www.archive-dk.com » DK » L » LAEGEHAANDBOGEN.DK

Total: 1470

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Patellofemoralt syndrom - Lægehåndbogen
    indiceret hos patienter som har haft et traume eller som er opereret samt de der har hydartron eller smerter som ikke bedres med behandling Røntgen af knæ Almindeligvis normalt Kan afdække evt lateraliseringstendens af patella men dette kan påvises også hos asymptomatiske patienter 17 18 Fragmentering i patellas underkant ses af og til Udelukker begyndende artrose og svulster Artroskopi Ved tvivl om diagnosen CT eller MR scanning er sædvanligvis ikke påkrævet 1 Hvornår skal patienten henvises Kun i sjældne tilfælde er det nødvendigt at henvise til ortopæd artroskopi Behandling Behandlingsmål Aflastning og optræning Generelt om behandlingen Det er uenighed om behandlingen Konservativ behandling anbefales i de fleste tilfælde Patienten bør følge et nøje lagt rehabiliteringsprogram For idrætsudøvere er justering af træningsoplægget nyttig 19 Hvad kan patienten selv gøre Aflastning Er første trin i behandlingen for at lindre smerten Hvis træningsøvelser baseret på modstand synes at spille en rolle bør specifikke øvelser som dybe knæbøjninger eller stød ophøre Løbere bør reducere løbedistancen til et omfang som ikke udløser smerte Alternative aktiviteter som cykling svømning eller brug af en eliptisk træner crosstræner kan bruges til at opretholde formen medens træningen foregår Is eller andre metoder til nedkøling kan også dæmpe symptomerne Varme anbefales sædvanligvis ikke Mere specifikke råd Undgå visse bevægelser Hugsiddende stilling Løb på hårdt underlag Cykling med lavt sæde Spring og hop Stillinger med direkte tryk på patella Styrketræning af m quadriceps udspænding af hamstrings Cykling med højt sæde Vurder evt om skotøjet er hensigtsmæssigt Medicinsk behandling Har sandsynligvis ingen effekt Evt NSAIDs men også her mangler dokumentation af effekt Ia 20 Tidlig i behandlingen eller ved generende smerter kan paracetamol eller NSAIDs være til nogen nytte Anden behandling Fysioterapi Et fornuftigt individuelt opsat rehabiliteringsprogram er det vigtigste behandlingstiltag og flere studier har vist at fysioterapi er en effektiv behandling III 18 Ib 21 Ib 22 23 Ia 24 Programmet fokuserer på at korrigere skæve belastninger på patella gennem f eks at styrke quadriceps specielt vastus medialis og glutealmuskulaturen samt udspænde stramme laterale strukturer For at optræne m vastus medialis jfr egenbehandling Kan hjælpe 80 af patienterne Hvis ingen bedring er opnået efter ca 6 12 måneder bør kirurgi overvejes Tapening af patella Kan evt være nyttig ved at mindske skævbelastninger og bedre quadricepsfunktion Resultater fra randomiserede kontrollerede studier varierer 25 26 27 Is og ultralyd Kan give smertelindring Skal altid kombineres med træning Ortoser støttebandager og andre støttemidler Der mangler kvalitetsstudier af effekt 28 29 i tillæg varierer resultaterne 24 30 31 32 En randomiseret studie fandt at behandling med ortoser indlægssåler med medialt støtte til fodbuen havde samme effekt som fysioterapi taping øvelser men man opnåede ingen tillægseffekt ved at kombinere tiltagene 23 Kirurgi Foretages undtagelsesvis og som regel først efter et rehabiliteringsprogram har været gennemført i 6 12 måneder uden resultat Der findes kun få kontrollerede studier Forskellige metoder anvendes 16 Forløb komplikationer og prognose Forløb 90 af piger som får gener i teenage årene er symptomfrie i 18 20 års alderen I milde tilfælde går tilstanden
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/patellofemoralt-syndrom-2793.html (2012-11-15)

  • Popliteustendinopati - Lægehåndbogen
    nedad bakke Disponerende faktorer Idrætsudøvere som langdistanceløbere cyklister skiløbere ICPC 2 L15 Symptom klage fra knæ Linkportalen ICD 10 M76 8 Entesopatier på underekstremitet excl fod andre Diagnose Diagnostiske kriterier Sygehistorie og kliniske fund Differentialdiagnoser Lateral meniskskade Langdistanceknæ Sygehistorie Anamnese med vægt på udløsende situationer Patienten klager over smerter ved løb og boldspil Laterale knæsmerter Smerter på udsiden af knæet under aktivitet Kliniske fund Fundene er ofte beskedne Det er ofte nyttigt at patienten løber en længere tur for at fremprovokere symptomer før lægeundersøgelsen 1 Diagnostisk blokade med en lille mængde lidokain kan være en hjælp 1 Patologiske isometriske test Isometrisk fleksion giver laterale knæsmerter Isometrisk medial rotation af tibia giver laterale knæsmerter Palpation af laterale strukturer i knæet Popliteussenen fæster sig foran det laterale kollaterale ligament i en lille sulcus lateralt på femurkondylen og er palpationsøm hvis læsionen er lokaliseret til udspringet Af og til kan selve senen være afficeret og da vil palpationsømheden være distalt for udspringet i retning af laterale kollaterale ligament Andre undersøgelser MR scanning Kan afsløre øget væskeindhold som tegn på aktiv artrit 1 Behandling Behandlingsmål Helbredelse Generelt om behandlingen Aflastning Omlægning af træning Evt medikamentel behandling Hvad kan patienten selv gøre Løbe på fladt terræn Nedkøling af området med is Medicinsk behandling NSAID s evt lokalt 2 F eks diclofenac tbl 50 mg 1 x 3 i 5 7 dage Evt ketoprofen gel Appliceres over det betændte område 2 3 gange daglig 3 Steroidinjektion Kan forsøges men har ikke dokumenteret effekt Der er en vis risiko for seneruptur Patienten skal derfor informeres om at reducere den fysiske belastning efter evt injektion Anden behandling Fysioterapi Tværfriktions massage kan have effekt Evt vejledning om ændringer i træningsmønsteret Forløb komplikationer og prognose Prognose Ved aktiv hvile vil de fleste være tilbage til idræt i løbet af fire
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/popliteustendinopati-2796.html (2012-11-15)

  • Sinding Larsens sygdom - Lægehåndbogen
    apofysit eller osteokondrit Nyere viden slår fast at årsagen er traumer Patogenesen er ligesom ved Osgood Schlatters sygdom Tilstanden opfattes nu som et traktionsfænomen som fører til tendinit i det proksimale fæste for patellarsenen Små afrivninger og inflammation i patellasenens fæste på apex patellae Quadriceps vokser og udvikler sig før apofysen er fusioneret med patella Tendinitten efterfølges af forkalkninger eller forbening Brud på patella eller afrivning kan forekomme men er sjælden Disponerende faktorer Højt fysisk aktivitetsniveau ICPC 2 L15 Symptom klage fra knæ Linkportalen ICD 10 M76 Entesopatier i underekstremitet undtagen fod M76 5 Patellar senetendinit M76 8 Andre specifiserede entesopatier i underekstremiteter undtagen i fod Diagnose Diagnostiske kriterier Klinisk diagnose med ømhed svarende til patellas nedre pol hos børn i 10 14 års alderen Differentialdiagnoser Osgood Schlatters sygdom Sygehistorie Forekommer hos børn i alderen 10 14 år Manifesterer sig som smerter eller ømhed evt hævelse over nedre pol af patella under og efter belastning Aftagende smerter i hvile Kliniske fund Ømhed og evt hævelse svarende til patellas nedre pol Andre undersøgelser Røntgen De tidlige radiologiske forandringer er klassiske Kan vise ossøs fragmentering Lateral projektioner kan vise forkalkninger nedenfor nedre pol af patella i patellarsenen så vel som minimal bløddelshævelse over forkalkningerne Forkalkningerne er almindeligvis inkorporeret i nedre pol af patella Disse fund indikerer Sinding Larsen Johanssons sygdom Patienter med Osgood Schlatters sygdom kan have lignende røntgenfund Men de er lokaliserede til det distale fæste for patellarsenen på forreste tuberositas tibia Kontrolbilleder efter klinisk bedring viser som regel normale fund Behandling Behandlingsmål Symptomlindring Generelt om behandlingen Konservativ symptombehandling Hvad kan patienten selv gøre Ro og aflastning i forhold til aktiviteter som giver smerter Akut is kompression tapening under patellas nedre pol for at løfte patella op hvis generne er udtalte Tilstanden kan bedres ved styrkeøvelser for quadriceps Medicinsk behandling Analgetika
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/sinding-larsens-sygdom-2799.html (2012-11-15)

  • Bursit, calcaneus - Lægehåndbogen
    10 M70 Bløddelsgigt opstået ved belastning overbelastning eller tryk M70 8 Bløddelsreumatisme v belastn overbelastning eller tryk anden M71 Sygdom i slimsæk anden M71 5 Bursiter andre ikke klassificeret andetsteds M71 8 Bursopatier andre specificerede Diagnose Diagnostiske kriterier Typisk sygehistorie og kliniske fund Differentialdiagnoser Akut akillestendinit Akillestendinose Apofysitis calcanei Haglunds hæl Sygehistorie Smerter evt hævelse og i sjældne tilfælde rødme over hælsenefæstet specielt på lateralsiden Tryk fra sædvanlige sko kan medføre betydelig ubehag Smerten lindres når patienten går uden sko Smerten er ofte værst når patienten starter den aktivitet som udløste hælsmerterne Tilstanden bliver så forbigående bedre Kliniske fund Smerter hævelse og evt fluktuation ved palpation over bursaen Ømhed kan være lokaliseret lateralt for akillessenen ofte foreligger der en posterior lateral prominens på calcaneus Det kan være vanskelig at skelne klinisk mellem en overfladisk eller dyb bursit Andre undersøgelser Almindeligvis ikke nødvendig Røntgen med lateralbillede af calcaneus kan nogle gange afdække Haglunds deformitet dvs øget prominens af bagerste øvre aspekt af calcaneus 2 Ultralyd eller MR undersøgelse viser øget mængde væske i bursa Hvornår skal patienten henvises Når tilstanden ikke bedres med konservativ behandling Behandling Behandlingsmål Symptomlindring Heling Generelt om behandlingen Hovedprincippet er at undgå tryk mod senefæstet Hvis tilstanden ikke bedres inden 6 8 uger skal diagnosen revurderes evt henvisning til kirurgi 4 Hvad kan patienten selv gøre Skift sko Brug sko uden hælkappe eller blok skoen ud bagtil Tilpas skumgummi eller filtstykke med hul i midten Placer denne over det smertefulde område og læg noget under hælen Udspændingsøvelser af akillessenen angives at være nyttig 5 belastningen øges gradvis 2 Medicinsk behandling Evt NSAID Kortisoninjektion i bursa Kan være aktuelt ved vedvarende gener Ikke lægge injektionen i senen eller senefæstet da det kan føre til ruptur af senen Man bør derfor være tilbageholdende med sådan behandling hvis man ikke
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/bursit-calcaneus-11444.html (2012-11-15)

  • Haglunds hæl - Lægehåndbogen
    fæstet af akillessenen f eks bursit kan føre til en periostal reaktion med brusk og knoglenydannelse i vinkelen mellem senen og hælbenet ofte med overvækst lateralt Tryk og irritation mod dette område fra for små sko vil yderligere forværre lidelsen Der kan dannes en betydelig eksostose ofte med en betændt subcutan bursa over 2 Disponerende faktorer For småt fodtøj Rheumatiske sygdome som urinsyregigt leddegigt ICPC 2 L98 Erhvervet deformitet af ekstremitet Linkportalen ICD 10 M85 Forstyrrelser i knogletæthed og struktur M85 8 Forstyrrelser i knogletæthed og struktur andre M89 Knoglesygdomme andre M89 8 Knoglesygdom andre specificerede Diagnose Diagnostiske kriterier Typisk sygehistorie og kliniske fund Differentialdiagnoser Bursitis calcanei Akillestendinit Plantar fasciitis Sygehistorie Hælsmerter som forværres ved belastning og bedres ved hvile Ofte rødme over en prominerende fast frembuling under og lateralt for senefæstet til hælsenen Barnet kan halte Kliniske fund Ømhed lokaliseret til en knogleudvækst under og lateralt for fæstet af akillessenen Tågang kan være smertefuldt Andre undersøgelser Røntgen med skråprojektion Viser eksostoser knoglespore Hvornår skal patienten henvises Ved udtalte gener Behandling Behandlingsmål Symptomlindring Generelt om behandlingen Tilstanden er selvbegrænsende Behovet for behandling afhænger af hvor generet patienten er Det er smerterne der begrænser aktiviteten Ved gener skal patienten aflaste dyrke alternativ træning ikke løbetræning og lægge forhøjelse indlæg under hælen for at aflaste senen Undgå tryk fra skoen Vurder at skifte fodtøj ændringer på skoen beskyttelse af hælen med skumgummi eller filt Ved langvarige gener med en betydelig eksostose kan det blive nødvendig at mejsle denne af kirurgisk Forløb komplikationer og prognose Komplikationer Eksostosen kan skabe snævre forhold for akillessenen og disponere til akillestendinitter 3 Prognose God brænder ud efter ½ 2 år Prognosen er god også efter kirurgisk indgreb 3 Patientinformation Hvad findes af skriftlig patientinformation Knogleudvækst ved akillessenefæstet Haglunds hæl Kilder Referencer van Wyngarden TM The painful foot
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/haglunds-hel-11449.html (2012-11-15)

  • Hallux rigidus - Lægehåndbogen
    og gradvist tiltagende knogleudbygning osteofytter specielt på caput af 1 metatars Bevægeligheden indskrænkes og bevægelserne bliver smertefulde Reumatisk sygdom Årsagen kan være rheumatoid artrit eller sekundær til podagra artrose i storetåens grundled Primær tilstand Der findes yngre mennesker med en primær idiopatisk form Disponerende faktorer Skader Artritis urica Reumatoid artritis ICPC 2 L98 Erhvervet deformitet af underekstremitet Linkportalen ICD 10 M20 Erhvervede deformiteter i fingre og tæer M20 2 Hallux rigidus Diagnose Diagnostiske kriterier Typisk klinisk fund Sygehistorie Smerter og stivhed i storetåen under gang Idrætsudøvere Kan opleve problemer ved løb skiløb spring Fodboldspillere er udsatte muligvis som følge af megen træning på kunstgræs med hurtige opbremsninger og dorsal udstrækning af leddet Beach volleyballspillere som følge af gentagne plantarfleksionstraumer Kliniske fund Bevægeligheden er indskrænket særligt ved dorsalfleksion Evt knoglefortykkelse på dorsalsiden af leddet på grund af osteofytdannelse Medialt kan ses inflammationstegn som rødme hævelse og ømhed Over osteofytter kan der eventuelt palperes en fortykket bursa Andre undersøgelser Røntgen Vil på et tidligt stadium ikke vise sikker patologi Senere i forløbet vil der ses tegn på artrose i form af afsmalnet ledspalte subkondral sklerosering og randosteofytter Behandling Behandlingsmål Symptomlindring Generelt om behandlingen Akutte gener Nedkøling kompression elevation aflastning NSAID Kroniske gener Tapening af leddet for at undgå kraftig dorsalfleksion kan forsøges Evt anvende sko med stive såler i en periode Storetåsgænge indsat i skosålen vil kunne aflaste bevægeligheden i leddet Evt kirurgi ved væsentlige gener Hvad kan patienten selv gøre Konservativ behandling inkluderer tiltag som mindsker behovet for ekstension i storetåens grundled Indlægssåler med forhøjning under MTP leddene eller brug af træsko er eksempler herpå Kirurgi Cheilektomi det vil sige fjernelse af osteofytter og dorsale led del af caput Et alternativ er artrodese i let ekstension og få klinikker tilbyder mulighed for indsættelse af et kunstigt led men langtidsresultaterne er usikre
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/hallux-rigidus-2802.html (2012-11-15)

  • Hallux valgus - Lægehåndbogen
    behandling Kirurgisk behandling Når konservativ behandling ikke medfører nogen bedring eller i udtalte tilfælde Der foreligger ikke dokumentation for hvilke kirurgiske behandlingsmetoder eller hvilken efterbehandling der er mest effektiv 4 Konservativ behandling Sko Vigtigste behandling er brug af sko med lav hæl bred forfodplads og god plads i højden til tæerne Undgå smalle og spidse sko Ringpolstring Af ømme metatarsalhoveder og indlæg mellem første og anden tå kan lindre smerter Forfodspelotte Skoindlæg med forfodspelotte kan forbedre tåens stilling Er et indlægsløft der skal ligge an mod de midterste 2 4 metatarsaler bag metatarsalhovederne og løfte dem op fra underlaget Mobiliseringsøvelser for at opretholde ledbevægeligheden Nedkøling med is efter aktivitet for at dæmpe inflammation Evt paracetamol eller NSAID Kirurgisk behandling Kirurgi benyttes ved vedvarende smerter manglende effekt af konservativ behandling eller af kosmetiske årsager Metode Der findes ikke én ideel operationsmetode eller entydige postoperative tiltag Almindeligvis afmejsles eksostosen kombineret med enten en korrigerende osteotomi på 1 metatars eller en bløddelsplastik på sener og ledkapsel for at oprette tåen 2 Postoperativt skal patienten have en redresserende gips i seks uger hvorefter der tillades fri mobilisering Effekt Operativ behandling giver stort set gode resultater men nogle patienter får recidiv af fejlstillingen og gener efter nogen tid Hvis brusken i storetåens grundled er ødelagt kan der evt foretages artrodese i leddet Kirurgisk behandling medførte færre smerter og bedre førlighed efter 12 mdr sammenlignet med ortose eller ingen behandling 5 IIa Ingen forskel mellem ortose og ingen behandling efter 12 mdr Der er ingen større forskelle i succesrater mellem de forskellige operationsmetoder Omkring 75 bliver meget tilfredse og tæt ved 90 bliver smertefrie 10 angiver at få det værre efter indgrebet 6 I nogle tilfælde tager det lang tid måneder år før bedringen kommer Patienttilfredshed Forskellige studier viser at 50 90 af patienterne er tilfredse med indgrebet og resultaterne er bedst ved nyere forbedrede kirurgiske metoder Patienten bør være klar over at 10 25 valgusstilling er normalt og at det kan tage flere måneder at blive postoperative smerter og hævelse kvit 7 De fleste bør være forberedte på at foden heller ikke efter et indgreb vil kunne passe ned i smalle sko 8 Forløb komplikationer og prognose Forløb Grad af fejlstilling korrelerer dårligt med symptomerne Selv ved alvorlige fejlstillinger kan patienten være symptomfri Progressionen af deformiteten og symptomerne er hurtig hos nogle mens andre forbliver asymptomatiske Prognose Ubehandlet oftest tiltagende fejlstilling i MTP I men ikke nødvendigvis tiltagende gener Tidlig korrigering af forfodsplatfod og brug af hensigtsmæssige sko giver god prognose i forhold til videre udvikling Efter kirurgi oftest færre smerter og smallere forfod forudsat at der ikke foreligger andre foddeformiteter eller artrose i MTP I Hvis brusken i storetåens grundled er ødelagt kan der foretages primær artrodese i leddet Patientinformation Hvad du bør informere patienten om Lang rekonvalescenstid efter operation ofte op til 6 måneder Hvad findes af skriftlig patientinformation Information om hallux valgus Om operation for hallux valgus Animation Skæv storetå hallux valgus Illustrationer Billeder Normalt fodskelet rtg Dokumentation Behandling Generelt En gennemgang
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/hallux-valgus-2773.html (2012-11-15)

  • Kompartmentsyndrom - Lægehåndbogen
    muskelloge Kan også forekomme i underarmene hos eksempelvis motorcykelførere som kører roadracing eller motorcross Generne kan blive så udtalte at en idrætsudøver får problemer med at dorsalflektere i anklen og der kan opstå paræstesier specielt i peroneusinnerveret område Kliniske fund Akut kompartment syndrom Der er få objektive kriterier som kan benyttes til at verificere diagnosen Øgede smerter ved passiv stræk af involverede sener og muskler samt nedsat funktion er fund som giver stærk mistanke om øget logetryk Hævelse og ømhed over en muskelloge Pareser og smerter ved udstrækning af involverede muskler er vanlige fund men er upålidelige fordi patienten kan være påvirket af analgetika eller have reduceret vågenhed på grund af skaden Sensorisk udfald er et mere pålideligt fund og kan forekomme tidligt i udviklingen af et muskellogesyndrom Palpabel perifer puls udelukker ikke en ødelæggende trykstigning i en muskelloge Trykket kan være forhøjet men ikke højt nok til at okkludere hovedarterien Tab af puls er et sent fund Akut logesyndrom i underarmen Den iskæmiske underarm holdes i supination med håndled og interfalangealled i flektion og metakarpofalangealleddene i ekstension Arterietrykket er ofte højere end kompartmenttrykket Kronisk kompartmentsyndrom Øm spændt muskulatur specielt efter provokation løb Diagnosen sikres ved trykmåling i aktuelle loge efter belastning Supplerende undersøgelser Har almindeligvis ringe værdi Andre undersøgelser Trykmåling Kan gøres som kontinuerlig monitorering Der kan indlægges et fiberoptisk kateter for kontinuerlig trykmåling i forreste muskelloge hos patienter hvor der foreligger mistanke om risiko for udvikling af akut muskellogesyndrom i læggen eller underarmen 8 De diagnostiske kriterier er intramuskulært tryk over 35 mm Hg i mere end 10 min efter arbejde og tryk over 35 mm Hg i hvilefase under arbejdet Trykmåling ved kronisk kompartmentsyndrom Måles efter belastning Normalt er trykket 10 15 mm Hg både i hvile og under træning Ved kronisk logesyndrom kan trykket blive over 50 mm Hg ved belastning Hvornår skal patienten henvises Ved mistanke om tilstanden Behandling Behandlingsmål Akut Symptomlindring Forhindre udvikling af varige komplikationer Kronisk Symptomlindring Genoptagelse af idrætsaktiviteten Generelt om behandlingen Ubehandlet vil et akut muskellogesyndrom føre til progressiv muskeliskæmi Omtrentlig øvre grænse for muskeloverlevelse er 6 timer efter en iskæmisk hændelse En Volkmanns iskæmisk kontraktur kan blive slutresultatet hvis tilstanden ikke diagnosticeres eller behandles Lokaliseret til armen fører det til at fingrene bliver stående i fleksion og håndleddet i fleksion og pronation Behandlingsalternativerne Kirurgi ved traumatisk muskellogesyndrom Konservativ behandling initialt ved anstrengelsesudløste gener Akut kompartmentsyndrom Ved akut muskellogesyndrom forårsaget af traume eller behandlingsresistent anstrengelsesudløst syndrom 9 Fasciotomi Kirurgisk dekompression af alle cirkulære strukturer som virker volumenbegrænsende for vævsudvidelsen i muskellogen Sårene holdes åbne og dækkes med sterile kompresser Det gøres forsinket primærlukning eller hudtransplantation fem dage senere Huden bør ikke lukkes hvis der er tvivl om muskulaturens levedygtighed I hånden er det totalt 10 loger og alle kan behøve at blive åbnet og dekomprimeret Der opstår som regel betydeligt arvæv efter et sådant indgreb og der kan være behov for arrevision senere Postoperativ behandling Afhænger af andre ledsagende skader men principielt foreslås følgende Umiddelbart efter operationen begrænses vægtbelastningen krykker bør
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/kompartmentsyndrom-2784.html (2012-11-15)