archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Kommunale klimatilpasningsplaner
    hvordan arbejdet med en klimatilpasningsplan kan tilrettelægges og gennemføres i Vejledning i klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Se vejledningen her 1 Er det ok at have en klimatilpasningsplan der ikke er en del kommuneplan 13 I henhold til kommuneaftalen for 2013 skal klimatilpasningsplanen indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanen Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til for eksempel hjemmesiden i Kommuneplan 13 eller vedhæfte den som bilag Klimatilpasningsplanen skal være en del af Kommuneplan 13 s forskellige dele Herved sikres det at klimatilpasningsplanen indgår i plansystemet Det vil derimod være ok at lade dele af en eventuel allerede udarbejdet klimahandleplan indgå i Kommuneplan 13 og henvise til mere deltaljerede ting andetsteds 2 Er det et krav at spildevand er med i risikokortlægningen Risikokortlægningen skal omfatte hele kommunens areal og alt vand også spildevand I henhold til miljøbeskyttelsesloven har spildevandsselskaberne mulighed for at anmode kommunalbestyrelsen om at udarbejde oversvømmelseskort vedrørende sandsynligheden for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg 3 Skal klimatilpasningsplanen omfatte andre udfordringer end vand I henhold til økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal alle kommuner udarbejde en klimatilpasningsplan der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og som skaber overblik og prioriterer indsatsen Men kommunen må naturligvis gerne inddrage andre klimaudfordringer i klimatilpasningsplanen 4 Hvordan indarbejdes klimatilpasningsplanen bedst i Kommuneplan 13 Risikokortet og indsatsbeskrivelse indarbejdes i kommuneplanens retningslinjer mens såvel oversvømmelses og værdikort som beskrivelse af hvorfor prioriteringen ser ud som den gør indarbejdes i redegørelsen Derudover kan der laves rammer for lokalplaner der sikrer klimatilpasningen og klimatilpasning kan med fordel indarbejdes i eksisterende retningslinjer pl 11a hvor det er relevant Se mere her 5 Må kommunen anvende en anden værdisætning end ejendomsværdier i værdikortlægningen Kommunen skal anvende et værdikort der som minimum viser værdien af bygninger som kan blive oversvømmet og som dermed udgør et

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vejen-til-klimatilpasning/ofte-stillede-spoergsmaal/kommunale-klimatilpasningsplaner-%282%29.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Ansvarsfordeling
    kapacitet i forhold til de mest hyppige større skybrud Spildevandsforsyningerne tager i de fleste kommuner kun ansvar for afledning af regnvand fra terræn og altså ikke fra for eksempel kælderniveau Det gælder såvel spildevand som regnvand I ekstreme situationer med regnskyl ud over det fastsatte serviceniveau er forsyningerne ikke ansvarlige 2 Hvis kommunen giver en borger tilladelse til nedsivning i bebygget område hvem har så ansvaret hvis andre borgere derved får vandskade for eksempel ved at vand trænger ind i kældre via vægge Det anbefales at kommunen gennemfører undersøgelser af jordbundsforhold og gennemfører detaljerede analyser af vandbalancerne for et område gerne med anvendelse af historiske regndata og medtænker konsekvenserne af klimaforandringer inden der gives tilladelse til nedsivning af regnvand i byområde Som udgangspunkt kan kommunen ifalde ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler Det betyder at kommunen kan blive ansvarlig for skader når den optræder groft uagtsomt Det må antages at være tilfældet hvis kommunen har positivt kendskab til at meddelelse af tilladelse til nedsivning vil medføre oversvømmelse eller lignende 3 Hvem sikrer at borgerne klimasikres tilpasses bedst muligt Christiansborg eller kommunalpolitikerne Planlægningen af by og land bør i fremtiden generelt tage højde for klimaændringer Det gør kommunerne idet de beslutter hvilket serviceniveau for afstrømning af regnvand de lokale borgere skal tilbydes når kloakkerne og afvandringssystemet skal klimatilpasses 4 Hvem sikrer at der indføres varslingssystemer Hyppigere og alvorligere storme kraftige regnskyl og tørkeperioder kan øge behovet for varsling og et bedre redningsberedskab i fremtiden Varslingssystemer varetages de steder de findes af spildevandsforsyningerne mens beredskabsplaner udarbejdes i kommunens beredskabsenhed For så vidt angår beredskabsplaner for kloakkerne kan disse udarbejdes af spildevandsforsyningerne Spildevandsforsyningerne har den tekniske indsigt i og overblikket over spildevandssystemet og det vil typisk være spildevandsselskabet der er nærmest til at foretage en vurdering af hvor en akut indsats vil medvirke

