archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Nye fiskearter i danske farvande
    ikke alene i vores farvande men også på vores spisebord Nedenfor ses en gennemgang af fem arter vi kan forvente vil blive mere fåtallige i danske farvande og fem arter der vil blive mere hyppige som følge af ændringer i hav og ferskvandstemperaturer Fem arter i tilbagegang Torsk En af vores mest populære spisefisk er meget sensitiv over for ændringer i havtemperaturer og saltindhold Generelt vil vi opleve at fisk i torskefamilien vil søge længere nordpå mod koldere vande Dette gælder også for arter som sej lubbe lyssej hvilling og kuller Sild Sildebestanden i Nordsøen er blevet markant mindre produktiv de sidste 10 år Sild kræver køligere havtemperaturer og derfor bliver Nordsø bestanden i disse år mindre produktiv mens bestanden i farvande nord for Danmark vokser Makrel Søger som ovenstående arter mod køligere farvande og ses nu hyppigere i færøske og islandske farvande Havtaske En art der er tæt knyttet til store dybder og som fanges en del i Danmark som bifangst ved blandt andet trawlfiskeri Arten er udbredt fra Island og det sydvestlige Barentshav til det nordlige Afrika men den er de senere år blevet mere og mere hyppig nord for os mens lande syd for os ikke længere fanger så mange Tobis Tobis er en familie under pigfinnefiskene Der er flere arter af tobis og de bliver typisk 15 20 cm lange Mellem en tredjedel og halvdelen af danske fiskefangster består af tobis og Danmark står for 90 procent af tobisfiskeriet i EU Tobis udgør en væsentlig del af fødegrundlaget for torsk og den forventes at blive sjældnere i danske farvande som følge af ændringer i dens foretrukne planktonarter Fem arter i fremgang Ansjos Der er nu et kommercielt om end beskedent fiskeri på ansjos i Nordsøen Arten forekommer normalt noget sydligere med store bestande i for eksempel

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/fisk.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Ændringer i fuglebestande som følge af klimaforandringer
    af om der er egnede levesteder til de forskellige arter her såvel som i de områder hvor de raster og overvintrer samt om bestandene i øvrigt presses af andre regulerende faktorer Udbuddet af levesteder spiller således en væsentlig rolle og ligesom disse forandres med klimaændringer vil ikke klimarelaterede faktorer også have en betydelig indflydelse Følgende fire arter kan forventes at blive mere almindelige som følge af klimaændringerne For nogle af arterne kan der allerede nu spores fremgang i de danske ynglebestande mens mønstret for andre arter formentligt først bliver tydeligt over en længere årrække Stylteløberen er en meget karakteristisk vadefugl med dens sort hvide fjerdragt og lange lyserøde ben Arten holder normalt til ved søer floder og laguner i Sydeuropa Nordafrika Mellemøsten og Vestasien Men de senere år er den blevet hyppigere på vore breddegrader De seneste par år har arten endda gjort yngleforsøg flere steder i landet og i 2013 er der blandt andet konstateret rede og unger i Lille Vildmose i Nordjylland Læs mere om arten ved at følge linket til højre Sølvhejren er en stor fugl på størrelse med fiskehejren og storken men kendes fra disse på en helt hvid dragt og enten mørkt eller gul orange næb Sølvhejren er vidt udbredt Ud over i Europa forekommer den i det centrale og østlige Asien og videre sydøstpå til Australien og New Zealand desuden i dele af det sydlige Afrika og på Madagaskar samt i det sydlige Nordamerika og store dele af Sydamerika I Europa er forekomsten spredt og arten optræder ikke talrigt Sølvhejren yngler endnu ikke med sikkerhed herhjemme men træffes stadig oftere specielt i sommerhalvåret Læs mere om arten ved at følge linket til højre Silkehejren er omkring 2 3 så stor som den nært beslægtede sølvhejre som den især kan forveksles med Silkehejren er vidt

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/fugle.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Insekter trives i varmen
    end i det omgivende land Varmere og længere somre giver insekterne gode livsbetingelser og vi kan forvente at flere nye arter kommer til sydfra Blandt insekterne er det registreret at udbredelsesgrænsen for mange sommerfugle rykker nordpå og vi kan vente at se adskillige nye arter i Danmark i de kommende år Andre insekter vil kunne nå at få en generation mere i de længere og varmere somre Det kan blive

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/insekter.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Padder bliver hårdt ramt
    end halvdelen af alle paddearter være uddøde i 2050 Klimaforandringerne kan påvirke paddernes formeringscyklus Pludselig sen frost kan være katastrofal for æg lagt tidligt på grund af varmere forår Lange tørkeperioder kan være et problem efter nedbørsfattige vintre da yngleområderne kommer til at mangle vand Vandhuller kan også blive varmere og mere lavvandede Det udsætter dyrene for øget ultraviolet bestråling der kan forårsage mutationer og forstyrrer paddernes formering Klimaændringerne vil

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/padderogkrybdyr.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Flere små pattedyr kommer hertil
    arter som markspidsmus og husspidsmus ville kunne leve i Danmark fremover vil det måske ikke være muligt for dem at spredes hertil Flagermus der i dag har en sydlig udbredelse vil derimod relativ hurtigt kunne spredes til Danmark hvis klimaet medfører at leveforholdene ændres i positiv retning Arter der lever i havet vil i modsætning hertil hurtigt kunne reagere på højere vandtemperaturer og dermed også nå danske farvande Typisk vil pattedyrene følge byttedyrene fisk der som reaktion på højere havtemperaturer også kommer længere nordpå Vi har i de seneste år oplevet at pattedyr som ulv mårhund og vaskebjørn kan findes i vores natur Spredningen af disse arter har imidlertid intet med klimaændringer at gøre Ulven er genindvandret til store dele af Europa efter at være trængt tilbage i de sidste par hundrede år og der er derfor tale om en naturlig spredning af arten som nu er omfattet af fredningsbestemmelser Mårhund og vaskebjørn er to arter der af mennesket er transporteret til vor del af verden og her spredes både i det nuværende klima og sandsynligvis også i det klima der vil komme fremover i Danmark Kun få arter som for eksempel birkemus ventes at forsvinde på grund af et

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/pattedyr.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Sjældne planter forsvinder, almindelige kommer til sydfra
    forsvinder helt fra Danmark når klimaet bliver varmere Omvendt vil laurbær ægte kastanje engklokke og lægekvæsurt kunne være blandt de nye planter der indvandrer til Danmark En udbredt art som hvid anemone kan få en mere nordlig udbredelse i Danmark De planter og træer der vokser her i dag får også ændrede kår F eks sker løvspring og blomstring tidligere og pollensæsonen er også rykket frem og starter nu ca

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/planter.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Biodiversitet
    ved at bevare biologisk mangfoldighed fremme bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer I 2002 besluttede alle deltagende statsledere at en signifikant reduktion af menneskeskabt tab af biodiversitet skulle opnås inden 2010 EU har forpligtet sig til et mere ambitiøst mål at stoppe tabet af biodiversitet helt Målet er senere forlænget til 2020 Konventionen er vedtaget af næsten alle verdens lande Også Danmark og de øvrige nordiske lande er med Ved et partsmøde i Biodiversitetskonventionen i oktober 2010 i Nagoya Japan vedtog man 20 delmål for biodiversitet Læs om dem via linket til højre Naturplan Danmark Herhjemme fremlagde regeringen i oktober 2014 en ny Naturplan Danmark der følger op på FN s og EU s mål for biodiversitet i 2020 Regeringen har meldt ud at dette også er Danmarks opdaterede handlingsplan for biodiversitet Planen fremlægger 22 konkrete indsatser til forbedret naturbeskyttelse og fremme af friluftslivet Blandt de større initiativer er etablering af Den Danske Naturfond et nyt Grønt Danmarkskort der styrker kommunernes naturplanlægning forbud mod gødskning og sprøjtning på 3 beskyttet natur samt en national plan for forvaltning af arter Naturplan Danmark rummer også to konkrete LIFE nature projekter der kombinerer naturbeskyttelse med klimatilpasning Mere om dem og Naturplan Danmark via linkene i Læs mere boksen til højre Klimatilpasning og biodiversitet Udviklingen i landbruget og byernes voldsomme vækst har igennem mange år sat økosystemerne og dermed den biologiske mangfoldighed under pres Men tidligere økosystemer kan genetableres og gennem innovativ nytænkning kan der gives plads til nye så der fremover kan være tilstrækkelige økosystemtjenester til rådighed I byudviklingen arbejdes der flere steder nu målrettet med at styrke grundlaget for biodiversitet i byerne gennem mere vild natur og klimatilpasningen kan i mange tilfælde være et redskab hertil Grønne beplantede tage

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/biodiversitet.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Lovstof
    EU lovgivning Natura 2000 er en fællesbetegnelse for to EU direktiver habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet Direktiverne pålægger medlemslandende at udpege beskyttelsesområder for specielle naturtyper og habitater Desuden skal særligt udsatte europæiske arter beskyttes over hele landet Vandrammedirektivet sætter miljømål for de danske vandmiljøer Direktivet er implementeret i Miljømålsloven Danmark er forpligtet af en række konventioner på naturbeskyttelsesområdet Biodiversitetskonventionen beskytter den biologiske mangfoldighed Bern og Bonn konventionerne beskytter henholdsvis truede arter i

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/lovstof.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •