archive-dk.com » DK » K » KLIMATILPASNING.DK

Total: 1433

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Den kommunale risikokortlægning
    100 målinger den trejdestørste 33 års hændelsen og så videre 100 hændelser rang placering Det er en god idé ikke kun at se på én gentagelsesperiode men i stedet at belyse flere forskellige hændelser Man kan eventuelt lave analysen for 5 10 20 50 og 100 års hændelser så kortene svarer til de kort som kan rekvireres fra vandselskaberne Sandsynligheden for oversvømmelse er 1 T hvor T gentagelsesperioden Sandsynligheden for en 100 års hændelse er altså 0 01 Nutidig og fremtidig styrke af ekstremhændelser Den nutidige styrke af hændelserne kan findes ud fra højvandsstatistikker nedbørsstatistikker og vandstandsstatistikker i vandløb Der er lagt data for udvalgte målestationer ind i værktøjet Men der skal indhentes supplerende oplysninger fra for eksempel Kystdirektoratets hjemmeside DMI og fra kommunens og vandselskabets egne målestationer for at kunne fastslå hvilket niveau der lokalt skal fastsættes for de forskellige hændelser Hvis der ikke er en målestation i ens område må man kigge på de nærmeste og eventuelt beregne et gennemsnit af dem Når det nutidige niveau for de forskellige gentagelsesperioder er kendt kan man på forskellig vis fremskrive data til 2050 Nedbøren ganges med en klimafaktor hvor de anbefalede værdier er Gentagelsesperiode Klimafaktor 5 års 1 11 10 års 1 14 20 års 1 15 50 års 1 17 100 års 1 18 Beregnet for A1B scenariet for 2021 2050 af DMI Klimafaktorer for andre gentagelsesperioder kan bestemmes ud fra den angivne formel i DMI s arbejde se link til højre til DMI s rapport om emnet Stormflodsniveauer kan beregnes jævnfør Vandstand ved valgt gentagelsesperiode i 2050 vandstand ved valgt gentagelsesperiode i dag middelvandstandsstigning landhævning vindbidrag Stormflodsniveauer beregnet for 2050 for 50 og 100 års gentagelsesperioder kan findes i værktøjet Disse data er inklusive middelvandstandsstigning og vindbidrag Der er fire scenarier som kan benyttes til at bedømme spændet i estimatet Ingen af de fire svarer dog til A1B scenariet hvorfor ovenstående formel anbefales anvendt Se eventuelt Kystplanlæggeren for flere relevante data omkring kysten Den generelle havstigning forventes at blive 0 3 meter i 2050 Med en usikkerhed på 0 2 meter landhævningen er lokal og kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside vindbidraget er 0 0 0 1meter Læs mere på denne side Ændringer i vandstanden i vandløb kan der kun laves overordnede antagelser om da den er meget afhængig af det enkelte vandløbs karakteristika GEUS har for Naturstyrelsen beregnet klimafaktorer for vandføringen De steder hvor der er kendte vandførings vandstandsforhold Q h kurver kan disse omregnes til vandstande Klimafaktorerne er offentliggjort på rapportform og som tema i webGIS løsningen Rapporten indeholder dokumentation om metode og usikkerheder Når størrelsen af de forskellige hændelser er fastlagt for 2050 for forskellige gentagelsesperioder kan der screenes for oversvømmelsestruede områder Udpegning af oversvømmelsestruede områder For stormfloder benyttes data der viser hvilke områder der oversvømmes ved en specifik vandstand Her vælges det 10 centimeters niveau der ligger lige over den estimerede vandstand Ud fra den lokale viden bedømmes det om kortet er retvisende eller om der er tegn på fejl Hvis der findes fejl skal

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/den-kommunale-risikokortlaegning.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Spildevandskort
    Da der er tale om en screening anbefales det ikke at der køres oversvømmelsesscenarier med historiske regn da beregningstiderne er lange og da modellen ikke er nøjagtig nok til at resultaterne i væsentlig grad øger viden om højintens regn på dette screeningsniveau Koblet regn Baseret på en analyse af historiske regn evt fra nærmeste spildevandskomite nedbørsmåler udvælges et endeligt antal nedbørshændelser som repræsenterer henholdsvis 5 og 10 års koblet regn Der findes på nuværende tidspunkt ikke en klimafremskrevet koblet designregn som kan anvendes til at screene et afstrømningssystem for koblet regn Derfor foreslås det at den historiske regn anvendes med en klimafaktor på 1 11 og 1 14 for hhv 5 og 10 års gentagelseshændelser Beredskabssituation Nedbør med en gentagelsesperiode på 20 50 og 100 år Der anvendes CDS regn som specificeret i Spildevandskomiteens skrift 27 med en klimafaktor på 1 15 1 17 og 1 18 for hhv 20 50 og 100 års regn Randbetingelsen i havet bør tillægges en generelt øget vandstand på 0 3 meter 0 2 meter og kan desuden korrigeres for landhævning Læs mere om forandringer i havniveau og landbevægelser i Danmark via link i menuen til højre Oversvømmelseskortene anvendes i kombination med værdikort til at estimere de skader der vil opstå i de forskellige situationer som funktion af nedbøren Valg af klimafaktorer Anbefalede klimafaktorer til oversvømmelseskortlægningen er dem som er angivet i teksten herover Når der skal dimensioneres kloakker følges spildevandskomiteens skrifter med de dertilhørende klimafaktorer som rækker hen over kloakanlæggenes levetid Dimensionering Dimensioneringskriterierne defineres ud fra serviceniveauet fra hverdagssituationen over designkriteriet og beredskabssituationen til oversvømmelsessituationen På figur 1 ses en illustration af serviceniveau også kaldet funktion af et afstrømningssystem Punkt 1 er hverdagssituationen punkt 2 viser niveauet for hvad systemet er designet til eksisterende serviceniveau for systemet punkt 4 er oversvømmelsessituationen Figur 1 Illustration af serviceniveau reference Danvas klimakogebog 2007 Når et afstrømningssystem klimatilpasses svarer det til at det i fremtiden har større kapacitet opmagasinering eller afstrømningskapacitet som modsvarer den øgede nedbør som forventes ved klimaændringer Klimatilpasningen svarer til at punkt 2 rykkes mod højre og bliver til punkt 3 som illustreret på figur 2 Tidligere blev regnvandssystemer og kloakker dimensioneret efter landvæsenskommissionens anbefalinger og godkendelser Siden er dimensioneringen gennemført i henhold til spildevandskomiteens anbefalinger gennem komiteens skrifter senest i skrift 27 som udkom i 2007 og som anbefaler at alle fremtidige anlæg dimensioneres ud fra nye kriterier som inkluderer klimaændringerne ved at den anbefalede anvendte nedbør ganges med en klimafaktor Skrift 27 anbefaler endvidere at der etableres beredskabsplaner Nedbør er defineret først i skrift 26 og siden opdateret i skrift 28 og forventede ændringer i ekstrem regn er beskrevet i skrift 29 DMI har for Naturstyrelsen beregnet klimafaktorer for A1B scenariet på baggrund af ni modelkørsler med døgndata og tre modelkørsler med timedata Klimafaktorerne i skrift 29 er beregnet på baggrund af en enkelt modelkørsel og for A2 scenariet Figur 2 Illustration af klimatilpasset serviceniveau reference Danvas klimakogebog 2007 For at der kan gennemføres beregninger af de hydrauliske forhold i regnvandssystemer skal

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/den-kommunale-risikokortlaegning/spildevandskort.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Kyst
    herefter aggregeret til en opløsning på 9 6 meter hvor vanddybden er beregnet som middelværdien af vanddybden fra de oversvømmede 1 6 meters celler Den aggregerede 9 6 meters celle vises som oversvømmet hvis bare én af de oprindelige celler var oversvømmet Det giver en maksimal afvigelse på 11 3 meter Oversvømmelsesberegningen tager ikke højde for den tid det tager vandet at bevæge sig ind over land Den viser derfor den maksimale udbredelse som oversvømmelsen ville antage hvis havstigningen stod i det valgte niveau længe nok til at havvandet kunne nå ind til det fjerneste punkt Det antages at der ikke sker digebrud at sluser er lukkede at kontraklapper lukker med videre Afvigelser fra disse antagelser kan betyde oversvømmelser ved lavere havstigninger end det viste Data til download er opdateret den 12 marts De bliver snarest lagt på webGIS og wms Højvandsstatistik Højvandsstatistikkerne er baserede på målte vandstande på 55 stationer i Danmark Ud fra disse er det statistisk beregnet hvilken vandstand der i gennemsnit forekommer én gang hvert 20 50 og 100 år de såkaldte 20 50 og 100 års vandstande I højvandstandsstatistikkerne er bølgepåvirkningen ikke medtaget men den kan være betydelig visse steder Jo længere man kommer væk fra en vandstandsmåler jo mere usikkert er det om målerens statistik gælder da lokale forhold som vindstuvning kan spille ind For steder langt fra en vandstandsmåler kan det derfor være en god ide at undersøge flere forskellige målere langs kysten Højvandshændelser Kystdirektoratet har tolket fire mulige højvandshændelser for udviklingen i 50 og 100 års stormfloder De kan anvendes til at undersøge hvor følsom en given kyststrækning er i forhold til højvandstandens forventede udvikling i fremtiden og til at foretage en fleksibel klimatilpasning i forhold til vandstandsudviklingen Ingen af de fire tolkninger svarer til A1B scenariet For beregning af stormflodshændelser for

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/den-kommunale-risikokortlaegning/kyst.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Nedbør
    celle for celle den vanddybde der er når lavningen er fyldt helt op Efterfølgende er cellerne blevet aggregeret til celler på 9 6 x 9 6 meter Ved aggregeringen er anvendt maksimum således at det er den største dybde fra 1 6 meters cellerne der videreføres Lavningsoplande Oplandene er beregnet for hver enkelt lavning Der er lavet et id der knytter lavning og lavningsopland sammen For hvert opland er arealet den gennemsnitlige befæstelsesgrad og den gennemsnitlige hydrauliske ledningsevne beregnet Derudover er der ud fra disse parametre lavet et forsimplet regneeksempel der illustrerer opfyldningstiden under skybrud Tiden er beregnet ud fra følgende formel Opfyldningstid timer lavningsvolumen nedbør nedsivning hvor Nedbør 30mm time oplandsareal Nedsivning 1 befæstelsesgrad hydraulisk ledningsevne oplandsareal Der er blandt andet ikke taget højde for vandets transporttid gennem systemet og vandtilførsler fra andre oplande ligesom der ikke taget højde for for eksempel initial tab Beregningen er lavet med en konstant nedbør på 15mm 30min definitionen på skybrud Der er også lavet en simpel beregning for hvor mange millimeter nedbør der skal til før lavningen er fyldt Her er der ligeledes ikke taget højde for transporttiden og vandtilførsler fra andre oplande I denne beregning er overfladen betragtet som impermeabel Befæstelsesgrad For at udregne befæstelsesgraden er der taget udgangspunkt i et arealanvendelseskort som Aarhus Universitet har udarbejdet i 2012 se link til højre Til hver arealklasse knyttes en befæstelsesgrad De befæstelsesgrader der er anvendt er fastsat på baggrund af de værdier der er udarbejdet til Effektiv metodik til screening af oversvømmelsesrisici i vandløb Data er leveret i 10m grid fra Aarhus Universitet Til beregning af den gennemsnitlige befæstelsesgrad inden for et lavningsoplang er data resamplet til et 9 6m grid ved hjælp af nearest neighbor metoden Det betyder at de oprindelige værdier er bibeholdt men at de kan være forskudt med

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/den-kommunale-risikokortlaegning/nedboer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Grundvand
    som nedbørs og fordampnings indvirkning på overfladisk afstrømning og nedsivning til rodzonen dræn og overfaldenær afstrømning og videre nedsivning til grundvandet er inkluderet Modellen har en opbygning med et 500x500 meter net med omkring 10 beregningslag for Danmark og inkluderer data om geologi jordart jordtype topografi klima og hydrologi Modellen er opbygget i MIKE SHE MIKE 11 koden se mere på www vandmodel dk Der er anvendt GEUS videreudviklede og kalibrerede 2011 version af DK modellen Denne version indeholder blandt andet en opdatering af rodzonemodellen two layer med de nye anbefalinger fra vandbalanceprojektet gennemført i 2011 en invers modellering der har sikret en troværdig vandbalance dynamik i simulering af trykniveau vandløbsafstrømning og realistiske modelparametre samt et robust setup hvor øverste beregningslag er ført et par meter under øvre grundvandsspejl Usikkerheder på klimamodel input er håndteret ved de tre nævnte scenarier våd median og tør fremskrivning mens usikkerheden på den hydrologiske model og parameterværdier er vurderet ved hjælp af en følsomhedsanalyse På den baggrund er det valgt at vise resultater med 1 meter intervaller for grundvandsstanden og 20 millimeter intervaller for grundvandsdannelsen svarende til den parameterusikkerhed der er vurderet på den hydrologiske model Til at beregne effekten af fremtidens klima på grundvandet er resultaterne fra det såkaldte ENSEMBLES projekt blevet anvendt Projektet består af kørsler med regionale klimamodeller for A1B scenariet hvorfra tre versioner af A1B scenariet er vist i grundvandskortene Information om data Find link til webGIS wms og download under menuen Kortlægning i venstre side De data der kan downloades er inddelt efter følgende metode værdien 2 dækker over ændring grundvandsstand mellem 3 og 2 meter 3 x 2 værdien 1 dækker over ændring grundvandsstand mellem 2 og 1 meter værdien 0 dækker over ændring grundvandsstand mellem 1 og 1 meter værdien 1 dækker over ændring grundvandsstand mellem 1

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/den-kommunale-risikokortlaegning/grundvand.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Vandløb
    kommuner et overblik Tilskud til klimatilpasning Handlingsplan for klimasikring af Danmark Tour de Klimatilpasning Del Vandløb Her vil komme mere information om hvordan der screenes for vandløbsoversvømmelser Kortene for vandløb er et screeningsværktøj der illustrerer oversvømmelser ved vandløb Vandløbskortene indeholder informationer om hvilke arealer der forventes oversvømmet ved vandstandsstigninger på 0 1 m udbygges til 3m Oversvømmelserne opdeles i intervaller på 10 cm Vandstanden hæves samtidigt i hele vandløbets udstrækning hvorefter den bredes ud over terrænet Vandstanden er hævet i forhold til den vandstand der var i vandløbet da data til terrænmodellen blev indsamlet Det er betydelig usikkerhed på den kote højdemodellen angiver i vandløbene denne metode kan derfor kun anvendes på de største vandløb hvor der er større sikkerhed for at koten i højdemodellen afspejler vandstanden og ikke fx brinker eller vegetation Der er ikke foretaget hydrauliske beregninger eller anvendt specifikke hydrologiske data Datoer for hvornår højdemodellen er optaget vil blive lagt ud i webGIS løsningen og til download Til højre findes rapport der beskriver de forvente klimabetingede ændringer i vandføringerne Rapporten angiver blandt andet estimerede maksimale vandføringer i kubikmeter per sekund for referenceperioden 1961 1990 og klimafaktorerne i forhold til den modellerede referenceperiode Begge angives for 5 10

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/den-kommunale-risikokortlaegning/vandloeb.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Værdikort
    for eksempel hospitaler bør inddrages i udpegningen af risikoområder Via boksen til højre kan der hentes inspiration fra analyser som i forskelligt omfang indeholder værdikortlægning Ejendomme Værdikortet bygger på adresseoplysninger ejendomsvurderinger og bygningsoplysninger Data præsenteres i et 100 meters net hvor hver 100 meter kvadrat indeholder information om den summerede grundværdi bygningsværdi og ejendomsværdi samt det summerede bygnings og kælderareal Bygningsværdien er beregnet som ejendomsværdien minus grundværdien For kvadrater med under fire adresser er oplysningerne fjernet af diskretionshensyn Ejendomsvurderingerne og bygningsoplysningerne er opgjort per ejendomsnummer Et ejendomsnummer kan bestå af mange bygninger og hver bygning kan bestå af mange adressepunkter for eksempel ved etageejendomme Adressepunkternes placering hovedindgangen er benyttet til at fordele det enkelte ejendomsnummers ejendomsvurdering og bygningskvadratmeter efter Ejendomsvurdering og kvadratmeter er fordelt ligeligt på antallet af adressepunkter Det vil sige hvis et ejendomsnummer har tre adressepunkter tilknyttet er værdien fordelt med en trejdedel på hver Det giver en bedre fordeling af værdier og kvadratmeter i forhold til kun at have ét punkt for hvert ejendomsnummer Der er dog usikkerheder forbundet med metoden da værdier og kvadratmeter vil svinge inden for de enkelte adresser Det er adressepunktets koordinater der afgør hvilket kvadrat værdien og arealet bliver tildeles Det giver også nogle fejl da et adressepunkt kan ligge i én kvadrat mens hovedparten af bygningen reelt ligger i nabo kvadraten Meget store bygninger med én adresse vil have hele værdien opgjort i én kvadrat også her kan store dele reelt ligge i andre kvadrater Værdikortet kan benyttes til at give et overblik over bygningsværdierne Kommunerne har adgang til ESR BBR data og kan vælge at lave en finere opdeling end 100 meter Befolkningsdata Befolkningsdata for 2012 vil erstatte dem der findes på portalen lige nu og som er fra 2010 Disse data kan ikke downloades videregives grundet den aftale om

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/kortlaegning-til-brug-for-klimatilpasning/den-kommunale-risikokortlaegning/vaerdikort.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Overblik over lovgivning og planer
    Kommuneplan Vandfor syningsplan Spildevands plan Beredskabs plan Vandhandle planer Risokostyrings planer Vandløbs regulativer Indsatsplaner for grundvands beskyttelse Kommuneplan Kommuneplanen er den samlede rammeplan for arealanvendelsen i kommunen og indeholder oplysninger om de tilsigtede tiltag inden for blandt andet Arealers fordeling efter anvendelse i hovedtræk boligområder forretningsområder industriområder naturområder rekreative områder områder for tekniske anlæg sommerhusområder med videre Hovedtrækkene i vejnet og stinet Bestemmelser vedrørende bebyggelsens placering udformning og materialer Vandforsyningsplan Af vandforsyningslovens 14 fremgår det at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen og dermed hvilke anlæg forsyningen skal baseres på og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre at indvindingen af drikkevand planlægges således at indvindingen ikke påvirker vandløb søer og naturområder negativt i områder hvor plante og dyrelivet er afhængig af grundvandet Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser at der sker en overudnyttelse af grundvandressourcen i et område skal der gennemføres tiltag for at vende udviklingen f eks flytning af en vandforsyning eller kompensationsudpumpning Spildevandsplan Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen I de statslige vandplaners indsatsprogrammer angives retningslinier for kommunernes indsats for spredt bebyggelse regnbetingede udledninger og renseanlæg herunder tidsplanen for gennemførelse Spildevandsplanen beskriver hvordan indsatsen gennemføres i den enkelte kommune Desuden definerer spildevandsplanen serviceniveauet for spildevands og regnvandshåndtering i kommunen Beredskabsplan Enhver organisation med ansvar for samfundskritiske funktioner skal have en beredskabsplan Beredskabsplanen skal være et praktisk redskab som ledelse og medarbejdere kan bruge når ekstraordinære hændelser som for eksempel oversvømmelser skal håndteres Planen skal beskrive hvordan den overordnede krisestyring skal foregå og hvordan støtteberedskabet skal iværksættes når de almindelige ressourcer og rutiner ikke længere slår til Vandhandleplaner Vandhandleplanerne udmønter de 23 statslige vandplaner som dækker hele landet på kommunalt niveau

    Original URL path: http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/overblik-over-lovgivning-og-planer.aspx (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •