www.archive-dk.com » DK » L » LAEGEHAANDBOGEN.DK

Total: 1470

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Kapsulit, skulder - Lægehåndbogen
    man injicerer Skulderleddet kan også injiceres forfra Nålen føres ind umiddelbart medialt for humerushovedet og under spidsen af processus coracoideus Andre medikamenter Paracetamol kan forsøges Steroider pr os hjælper ikke 7 I sjældne tilfælde med store smertegener og sparsom effekt efter tre til fire steroidinjektioner kan steroider gives pr os eks prednison 40 mg daglig i seks uger med aftrapning til 5 mg over tre uger NSAID synes at have ringe effekt men kan forsøges som smertelindring Hvis smerterne er voldsomme bør patienten tilbydes analgetika liberalt Anden behandling Fysioterapi Har ingen effekt tværtimod vil tilstanden oftest forværres Optræning og aktivitet over smertegrænsen vil forværre tilstanden og kan øge smerterne betydeligt Desværre sker dette ikke sjældent hvor patienten har været henvist til fysioterapi på forkert indikation Kirurgi Mobilisering i anæstesi har givet varierende resultater og kan give til dels alvorlige komplikationer 8 9 10 11 Hensigten med et kirurgisk indgreb er at forkorte sygdomsforløbet ved at løsne og fjerne arvæv for at få større bevægelighed og mindre smerter Åben kirurgi medfører imidlertid megen vævsdissektion og risiko for ny ardannelse Artroskopisk kapselløsning ved frossen skulder 4 Blev først beskrevet tidligt i 1990 erne 12 13 14 15 16 Artroskopisk kapselløsning synes at kunne forkorte forløbet af tilstanden Indgrebet kan trygt foretages i dagkirurgisk regi I et norsk studie var gennemsnitstiden til genoprettelse af fuld mestring af daglige aktiviteter fem uger 4 Postoperativ intensiv fysioterapi sættes i værk for at undgå ny stivhed af leddet Forløb komplikationer og prognose Forløb Traumatisk og idiopatisk kapsulit har normalt et godartet forløb med spontan opheling i løbet af 1 2 år almindeligvis kortest forløb ved traumatisk og længere ved idiopatisk Smerter og stivhed øges de første måneder holder sig i 6 12 måneder før smerterne først og senere stivheden gradvist bedres og normaliseres Komplikationer Udvikling af sympatisk refleks dystrofi Bakteriel artrit efter kortisoninjektion forekommer meget sjældent Prognose Prognosen er god selvom tilstanden varer et par år Sikre tal for prognose findes ikke fordi adækvat diagnostik mangler I en ældre befolkning fandt man at de fleste med skuldersmerter havde gener også 3 år senere 17 I et prospektivt kohorte studie fandt man at en fjerdedel med skuldersmerter havde haft dette tidligere og 49 angav fuld helbredelse efter 18 måneder 18 Patientinformation Hvad man bør informere patienten om Patienten bør informeres om årsagen til smerterne og tilstandens forløb Bevægelse indenfor smertefrit område Bekymringen for at armen skal blive stiv er stor og det er vigtigt med god information om at næsten alle bliver helt raske men at det vil tage lang tid Hvad findes der af skriftlig patientinformation Skulderkapsulit Kortisoninjektion Animation Frossen skulder Opfølgning Plan Patienten bør følges tæt af den praktiserende læge i akutfasen henvisning er almindeligvis ikke nødvendig Arbejdsaktive patienter med let arbejde behøver kun sygemelding i en kortere periode så længe hvile og de natlige smerter er væsentlige Dem som har tungere specielt manuelt arbejde skal sygemeldes over længere tid indtil det meste af funktionen i skulderleddet er kommet tilbage Overførsel til andet erhverv er
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/kapsulit-skulder-1228.html (2012-11-15)


  • Plexus brachialis skade - Lægehåndbogen
    burner 6 Palpation Lokalisér ømhed og spasme som ikke er specifik for burner Vurder bevægelighed i nakken og skulderen Neurologi Bedøm kraft reflekser og sensibilitet Evt motoriske udfald rammer muskler som er innerveret af C5 og C6 8 Jf at udfald kan optræde senere hos nogen Spurlings test Passiv hyperekstension rotation og lateralflektion af nakken mod afficerede side samtidigt med at hovedet presses ned Testen er positiv hvis den reproducerer symptomerne Perkussion af supraklavikulære fossa Ømhed eller positivt Tinels tegn Tegn på anden skade Bilaterale symptomer cervikal vertebral ømhed eller fund fra underekstremiteterne indikerer cervikalfraktur eller rygmarvsskade Vurdering af motorisk funktion isometrisk kraft ved mistanke om plexusskade 1 Deltoideus Innerveres af aksillærnerven C5 C6 Testes med skulderabduktion Supraspinatus Innerveres af supraskapulærnerven C5 C6 Testes med skulderen abduceret 90 og yderligere abduktion Infraspinatus Innerveres af supraskapulærnerven C5 C6 Testes med lateral rotation Biceps brachii Innerveres af muskulocutaneusnerven C5 C6 Testes med albueflektion Pronator teres Innerveres af medianusnerven C6 C7 Testes med underarmspronation Triceps brachii Innerveres af radialisnerven C7 C8 Testes med albueekstension Abductor digiti minimi Innerveres af ulnarisnerven C8 Th1 Testes med abduktion af 5 finger Andre undersøgelser Er almindeligvis ikke påkrævet EMG Evt indiceret ved symptomer som varer længere end tre uger 2 Kan bekræfte diagnosen lokalisere læsionen og bidrage til vurderingen af skadens alvorlighed Elektrodiagnostiske undersøgelser er ikke altid egnet til at skille mellem cervikale rodskader og skader på øvre gren i plexus brachialis 2 Billeddiagnostik Kan være aktuelt hos selekterede patienter for at udelukke involvering af knogle sjældent Rtg af cervikalkolumna er nødvendigt ved kraftige nakkesmerter nedsat bevægelighed reduceret kraft eller recidiverende skader 13 MR kan være aktuelt hvis der er mistanke om rygmarvsskade eller nerverodsskade Hvornår skal patienten henvises Ved langvarige gener Behandling Behandlingsmål Forebyggelse af skader Evt korrektion af svækket muskelkraft Generelt om behandlingen God bevægelighed og styrke i nakken skuldrene og overekstremiteterne er vigtigt fordi stivhed og svaghed er både prædisponerende faktorer og konsekvenser af skaden 2 14 Hvad kan patienten selv gøre Styrketræning udspændinger udstrækninger som led i forebyggende tiltag 15 16 Gradvist tiltagende belastning og efterhånden sportsspecifik behandling 17 Anden behandling Optræning Evt fysioterapi Forebyggende behandling Brug af beskyttelsesudstyr eks ishockey amerikansk fodbold Forløb komplikationer og prognose Forløb Tilstanden er almindeligvis en kortvarig selvbegrænsende skade men bedringen kan tage uger til måneder i de alvorligste tilfælde Skaden bliver ofte et tilbagevendende problem og kan i nogle tilfælde føre til et kronisk syndrom 18 Komplikationer Permanente nerveskader Prognose Recidiverende skader er hyppigt 19 Risikoen for varige nerveskader er meget lille 18 Opfølgning Plan Det er vigtigt at udføre gentagne undersøgelser indtil symptomerne er borte bevægelighed i nakke og skulder er smertefri og styrken bliver normal igen 2 15 20 21 22 Patientinformation Hvad findes af skriftlig patientinformation Plexus brachialis skade Burner Kilder Referencer Kuhlman GS McKeag DB The burner A common nerve injury in contact sports Am Fam Physician 1999 60 2035 42 AFP Sallis RE Jones K Knopp W Burners offensive strategy for an underreported injury Physician Sportsmed 1992 20 47 55 PubMed
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/plexus-brachialis-skade-11984.html (2012-11-15)

  • Rotatorcuff skade - Lægehåndbogen
    isometrisk test pga seneinflammation Isometriske tests af de forskellige muskler i rotatorcuffen Supraspinatus testes bedst ved isometrisk abduktion med armen ned langs siden Infraspinatus testes bedst ved isometrisk udadrotation med overarmen langs siden 90 grader i albueleddet Subscapularis testes bedst ved isometrisk indadrotation med armen i samme position som ved test af infraspinatus Andre undersøgelser Behovet for billeddiagnostik skal vurderes ud fra om resultatet vil få konsekvens for behandlingen F eks hos en person som ikke kan løfte armen efter et fald 16 17 Røntgen Kan påvise evt degenerativ artrit eller fraktur evt reduktion af ledspalten MR Er den foretrukne undersøgelse og kan give diagnosen 18 Ultralyd Er en god screeningmetode ved rotator cuff lidelse men der kræves speciel kompetence af den som udfører undersøgelsen 5 Kan påvise både partielle og totale rupturer Ultralyd versus MR Et amerikansk studie viste ingen statistisk signifikant forskel mellem metoderne når det gjaldt om at påvise og bestemme størrelsen af ruptur i rotatorcuffen 19 For påvisning af totale rupturer af rotatorcuffen havde både ultralyd og MR sensitivitet på over 97 For partielle rupturer var sensitiviteten ca 65 for begge metoder Grad af seneretraktion ved total ruptur af rotatorcuffen blev korrekt vurderet hos 73 med ultralyd mod 63 med MR Bredden af en totalruptur blev korrekt vurderet i 87 af tilfældene med ultralyd mod 80 med MR Ultralyd er mindre tidskrævende end MR og koster omkring en tredjedel af en MR undersøgelse Hvornår skal patienten henvises Belastningsrelateret Ved manglende respons på konservativ behandling Akut traume Umiddelbart ved mistanke om rotatorcuffruptur hos yngre individer Behandling Behandlingsmål Symptomlindring og reetablering af skulderfunktion Generelt om behandlingen I starten er konservativ behandling acceptabelt for rifter i rotatorcuffen men afgørelsen om patienten bør opereres vil være individuel Unge aktive patienter med akut totalruptur og med svær funktionel svigt bør henvises hurtigt til ortopædkirurg for mulig operativ behandling 6 Idrætsudøvere har større gavn af kirurgisk behandling uanset alder 20 En metaanalyse som sammenligner kirurgisk ikke kirurgisk konservativ og farmakologisk peroralt eller injektion behandling giver ikke noget klart svar på hvilken behandling der er bedst 21 Konservativ behandling Starter med aflastning ro og begrænsede bevægelser Specielt lægges der vægt på at forhindre at en idrætsudøver eller andre gentager den skade som startede det hele undgår at rive op i skaden Hvileperioden bør være kort 1 2 uger og bør inkludere nedkøling isning NSAIDs og i nogen tilfælde lokal steroidinjektion ved smerter pga samtidig inflammation f eks ved painful arch Forsigtige bevægelsesøvelser penduløvelser bør starte i hvileperioden for at modvirke tab af bevægelighed Når smerten letter bør den skadede starte med træningsterapi Træningsprogrammet bør overvåges af en fysioterapeut eller en idrætstræner med kendskab til skulderrehabilitering Træning har smertelindrende effekt og bedrer skulderfunktionen og manuel terapi ser ud til at forstærke effekten 22 Kirurgi Er aktuelt ved større skader hos yngre individer og idrætsudøvere Evt kirurgi skal bestemmes individuelt og i samråd med patienten Operativ behandling er acromionresektion og rotatorcuffsutur Sutur af rotatorcuff kan i de fleste tilfælde udføres ved brug af endoskopisk teknik
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/rotatorcuff-skade-14046.html (2012-11-15)

  • Skuldertendinopatier - Lægehåndbogen
    at normalisere funktion humeroskapulær rytme og derefter træne rotatorcuffens muskler stabilisering senere mange repetitioner med let vægt Tværfriktionsmassage kan være et supplement til øvelsesbehandling men er ikke dokumenteret effektfuld Hensigten er at frigøre adhærencer efter arvævsdannelse i senefæstet Informér om at dette medfører noget ubehag men virker bedre end anden passiv behandling og elektroterapi Terapien bør kombineres med ergonomiske råd og øvelser for at korrigere dysfunktion og belastningstolerance Operation Operation hvor man søger at bedre pladsforholdene under acromion bør udsættes til al anden terapi er forsøgt inklusiv intensiv træning i mindst 3 måneder Forebyggende behandling Samarbejde med arbejdsgiver eller bedriftssundhedstjeneste om tilrettelægning af arbejdet bedriftsintern skift af job eller aktiv sygemelding i en periode kan være positivt og lette patientens muligheder for at komme tilbage i arbejdet Undgå immobilisering af skulderen Forløb komplikationer og prognose Forløb Ubehandlet vil en kronisk tendinit kunne vare i årevis med varierende grad af gener ofte med forværring efter uvant belastning Ved akut tendinit bursit er prognosen god og de fleste er i fuld aktivitet efter 1 2 uger Komplikationer Injektion i selve senen kan give skade og ruptur af senen Prognose De fleste bliver raske efter 1 2 steroidinjektioner Alternativt vil adækvat øvelsesbehandling og aflastning i de fleste tilfælde være tilstrækkelig for at sikre en god prognose Sikre tal for prognose findes ikke fordi adækvat diagnostik mangler I en ældre befolkning fandt man at de fleste med skuldersmerter havde gener også 3 år senere 9 I et prospektivt kohorte studie fandt man at en fjerdedel med skuldersmerter havde haft dette tidligere og 49 angav fuld helbredelse efter 18 måneder 10 Opfølgning Plan Patienten bør følges ved kontrol for evaluering af behandlingseffekt og for fornyet testning Nogen patienter behøver sygemelding over lang tid Samarbejde med arbejdsgiver eller bedriftssundhedstjeneste om tilrettelægning af arbejdet bedriftsintern skift af job eller aktiv sygemelding i en periode kan være positivt og lette patientens muligheder for at komme tilbage i arbejdet Pension er sjældent aktuelt selv i kroniske tilfælde Det kan dog blive nødvendigt for ældre arbejdstagere som har belastet arme og skuldre i mange år og har få muligheder for nyt erhverv Hvad bør man kontrollere Behandlingseffekt fornyet testning Patientinformation Hvad man bør informere patienten om Informér patienten om årsagsmekanismen og om i størst mulig grad at undgå arbejde og aktivitet som fremprovokerer eller forværrer smerten Det vil sige arbejde med eleveret arm Hvad findes der af skriftlig patientinformation Skuldertendinopatier Animationer Skulderens anatomi Rotatorcuffskade Illustrationer Billeder Skulder rtg normalbillede Plancher eller tegninger Skulderled skelet tegning Supraspinatussene tegning Injektion i supraspinatus tegning Arm position ved inj i supraspinatussene Infraspinatus tegning Video Hele skulderundersøgelsen 13 tests Dokumentation Diagnostik Cyriax klassifikationssystem 11 Er omdiskuteret Reproducerbarheden er kun moderat 12 13 Behandling Behandling generelt Der er manglende dokumentation af effekten af forskellige regimer f eks kortisoninjektioner meget af det skyldes manglende enighed om diagnostiske kriterier små studier dårlig metodologi heterogenitet mellem studierne valg af kontrolgrupper mængde og type steroidinjektion 14 1 Et sammenlignende studie med acceptabel kvalitet Ib mellem steroidinjektion og fysioterapi viste ingen
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/skuldertendinopatier-1230.html (2012-11-15)

  • Ehlers-Danlos syndrom - Lægehåndbogen
    og afhænger af hvilken slags mutation der ligger til grund for sygdommen hos den aktuelle patient Hudforandringer hypermobile led og andre forandringer jfr overfor Vurdering af hudforandringer 1 Huden over hele kroppen skal inspiceres og palperes Hudens strækbarhed måles på underarmens volarside midt mellem håndled og albue ved at løfte op i huden og måle med målebånd 3 Hos små børn kan det være vanskeligt at bedømme hudens strækbarhed på grund af underhudsfedt Hudens tykkelse kan måles ved ultralydundersøgelse Vurdering af hypermobilitet Hypermobilitet kan evalueres på flere måder Men i henhold til Villefranche nosologien skal Beightons skala benyttes 3 Okulære kliniske fund Epikantus er almindeligt hos børn Voksne patienter er oftest myope Den okulære form type VI af Ehlers Danlos syndrom giver blå svage sklera som kan forårsage spontanperforation af øjeæblet og keratoconus Skleras blåfarve skyldes at choroidea skinner gennem den tynde bindevævshinde Disse patienter har også ofte såkaldte angioid streaks årelignende rød brune striber med grenede udløbere rundt om papillen Årsagen er rifter i Bruchs membran Patienterne er almindeligvis asymptomatiske men kan få et centralt synsfeltsudfald på grund af nydannelse af blodårer i choroidea Omkring halvdelen af patienterne med angioid streaks får sådan angiogenese Mindre traumer kan give subretinale blødninger og ruptur af choroidea Supplerende undersøgelser i almen praksis Okulær form for Ehlers Danlos syndrom Se efter blå sklera og eventuelle spontanperforationer af øjeæblet Oftalmoskopi afslører angioid streaks Andre undersøgelser Elektronmikroskopi og elektroforese af materiale fra hudbiopsi Udføres i enkelte laboratorier i udlandet men lav sensitivitet og specificitet begrænser nytten af disse undersøgelser 12 Reduceret enzymaktivitet Er ikke inkluderet som diagnostisk kriterium Men forfatterne af Villefranche nosologien opfordrer til at få udført laboratorieanalyser når opfyldte kriterier tyder på at en patient har diagnosen DNA diagnostik Førstegangs identifikation af familiens mutation er arbejdskrævende fordi sygdommen kan skyldes meget forskellige mutationer i mange gener Nogle europæiske laboratorier tilbyder mutationsidentifikation af disse typer Den prædiktive værdi af en DNA forandring hos en patient er usikker i forhold til udviklingen af kliniske symptomer usikker fenotype genotype korrelation selv om slægtninge har samme mutation Derfor indgår DNA diagnostik ikke som kriterium i Villefranche nosologien Forholdet kan ændre sig hvis nøjagtige kliniske beskrivelser sammenholdt med flere identificerede mutationer kan beskrive sikre korrelationer mellem genotype og fenotype 1 Ekkokardiografi Regelmæssige ultralydundersøgelser af hjertet har ikke samme betydning som ved differentialdiagnosen Marfans syndrom fordi aortaruptur ved Ehlers Danlos syndrom oftest sker uden forudgående dilatation 9 Det synes alligevel rimeligt at anbefale en basisundersøgelse af hjertet hos alle med Ehlers Danlos syndrom Opfølgning kan ske i henhold til eventuelle fund Ved pludselige anfald med brystsmerter eller hypotension kan hurtig identifikation af en indre blødning redde liv Hvornår skal patienten henvises Ved mistanke om diagnosen bør patienten vurderes af specialist og sikres optimal information Patienter med angioid streaks henvises til øjenlæge øjenafdeling for eventuel laserbehandling af angiogenese Ved spontanperforation af øjeæblet skal patienten indlægges akut på øjenafdeling Behandling Behandlingsmål Behandle og forebygge komplikationerne til sygdommen Generelt om behandlingen Det findes ingen specifik behandling af sygdommen Laserbehandling af neovaskularisering angiogenese
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/ehlers-danlos-syndrom-2770.html (2012-11-15)

  • Marfans syndrom - Lægehåndbogen
    mitralinsufficiens på baggrund af mitralprolaps med livstruende hjertesvigt 15 16 Dysfunktion af aortaklapperne kan opstå senere i livet som følge af stræk fra et ekspanderende aneurisme Det er øget forekomst af arytmier 17 Disse kan være supraventrikulære eller ventrikulære og ses typisk ved mitralinsufficiens og prolaps Arytmierne især ved samtidig mitralprolaps kan være svære at behandle 14 Tilsyneladende isoleret venstre ventrikel svigt i forskellige grader ses også uden at klapforandringer kan forklare tilstanden 14 Vaskulært Aortaaneurisme og aortadissektion er livstruende manifestationer De fleste patienter med akut aortadissektion har klassiske symptomer som stærke brystsmerter ofte udstrålende langs dissektionsruten 18 Akut hjertesvigt kan tyde på alvorlig aortaklapsvigt og kan være en komplikation til aortadissektion Hvis karotisarterierne involveres kan der opstå neurologiske sekvelae Afklemning af koronararterierne i forbindelse med aortadissektion kan føre til hjerteinfarkt og død Lungerne Restriktiv lungesygdom Pectus excavatum eller progressiv skoliose kan bidrage 19 Spontan pneumothorax Diskrete bullae eller apikale blebs kan prædisponere og findes hos 4 15 af patienter med Marfans syndrom 20 Andre forhold Hud Patienter med Marfans syndrom har typisk normal konsistens og elasticitet af huden Striae atrophicae forekommer hos 2 3 og ofte på lidt usædvanlige lokalisationer f eks foran på skulderen og nedre del af ryggen Brok Øget forekomst af inguinalhernie og andre typer brok Ektasi af dura i spinalkanalen Forekommer hos 63 92 men er hos de fleste asymptomatisk 21 22 Andre undersøgelser Molekylærgenetisk analyse Viser mutation i FBN1 på kromosom 15 men testen har ikke optimal sensitivitet og specificitet 2 23 6 Der er påvist over 500 mutationer i FBN1 som kan give Marfans syndrom 24 Ekkokardiografi 25 Regelmæssige kontroller for at følge væksten af proksimale aorta Både væksthastighed og diameter er centrale indikatorer CT angiografi eller MR Kan give nøjagtige mål på aortas diameter Hvornår skal patienten henvises Disse patienter bør følges op af et multidisciplinært team bestående af bl a kardiolog øjenlæge ortopæd Rigshospitalet og Skejby Sygehus har landsdelfunktion for behandling af patienter med Marfans syndrom Behandling Behandlingsmål Behandle kardiovaskulære og andre komplikationer Generelt om behandlingen Regelmæssig vurdering af aortavæksten står centralt i opfølgningen af disse patienter for at hindre udvikling af aortadissektion Overvej betablokkerbehandling til alle reducerer progression i aortadilatation 25 Klapkirurgi evt Skoliose kan kræve behandling 26 Pectus udvikling kan undertiden kræve behandling 27 28 men indgreb bør vente til væksten af thorax er afsluttet 29 Hos enkelte piger kan det blive aktuelt at reducere sluthøjden ved at inducere tidlig pubertet Hvad kan patienten selv gøre Livsstilsmodifikationer Af hensyn til risikoen for akut aortadissektion bør patienter med Marfans syndrom undgå kontaktidræt konkurrenceidræt eller isometriske øvelser 30 31 Patienten opfordres til at være fysisk aktiv og dyrke moderate aerobe aktiviteter Det vil fremme skelet kardiovaskulær og psykosocial helse på lang sigt At få børn Risikoen for at en person med Marfans syndrom vil føre tilstanden videre til et barn er 50 Hos kvinder kan aortadilatation øges under svangerskabet med risiko for dissektion især hvis der i forvejen er klar dilatation 4 cm 32 33 34 Kvinder der ønsker graviditet bør formentlig opereres inden hvis aorta er 4 cm 25 Medikamentel behandling Betablokker Bruges til at forsinke udviklingen af aortadilatation 35 Nedsætter trykpåvirkningen af proksimale aorta 36 10 20 er intolerante over for betablokker Hvis ikke betablokker tolereres bør angiotensin II antagonist eller ACE hæmmer forsøges 25 14 Angiotensin II blokade har i en kohorteundersøgelse reduceret progressionen af aortadilatation hos 18 børn med Marfans syndrom 37 og en randomiseret multicenterundersøgelse i undervejs 9 Kirurgi Aortaaneurisme og aortadissektion Kirurgisk intervention anbefales når aortas største diameter hos voksne overskrider 50 55 mm hos børn 45 50 mm 25 38 39 eller ved betydende aortainsufficiens 25 Familiær forekomst af aortadissektion er en indikation for tidlig intervention Hurtig øgning i aortas diameter 2 mm pr år 25 hos børn indikerer også tidlig intervention De anvendte kirurgiske metoder giver et udmærket resultat 40 41 42 Ved tegn til pågående aortadissektion er der indikation for akut operation Klapkirurgi Hvis der er betydelig skade utæthed ved aortaklappen udskiftes den sammen med en del af aorta ascendens composite graft I andre tilfælde kan klapbevarende operation være aktuel hvor blot en del af proksimale aorta erstattes af en rørprotese og den native klap forbindes til denne 5 Forebyggende behandling Profylaktisk erstatning af aorta roden med protese når diameter af aorta når 50 55 mm 43 Forløb komplikationer og prognose Forløb Tilstanden udvikler sig i de fleste tilfælde over mange år Komplikationer Myopi kan være tidligt tegn på linseluksation Nethindeløsning Aortaaneurisme og aortadissektion Prolaps af mitralklappen er fundet hos 85 Spontan pneumothorax Prognose Ubehandlet dør de fleste i 40 50 års alderen af aortadissektion arytmier eller hjertesvigt sekundært til aortainsufficiens 44 Nyere data indikerer at personer med Marfans syndrom har næsten normal levetid som følge af bedre diagnostik og behandling 45 Opfølgning Plan Børn med Marfans syndrom Bør følges af øjenlæge for at forhindre udvikling af amblyopi 46 Bør ses årligt af ortopæd med henblik på evt udvikling af skoliose I alle aldersgrupper Bør der foretages mindst én årlig ekkokardiografi for at monitorere aorta diameter og mitralklap funktionen Kirurgisk intervention anbefales når aortas største diameter hos voksne overskrider 50 mm 38 39 Endokardit profylakse er indiceret ved abnorm mitral eller aortaklap 25 Patientinformation Hvad du bør informere patienten om Marfans syndrom er en sjælden arvelig bindevævssygdom Tilstanden kan give problemer med synet linsen kommer ud af stilling og med hjerte kar systemet udposning af hovedpulsåren klapfejl En del får skæv ryg rygsmerter og ledgener Genetisk rådgivning inkl oplysning om mulighed for prænatal diagnostik er vigtig Hvad findes af skriftlig information Marfans syndrom Patientorganisationer Landsforeningen for Marfan Syndrom International Federation of Marfan Syndrome Organizations Kilder Referencer Dietz HC Marfan syndrome GeneReviews 2009 http www ncbi nlm nih gov bookshelf br fcgi Judge DP Dietz HC Marfan s syndrome Lancet 2005 366 1965 76 PubMed Gray JR Bridges AB Faed MJ et al Ascertainment and severity of Marfan syndrome in a Scottish population J Med Genet 1994 31 51 4 PubMed Kinoshita N Mimura J Obayashi C Katsukawa F Onishi S and Yamazaki
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/marfans-syndrom-2782.html (2012-11-15)

  • Bechterews sygdom - Lægehåndbogen
    pga øget risiko for hjertekarsygdom Eks Celecoxib kpsl 100 mg 1 2 kpsl 2 x daglig Ved dyspepsi Prøves i første omgang paracetamol Alternativt kan NSAID s benyttes sammen med H2 blokkere protonpumpehæmmere eller Misoprostol 29 Kortikosteroider Kan være aktuelle som intraartikulære injektioner ved sacroiliitis 26 evt ved perifer artritis eller entesitis Specifik antireumatisk behandling Sygdomsmodificerende antireumatiske medikamenter DMARD anbefales ikke som behandling af entesitis osteokondritis 11 I nogle tilfælde f eks ved affektion af perifere led bruges behandling med DMARD iværksat af reumatolog Men forskningsbaseret dokumentation for nytte af denne behandling mangler 2 Aktuelle DMARD præparater er Sulfasalazin 14 30 eller Methotrexat 31 Dog mangler dokumentation på effekt af Sulfasalazin Ia 32 og Methotrexat Ia 33 Tumor nekrose faktor hæmmere Medikamenter som hæmmer tumor nekrose faktor TNF har revolutioneret behandlingen af ankyloserende spondylitis Tre forskellige medikamenter er for tiden tilgængelige Etanercept gives subkutant 34 35 36 Infliximab gives intravenøst 37 38 Adalimumab gives subkutant 39 Effekt Studier har vist at præparaterne er effektive i behandlingen af rygsmerter funktion og perifer ledsygdom Medikamenterne har hurtig betydelig og vedvarende klinisk effekt og reducerer inflammationen 40 Stop i behandlingen med TNF hæmmere fører til hurtigt recidiv hos de fleste patienter med langvarig sygdom 41 Indikation Behandling med TNF hæmmere bør vurderes hos patienter med vedvarende høj sygdomsaktivitet 6 TNF hæmmerne synes at virke bedre hos dem med kort varighed af sygdommen 42 hvilket understreger betydningen af tidlig diagnose Bivirkninger TNF hæmmere er stærktvirkende medikamenter som også kan give betydelige bivirkninger Øget forekomst af infektioner er rapporteret og tegn på infektion fordrer pausering med behandlingen 43 Det kan også tænkes at langtidsbehandling kan disponere for malign sygdom 2 Andre meldte bivirkninger er demyeliniserende sygdom lupuslignende syndromer og forværring af hjertesvigt samt reaktioner på injektioner infusioner Præparaterne er kostbare men det kan opvejes af den betydelige forbedring af funktionsevne og livskvalitet som præparaterne medfører 44 The British Society for Rheumatology har udviklet retningslinjer for brug af TNF hæmmere ved ankyloserende spondylartritis 45 Anden behandling Fysioterapi Fysioterapi er ved siden af medikamentel behandling de to hovedelementer i behandlingen af alle patienter En metaanalyse fandt at fysioterapi var nyttig men det var ikke klart hvilken specifik behandlingsprotokol som burde følges 46 Mange patienter synes at hydroterapi er særlig nyttig Fysikalsk behandling og ophold på kurbad gigtsanatorier eller rehabiliteringsinstitutioner kan være nyttige som intensiveret optræning Det er vigtigt at stimulere patienterne til at opretholde egentræningen Kirurgi Kan en sjælden gang være aktuelt ved kraftig deformering i rygsøjlen med kyfosering men indgrebet er risikabelt Proteseoperationer og synovektomi er indiceret efter samme kriterier som ved andre inflammatoriske ledsygdomme En stor andel af patienterne udvikler hofteledsartrose og indsættelse af hofteprotese kan blive aktuelt 6 Spinalkirurgi kan være nyttig for udvalgte patienter Patienter med alvorlig ankyloserende spondylartritis medfører anæstesiologiske vanskeligheder Risici og fordele ved kirurgi skal vurderes nøje Forebyggende behandling Se egenbehandling Bisfosfonater Bruges ofte i frakturforebyggelse ved ankyloserende spondylitis De har også en vis antiinflammatorisk effekt og kan påvirke sygdomsaktiviteten 47 48 Forløb komplikationer og prognose Forløb Forløbet af sygdommen varierer men i alvorlige tilfælde kan den medføre betydelig morbiditet reduceret funktion og nedsat arbejdskapacitet 49 50 Hos kvinder kan symptomerne udvikle sig senere end hos mænd og medvirke til forsinket diagnose Sandsynligvis bliver mange kvinder diagnosticeret med bækkenløsningsproblemer i stedet for Bechterews sygdom Smerte er ofte tilstede i tidlig fase af sygdommen men tenderer til at blive mere intermitterende længere ud i sygdomsforløbet I det typiske alvorlige forløb vil patienten udvikle tiltagende stivhed af columna med en accentueret thorakal kyfose og udrettet lumbal lordose Kontrakturer kan opstå og bevægelighed i thorax kan reduceres Der kan udvikles varierende grad af ledaffektion og organ manifestationer Komplikationer Osteoporose og brud Ses ofte ved ankyloserende spondylitis 2 Fraktur af columna er hyppigst ved den thorakolumbale og cervikothorakale overgang og kan opstå ved små traumer Vær opmærksom ved akut opståede rygsmerter Kardiovaskulær risiko På samme måde som andre inflammatoriske tilstande er ankyloserende spondylitis forbundet med øget risiko for kardiovaskulær morbiditet og mortalitet 51 Dette synes kun delvis at kunne forklares ud fra traditionelle risikofaktorer og det ser ud som om tilstandens kroniske inflammatoriske natur er vigtig Det er vigtigt at identificere og behandle andre risikofaktorer Aortainsufficiens Hjertesvigt arytmier Lungefibrose Amyloid nefropati med proteinuri senere nyresvigt Prostatitis Iridocyklitis Prognose Variabel men almindeligvis vil de fleste opretholde et normalt funktionsniveau med adækvat behandling Opfølgning Plan De fleste kan håndteres i almen praksis men med periodiske vurderinger og kontroller hos speciallæger i reumatologi Der foreligger ingen studier hvor man har undersøgt hvordan det går med dem der følges regelmæssigt med specifikke mål for sygdomsaktivitet versus dem som ikke følges regelmæssigt med disse mål 11 Hvad bør man kontrollere Personer med Bechterews sygdom bør følges over tid med målinger som opfanger grad af inflammation f eks måling af akutfasereaktanter og eller selvrapporteret sygdomsaktivitet f eks Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index BASDAI og med patientrapporterede målinger af smerte total sygdomsvurdering og funktion f eks Bath Ankylosing Spondylitis Functional Index BASFI 11 Den praktiserende læge bør være specielt opmærksom på udvikling af hjertekomplikationer og ved øjensymptomer bør patienten henvises til vurdering hos øjenlæge Patientinformation Hvad du bør informere patienten om Vigtigheden af at være i aktivitet og de tiltag som er beskrevet under egenbehandling Være opmærksom på evt symptomer fra hjerte lunge eller øjne og i så fald tage kontakt med læge Hvad findes af skriftlig patientinformation Bechterews sygdom oversigt Årsager til og symptomer ved Bechterews sygdom Hvordan påvises Bechterews sygdom Hvordan behandles Bechterews sygdom Rehabilitering ved reumatisk sygdom NSAIDs Fysisk aktivitet i forebyggelse behandling og rehabilitering af reumatiske tilstande Støtte til ophold på optræningsinstitutioner Tilskud til medicin Animation Becterews sygdom Socialmedicin Medikamenter på blå recept 9 pkt 17 Tilskud til medicin Patientorganisationer Gigtforeningen Genoptræningsinstitutioner Gråsten Middelfart Skælskør Århus Bechterewforeningen Dansk Reumatologisk Selskab Illustrationer Billeder Røntgenbillede af lumbalcolumna med Bechterewforandringer Plancher eller tegninger Bækken normalt tegning Bækken med IS artritis tegning Undervisning Hvad er Bechterews sygdom Hvad er iridocyklitis Kilder Centrale kilder og kvalitetsvurdering Centrale kilder Denne artikel har været central i opdateringen af artiklen Dagfinrud H Schrumpf Heiberg
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/bechterews-sygdom-3228.html (2012-11-15)

  • Benlængdeforskel-anisomeli - Lægehåndbogen
    Kliniske fund Ved inspektion bagfra med patienten stående med ens belastning på begge fødder ses en hældning af bækkenet og skoliose Ved at lægge klodser under hælen på den korte side kommer hoftekammene i vandret stilling og skoliosen rettes ud Benlængden kan vurderes i bugleje med 90 grader fleksion i knæene Lårlængden kan vurderes i rygleje eller siddende med 90 graders fleksion i hofter og knæ Spina malleol afstanden vil være forskellig på de to sider Denne metode er unøjagtig og man opdager her ikke en funktionel forkortning som kan ses ved bækkenrotation eller adduktionskontraktur i en hofte Umbilicus malleol afstanden afspejler en eventuel funktionel forkortning Supplerende undersøgelser i almen praksis Blodprøver har ingen diagnostisk værdi men kan være aktuelt ved klinisk mistanke om anden sygdom Andre undersøgelser Røntgen med måling af anisomelien er den mest nøjagtige metode Hvornår skal patienten henvises Der bør henvises til røntgenundersøgelse og ortopædkirurg ved mistanke om anisomeli over 20 mm Det er vigtigt at henvise tidligt da indgreb som epifysiodese skal foretages tidligt for at have effekt Behandling Behandlingsmål Symptombedring Forebygge fremtidige gener Generelt om behandlingen Behandling afhænger af den absolutte forskel og ønsket om udjævning Behandlingens komplikationer skal afvejes mod mulig gevinst Vær for eksempel forsigtig med total udligning af benlængdeforskellen hos patienter med paralyser eller muskelsvaghed de har ofte lettere ved at svinge et forkortet ben frem Generelle retningslinjer for behandling 0 1 cm ingen behandling evt indlægssål hvis rygsmerter er tilstede 1 2 cm opbygning af sko 2 6 cm forskellige alternativer vurderes af specialist opbygning af sko epifysiodese eller forkortningsosteotomi 4 15 cm benforlængelse 15 cm protese Anden behandling Operationer som er aktuelle er forkortende osteotomi eller forlængelse Ved epifysiodese forsinker man væksten af det længste ben ved at standse væksten i vækstskiven mod slutningen af vækstperioden Forløb komplikationer og
    http://laegehaandbogen.dk/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/benlengdeforskel-anisomeli-2755.html (2012-11-15)