forudsætning for bølgebryderes virkning og stabilitet er at der er sediment på strækningen Når der etableres bølgebrydere bør der kompenseres for sandtabet nedstrøms I kombination med kystfodring kan opnås en mere effektiv kystbeskyttelse og forøget erosion på nedstrøms kyststrækninger kan undgås Ulemperne ved bølgebrydere er at de forøger erosionen nedstrøms og gør kystprofilen stejlere søværts for bølgebryderne Læs mere her Skråningsbeskyttelse Skråningsbeskyttelse hindrer havet i at nedbryde klitter og skrænter Konstruktionen der kan have form som blandt andet stenblokke og betonelementer etableres i eller ved klitten skræntfoden Skråningsbeskyttelse beskytter kun klitten skrænten så længe fundamentet er til stede Den kan ikke forhindre at stranden langsomt forsvinder Den konkrete udformning og valg af materiale afpasses efter vandstands og bølgeforholdene på den pågældende lokalitet Læs mere her Etablering af hårde konstruktioner som høfder bølgebrydere og skråningsbeskyttelse medfører typisk store gener i nedstrøms retning da det sediment som høfder og bølgebrydere samler samt det sediment havet nægtes adgang til ved tilstedeværelse af skråningsbeskyttelse mangler længere nede ad kysten Hårde

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/teknologi/stigende-havspejl/kystbeskyttelse.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Mobil højvandsbeskyttelse
    få faste installationer Systemerne sættes op ved varsling af ekstraordinære høje vandstande som kan føre til oversvømmelse og kan tages ned igen umiddelbart efter varslingsophøret eller hændelsen Eksempler på mobile højvandsbeskyttelsessystemer er sandsække lette samlebare moduler kraftige slanger som fyldes med vand midlertidige højvandsvægge skotter klapper mm Midlertidige højvandsvægge Foto Lemvig Kommune En oversvømmelseshændelses udbredelse og hyppighed er afgørende for hvilke og hvor ofte mobile højvandstandsystemer skal opsættes Ved hyppig

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/teknologi/stigende-havspejl/mobil-hoejvandsbeskyttelse.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Sluser og pumpestationer
    Stenhave kunstigt rev Stormflodsport Systemer til varsling overvågning og styring Klar og parat beredskab Nationalt Vandtestcenter Tilskud til klimatilpasning Del Sluser og pumpestationer Et slusebygværk kan sikre havnebyer mod indtrængende havvand og oversvømmelser fra stigende havvandsspejl Slusebygværket kan etableres ved havneindløbet eller i en å der løber gennem byen Sammen med slusen skal der typisk etableres en pumpestation der kan løfte vand fra åen ud i havnen når slusen er lukket Ved lukning af slusen spærres for passage mellem havn og å hvilket skal begrænses af hensyn til faunapassage Der er således to modsatrettede hensyn når der etableres sluser Slusen skal lukkes når vandstanden i havet overskrider en valgt kote lukkekote for at minimere oversvømmelser men slusen skal helt være lukket så få gange og kort tid som muligt af hensyn til faunapassage mellem havn og å En pumpestation etableres typisk sammen med et slusebygværk Pumpestationen skal sikre at det tilstrømmende vand ikke opstuves i åen og medfører oversvømmelser men kan pumpes til havnen under kontrollerede forhold Senest redigeret 23 01 2014 Nyheder og eksempler Klimatilpasset nytænkning på Lemvig Havn Aarhus sætter en prop i åen Borgmestre sammen om klimasikring Læs mere ATV om store bygge og anlægsprojekter eksternt link

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/teknologi/stigende-havspejl/sluser-og-pumpestationer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Stenhave (kunstigt rev)
    Aarhus Havn er der for eksempel anlagt en 10 meter bred stenhave langs de eksisterende dækværker på havbunden Stenhaven er bygget op af store sprængsten på 1000 3000 kg med oversiden 0 5 meter under daglig vande Bølgerne brydes effektivt på stenhaven hvorefter havets kræfter vil være formindsket i mødet med de eksisterende dækværker Herved dæmpes overskyllet så det bliver muligt at bygge og bo tæt på havet uden gener

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/teknologi/stigende-havspejl/stenhave-%28kunstigt-rev%29.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Stormflodsport
    til klimatilpasning Del Stormflodsport En stormflodsport er en port der kan lukke en hel fjord af under stormflodshændelser Under normale vandstandsforhold vil portene ligge på land i tilhørende landanlæg Under stormflod drejes portene ud så de møder hinanden Der pumpes derefter vand ind i portenes kamre så de sænkes ned på bunden og lukker af for fjorden Løsningen er dyr og kræver at der kan findes landarealer til portene der

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/teknologi/stigende-havspejl/stormflodsport.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Systemer til varsling, overvågning og styring
    eksempelvis skybrud og forhøjet vandstand er det nødvendigt at kommuner og forsyninger modtager varsler i god tid DMI varsler Rigspolitiet Beredskabsstyrelsen og Beredskabsstyrelsens operative afdelinger i forbindelse med orkan storm kraftig regn skybrud forhøjet vandstand kraftig torden snestorm kraftigt snefald isslag og tæt tåge Varslerne udsendes for otte faste varslingsområder Varslingen har form som en kort tekst hvor der normalt angives tidspunkt for hændelsens begyndelse og ophør samt hvilke varslingsområder der er omfattet af varslingen I tilfælde af varsel om forhøjet vandstand modtager Beredskabsstyrelsen en kort tekst der angiver hvilke kyststrækninger områder der forventes at blive berørt De lokale myndigheder kan desuden supplere med egne varslingssystemer der giver mere eksakte prognoser Et sådant system kan inkludere vejrradar regnmålere strømmålere matematiske modeller hydrauliske modeller og så videre Jo mere præcise varslingerne er des bedre kan myndighederne forberede sig på at tømme eksisterende bassiner kanaler vandløb og søer så der sikres plads de steder i systemet hvor der forventes at blive mest behov for det advisere driftspersonale så det er klar til at gennemføre beredskabsplaner gennemgå riste udløb kontraklapper så det er sikkert at alt fungerer når regnen kommer advisere borgere der bor i særligt udsatte områder Senest redigeret 29 04 2015

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/teknologi/stigende-havspejl/systemer-til-varsling,-overvaagning-og-styring.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •