archive-dk.com » DK » L » LIVOGLAND.DK

Total: 451

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Demokrateket i Egebjerg – en decentral biblioteksløsning | livogland.dk
    fysisk lokale på skolen i Egebjerg Det er et mødested hvor der er plads til mange aktiviteter Her kan man også hente og aflevere bøger læse aviser m v Men borgerne mødes også elektronisk Det er på det virtuelle mødested at man aftaler hvad der skal foregå i det fysiske rum Her kan borgerne skrive til hinanden og de kan annoncere arrangementer og klubaktiviteter som vil foregå på Demokrateket Derudover har kommunen sin egen rubrik hvor beboerne kan følge med i nye tiltag og lignende med relevans for netop deres lokalområde Biblioteksløsningen inddrager således borgerne langt mere end det traditionelle folkebibliotek hvis primære opgave er udlån af bøger musik mv På hjemmesiden og på en stander er der en blog hvor samtlige kommunens politikere og en række ressourcepersoner fra Egebjerg er oprettet som brugere Interaktivt tilbydes der relevant information om forhold vedrørende Egebjerg og omegn Erfaringer Odsherred Bibliotek søger at følge samfundsudviklingen hvor den virtuelle kommunikation ofte er indgangen til etablering af aftaler og fysisk aktivitet Udlån og indlån af bøger reduceres til en mindre del af bibliotekets funktion hvorimod biblioteket som mødested for aktiviteter og adgang til webinformationer om fx lokalområdet og bestilling af biblioteksmaterialer kommer til at spille

    Original URL path: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/demokrateket-egebjerg-decentral-biblioteksloesning (2016-05-01)
    Open archived version from archive


  • Fjernbetjent borgerservice | livogland.dk
    kan vise borgeren dokumenter på en anden skærm På den måde ligner rådgivningssituationen en skrankebetjening hvor borger og sagsbehandler eksempelvis kan gennemgå et dokument sammen Borgerens dokumenter kan også skannes og arkiveres i kommunens system og borgeren undgår at skulle fremsende dokumenter med posten eller på mail Rådgiveren kan endvidere printe blanketter som borgeren straks får i hånden printet på printeren som står ved siden af borgeren I starten har der været mulighed for at spørge en udstationeret borgerservicemedarbejder til råds om brugen af systemet Der arbejdes sammen med forskellige grupper af ambassadører herunder fra Ældresagen seniorklubber borgerforeninger skoleledelse handicaporganisationer osv Disse borgere har været frontløbere for systemerne Der holdes endvidere informationsmøder Erfaringer Der er flere positive konsekvenser Kommunen har fået en mulighed for at organisere sin borgerservice på en ny måde Før havde man af sikkerhedsmæssige årsager brug for at have to medarbejdere i det lokale borgerservicecenter Her opnås en rationaliseringsgevinst gennem fjernbetjeningen Der spares også tid ved den fjernbetjente borgerservice for det er en mere effektiv måde at gennemføre en samtale på Der kommer færre afbrydelser i arbejdet og ekspeditionen af henvendelser kan planlægges mere optimalt Stordriftsfordelen kommer ved at samle medarbejdere på færre betjeningssteder Den maksimale ventetid holdes nede Borgerne finder at det faktisk er meget nemt at anvende Det er fuldt tilfredsstillende at snakke med sagsbehandleren på den måde Nogle har været overraskede over kvaliteten og effektiviteten For mange ældre har det været en lettelse at de ikke behøver at vide noget om IT Samtidig er der dog også borgere som er tilbageholdende og som fortrækker turen til Sakskøbing eller Nykøbing frem for fjernborgerservice Det er en konklusion at det tager tid for borgerne at vænne sig til en ny service Stordriftsfordelene manifesterer sig da også først efter nogen tid Guldborgsund Kommune er frontløber med teknologi

    Original URL path: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/fjernbetjent-borgerservice (2016-05-01)
    Open archived version from archive

  • Foreningen Samsø Bredbånd | livogland.dk
    at få fordelingsmasterne op at stå Bredbåndsforbindelsen som udgår fra Telias mast i Tranbjerg bliver fordelt til kunderne via en række fordelingsmaster på øen Hvor fordelingsmasterne bliver opsat afhænger af hvor foreningens medlemmer er Gennem medlemskab af foreningen tilkendegiver øboerne deres interesse i at blive tilkoblet netværket og får dermed indflydelse på hvilke områder bredbåndet udbredes til Netværket ligner det almindelige WiFi men har en højere radiofrekvens Netop denne frekvens er gratis at benytte men radiobølgerne kan ikke trænge igennem forhindringer i landskabet såsom bakker træbevoksning og bygninger Derfor fordeles netværket via en række højtbeliggende sendemaster på øen I marts 2013 var der således 32 fordelingsmaster der sikrer internet til foreningens medlemmer Foreningens arbejde er blevet realiseret med hjælp fra borgere der har ydet lån og forudbetalt udstyr Derudover er foreningen blevet bevilliget et lån fra Erhvervsfonden på Samsø og LAG midler og flere fonde Erfaringer På Samsø har man set flere eksempler på at det hurtige bredbånd har lokket flere mennesker til øen da den hurtige bredbåndsforbindelse giver bedre muligheder for hjemmearbejdspladser På samme måde har man oplevet at fritidssamsinger vælger at bruge flere dage på øen da de med bredbåndet har bedre mulighed for at arbejde hjemmefra Ildsjælene

    Original URL path: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/foreningen-samsoe-bredbaand (2016-05-01)
    Open archived version from archive

  • Landsby-rebild.dk – din portal til Rebild Kommune | livogland.dk
    for hvad og hvem der gives tilskud til Man kan også finde eksempler på støttede projekter anbefalinger til ansøgere ansøgningsskema osv Der er generelt rigtig meget vigtig information for landsbyborgerne at hente på portalen Her kan man f eks finde en oversigt over fonde og puljer som er relevante i forhold til landsbyer og landdistrikter Det fremgår klart hvad kommunen og landdistriktskonsulenten kan hjælpe med og landdistriktskonsulenten har lagt henvisninger til udvalgte projektværktøjer ud på siden Der er f eks links til hvor man kan købe projekthæfter og værktøjskasser til udvikling af landsbyer Der er powerpointpræsentationer af hvordan projektholdere kan komme fra idé til færdigt projekt Der er links til nationale landdistriktsforeninger og styrelser Der er skemaer til registrering af faldefærdige huse osv På portalen informerer Rebild Kommune om at man bakker op om lokale borgere foreninger og grupper som går rundt med gode ideer samt at man tilbyder gratis projektvejledning Det gælder f eks i forhold til fundraising og finansiering af små og store projekter såsom udvikling af stisystemer friluftstiltag en ny multibane aktivitetsrum samarbejde mellem foreninger og landsbyer afholdelse af fremtidsværksted helhedsplaner for udvikling eller noget helt andet Foruden den store informationsmængde på hovedsiden så har landsby rebild dk også direkte links ud til hver landsbys hjemmeside Her kan de enkelte landsbyer så selv informere om dens historie foreningsliv kontaktpersoner udviklingsplaner osv Landsbyerne kan annoncere egne arrangementer og nyheder på deres sider og samtidig integrere dem på hovedsiden Landsby rebild dk er således en god profileringsplatform for landsbyerne og en vej til at fange potentielle tilflytteres opmærksomhed Er man på vej til at flytte til en landsby i Rebild Kommune er landsby rebild dk en uomgængelig hjemmeside Indhold og layout er udviklet i samarbejde mellem landsbyrådet og landdistriktskonsulenten med involvering af landsbyrådets repræsentantskab og landsbyernes webansvarlige En meget

    Original URL path: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/landsby-rebilddk-portal-rebild-kommune (2016-05-01)
    Open archived version from archive

  • Kerteminde Søsportscenter | livogland.dk
    ungdomssejlere og for at gøre en stor indsats for at rekruttere nye ungdomssejlere Kerteminde Kajakklub blev lynhurtig en succes efter opstarten i 2005 Tre år efter i 2008 havde den allerede fået 200 medlemmer 30 klubjakker et instruktørkorps på 28 mand en aktiv bestyrelse og et bredt samarbejde med bl a Kerteminde Kommune Fjord og Bælt turisterhvervet og andre interesserede Der var dermed rigtig meget succes for de to klubber at bygge videre på og hvis de skulle indfri potentialet skulle der etableres bedre og mere tidssvarende bygnings og lokalefaciliteter for sejl og kajaksportsudøverne Drømmen om et søsportscenter på havnen i Kerteminde fik fornyet vind i sejlene da begge klubbers bestyrelser i 2008 gav grønt lys til at indgå et samarbejde om at realisere projektet De nye klubfaciliteter skulle ikke bare forbedre de fysiske forhold for medlemmerne De skulle samtidig bane vej for flere store nationale og internationale stævner Allerede samme år som de to klubber blev enige om at samarbejde blev byggeprojektet sat i gang En gruppe frivillige hjalp med at rydde pladsen efter det gamle jollehus blev revet ned og frivillige stod også for malerarbejdet og indretningen da bygningerne stod klar i sommeren 2011 Det nye søsportscenter er på 700 m 2 og omfatter bl a to store klublokaler der kan slås sammen i forbindelse med store arrangementer omklædnings og badefaciliteter sauna to møderum samt en hal til tørring og opbevaring af rigge følgebåde og udstyr Effekt Effekterne af det nye søsportscenter er mange En af de første var at man kunne holde SaileXtreme stævne med 700 sejlere i pinsen 2011 og årene efter Generelt har de to klubber kunnet udvide antallet af nationale og internationale stævner og dét nu med gode eventfaciliteter til udøverne Kerteminde Sejlklub og Kerteminde Kajakklub har samtidig fået faciliteterne til at øge både

    Original URL path: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/kerteminde-soesportscenter (2016-05-01)
    Open archived version from archive

  • Landsbypedel | livogland.dk
    ligesom de udfører opgaver der er med til at forskønne landsbyerne I Nordenskov er landsbypedellen ansat i et offentligt privat samarbejde og han har til opgave at køre bus og udføre pedelarbejde i byen I Næsbjerg er landsbypedellen en medarbejder fra Varde Kommune I begge tilfælde er det landsbyernes borgerforeninger der i samarbejde med pedellen beslutter hvilke opgaver pedellen skal løse i de afsatte 300 timer om året til pedelarbejde ca 5 7 timer om ugen Landsbypedel projektet blev i Nordenskov og Næsbjerg tænkt ind som en del af en overordnet omstrukturering af den offentlige transport i Varde Kommune Busruten som gik gennem landsbyerne blev stort set udelukkende brugt til transport af børn til og fra skole Pedelbussen der er blevet indsat i stedet for rutebussen kører kun efter behov og derfor med væsentligt færre afgange ligesom ruten kan afkortes hvis der kun er få elever med På grund af besparelserne har de to landsbyer hver en landsbypedel til rådighed i fem timer om ugen Borgerforeningerne beslutter hvordan disse timer skal bruges Effekt Projektet er fortsat i gang og afsluttes i sommeren 2013 I landsbyerne er der stor tilfredshed med landsbypedellerne som har forskønnet landsbyerne Blandt de mange gode eksempler er rydning af buske fældning af træer maling af klubhus og vedligehold af torv Samtidig har skolerne oplevet at skolekørslen er blevet mere fleksibel og brugerorienteret Ordningen giver en mobilitet som ellers kunne savnes blandt både de ældste og de yngste borgere som ikke har adgang til bil Det daglige samarbejde omkring ordningen har foregået godt og uformelt og borgerforeningerne er meget tilfredse med at landsbyerne selv har fået mulighed for at træffe beslutninger omkring pedellens arbejde og derved have indflydelse på hvilke opgaver der skal prioriteres Den lokale indflydelse og dialog med pedellen har også sikret at pedellens arbejde

    Original URL path: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/landsbypedel (2016-05-01)
    Open archived version from archive

  • Ørstedskolen - et offentligt-privat partnerskab | livogland.dk
    vision at kunne tilgodese moderne menneskers krav og ønsker om gode livsvilkår og kvaliteter i et landdistrikt Beskrivelse af projektet Langland Kommune havde ikke mulighed for selv at rejse midlerne til et stort skolebyggeri på i alt 14 500 m2 og med plads til omkring 1000 elever Derfor valgte kommunen at gå ind i et offentlig privat partnerskab OPP I forbindelse med et OPP byggeprojekt er der forskellige roller Det offentlige er bestiller og efterfølgende lejer i bygningen Konsortiet kan bestå af entreprenøren hvis rolle er at opføre byggeriet og koordinere hele byggeprocessen En finansierende part sikrer en stabil finansieringsmodel Og en driftsorganisation skal drive anlægget Konsortiet står i driftsfasen for al pasning rengøring og vedligehold af bygningerne mens Langeland Kommune skolens forældrebestyrelse og ledelse kan koncentrere sig om det undervisningsmæssige og i det hele taget den pædagogiske indsats på skolen Langeland Kommune fandt OPP modellen attraktiv både som svar på den økonomiske udfordring men også fordi alle kom til at gøre det som de var bedst til Ørstedskolen stod færdig i 2010 og den fremstår som en særdeles moderne og avanceret skole Klasserne i indskoling mellemtrin og udskoling er placeret i tre forskellige bygningsklynger Hver klynge indeholder klasselokaler et skoletorv og en gårdhave På skoletorvet er der garderober til elevernes tøj og der er mulighed for at være aktiv og eller social i pauserne med bordtennis og anden leg eller med snak i en af hyggekrogene I undervisningstiden bliver skoletorvene også anvendt til gruppearbejde eller individuel fordybelse I bygningerne er der både større og mindre rum således at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt Man kan dele rum op og samle dem efter behov Projektforløb Ørstedskolen er blevet til i en tæt dialog mellem lærerne og kommunens nøglemedarbejdere på den ene side og arkitekter og byggefirma på den anden side Der har været en coach inde over for at styre og styrke kommunikationen Det betegnes som en meget lærerig proces både for lærere og arkitekter Det var en proces som startede før der var tegninger på bordet Lærerne havde mange krav og forslag til læringsrummene under hensyntagen til at børn ikke lærer på samme måde og det skulle der tages højde for Fordi man ikke var hæmmet af tegninger og traditionelle forestillinger om hvordan en skole ser ud kom der helt nye vinkler på byggeopgaven Den del af processen var kort men effektiv Planlægnings og byggeprojektet er forløbet meget eksemplarisk Kontraktforholdene var overordentligt gennemarbejdede og efterlader ikke nogen af parterne i tvivl om hvor ansvaret for forskellige opgaver og udgifter ligger Risikofordelingen er defineret skarpt Langeland Kommune kan budgettere meget præcist over de kommende år og der kommer ikke bygningsmæssige overraskelser og ekstraudgifter Driftskontrakten betyder at driftsselskabet har stor interesse i at yde en god service i det daglige med rengøring og vedligehold og skolens ansatte og børn har interesse i at passe på deres omgivelser Skolens personale finder at samarbejdet med det private firma er helt gnidningsløst og man savner ikke de traditionelle pedelfunktioner Status og erfaringer De private parter

    Original URL path: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/oerstedskolen-offentligt-privat-partnerskab (2016-05-01)
    Open archived version from archive

  • Esbjerg Kommune | livogland.dk
    tilpasses skolekapaciteten Kommuneplanen indeholder følgende indsatsområder med relevans for landdistrikterne Placering af store husdyrbrug Udpegning af egnede vindmølleområder Turismeudvikling i forhold til nationalparken Udarbejdelse af landskabskarakteranalyse Udarbejdelse af lokalområdebeskrivelser Andre tiltag Politik for nærdemokrati Politik for nærdemokrati skal fastlægge rammerne for hvordan nærdemokratiet skal fungere herunder de formaliserede rammer for dialogen mellem lokalområderne og det politiske system Herudover skal politikken fastlægge en række mål i forhold til lokalområderne I forlængelse heraf skal der peges på en række emner der kan indgå i det samarbejde og den dialog der skal finde sted mellem lokalområderne og det politiske system Landsbyplaner og mellembyplaner Landsbyplanerne og mellembyplanerne er idekataloger der viser byernes udviklingsmuligheder Planerne rummer både ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter Der sættes fokus på de lokale styrker herlighedsværdier og udviklingsmuligheder både for at øge interessen for disse bysamfunds egne indbyggere som blandt kommende tilflyttere men også af hensyn til landsbyernes og mellembyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund Planlægning for turisme Planlægningspapiret har fokus på den oplevelsesorienterede turisme på samarbejde med nabokommunerne fordi det er her turisterne bor og på udbygning af de muligheder og potentialer der knytter sig til nationalpark Vadehavet Boligpolitik 2010 Politikken skal

    Original URL path: http://livogland.dk/vidensbase/aktoerer/esbjerg-kommune (2016-05-01)
    Open archived version from archive