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vejen-til-klimatilpasning/ofte-stillede-spoergsmaal/ansvarsfordeling.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Finansiering
    kan omhandle alt fra den overordnede finansiering af klimatilpasningsplaner til mere konkrete spørgsmål 1 Hvem skal finansiere klimatilpasningen staten eller kommunerne Der er jo kun landets borgere til at betale klimasikringen af offentlig infrastruktur med mere Men hvem der betaler for hvad afhænger af den rollefordeling der er i den gældende lovgivning Spildevandsforsyningerne ejer de offentlige spildevandsanlæg og er ansvarlige for deres drift Forsyningerne skal derfor også finansiere en eventuel klimatilpasning af spildevandsanlæg i det omfang det vedrører udførelse drift og vedligehold af spildevandsanlæg Spildevandsanlæg finansieres over spildevandstaksten som betales af brugerne 2 Må forsyningen betale for anlæg og planlægning af vandløb og andre af kommunens ansvarsområder Der findes tilfælde hvor en spildevandsforsyning har medfinansieret våde enge langs vandløb i stedet for at etablere dyrere spildevandsbassiner i byområder Staten arbejder på at ændre lovgivning med henblik på at gøre det muligt for forsyningsselskaberne at gennemføre initiativer som for eksempel anlæg af våde enge som en del af driftsomkostningerne 3 Kan man belønne sine borgere for at holde vandet på egen grund Nogle kommuner har valgt at give mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for regnvand til brugere som afkobler deres afstrømning til kloakken Tilbagebetaling kan kun gennemføres hvis det vurderes at

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vejen-til-klimatilpasning/ofte-stillede-spoergsmaal/finansiering.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Teknik
    kapaciteten overskrides skal der et beredskab til for at reducere oversvømmelser Når afstrømningssystemerne klimatilpasses justeres kapaciteten det vil sige at grænsen for hvor meget vand systemet kan bære rykkes hvormed systemerne kan håndtere mere nedbør Dette kan for eksempel være i form af større opmagasineringsmuligheder bassiner og våde enge Beredskabet er de tiltag som gennemføres ud over hvad systemerne er dimensioneret til 7 Hvilke virkemidler løsninger virker Forskellige løsninger er rigtige for forskellige geografiske og fysiske placeringer Det er meget vigtigt at der gennemføres en detaljeret undersøgelse af de lokale forhold inden der vælges en klimatilpasningsløsning I nogle tilfælde er det rigtigt at holde vand tilbage i oplandet eventuelt nær husene og lade det nedsive I andre tilfælde må der etableres større rør så vand kan slippe hurtigt væk Endnu andre steder kan der etableres afstrømning på terræn som sikrer imod oversvømmelser Løsningerne er helt afhængige af de lokale forhold og bør afstemmes ved at der gennemføres en vandbalance for området gerne baseret på detaljerede hydrauliske og hydrologiske beregninger 8 Hvilket nedbørsniveau og hvilken vandstand skal der bruges til at forudsige konsekvenserne af klimaændringer og den klimatilpasningsindsats der skal igangsættes Nedbør og vandstand i søer og havet udgør nogle af randbetingelserne for hvor meget vand der kan komme ind og ud af afstrømningssystemerne Hvor meget nedbør og vandstand kloakker og afvandingssystemer kan håndtere afhænger af hvilket serviceniveau der ønskes opnået i et lokalområde På kyst dk findes historisk statistik for vandstanden i de danske farvande og på spildevandskomiteens hjemmeside findes anbefalinger til anvendelse af nedbørsdata 9 Skal man anvende LAR Er det en god ide Hvilke former for LAR findes der LAR betyder Lokal Afledning af Regnvand LAR dækker over forskellige løsninger hvor regnvandet håndteres decentralt Dette kan både være løsninger som tilbageholdelse af regnvand på egen grund i faskiner i grønne tage og ved anvendelse i husholdningen og decentrale private eller offentlige fællesløsninger som for eksempel rekreativ anvendelse i parker Anvendelsen af LAR er en god ide i forbindelse med moderat regn som forekommer 95 af tiden i Danmark I disse situationer tilbageholdes og nedsives regnvand til grundvandszonen hvor det med tiden bliver til drikkevand I forbindelse med ekstrem regn vil tilbageholdelsen af en del af regnvandet lokalt være medvirkende til at reducere presset på kloakkerne og vandløbene LAR løsninger kan dog sjældent etableres som eneste løsning i den eksisterende by da gentagne regnvejrshændelser eller koblet regn som er set de sidste somre fylder de lokale anlæg op Der er derfor brug for at LAR anlæg suppleres med afstrømningssystemer der i højere grad kan lede vandet væk Og LAR kan ikke anlægges alle steder da nedsivningsløsninger kun kan etableres i jordtyper som tillader vandet adgang til grundvandszonen Regnvandets kvalitet vil også være afgørende for om det kan nedsives af hensyn til sikring af grundvandets kvalitet 10 Hvordan finder man plads til vand i gamle tæt bebyggede områder hvis vi ikke får større kloakker eller vælger at supplere modernisering af kloakker med løsninger over jorden En del af klimatilpasningen kan

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vejen-til-klimatilpasning/ofte-stillede-spoergsmaal/teknik.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Politik og regulering
    3 Skal klimatilpasning indarbejdes i spildevandsplanen eller tillæg eller Klimatilpasning kan indarbejdes i spildevandsplanen ved at der angives et serviceniveau for afstrømningssystemerne Dette serviceniveau kan fastsættes så det enten omfatter nye systemer som etableres eller så det omfatter såvel nye som eksisterende systemer Flere kommuner forsyninger har udarbejdet klimatilpasningsstrategier planer som er vedlagt som tillæg til spildevandsplanen For at kunne tage beslutninger om et klimatilpasset serviceniveau er det vigtigt at det fremgår klart hvilken prioritering og konsekvenser der følger med et revurderet serviceniveau 4 Hvordan vil man sikre Danmarks kystlandskaber og de værdier der er langs kysterne Klimaændringerne vil øge presset på de danske kyster med stigende erosions og oversvømmelsesrisiko til følge Derfor skal kysterne beskyttes og havne og sejlløb skal klimatilpasses Der foreligger ikke retningslinjer for hvilke vandstande i havet kommunerne skal sikres for Kravet til kommunerne i de oversvømmelsestruede områder er at de med udgangen af 2015 har udarbejdet risikostyringsplaner for stormflod jævnfør oversvømmelsesdirektivet loven 5 Skal man som kommune og kommunens borgere acceptere at nogle områder måske bare ikke kan benyttes til beboelse fremover på grund af vand Det vil ikke være muligt at sikre alle arealer men ved frivillige opkøb eller ekspropriation kan områderne friholdes til et vådere klima Der kan for eksempel være situationer hvor der er brug for at friholde oversvømmelsestruede arealer for ny bebyggelse Og der kan være situationer hvor det vil være nødvendigt at opkøbe et område til kontrolleret oversvømmelse i forbindelse med skybruds hændelser Løsningerne vil være lokalt betinget 6 Hvordan ser planhierarkiet ud I Danmark har vi et planhierarki som har tre hovedniveauer Landsplandirektiver kommuneplaner og lokalplaner Vand og naturplanerne som blev endeligt vedtaget i december 2011 har karakter af et landsplandirektiv og kommuneplanerne må derfor ikke stride mod disse Handlingsplanerne for klimatilpasning må heller ikke stride mod vand og

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vejen-til-klimatilpasning/ofte-stillede-spoergsmaal/politikogregulering.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Klimakortet
    dig mulighed for at zoome ind på dit eget lokalområde og se forventninger til det fremtidige klima ved de forskellige scenarier Med få klik kan du hente en detaljeret rapport i pdf format ned på din computer Rapporten præsenterer den eksisterende viden om de forventede klimaændringer Denne information kan bruges som udgangspunkt for nærmere analyser af klimaændringernes betydning for området Modelberegningerne tager udgangspunkt i FN s klimapanels scenarier A2 B2 og A1B samt det europæiske 2 C scenarie EU2C Hvert scenarie beregner klimaudviklingen ud fra en række antagelser blandt andet om den fremtidige CO2 udledning A2 forudsætter den højeste CO2 udledning EU2C den laveste På klimakortene kan du vælge hvilket klimascenarie du vil lægge til grund For perioden frem til 2050 findes dog kun data for A1B scenariet Da fremtidsscenarier altid er forbundet med usikkerhed anbefaler vi at man benytter flere forskellige scenarier for at belyse spændvidden af de mulige klimaændringer Du kan vælge om du vil se på temperatur nedbør og vind Du kan se gennemsnitstal for klimaændringerne for årstider eller måneder De beregnede data er desuden behæftet med usikkerhed Danmarks Meteorologiske Institut DMI og de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS har foretaget beregningerne af henholdsvis

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/klimakort.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Nedbør
    Eksempler Værktøjer Teknologi Publikationer Sektorer Viden om Forside Kortlægning Klimakortet Nedbør Borger Kommune Erhverv Your browser doesn t support frames Miljø og Fødevareministeriet Naturstyrelsen I samarbejde med en række ministerier styrelser og organisationer Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf 45

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/klimakort/nedboer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Om kortkomponenten
    overblik Tilskud til klimatilpasning Handlingsplan for klimasikring af Danmark Tour de Klimatilpasning Del Om kortkomponenten Kortkomponenten er udviklet udelukkende på baggrund af OpenSource software Grundstammen i projektet er Vis Stedet som er udviklet af Kort og Matrikelstyrelsen nu Geodatastyrelsen og VisKort som er udviklet hos It og Telestyrelsen nu Digitaliseringsstyrelsen Udviklingen blev foretaget af Grontmij tidligere Carl Bro som vandt opgaven ved et mini udbud under SKI Den software der

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/klimakort/om-kortkomponenten.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •