archive-dk.com » DK » L » LUTHERDANSK.DK

Total: 584

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Martin Luthers store Galaterbrevskommentar, 1531, 1535, kapitel 1
    er forunderligt hvor mægtig de trøster og styrker de stakkels forfærdede og bange samvittigheder Hvis man spørger hvordan man dog skal bære sig ad med synden og hvor man skal hen med den ikke alene med andre folks synder men meget mere med vore egne Da giver Paulus dette svar vi skal kun være ved frit mod og ikke tvivle der er en mand som hedder Jesus Kristus som har hengivet sig selv For dem Dette er dog store herlige trøsterige og vigtige ord hvorom også er givet os løfte i den gamle lov nemlig at vore synder ikke kunne udslettes ved noget andet middel eller på nogen anden måde end at Guds Søn ofrede sig selv derfor Se med sådanne kartover kanoner svært skyts og mægtige krigsredskaber må det fordømte pavedømme bestormes og alle hånde formentlig religion afguderi gerning og fortjeneste ødelægges i bund og grund For hvis vore synder kunne udslettes ved vore egne gerninger fortjenester og fyldestgørelser kære hvorfor var det da nødvendigt at Guds Søn selv skulle give sig hen for dem Men fordi han har hengivet sig selv for dem kan vi sandelig ikke udslette dem ved vore gerninger En ufattelig høj pris Fremdeles følger også det deraf at vore synder er så store umådelige og uovervindelige at det er umuligt at endog den ganske verden til hobe kunne gøre fyldest for en af dem Og heraf er det således vist og åbenbart nok at vi ikke selv kan gøre fyldest for synden og overvinde den fordi Gud har måttet give en så ufattelig høj pris for den nemlig sin egen søns blod For med disse ord som hengav sig selv for vore synder vises sandelig hvor stor syndens magt og kraft er Vi agter vel ikke stort om synden men slår den hel let hen i vejr og vind som en ringe ting der har intet at betyde og om det end kommer så vidt at synden nager os noget i samvittigheden så tænker vi endda den er ikke så meget stor vi kan jo udslette den med en lille gerning eller fortjeneste Men vi skulle se hen til betalingens enorme størrelse og uendelige omfang som måtte ydes derfor så skulle vi snart blive var at synden er en så stor og mægtig ting at vi på ingen måde kan udslette den med vore gerninger eller kræfter men at Guds Søn selv har måttet hengive sig for den Den der tager det ret til hjerte og betragter det vel han forstår nok hvad det ord synd har i sig nemlig Guds evige vrede samt Satans ganske rige og at synden ikke er en så ringe og let ting som den sikre verden drømmer om og synes Således slutter nu denne tekst på det allerkraftigste at alle mennesker er syndens fangne livegne trælle og som Paulus siger Rom 7 14 15 solgte under synden Ligeledes at synden er den allermægtigste og grusomste mest ødelæggende tyran over alle mennesker i hele verden som ikke kan overvindes eller udryddes om end alle skabninger slog sig sammen derom både engle og mennesker men kun alene ved Jesu Kristi uindskrænkede og overmægtige magt og kraft hvilken har hengivet sig selv derfor Trøst for syndige samvittigheder Desuden giver også denne tekst en stor trøst til alle de stakkels samvittigheder som er forfærdede over syndernes store mængde For synden være nu en så grusom og uovervindelig tyran som den kun vil fordi Kristus har overvundet den ved sin død kan den alligevel ikke gøre dem nogen skade som tror på ham Og når vi vel rustede i denne tro af ganske hjerte hænger ved det menneske som hedder Jesus Kristus da opstår det rette lys for os så at vi ret kan kende og forstå hvad alle menneskers levnet og væsen er i alle hånde forhold på jorden For når vi hører at synden er en sådan tyran som med sin magt er den ganske verden overlegen så kan det heller ikke fejle at man deraf må slutte således er det så som nu er sagt hvad gør da alle papister munke nonner præster muhamedanere gendøbere sekter og kættere i verden hvilke med deres love fortjenester og fyldestgørelser vil udslette og overvinde synden Da erkender vi straks at disse sekter sammen er slet intet ja ganske skadelige og fordærvelige fordi Guds ære og Kristi fortjeneste derved ikke alene fordunkles og formørkes men endog ganske ophæves og gøres til intet og derimod vor egen ære oprettes og forherliges Tilegnelsens kraft Men kære tag dog Paulus ord for dig og overvej med flid hvert især og giv især vel agt på det personlige stedord vore Hele kraften ligger nemlig i at vi anvender stedordene rigtigt Vi må give nøje agt på alt det som siges om os i Den Hellige Skrift ved sådanne ord for mig for os for vore synder og lignende at vi anvender det netop på os og holder fast derved i troen For det fejler aldrig der ligger altid noget stort og mærkeligt skjult deri som man særlig må mærke og give agt på For det har du hel snart fået ind i hjertet at du tror at Kristus Guds Søn er hengivet for Peters Paulus og andre helgeners synder hvilke har været værdige til en sådan nåde men derimod er det såre vanskeligt at du for din person en fattig uværdig fordømt synder skal af hjertet vist tro mene og sige at Kristus Guds Søn er hengivet for dine mange og store synder du som dog endnu aldrig er blevet værdig til en sådan nåde Det vil sige siger jeg en svær møje og et tungt stykke arbejde derfor er det en let sag således i almindelighed at love og prise Kristi velgerninger nemlig at han er hengivet for andres synder som har været værdige dertil og fortjent det men når man skal styre sin tunge og sige at han er død for vore synder da studser naturen og fornuften farer tilbage og tør ikke træde Gud under øjnene kan næppe få det ind i hjertet at en sådan skat gives den af nåde ved Kristus uden fortjeneste og egen værdighed Derfor vil den heller ikke have noget at skaffe eller bestille med Gud med mindre den først er ganske og aldeles ren og syndfri Om den end derfor læser eller hører dette sprog som hengav sig selv for vore synder eller andre lignende henfører og forstår den dog det ord vore ikke om sig selv men mener at det kun er sagt om andre som er hellige og værdige til sådan nåde og foresætter sig derfor at vente så længe på nåden indtil den ved sine gerninger bliver nåden værdig Dette er da i sandhed ikke andet end at den menneskelige fornuft gerne ville have at synden ikke var så stor og stærk som Gud gør den i Skriften men at den skulle være en ringe afmægtig ting som den fornuften selv drømmer om hvilket da vel viser sig hos de hyklere som intet ved om Kristus For om disse end føler hvordan synden nager dem tænker de dog at det ikke må og skal have nogen nød de vil nok udslette sådanne synder med deres egne gerninger De ønsker derfor stiltiende i deres hjerter at disse ord som hengav sig selv for vore synder ikke skal forstås som ramme alvor men kun for en pur spøg og at de ikke skulle være sådanne store syndere for hvilke Guds Søn havde måttet hengive sig selv og at de altså ikke i ret alvor men kun af ydmyghed i sådanne ord skulle bekende sig som syndere og at deres synder ikke skulle agtes for rette virkelige synder for Gud men kun for ganske simple opdigtede synder Virkelige store uovervundne synder Kort sagt den menneskelige fornuft er således sindet at den gerne vil fremstille en sådan synder for vor Herre Gud som er opdigtet og indbildt og heller ikke følte nogen synd eller lod sig afskrække af nogen synd Vi vil bringe en rask til lægen og ikke en syg Og når vi ikke mere kunne mærke synden ville vi gerne tro at Kristus var hengivet for vore synder Således er den ganske verden sindet og især de som i verden vil være de allerbedste og helligste idet nemlig munkene og de gerningshellige alle med munden bekender at de nok er syndere og hver dag gør synd men dog ikke så mange og store synder at de ikke skulle kunne udslette og betale dem med deres egne gerninger Ja end mere de vil endog foruden denne fyldestgørelse for synden føre deres egen retfærdighed og fortjeneste frem for Kristi domstol og kræve det evige liv til belønning af ham Men for at de dog ikke selv skal gøre sig selv ganske rene og uskyldige men også med den arme tolder må bede Gud vær mig synder nådig Luk 18 13 opdigter sådanne ordensbrødre at en særdeles særlig ydmyghed sig nogle særdeles synder for hvilke de må kunne bede således Sådanne hyklere holder disse Paulus ord for vore synder for et intet og for falske derfor kan de aldrig forstå dem ret eller trøste sig dermed når de i anfægtelsen ret føler deres synd men må rent fortvivle Enhver må selv tilegne sig disse ord Derfor er dette vel den allerhøjeste kunst og de kristnes rette visdom at man kan holde disse Paulus ord for alvor og fast og urokkelig tro dem nemlig at Kristus er hengivet i døden ikke for vor retfærdighed og hellighed men kun for vore synders skyld hvilke er rette store grove mange ja utallige og uovervindelige synder Derfor tør du ikke indbilde dig at dine synder skulle være så små og ringe at vi skulle kunne udslette dem med vore egne gerninger Men på den anden side skal du heller ikke fortvivle om de end er så overmåde store hvilket du først ret erfarer når det engang enten i liv eller død kommer så vidt at du ret føler dem men lær her af Paulus at tro at Kristus har hengivet sig selv ikke for opdigtede eller malede men for virkelige ikke for små og ringe men for overmåde store og grove ikke for en eller to men for alle ikke for overvundne og udslettede men for uovervundne og stærke mægtige synder For sandelig intet menneske ja end ikke en engel kan overvinde en eneste end ikke den allerringeste synd Og hvis du ikke er blandt deres tal som siger for vore synder det vil sige blandt dem som har denne troens lære lærer hører elsker og tror den da kan du med sikkerhed slutte at det er forbi og ganske ude med din salighed Så betænk dig nu og rust dig med flid så du altid kan være beredt ikke alene når du er uden anfægtelse og vel tilfreds med din samvittighed men også når du er i yderste nød og fare og må kæmpe med døden når din samvittighed minder dig om dine begåede synder og forskrækkes og Satan med stor magt går dig under øjnene og tænker at overvælde dig med dine synders store byrde ligesom med en syndflod at skræmme og jage dig fra Kristus og til sidst føre dig i fortvivlelse tænk da på siger jeg at du med frimodigt hjerte og en stærk tro kan sige Kristus Guds Søn er hengivet ikke for de helliges retfærdighed men for arme synderes uretfærdighed Var jeg retfærdig og havde ingen synd da behøvede jeg ikke Kristus midleren til at forsone mig med Gud Hvorfor vil du da forbandede Satan på en så forvendt måde gøre mig til en helgen og fordre idel retfærdighed af mig som dog ikke har andet End kun lutter synder og det ikke opdigtede men rette og sande ikke lette og ringe men ret store grove og overmåde svære synder som stor vantro at jeg ikke tror Gud tvivler på hans godhed daglig foragter ham er ham fjendsk aldrig ret erkender ham bespotter ham er utaknemmelig imod ham misbruger hans navn forsømmer hans hellige ord bliver ked og led af det og foragter det osv hvilket jo er idel store grove svære synder mod den første tavle Desuden er der endnu også de grove kødelige synder imod den anden tavle nemlig at man ikke ærer forældrene ikke beviser lydighed mod øvrigheden begærer en andens gods og hustru osv skønt sådanne synder kun er ringe og lette mod dem som begås mod den første tavle Og lad det endog så være ar jeg ikke i gerningen har bedrevet mord hor tyveri og andre lignende grove synder mod den anden tavle så har jeg dog i hjertet forsyndet mig derimod og er derfor en overtræder af alle Guds bud og mine synder er desværre så mange at de sandelig ikke alle kunne skrives på en stor oksehud ja det er umuligt at man skulle kunne tælle dem for de er flere i tal end havets sandskorn Manasse bøn v 9 Desuden er Djævelen en sådan tusindkunstner og behændig mester at han også kan gøre mine allerbedste gerninger og min retfærdighed til de allerstørste synder Fordi det altså er sådant alvor med mine synder hvilke er rette virkelig store grove afskyelige utallige og uovervindelige synder og min egen retfærdighed slet ikke kan nytte men kun skade mig derfor er Kristus Guds Søn hengivet i døden for at udslette dem og gøre mig og alle som tror derpå salige ham være lov og pris for sådan uudsigelig kærlighed Amen Al salighedens kraft og styrke består derfor i at vi holder disse ord for alvorlige og sande Og dette siger jeg i sandhed ikke forgæves for jeg har ofte erfaret og erfarer det endnu daglig jo længere jo mere hvor over al måde vanskeligt det er at tro især når den elendige samvittighed er beængstet og i klemme at Kristus er hengivet ikke for dem som er hellige retfærdige værdige og hans venner men for de ugudelige syndere uværdige og for dem som er hans fjender hvilke har fortjent Guds vrede den evige død og fordømmelse Guddommelige våben mod Satan Vi må derfor vel udruste og berede vore hjerter med dette og andre lignende sprog af Paulus for at vi når Djævelen engang kommer og anklager os og siger se du er en synder derfor må du fordømmes da kan møde ham og svare ja kære Djævel netop derfor at du anklager og vil fordømme mig som en synder vil jeg være retfærdig og from ikke blive fordømt men tværtimod salig Og om han da også bliver ved og siger kort og godt du må gå fortabt at du da kan vide at holde dig oprejst og stå fast og sige nej ikke så for jeg holder mig til Kristus som har hengivet sig selv for mine synder derfor skal du lede Satan slet intet kunne udrette med at foreholde mig mine synders storhed hvormed du vil forskrække og bekymre mig og føre mig i fortvivlelse og bevirke at jeg skal blive Gud fjendsk foragte og bespotte ham For netop derved at du siger mig at jeg er en arm og grov synder giver du mig sværd og våben i hænde hvormed jeg kraftig kan overvinde dig ja nedlægge og fælde dig med dit eget sværd For om du ville sige mig at jeg er en arm synder så vil jeg derimod igen sige dig at Kristus er død for syndere Tilmed så priser du selv Guds ære og herlighed for mig idet du påminder mig om Guds faderlige kærlighed som han har til mig arme store og fordømte synder nemlig at han således har elsket verden at han ikke har sparet sin enbårne søn men hengivet ham for vore synder Joh 3 16 Rom 8 32 Fremdeles påminder du mig også om min kære frelsers Jesu Kristi velgerninger på hvis egne skuldre ikke på mine alle mine synder ligger for han har taget vore sygdomme på sig og båret vore smerter han havde plage for mit folks overtrædelses skyld Es 53 4 8 Derfor forskrækker du mig slet ikke ved at kalde mig en synder men trøster mig meget mere derved Du kære Gud den der kunne denne kunst ret ham var det især en let sag at jage Satan med alle hans rænker og listigheder på døren da han dog ellers ved det at han foreholder folk deres synder bevirker at de græmmer sig til døde og af fortvivlelse må fare til Helvede med mindre de er vel udrustede og kan stå ham imod med denne guddommelige kunst og visdom for alene derved bliver synden døden og Djævelen overvundne Men den som ikke kan slå synden af sit sind og sine tanker men beholder den således hos sig og kun martrer og plager sig med sine egne tanker hvordan han ved sine egne kræfter og gerninger kan hjælpe sig selv eller vente så længe indtil hans samvittighed af sig selv bliver tilfreds og får ro han kommer først ret i Djævelens garn plager sig selv ynkelig og falder med tiden når anfægtelsen bliver større og ikke vil ophøre i fortvivlelse for Djævelen hører ikke op med at anklage samvittigheden før han får udrettet sin gerning det vil sige bragt et menneske til fortvivlelse Paulus afmaler os Kristi person og gerning Mod sådan anfægtelse må man bruge Paulus ord som han skriver på dette sted hvori han ganske ret og egentlig afmaler os Kristus den og hvem han er nemlig at han er Kristus Guds og Jomfru Marias søn hengivet og død for vore synder Når nu Djævelen fortæller dig at Kristus er en anden mand end Paulus her afmaler ham så svar ham således at han ikke har truffet det ret men løjet i hvert ord og hvert bogstav derfor antager du heller ingen af dem Jeg bruger ikke forgæves og ikke uden årsag så mange ord derom for jeg ved meget vel hvor god årsag jeg har til så heftig at formane til at man ret egentlig skal lære Kristus at kende af Paulus ord For Kristus er ikke en sådan mand som skulle fordre noget af vort af os men han er meget mere en forsoner som forsoner alle syndere i den ganske verden med Gud Derfor om du er en synder som vi i sandhed alle er så forestil dig dog på ingen måde Kristus sådan som han sidder på regnbuen og er dommer ellers må du forfærdes og fortvivle men antag ham i hans rette og egentlige billede nemlig i det hvori du ser og bekender ham som en Guds og Jomfru Marias søn I denne person forfærder han ingen langt mindre piner eller plager han ja han foragter end ikke os arme syndere fordrer intet regnskab af os for vort levnet som vi har tilbragt så slet men er en sådan person som har borttaget den ganske verdens synder korsfæstet og udslettet dem ved sig selv Dette rette billede af Kristus Så lær nu på denne måde kun sikkert og egentligt at erkende den og hvad Kristus er og lær især at drage dig det ord vore vel til nytte så at du er ganske forvisset om at Kristus ikke alene har borttaget nogles men også dine og hele verdens synder For han har virkelig hengivet sig for hele verdens synder selv om hele verden ikke tror Derfor skal du ikke alene anse dine synder sådan at du erkender dem for at være rette synder men også sådan at du erkender dem for at være dine egne og ikke nogen andens synder det vil sige du skal erkende og tro at Kristus ikke alene er hengivet for de andre menneskers synder men også ret egentlig for dine Hold fast herved og lad dig slet ikke afvende fra dette billede af Kristus i hvilket endog de kære engle i Himlen har deres lyst nemlig at Kristus efter sit rette billede og kontrafej ikke er nogen Moses ikke nogen stokmester eller bøddel men en sådan midler som forsoner os arme syndere med Gud giver nåde liv og retfærdighed som har hengivet sig selv ikke for vore fortjenester hellighed retfærdighed ære gode levnet osv men for vore synder For skønt Kristus undertiden udlægger loven så er dette alligevel ikke hans eget og rette embede hvormed han har at bestille og hvortil faderen har sendt ham Dette kan vi vel alle sige for ordene er lette men når det kommer til stykket når Djævelen i anfægtelsen skjuler Kristus for os og borttager ham fra vore øjne og dertil river nådens ord ud af vort hjerte da erfarer vi at der endnu mangler os meget og at vi endnu på ingen måde har lært det ret Hvem der da kan kende Kristus ret egentlig ret forherlige ham og ikke anse ham for en streng dommer men som den allervenligste og kæreste frelser og ypperstepræst han havde allerede overvundet al ulykke og genvordighed og var allerede kommet ind i himmerige Men intet er vanskeligere på jord end at kunne gøre det i anfægtelsen Djævelens arge list og kneb Hvad jeg siger det har jeg til dels erfaret for jeg kender meget vel Djævelens list og behændige lumske kneb at han ikke alene plejer at tude os loven i øret for at forfærde os dermed og af små skæver gøre mange store bjælker det er at gøre et ret Helvede af det som vel er slet ingen eller dog en lille ringe synd for han er sandelig en tusindkunstner som kan gøre synden ret stor og svar ja endog gøre synd hvor der ingen er og ængste samvittigheden dermed men han plejer også at skildre os Kristi midlerens person således og forstille sig i hans person så vi må forfærdes derfor For han griber da måske et sprog af Den Hellige Skrift eller en af Kristi trusler og giver os dermed i en fart og inden vi bliver det var så hårdt et hjertestød at vi taber alt lys og syn og indbilder os at det er den rette Kristus der indskyder os sådanne tanker og det er dog den lede Djævel Og med sådan maske kan han i lang tid opholde forfærde og skræmme os og stedse lade os blive i den tanke og indbildning så at vor samvittighed vel turde sværge tusinde jer på at det er den rette Kristus selv hvis ord eller sprog han fører Endelig er også det et stykke af denne skurks list og rænker at han kun foreholder os en del af Kristus ikke den hele Kristus Nemlig sådan at han vel er Guds Søn født som menneske af Jomfru Maria men kommer ikke videre nemlig at han er hengivet for vore synder Der bryder han af og flikker noget fremmed ind som slet ikke hører herhid foreholder os måske et sprog af Kristus hvormed han forskrækker de ugudelige som f eks dette Luk 13 3 hvis I ikke omvender jer skal i alle ligeså omkomme Således besudler og forgifter han os da Kristi rene og sande kundskab med sin gift og gør om vi end tror at Kristus er vor midler og frelser at han dog i vore samvittigheder bestandig bliver en skrækkelig og grusom tyran og stokmester Vi bliver på denne måde da således bedragne af fjenden at vi aldeles mister og lader vor ypperstepræsts og midlers Jesu Kristi milde og kærlige trøstebillede fare Og når dette er sket bliver vi ligeså frygtsomme og bange for ham som for Djævelen selv Og dette er alene den eneste årsag hvorfor jeg så flittig og alvorlig formaner og indprenter at man af disse Paulus ord som hengav sig selv for vore synder skal lære Kristus ret og egentlig at kende For fordi han har hengivet sig selv i døden for vore synder så er han sandelig ingen tyran eller dommer der for syndens skyld vil fordømme os og endnu mere bedrøve de elendige men som meget mere ophjælper dem som er faldne hjælper de forfærdede til nåde forsoner og trøster dem osv Ellers måtte Paulus lyve når han siger at han hengav sig selv for vore synder Når jeg forestiller mig Kristus sådan da afmaler jeg ham ret og egentligt antager og har den rette Kristus og lader da alle hånde tanker og spekulationer om den guddommelige majestæt og herlighed aldeles fare hænger og bliver alene ved Kristi menneskelighed hvori der slet ikke er nogen rædsel men idel venlighed og glæde Og dermed går da et sådant lys og en sådan erkendelse op for mig at jeg kan erkende hvad Gud er hvad jeg selv er hvad alle skabninger er hvad al ondskab i Djævelens rige er Hvad jeg her lærer er intet nyt men det samme som apostlene og alle kristne lærere før os har lært det driver vi så idelig på for at man skal fatte og forstå det ret Og Gud give at vi ret og vel kunne indprente det og lære det så grundigt at vi ikke alene kunne have det i munden men også vist og fast i hjertet og at vi især i dødsangst ret kunne drage os det til nytte Amen v4 for at rive os ud af den nuværende onde verden Paulus behandler også i disse ord den egentlige hovedsag i dette brev Han kalder denne ganske verden som har været som er nu og som herefter vil være en nærværende verden imod den verden som derefter vil komme og forblive evindelig Dernæst kalder han den en ond verden fordi alt det som er i hele denne verden er alt til hobe underkastet Djævelens ondskab fordi han hersker og regerer overalt i den verden Hvorfor da verden også kaldes Djævelens rige for alle vegne i denne ved man intet af Gud foragter ham bespotter ham hader ham og handler ulydigt imod alle hans ord og gerninger osv I sådant rige er vi og er dets konge underkastede Derfor ser du her At ingen kan udslette synden ved sine egne kræfter eller gerninger for denne nærværende verden er ond og som Johannes siger 1 Joh 5 19 den ganske verden ligger i det onde Så mange som nu er i verden de er underkastede synden og Djævelen ja de er Djævelens lemmer han har alle mennesker fangne efter sin vilje under sit tyranni og Herredømme Hvad har det da hjulpet at man har oprettet og stiftet så mange ordener for dermed at udslette synden Opdigtet så mange store og svare gerninger så som at bære hårskjorter at piske legemet med svøber indtil blodet flyder valfarte i fuldt harnisk til Jakob osv for lad være du gør alt dette så bliver det dog ikke des mindre vist og sandt at du endnu altid er i denne nærværende onde verden og ikke i Kristi rige Men er du ikke i Kristi rige så er det også vist at du endnu hører til Djævelens rige som er den onde verden Derfor er alle de gaver du har åndelige og legemlige så som visdom retfærdighed hellighed færdighed i at tale magt skønhed rigdom og lignende intet andet end kun et ret redskab for det djævelske og Helvedes tyranni hvormed du må tjene Djævelen og derved fremme og forøge hans rige Denne verdens visdom og retfærdighed For det første formørker du med din visdom Kristi visdom og erkendelse forfører folk ved ugudelig lære så de ikke kan komme til nåden og Kristi kundskab roser og priser selv din egen retfærdighed og hellighed men Kristi retfærdighed og hellighed hvorved vi alene bliver retfærdige og hellige forbander og fordømmer du på værste måde som om den var en ganske ugudelig og djævelsk ting endelig nedbryder du Kristi rige ved din magt misbruger den til dermed at udrydde og udslette evangeliet forfølge og myrde Kristi tjenere samt alle som tilhører dem osv Derfor er din visdom når du er uden for Kristus kun en dobbelt dårlighed din retfærdighed en dobbelt synd og et ugudeligt væsen fordi du intet ved af Kristi visdom og retfærdighed og endnu dertil også fordunkler forhindrer bespotter og forfølger den Derfor kan Paulus vel kalde verden en ond verden for da er den allerværst når den vil være allerfrommest og bede For hos de åndelige vise og lærde mennesker vil den være allerfrommest og bedst og er dog dobbelt ond Jeg vil nu ikke tale om de grove kødelige laster imod den anden tavle med hvilke verden er opfyldt så som ulydighed mod forældre og øvrighed ægteskabsbrud horeri gerrighed tyveri drab misundelse og had hvilket dog alt sammen er ringe synder når man sammenligner dem med det hvorom nu er talt nemlig med de ugudeliges visdom og retfærdighed hvormed de synder mod den første tavle Den hvide skønne Djævel der driver folk til åndelige synder hvilke man ikke holder for synd men for idel retfærdighed ham er det som gør den største skade meget mere end den sorte Djævel som forfører folk alene til de grove kødelige synder hvilke er så grove at også verden kan erkende dem for synd Djævelen er verdens konge og gud Derfor viser Paulus med disse ord så han kunne udfri os fra den nærværende onde verden meget smukt hvad hele indholdet og hovedsagen er i dette brev nemlig at vi trænger til Guds og Kristi nåde og at ellers ingen skabning hverken mennesker eller engle kan udfri os fra denne onde verden For Kristus har udslettet synden og udfriet os af Djævelens tyranni og rige det er sandelig ikke nogen skabnings menneskes eller engels værk men alene den høje guddommelige majestæts gerning Sådant Djævelens rige er denne skændige verden hvil er en hel kær tro villig og lydig træl og tjener for sin Gud Djævelen Alt hvad nu denne morder og løgnens fader gør og taler det gør dette hans fromme barn og kære lydige søn verden ham ret mesterligt efter og udfører det på det bedste derfor er den også som sagt er fuld af al synd og udyd ved intet om Gud er ham fjendsk bespotter og foragter ham og hans ord Desuden lever den også i grove og kødelige synder så som mord ægteskabsbrud horeri røveri tyveri løgn bedrageri osv for den slægter sin fader Djævelen på som er en løgner og morder Joh 8 44 Og jo visere retfærdigere og helligere folk er uden for Kristus desto mere skade gør de evangeliet Og i en sum verden er en dobbelt skalk når den er allerbedst og from Således har vi under pavedømmet før det kære evangelium af Guds nåde gik op for os også været sådanne dobbelt ugudelige skalke og førte dog titel og navn af helligt og åndeligt væsen Kære lad også disse Paulus ord være sagte i alvor og sande og agt det ikke for opdigtet tant eller for en drøm når han siger at verden er ond uanset om mange folk i den har mange herlige og skønne dyder ved sig om der vel også efter det ydre skin og anseelse er megen hellighed og meget glimrende væsen hos den lad alt dette ikke føre dig vild men hør til og giv agt på hvad Paulus siger af hvis ord du helt frit og sikkert kan kende og dømme den ganske verden nemlig at den med al sin visdom retfærdighed og magt er den arge Djævels eget rige hvoraf slet ingen kan udfri os uden alene vor Herre Gud ved sin egen og eneste søn Vi bør nu også derfor rimeligvisen takke vor Gud og fader for denne hans uudsigelige barmhjertighed at han ved sin elskelige søn har genløst os fra Djævelens rige hvori vi alle sammen var fangne og ikke kunne udfries ved vore egne kræfter Og vi må med Paulus frit ud bekende at alle vore gerninger og vor retfærdighed er idel skarn og urenhed hvormed vi om vi end smeltede dem sammen alle i en hob dog ikke dermed kunne krumme et eneste hår på Djævelens hoved Således skal vi også kun frit træde under fødder alle den fri viljes kræfter al hyklerisk retfærdighed og alt munkevæsen messer åndelighed gudstjeneste løfter hårskjorter osv Og andet pavens narreværk hvormed han har undertrykt den rene lære og spytte på dem som på et skident klædebon og en giftig Djævelens pestilens derimod skal vi højt ophøje og prise vor kære Herres Jesu Kristi herlighed og uudsigelige velgerninger der ved sin død har udfriet os ikke fra en tåbelig slet og ret verden men fra en listig og ond verden Forskellen mellem Kristi rige og Djævelens rige Så viser Paulus nu tilstrækkelig med den titel som han giver verden og kalder ond at Djævelens rige er et uretfærdighedens blindhedens vildfarelsens syndens dødens gudsbespottelsens fortvivlelsens og den evige fordømmelses rige og derimod at Kristi rige er et retfærdighedens lysets nådens syndsforladelsens fredens trøstens det evige livs og saligheds rige hvori vi er bragte ved vor kære Herre Jesus Kristus hvem alene være lov og ære i al evighed amen Efter Guds vor Faders vilje Paulus stiller og ordner alle sine ord med stor omsorgsfuld flid sådan at han forsvarer sin lære om evangeliet og i særdeleshed hovedstykket om retfærdiggørelsen mod de falske og forføreriske lærere Kristus siger han har udfriet os fra dette Djævelens træske onde rige og fra denne verden og at han har gjort dette har været velbehageligt for faderen som også har villet og befalet det Deraf må da følge at vi ikke er udfriede ved vor egen villen eller løben ikke ved vort eget råd vilje eller styrke men ved Guds barmhjertighed og nåde ligesom også Johannes taler derom i sit første brev 4 9 10 når han siger Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os at Gud har sendt sin enbårne søn til verden for at vi skal leve ved ham Deri består kærligheden ikke i at vi har elsket Gud men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder Det er derfor idel nåde at vi er udfriede fra denne onde verden og aldeles ikke vor egen fortjeneste Så kraftig og rigelig kan Paulus indprente læren om Guds nåde at der af alle hans ord næsten ikke er noget uden det er skærpet og henført på de falske apostle så at han dermed slår deres falske lære til jorden Gud faders nådige vilje kendes alene ved Kristus Men der er ellers endnu en anden årsag hvorfor Paulus taler om faderens vilje som tit og ofte vises på mangfoldige steder i Johannes evangelium For når Kristus på det herligste vil ophøje sit embede lære og gerning at vi skal agte og holde det højt fremfører han faderens vilje og viser os hen til den så vi både i hans ord og gerninger mere skal erkende faderen end ham selv For derfor er Kristus kommet til denne verden og har påtaget sig menneskelig natur så han kunne give sig selv til et offer for den ganske verdens synder og således forsone os med faderen og for at åbenbare os at det alene er sket efter faderens nådige vilje så vi således alene skal se på Kristus og ved ham drages op til faderen For som jeg ovenfor har sagt det er aldrig at håbe at man blot ved egne tanker om den guddommelige majestæt kan lære at kende noget saligt eller trøstefuldt om Gud med mindre man griber efter Kristus som efter faderens vilje har hengivet sig selv i døden for vore synder Men så snart du med en fast tro omfatter denne kundskab da forsvinder i en hast al vrede frygt og bæven osv Og der ses og erkendes intet andet hos Gud end kun idel barmhjertighed da han efter sit forud besluttede båd har villet lade sin kære søn dø for os for at vi skulle leve ved ham Sådan erkendelse gør hjertet ret frisk og glad så det sandelig kan tro at Gud ikke vredes på os arme syndere men har os så hjertelig kær at han endog har givet sin enbårne søn for os Hvoraf det vel ses at Paulus ikke uden årsag så flittigt og

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Store%20Galaterbrev%20-%20kap%201/Kapitel%201%20web%20160306.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Martin Luther - Om islam og jødedom
    Martin Luther Om islam og jødedom

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Martin%20Luther%20-%20Om%20islam%20og%20j%C3%B8dedom/Martin%20Luther.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • sammenbundne haler Islam ringeagter kvinden og ægteskabet Også gode muslimer Billedforbud Det verdslige regimente Øvrigheden skal ikke blande sig i folks tro Ansvaret for øvrigheden beståen Øvrigheden skal beskytte kroppen og de jordiske forhold Lydighedens grænser Koranens forhold til Bibelen Italienske bryllupper homofile parforhold Ikke korstog men forsvarskrig Effektivt forebyggende angreb Alvorlig advarsel Martin Luther Om jødedommen Luthers forord Jøderne roser sig af forfædrene Jøderne roser sig af omskærelsen Jøderne

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Martin%20Luther%20-%20Om%20islam%20og%20j%C3%B8dedom/Til%20forside1.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Martin Luther - Om islam og jødedom
    hvori de nu lever og Messias skal komme og ihjelslå alle hedninger Dette er også en stor vilkårlighed som helt ser bort fra den kaldæiske tekst hvad de dog ikke skulle eller måtte gøre og tyder ordet Schevet som det passer dem Og de ser bort fra hvad der går forud hvor Jakob kalder Juda for fyrste og løve eller konge og straks efter siger Sceptret eller schevet skal ikke vige fra Juda Hvordan skulle en så afvigende betydning straf kunne følge umiddelbart efter de herlige ord om fyrstendømme eller kongerige Først måtte dog omtales de synder som havde fortjent straffen men her tales der forud ikke om andet end ros ære og herlighed for Judas stamme Og selv om ordet Schevet skulle betyde et strafferedskab hvad ville det hjælpe dem Dommerens eller kongens stav er jo også et strafferedskab over for de onde ja staven som strafferedskab kan jo ikke være andet end en dommer eller sultanstav fordi straffen alene tilkommer øvrigheden 5 Mos 32 35 Hævnen og gengældelsen tilhører mig Sådan forbliver meningen den samme nemlig at Judas scepter eller stav skal blive hos ham også selv om det er et strafferedskab Men disse rabbineres vilkårlighed tyder den som en fremmed stav som ikke ligger i Judas hånd men på hans ryg ført af en fremmed hånd Og selv om det var muligt at forstå det på den måde hvad det ikke er hvor bliver så det andet af nemlig Saphra eller Mehokek ved hans fødder Det måtte så også være en fremmed herres Mehokek og et fremmed folks fødder men da Jakob siger at det skal være Judas og hans fødders Mehokek så må også den anden del staven være hans stammes herredømme Nogle forvrider ordet Indtil for at få det til at betyde fordi Judas scepter skal ikke forsvinde fordi Messias vil komme Her har vi virkelig en kostelig mester ham skulle man bekranse med tidsler han sætter det bageste forrest sådan Messias vil komme derfor vil fra da af sceptret nok forblive Jakob sætter derimod først Juda til fyrste og løve og giver ham sceptret før Messias og derefter giver denne Juda sceptret til Messias Altså beholder Juda hverken fyrstendømme eller løve eller scepter som Jakob tilkender ham Tilmed laver denne klovn ordet indtil til et andet ord fordi og det af ren vilkårlighed hvilket sproget ikke tillader ham Endelig er der en rabbi der forvrider ordet kommer som han vil have til at betyde nedgang som solen på hebraisk kommer når den går ned Denne rabbi sludrer så elegant at jeg spørger mig selv om han går på hovedet eller på ørene og heller ikke forstår hvor han vil hen idet han mener at sceptret ikke vil vige fra Juda før Shilo byen går under så vil David Messias komme Hvor har Judas scepter dog været før Shilo eller Saul som vi hørte før Men sådan må de vrøvle når de råber op imod deres samvittighed og imod den sandhed som de indser Kort sagt Lyra siger med rette Selv om de opdigter disse og mange lignende forklaringer så omstøder den kaldæiske tekst dem alle og beviser at de er frække løgnere gudsbespottere og at de forvansker hans ord Alligevel har jeg ønsket at fremlægge det for os tyskere så at vi kan se hvilken slags frugt de forblindede jøder er og hvor stærkt Guds sandhed står hos os imod dem Da nu nogle har indset at sådanne udflugter og intetsigende forklaringer er forkerte indrømmer de at Messias er kommet på den tid da Jerusalem blev ødelagt men han er hemmeligt i verden og sidder i Rom blandt tiggerne og gør bod for jøderne indtil den tid kommer da han skal træde frem Dette er ikke jøders eller menneskers ord men den hovmodige spotske Djævel som bruger jøderne til at spotte os kristne og vor Kristus så besk og giftigt som muligt ligesom han vil sige De kristne roser sig meget af deres Kristus men de må finde sig i at mishandles under romerne og være tiggere i verden ikke alene i kejsernes tid men også i pavens De formår dog intet i mit rige i verden jeg skal nok forblive deres herre Ja spot du kun du lede Djævel og le så meget du lyster du skal nok komme til at skælve derover Det går altså med disse Jakobs ord som det i vor tid er gået med Kristi ord Det er mit legeme som gives for jer Luk 22 19 Her forvred sværmerne også hvert ord for sig og på mange måder satte også det sidste først før de ville antage teksten i dens rette betydning som vi har set Det så nu ganske vist ud til at de kristne såsom Lyra Raymundus Burgensis og deres lige dog har været flittige og gerne har villet omvende jøderne og har jaget dem fra det ene ord til det andet som man jager ræve men når de længe er blevet jaget har jøderne dog til sidst stået fast på deres vilkårlighed og har med fuldt overlæg villet fare vild og ikke vige fra deres rabbinere og så må vi også lade dem fare og ikke tage hensyn til deres giftige bespottelser og løgne På denne måde er det også gået mig Tre lærde jøder kom til mig i håb om i mig at finde en ny jøde fordi vi her i Wittenberg begyndte at lære hebraisk og de foregav også at siden vi kristne begyndte at læse deres bøger ville der snart vise sig en bedring Da jeg nu begyndte at disputere med dem gjorde de som de har for skik og gav mig deres forklaring Men da jeg holdt dem fast ved teksten forlod de teksten over for mig og sagde at de måtte stole på deres rabbinere ligesom vi stolede på paven og doktorerne Nu viste jeg dem barmhjertighed og lagde et godt ord ind for dem hos ledsagerne for at de for Kristi skyld skulle lade dem drage bort Men siden fik jeg at vide at de havde kaldt min Kristus for en Tola dvs en henrettet røver Derfor vil jeg ikke mere have noget at gøre med en jøde de er som Paulus siger 2 Thess 2 16 overgivet til vreden jo mere man vil hjælpe dem desto værre og mere forhærdede bliver de Lad dem fare Men vi kristne kan ydermere styrke vor tro ved disse Jakobs ord at Messias må være til stede og nu har været det i hen ved 1500 år Ikke som en tigger i Rom som Djævelen spottende siger men som en herskende Messias ellers ville Guds ord og forjættelse blive til løgn Og hvis jøderne ville lade Skriften være Guds Ord måtte de også indrømme at der var en Messias hvor han så end var helt fra Herodes tid og ikke forvente en anden Men hellere end at gøre det ville de sønderrive og forvanske Skriften så at der ikke længere var nogen skrift Som det da også i virkeligheden er sådan hos dem at de hverken har Messias eller skrift som Esajas 28 14 har profeteret om dem David Dette må være nok om Jakobs ord Vi vil nu tage et andet skriftsted for os et som jøderne ikke har sønderlemmet eller kunnet sønderlemme på denne vis Blandt Davids sidste ord 2 Sam 23 2 f finder vi disse I mig taler Herrens Ånd hans ord er på min tunge Israels Gud den Højeste har talt Og lidt efter i vers 5 Skønt mit hus ikke er med Gud for at gengive det nøjagtigt fra det hebraiske Dvs Mit hus er jo ikke værdigt det er for stort og for meget at Gud gør så meget med mig ringe menneske For han har med mig oprettet en evig pagt som overalt skal iagttages og overholdes Læg mærke til disse ord hvormed David roser sig så meget og som det synes med overflødige ord af at Guds Ånd har talt gennem ham og Guds ord været lagt ham på tungen Endvidere Israels Gud den Højeste i Israel har talt til mig osv ligesom han ville sige Kære hør dog efter hør hver som kan høre Her er det Gud som taler Hør dog Hvad er det da som du formaner os til at høre Hvad siger da Gud ved dig Hvad vil han sige dig Hvad skal vi høre I skal høre dette at Gud har sluttet en evig fast og urokkelig pagt med mig og mit hus som mit hus slet ikke er værdig til ja det er intet over for Gud og dog har han gjort det Hvad er da en sådan evig pagt Ej luk ørerne op og hør Mit hus og Gud har tilsvoret hinanden og forbundet sig for evigt Det er en pagt en forjættelse som ingen skal eller kan bryde eller lægge hindringer i vejen Mit hus skal kaldes evigt fast og herligt indrettet i alle henseender så ikke et hår skal fejle eller mislykkes Har du hørt det Tror du også at Gud er sanddru Ja uden tvivl men kære tror du nu også at han kan og vil holde sit ord Nuvel er Gud nu sanddru og almægtig og har han ved David sagt disse ord hvad ingen jøde vover at nægte så må Davids hus eller herredømme hvilket er det samme have bestået fra den tid da han talte sådan og nu og bestandig bestå dvs for evigt eller også måtte Gud være en løgner Kort og godt vi må have Davids hus eller arvtager som hersker lige fra Davids tid til nu og i al evighed eller også er David død som en selv på dødslejet ulyksalig løgner når han dér fremsiger disse ord med tilsyneladende så meget vrøvl Gud taler Gud siger Gud lover For det går ikke an at vi sammen med jøderne gør Gud til løgner som om han ikke havde holdt disse dyrebare ord og løfter Der må siger jeg være en arvtager efter David helt fra hans tid så at hans hus ikke har stået ledigt hvor det så end har været for hans hus må være forblevet for evigt og bestandigt forblive for her står Guds ord Det skal være en evig fast og urokkelig pagt hvorved der intet mangler men alt skal være indrettet på det allerbedste sådan som Gud gør med alle sine værker Sl 111 3 Hans værk er herligt og prægtigt Lad nu jøderne vise os en sådan arvtager efter David For de må vise os ham her står det jo Davids hus er evigt det skal ingen nedbryde eller forstyrre men det skal være som solen når den bryder frem om morgenen uden at nogen sky kan afværge eller forhindre det som der står sammesteds 2 Sam 23 9 Viser de os ikke nogen arving efter David eller hans hus så har dette skriftsted helt og holdent afsagt den dom at de visselig uden Gud uden David uden Messias og uden alt er fortabte og evigt fordømte folk og de kan slet ikke nægte at Davids kongerige eller hus altid har bestået lige til det babyloniske fangenskab ja også under det babyloniske fangenskab og efter det helt til Herodes tid Det har bestået siger jeg ikke ved egen kraft og fortjeneste men i kraft af denne evige pagt som er sluttet med Davids hus For de havde det meste af tiden slette konger og regenter som dyrkede afguder ihjelslog profeter og førte et skændigt liv såsom Rehabeam Joram Joas Ahas Manasse m fl som handlede værre end alle hedninger eller Israels konger hvorved de ofte nok havde fortjent at både Davids hus og stamme var blevet udryddet som det til sidst skete med Israels kongerige Men denne pagt som var indgået med David forblev fast som Kongebøgerne og profeterne priser Gud for at han opstillede en lampe eller et lys for Davids hus og ikke ville lade det slukkes som der står i 2 Kong 8 19 og 2 Krøn 21 7 Herren ville ikke ødelægge Juda for sin tjener Davids skyld hvem han havde tilsagt at give ham en lampe blandt hans børn evindeligt Ligeledes 2 Sam 7 12 f Modsat kan man betragte kongeriget Israel som aldrig forblev hos én stamme eller ét hus til tredje led kun Jehu bragte det ved et særligt løfte til fjerde led i sit hus ellers skiftede det altid fra én stamme til en anden undertiden blev det endda knapt til ét led og det heller ikke længe indtil det helt udsluktes Men kongeriget Juda forblev altid hos Judas stamme og Davids hus ved Guds store undergerninger for det udsattes for så stærk modstand fra alle de omkringboende hedninger fra Israel selv fra indre oprør fra grov afgudsdyrkelse og synd så at det ikke havde været noget under om det var gået til grunde i tredje led under Rehabeam eller dog under Joram Ahas og Manasse Men det havde en stærk støtte som ikke lod det gå under eller lod hans lys udslukkes Det var ham tilsagt at Landet skulle bestå og evigt forblive fast og urokkeligt Sådan er det også gået og må vedblive nu og for evigt for Gud lyver ikke og kan ikke gøre det Men at jøderne raser over det babyloniske fangenskab som om folket var gået til grunde dér har intet at sige som vi også har omtalt ovenfor Det var nemlig kun en lille afstraffelse fastsat til halvfjerds år og Gud havde givet sit ord i pant og hævdede det ved store profeter Tilmed blev Jekonja i Babel ophøjet over alle konger Daniel og hans fæller regerede heller ikke kun over Juda og Israel men også over Kejserdømmet Babylon Og selv om de en kort tid ikke var hjemme i Jerusalem så regerede de dog andetsteds med langt større magt end i Jerusalem så at man kan sige at Davids hus ikke var udslukt i Babel men har lyst langt stærkere end i Jerusalem Men de havde måttet rømme pladsen en kort tid til straf Selv om en konge ligger i felten i udlandet ophører han dog ikke derfor at være konge selv om han ikke er hjemme og navnlig ikke når han vinder en stor sejr og har lykken med sig imod andre folk men det må kaldes at han stråler med større glans udenlands end hjemme Har Gud nu holdt sin pagt i tiden fra David til Herodes så at hans hus ikke udsluktes så må han fortsat have holdt den og holde den for evigt så at Davids hus ikke er udslukt og ej heller i al evighed kan udslukkes for vi må ikke beskylde vor Herre Gud for at være halvt sanddru og halvt løgnagtig som om han i tiden fra David til Herodes var sanddru i sin pagt og troligt opretholdt Davids hus men efter Herodes tid begyndte at lyve og blive troløs så at han lod sin evige pagt bortfalde og ændrede den Men ligesom Davids hus bestod og lyste indtil Herodes har det også under og efter Herodes tid måttet bestå og lyse til evig tid Så ser vi nu hvor smukt disse Davids ord stemmer med patriarken Jakobs 1 Mos 49 10 Sceptret skal ikke vige fra Juda eller Mehokek fra hans fødder indtil Messias kommer ham vil hedningerne adlyde Hvad kan dog her siges tydeligere og hvad andet kan være sagt end at Davids hus skal lyse indtil Messias kommer Ved ham skal derefter Davids hus lyse ikke alene over Juda og Israel men også over hedningerne eller over andre og flere folk det er jo ikke at udslukkes men at lyse klarere og videre omkring end før hans ankomst Og det er sådan blevet en evig pagt og et evigt rige som David siger Derfor er det hermed kraftigt fastslået at Messias er kommet da Judas scepter bortveg hvis vi da ikke vil spotte Gud og sige at han ikke har holdt sin pagt og sin ed Vil de halsstarrige forstokkede jøder ikke gå ind derpå så er dog vor tro hermed fast og kraftigt bevist og vi spørger overhovedet ikke efter deres forrykte forklaringer som er spundet ud af deres egne hoveder vi har den klare tekst Disse Davids sidste ord for nu at tale videre om dem støtter sig til Guds egne ord hvor han taler med David hvilket denne her på sit dødsleje priser sig lykkelig for og siger 2 Sam 7 5 Skulle du bygge mig et hus som jeg skulle bo i Du kan selv læse videre hvad der følger efter hvordan han fortsætter med at sige at han hidtil ikke har boet i noget hus men at han har udvalgt ham til fyrste over sit folk som han vil give et fast bosted og bringe det til ro og så slutter han 2 Sam 7 11 Jeg vil bygge dig et hus dvs Hverken du eller nogen anden skal bygge mig et hus at bo i jeg er alt alt for umådelig stor dertil som Es 66 1 også siger Jeg jeg vil bygge og bygge dig et hus For sådan siger Herren lyder Nathans ord Herren kundgør dig at Herren vil gøre dig et hus Nu forstår man nok hvad det vil sige Et hus bygget af mennesker er jo en hob af opstablede sten og træ aldeles forgængelig men et hus bygget af Gud betyder at der indsættes en husfader som bestandigt vil have efterkommere og arvinger af sin slægt og stamme som Moses siger 2 Mos 1 21 at Gud byggede jordemødrenes huse fordi de imod kongens befaling lod børnene leve og ikke dræbte dem Endvidere nedbryder og tilintetgør han Israels kongers huse i andet slægtled Altså har David nu et fast af Gud bygget hus som bestandigt skal have arvinger ikke slet og ret et hus men siger han jeg har indsat dig til fyrste over mit folk Derfor skal det kaldes et fyrsteligt kongeligt hus dvs fyrst og kong Davids hus hvor dine børn bestandigt skal herske og være fyrster som du Alt dette beviser nu Kongebøgerne og historien indtil Herodes tid indtil da har vi scepter og saphra i Judas stamme Nu følger det andet stykke om Shiloh Hvor længe skal nu dette mit hus stå sådan og mine arvinger forblive i mit regimente Derpå svarer han sådan 2 Sam 7 12 16 Når dine dage er omme og du har lagt dig til hvile hos dine fædre vil jeg lade en af dine efterkommere dit eget kød og blod efterfølge dig og jeg vil grundfæste hans kongedømme Han skal bygge et hus for mit navn og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid Jeg vil være hans fader og han skal være min søn Når han forbryder sig vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag men min trofasthed skal ikke tages fra ham sådan som jeg tog den fra Saul ham som jeg fjernede til fordel for dig Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid din trone skal være grundfæstet til evig tid Disse ord står næsten uforandret i 1 Krøn 17 11 15 dér kan du læse dem Den som ville udtyde disse ord som talt om Salomon måtte være en meget vilkårlig fortolker for skønt Salomon på den tid endnu ikke var født ja ægteskabsbruddet med hans moder Bathseba endnu ikke begået så er han dog ikke den Davids efterkommer eller søn der er født efter Davids død og om hvem han her i 2 Sam 7 12 siger Når dine dage er omme og du har lagt dig til hvile hos dine fædre vil jeg lade en af dine efterkommere efterfølge dig Salomon er jo født i Davids levetid og naragtigt og latterligt ville det være om efterfølge her skulle betyde at Salomon efter Davids død skulle efterfølge ham som konge eller til at bygge huset Der er jo tre andre kapitler 1 Kong 1 32 ff 1 Krøn 24 1 ff og 1 Krøn 29 1 ff som bevidner at Salomon ikke alene er indsat som konge i sin faders levetid men at han også af David sin fader har modtaget befaling om og hele modellen til templet med alle rum alt udstyr og også hele kongerigets indretning så at det er klart at Salomon hverken har bygget templet eller ordnet riget og præsteskabet efter sit eget hoved men efter Davids som beskrev det alt sammen for ham og selv beskikkede det i sin levetid Der er også en stor ulighed og mange andre ord imellem ordene i 2 Sam 7 og 1 Krøn 24 og 29 Dér vil Gud bygge David et evigt hus her skal Salomon bygge Guds navn et hus Dér står klart og uden tilføjelse at det skal bestå evigt og at ingen synd skal hindre det her står at hvis Salomon forbliver from såvel som hans efterkommere hvad han og de ikke gjorde og derfor ikke alene mistede Israels ti stammer men også blev udryddet i syvende led Det første er nådens løfte promissio gratiae det andet er lovens løfte promissio legis Dér takker David Gud for at hans hus skal bestå evigt her takker han ikke for at Salomons tempel skal bestå evigt Kort sagt der er dér og her talt på forskellig tid og om forskellige sager og huse og selv om Gud også kalder Salomon sin søn og vil være hans fader så er det dog sagt med den tilføjelse hvis han er from denne tilføjelse er ikke dér Og det er ikke sælsomt at Gud kalder sine hellige også englene for sine børn Men denne søn 2 Sam 7 12 er en anden og særegen søn som uden tilføjelse skal beholde navnet og ingen synd forhindre det Og sådan har også profeterne og salmerne forstået ordene i 2 Sam 7 12 dem som taler om Davids afkom efter hans død og ladet ordene i 1 Krøn 23 1 og 29 20 ff ligge dem som taler om Salomon Sådan siger jo Sl 89 2 5 Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed Jeg siger Evigt bygges din godhed i himlen grundfæster du din trofasthed Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte jeg har tilsvoret David min tjener Til evig tid grundfæster jeg din slægt bygger din trone i slægt efter slægt Her siges jo også klart at Gud lover og tilmed sværger at han vil give David evig nåde og for evigt bygge og bevare hans hus afkom og trone Og derefter i 19 vers begynder der for alvor at tales om David de allerskønneste profetier om Messias og de kan ikke forstås som handlende om Salomon Han har jo ikke været den største blandt alle konger på jorden hans hånd har heller ikke været udstrakt over hav og vand og her behøves ingen forklaring heller ikke er riget forblevet ved Salomons hus hvorom det heller ikke havde nogen sikker forjættelse undtagen såfremt han ville forblive from men Davids hus som havde flere sønner foruden Salomon har forjættelsen Og som historien bevidner er Judas scepter undertiden gået fra broder til broder fra fætter til fætter men altid forblevet i Davids hus f eks efterlod Ahasja sig ingen søn Ahas heller ikke og så måtte broderbørn efter den hellige skrifts sædvane kaldes arvinger og sønner Nu at benægte sådanne klare stærke skriftsprog om Davids evige hus bevist som virkelighed af historien hvordan der til stadighed har været konger og fyrster lige til Messias det kunne dog ingen anden end Djævelen selv og hans lemmer finde på For jeg vil antage at selv om Djævelen eller hvem som helst ikke ville lade nogen være Messias måtte de dog indrømme David et evigt hus og en evig trone for de kan ikke benægte Guds klare ord hvor Gud sværger at hans ord ikke skal ændres og at han ikke vil lyve for David heller ikke på grund af nogen synd som den ovennævnte Salme 89 4 f klart og tydeligt synger Nu er det umuligt at finde et sådant evigt Davids hus nogetsteds hvis man ikke lader scepteret være før Messias og lader Messias følge efter scepteret og føjer dem sammen nemlig sådan at Messias kom da scepteret forsvandt og Davids hus med det bevaredes i sin evighed og Gud befandtes sanddru og trofast mod sit ord sin pagt og sin ed For det er ubestrideligt at Judas scepter tabtes fuldstændigt på Herodes tid og endnu tydeligere blev det da romerne ødelagde Jerusalem og Judas scepter Skal nu Davids hus være evigt og Gud være sanddru må Judas rette konge Messias være kommet på samme tid Herimod nytter ingen bjæffen udtydning eller kommenteren teksten er for stærk og for klar Om jøderne vil indrømme det derom spørger vi ikke for os er den tilstrækkelig For det første fordi vor kristelige tro med det har fået det stærkeste bevis og disse skriftord volder mig meget stor glæde og trøst fordi vi også i Det Gamle Testamente har sådanne stærke vidnesbyrd For det andet er vi sikre på at end ikke Djævelen og jøderne selv i deres hjerter har noget at sige derimod og er overvundet af deres egen samvittighed hvad man klart og tydeligt kan mærke på de mangfoldige måder hvorpå de martrer Jakobs ord om scepteret ligesom hele den øvrige skrift fordi de føler sig overbevist og overvundet men alligevel ikke vil indrømme det På samme måde som Djævelen godt véd at Guds ord er sandheden men dog af forsætlig ondskab strider imod og bespotter sådan føler jøderne nok at disse ord er lutter klipper men deres udlægninger lutter strå og spindelvæv men af forsætlig ondsindet beslutsomhed vil de ikke indrømme det men vil alligevel være og kaldes Guds folk alene fordi de er fædrenes slægt derudover har de intet at rose sig af Men hvad herkomst alene nytter er sagt ovenfor det er ganske som hvis Djævelen ville prale med at han var skabt som engel og alene af den grund stadig gælde for engel og Guds barn skønt han er Guds fjende Jeremias Lad os nu efter disse skriftord høre hvad Jeremias siger han gør noget meget mærkeligt Vi véd jo at han var en profet fra en langt senere tid da Israels kongerige allerede var bortført og ødelagt og kun Judas rige endnu bestod og at det også snart efter måtte til Babylon som han havde forudsagt dem og også oplevede at det skete Alligevel drister han sig i kap 33 17 26 til at sige For dette siger Herren Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på Israels trone Og der skal aldrig mangle en levitpræst til at træde frem for mig og bringe brændoffer afgrødeoffer og slagtoffer Herrens ord kom til Jeremias Dette siger Herren Lige så lidt min pagt med dagen og natten kan brydes så dag og nat ikke kommer til rette tid kan min pagt med min tjener David brydes så der ikke er nogen af hans slægt til at sidde som konge på hans trone og pagten med levitpræsterne som gør tjeneste for mig kan heller ikke brydes Som himlens hær der ikke kan tælles og havets sand der ikke kan måles så talrige gør jeg min tjener Davids efterkommere og levitterne der gør tjeneste for mig Herrens ord kom til Jeremias Har du ikke hørt hvad dette folk siger To slægter udvalgte Herren og dem har han forkastet De lader hånt om mit folk og regner det ikke længere for et folk Dette siger Herren Så sandt som jeg har oprettet min pagt med dag og nat og givet mine bestemmelser for himmel og jord vil jeg ikke forkaste Jakobs efterkommere og min tjener David men tage en af hans efterkommere til at herske over Abrahams Isaks og Jakobs efterkommere For jeg vender deres skæbne og forbarmer mig over dem Hvad siger man nu hertil Lad den som kan udtyde her står at ikke blot David skal bestå for evigt men også levitterne ligeså Israel Abrahams Isaks og Jakobs afkom Og frem for alt skal David have en søn som sidder på hans trone i al evighed ligesom dag og nat vedbliver for bestandig Derimod står der at Israel og Juda skal bortføres og Israel ikke hentes tilbage som det skal ske med Juda Sig mig hvordan det stemmer sammen Guds ord må ikke lyve men som han våger over himlens løb så at dag og nat følger på hinanden uden ophør sådan må også David dvs Abraham Isak og Jakob uden ophør have en søn på tronen For det er Gud selv der bruger denne lignelse For jøderne er det umuligt at få det til at stemme for de ser jo lige for deres øjne at hverken Israel eller Juda har haft nogen regering i nu snart 1500 år Israel endda i langt over 2000 år Ikke desto mindre må Gud være sanddru hvordan vi end skikker os Davids rige må herske over Jakobs Isaks og Abrahams afkom som Jeremias siger her eller Jeremias må være en løgner og ingen profet Nu vil vi lade jøderne beregne og udtyde hvad de vil og kan for os står ordet fast at Davids hus skal bestå for evigt og desuden også levitterne og Abrahams Isaks og Jakobs afkom under Davids søn så længe dag og nat består som man ellers siger Så længe sol og måne varer Er det sandt så må Messias være kommet da Davids trone og regimente ophørte Og altså er Davids trone blevet herligere som Esajas 9 5 siger For et barn er født os en søn er givet os og herredømmet skal ligge på hans skuldre Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver Vældig Gud Evigheds Fader Freds Fyrste Stort er herredømmet freden uden ophør over Davids trone og over hans rige så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid Nu lader vi det foreløbig stå hen måske vil vi senere komme ind på hvordan de blinde jøder vender og drejer Messias navne Ordet lader de stå og må lade det stå fast at han taler om Messias Vi omtaler ham fordi Jeremias siger at Davids hus skal herske evigt først ved sceptret indtil Messias og derefter langt herligere ved Messias så at det altså må være sikkert at Davids hus ikke må være faldet indtil denne time og fremtidig i al evighed heller ikke må falde Men da nu Judas scepter har været nedlagt i 1500 år må Messias være kommet for 1500 eller som ovenfor sagt for 1468 år siden Det er alt sammen kraftigt bevist på grundlag af Jeremias Men hvis nu måske nogen hos os vil spørge hvordan det er muligt at Abrahams Isaks og Jakobs afkom på Jeremias tid og derefter lige til Messias tid har kunnet være og forblive under Judas stamme eller Davids trone når dog kun Juda er forblevet og Israel bortført så skal han vide følgende Israels kongerige er bortført og ødelagt så at det ikke er kommet igen eller nogensinde vil gøre det men af Israel eller Israels afkom er dog her og der nogle blevet tilbage under Juda og er taget til fange og kommet tilbage sammen med Juda Herom kan du læse i 1 Kong 11 13 12 19 2 Kr 30 10 f 18 31 6 Dér vil du finde at hele Benjamins stamme som en betydelig del af Israel er forblevet hos Juda desuden hele Levi stamme også mange fra Efraim Manasse Aser Isaskar Sebulon som efter kongeriget Israels ødelæggelse blev tilbage i landet og sluttede sig til Ezekias i Jerusalem og hjalp med at rense landet for afguder og at mange israelitter boede i Judas byer Når vi nu har så mange fra Israel under Davids søn så er Jeremias ingen løgner når han siger at der skal findes levitter og afkom af Abraham Isak og Jakob i Davids hus Alle disse eller dog en del af dem er blevet ført til Babylon og er kommet med tilbage sådan som Ezra 2 1 optæller og omtaler dem og utvivlsomt også mange andre som blev bortført under Sankerib da det assyriske eller mediske rige ved Kyrus blev underlagt perserriget så at Juda og Israel vel har kunnet samles og i fællesskab drage op fra Babylon til Jerusalem og Kana ans land Jeg véd nemlig bestemt at i Ezra 2 halvfjerds står disse ord Og hele Israel eller alt hvad der var af Israel boede i deres byer Hvordan kunne de bo dér hvis de ikke var kommet tilbage Og på Herodes og Messias tid var landet igen fuldt af Israel for det havde vel samlet sig i Daniels halvfjerds uger dvs 490 år men ikke fået et kongerige igen Følgelig er de nulevende jøder meget uvidende lærere og ikke tillige læsere af Skriften for de foregiver at Israel endnu ikke er kommet tilbage som om de alle sammen måtte vende tilbage skønt dog ikke alle men kun en lille flok af Juda var vendt tilbage sådan som Ezra 2 l ff optæller dem alle størsteparten blev i Babylon også Daniel Nehemias Mardochai selv sådan er også størstedelen af Israel blevet i Medien men dog måske kommet til Jerusalem til de store fester og derpå draget hjem igen som Lukas skriver i ApG 2 5 ff Men at Israels kongerige eller tempel skulle opstå igen som Judas derom har Gud intet lovet men Juda havde han lovet det og han måtte også få det igen i kraft af dette løfte om at Gud for evigt ville bygge Davids hus og trone og ikke lade dem gå til grunde for som Jeremias her siger Gud vil ikke tillade at man skulle sige ham på at han havde forkastet Juda og Israel så at de ikke mere skulle være hans folk og Davids trone ikke skulle bestå som om han havde glemt sit løfte hvormed han havde lovet og tilsvoret David et evigt hus selv om de nu måtte til Babel for en kort tid alligevel skal det siger han Jer 33 17ff forblive et evigt hus og rige Dette omtaler jeg til ære for og bestyrkelse af vor tro og for at beskæmme de forblindede stivnakkede jøders forstokkede vantro for dem må Gud evig og altid være en løgner som om han havde ladet Davids hus uddø og glemt den pagt og ed han havde tilsvoret David Hvis de nemlig ville anse Gud for sanddru måtte de indrømme at Messias var kommet for 1500 år siden for at Davids hus og trone ikke måtte stå ledig i så lang tid som de jo regner med fordi Jerusalem så længe har været uden trone og Davids hus lagt i aske Gud har jo holdt sit ord fra David til det babyloniske fangenskab og derefter videre indtil Herodes tid da sceptret bortfaldt og så må han også have opretholdt det bestandig efter Herodes tid ellers måtte Davids hus være ikke et evigt men forgængeligt hus som var ophørt på Herodes tid sammen med sceptret Men som sagt vil Gud ikke tillade dette men Davids hus skal være evigt som dag og nat og som himlens og jordens løb siger Jeremias 33 25 Men nu kan det ikke være evigt hvis ikke Davids søn Messias er kommet da Judas scepter faldt på Herodes tid og har taget sæde på Davids trone og er blevet verdens herre Ellers hvis jøderne skulle have ret måtte Davids hus nu i 1568 år have været borte i strid med Guds løfte og ed det kan ikke være muligt Nuvel vi har nu drøftet sagen grundigt og ingen jøde kan indvende et muk derimod selv om han udadtil kan lade som om han ikke tror derpå men hans hjerte og samvittighed har intet der kan tale derimod Og hvordan ville Gud have bevaret sin guddommelige sanddruheds ære når han havde lovet David et hus og en trone for evigt og så skulle det dog

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Martin%20Luther%20-%20Om%20islam%20og%20j%C3%B8dedom/Martin%20Luther%20-%20Om%20islam%20og%20j%C3%B8dedom%2017.02.05.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  • (No additional info available in detailed archive for this subpage)
    Original URL path: /Den%20hellige%20d%C3%A5b/M.htm (2016-02-18)



  • dåben Nogle glemmer befalingen Kan en vantro eller en kætter give en virkelig dåb Guds befaling må ikke skilles fra dåben Guds Ord misbruges af papister og healere Uden Guds befaling er ingen ting et sakramente Vi skal ikke selv vælge hverken genstanden eller ordene Parallellen til nadveren Almengyldig regel Manglende tro ophæver ikke Guds ordning Troen gør ikke dåben gyldig men bevirker at vi får nytte af dåben Dåbens herlighed et Gudfyldt vand Guds Ånd og navn er forbundet med dåben Svar på tiltale Anden del Om dåbens nytte Om dåbens hensigt og nytte Kristi dåb viser hvorfra vores dåb har sin kraft Den hellige treenighed åbenbarer sig Vor dåb bliver æret ved Kristi dåb som skete for vor skyld Spotterne forsynder sig groft mod vanddåben Dåben æres ved hele den guddommelige majestæts herlige åbenbarelse Den guddommelige majestæts er i sandhed til stede ved dåben Dåbens kraftige virkning Dåben bliver æret ved Faderens prædiken over Kristi dåb Gud Faders prædiken er ikke holdt for Kristi skyld men for vores Kristus kaldes Guds Søn i helt bogstavelig forstand Men der er kun én Gud Kristi person Kristus som vor ypperstepræst Vi bliver på det stærkeste forsikret om Guds nåde De

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Den%20hellige%20d%C3%A5b/Til%20forsiden.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Den hellige dåb - 1535
    og med hvad man opnår det I stedet viser de folk hen i en tom krog hvor de selv kan drømme sig en ånd til Men det hedder altså Vil du lære mig hvad ånd er og hvor jeg kan finde den så skal du ikke vise mig hen til drømmeland men kig kun efter Guds Ord Hvor du har det behøver du ikke spørge mere eller søge videre for uden for dette ord finder du aldrig Ånden om du så søgte hele livet ja drømte og tænkte dig til døde Nej du må søge Ånden her hvor han selv har placeret sig i Ordet da han indstiftede dåben i sit eget navn Eller vil du påstå at den guddommelige majestæts navn er andet end ren og skær Ånd Især da når Helligåndens navn eller person direkte er nævnt her Derfor må Helligånden også virkelig være til stede i dåben Og når Ånden er der må vandet også være åndeligt så Helligånden virker i det og giver Ånden ved det eller frembringer åndelige mennesker Altså er dåben i sandhed åndeligt vand både i sig selv eller i sit væsen og i sin virkning i dem der modtager dåben i tro Se når man betragter dåben sådan og vil skildre den i overensstemmelse med dette så fremstår der en så stor og herlig ting at det ikke kan udsiges godt nok eller fattes ja herligere end hele himlen og jorden For den guddommelige majestæt er til stede og udfører sin højeste gerning nemlig at han skænker os sig selv og føder os helt på ny og frelser os som vi skal høre Og det gør han alt sammen ved at han sætter sit navn i dåben Om det navn har han befalet at man ikke skal misbruge det men holde det højt og helligt over alle ting fordi vi derved har Gud selv og alle ting som hører til vor frelse og det evige liv ja det udretter alle ting i himlen og på jorden Derfor skal vi ikke foragte den kære dåb eller lade den bespotte men ophøje og ære den højt som vi bør ære Guds navn og majestæt og ikke tåle at blinde vildfarende ånder som ikke ved hvad ånd er eller hvor Ånden er alligevel skriger meget op om det ja spotter den rette Ånd Svar på tiltale Men spørger du Hvorfor siger du disse rosende ting alene om vanddåben og ikke om nogen anden skabning Du siger jo at hvor Guds navn og ord er dér er Ånden også altså må følgen være at hvor Guds navn og ord kommer til en skabning må Ånden også være til stede Enhver kan således frembringe og finde Ånden alle steder Svar Der mangler det tredje stykke som jeg nævnte før nemlig Guds befaling og anordning Det er ikke nok du selv udvælger dig en skabning skønt al Guds skabning er god og at du bruger Guds navn men befalingen eller ord som byder dig at udtale Guds navn over denne skabning hører med Det giver dig altså ikke frihed til at bruge hans navn og skabning som du selv vil for han har befalet dig at du ikke må misbruge hans navn Hermed siger han at man kan bruge dette navn uden og imod Ånden det navn der i sig selv er fuld af ånd og alt godt Men det kaldes at misbruge hans navn når man ikke bruger det sådan som han byder og befaler men uden nogen befaling bruger det og gør med det hvad man selv udtænker Ligesom healerne og magikerne og de falske lærere og sværmere misbruger dette navn til synd og skam skønt det er det rette hellige navn og netop selv samme sande Guds Ånds navn og ord som er i dåben Det må være nok talt om det første stykke hvad dåben er i sig selv Anden afdeling Om dåbens nytte Om dåbens hensigt og nytte Selv om vi allerede har berørt det lidt vil vi nu se på hvorfor dåbens højværdige sakramente er indsat og hvortil det tjener eller hvad det skal udrette Gud har nemlig forordnet og befalet at række hans Ord og dåb for at mennesker skal frelses det vil sige forløst fra synd og dø og sat over i Guds rige og det evige liv Sådan lyder teksten jo Den der tror og bliver døbt skal frelses men den der ikke tror skal dømmes Mark 16 16 Her har vi grunden til at der er en dåb og hvad dens hensigt er at den skal være et bad for sjælen eller som Paulus siger et bad der genføder hvorved vi fra dette syndige kødelige væsen og fødsel bliver genfødt til et nyt åndeligt liv hvor vi er retfærdige for Gud og arvinger til Himlen Derfor skal man ikke anse det for et uvirksomt tegn eller en ligegyldig og unyttig dåb eller bad som det var i den gamle pagt hvor præsterne gik prydede med deres smykker af guld og silke og bragte deres ofre og havde mange slags renselser De var kun tegn og var dog store byrder som ikke gavnede dem på anden måde end at præsterne deraf havde deres underhold når de gjorde tjeneste i templet For andre var det ikke andet end en pålagt tjeneste og byrde til tegn på at de var Guds folk Ligesom en husfader i sit hus pålægger tje neren daglig at gøre det eller det så han skal kende og holde ham for sin herre og giver ham kost og løn derfor Men her er det en helt anden sag For ved denne dåb bliver alle disse ydre renselser afskaffet og ikke mere pålagt eller fordret af os som en lov eller gerning vi skal gøre Den er kun anordnet til at den skal tjene og give os ikke noget legemligt og forgængeligt men evig nåde renhed eller hellighed og et evigt liv Derfor kaldes dåben med rette for det bad der genføder og det rette ungdommens bad fordi den som bader deri bliver ung igen og født på ny Ikke som tidligere af moders liv som er den gamle fødsel men fra synden til retfærdighed fra skyld og fordømmelse til uskyldighed og nåde fra døden til det evige liv Kristi dåb viser hvorfra vores dåb har sin kraft Men for at udfolde dette videre så man kan se hvorfra og hvorved dåben har så dan en kraft og hvor højt og herligt den er æret af Gud selv ja hvor meget han har an vendt derpå så vil vi først anføre teksten og historien om vor Herres Kristi dåb Den er beskrevet af alle evangelister men mest udførligt hos Matthæus i kap 3 13 17 Den lyder sådan Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham Men Johannes ville hindre ham i det og sagde Jeg trænger til at blive døbt af dig og du kommer til mig Men Jesus svarede ham Lad det nu ske For således bør vi opfylde al retfærdighed Så føjede han ham Men da Jesus var døbt steg han straks op fra vandet og se himlene åbnede sig over ham og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig og der lød en røst fra himlene Det er min elskede søn i ham har jeg fundet velbehag Den hellige treenighed åbenbarer sig Det er den tekst som lærer ret at prise og agte dåben højt og så herlig en åbenbarelse hvis lige ikke tidligere er hørt eller set og ikke kan udsiges med ord Denne tekst læser både sværmere og alt hvad der er under pavens magt og denne åbenbaring og dejlige billeder står tydeligt og klart for enhvers øjne Alle som kaldes kristne burde være så kloge eller fromme at de ikke løb så let hen over det men lukkede øjnene lidt op og så hvad der foregår og hvad det er for noget Her åbenbarer Gud sig synligt fra Himlen og lader sig høre med legemlig røst Hvor vidt og langt ville al verden ikke løbe hvis vi ikke tidligere havde hørt det og erfarede at der var et sted i verden hvor en sådan herlig åbenbarelse skete Men det må være sådan Ver den skal være blind og ikke agte disse ting skønt det kommer både for dens øjne og ører Det skinner ikke så stort og præg tigt som den gerne ville have det men bliver fortalt uden alt pral med simple og almindelige ord Imidlertid må verden til straf for sin foragt gabe og se på andre ting som den selv har optænkt eller drømt Men lad os dog åbne hjertet lidt betragte denne åbenbarelse og agte den så højt vi kan for så stor og høj som den er kan vi dog aldrig fatte den helt Vor dåb bliver æret ved Kristi dåb som skete for vor skyld Vi ser her hvordan den Herre Kristus selv ærer dåben at han kommer fra Galilæa til Johannes Døberen ved Jordan netop da han nu vil begynde at tiltræde sit em bede hvortil han var sendt at han selv skulle drage omkring og prædike Han ville ikke begynde før han selv var døbt af Johannes Nu var Johannes både med sin præ diken og dåb til stede alene derfor at han skulle vise hen til den kommende Kristus og skulle ikke virke eller gælde videre men overgive Kristus alle ting når han selv kom Han har altså ikke været mere end Kristi tjener til at formane folk at de skulle forbedre sig og tage imod den kommende Kristus som den rette herre og frelser der selv rettelig skulle døbe dem de vil sige rense dem fra synden og gøre dem retfærdige Dog kommer Kristus netop da han vil begynde at lære og Johannes embede skal ophøre og vil først døbes af ham Hvorfor gør han det Eller hvortil behøver han hans dåb Er han ikke den person Johannes viser folk hen til Så behøver han heller ikke dåben til at han derved kan blive renset ja den synes aldeles at være unødvendig for ham fordi Johannes selv siger at det er en dåb til omvendelse Han er jo allerede ren og hellig født uden al synd ved Helligånden af Jomfru Maria ja han er idel hellighed i hele sit legeme og liv og netop den ved hvem enhver må blive helliget Johannes burde derfor egentlig ophøre med sin dåb på denne mand som han også vægrer sig ved at døbe Han burde unddrage sig og træde ud af sit embede og dåb og overgive det til Kristus Nu er det let at slutte at Kristus ikke gør dette for sin egen skyld men for os For som sagt behøver han hverken dåben eller prædikeembedet for sin egen person men har gjort alle ting for at vi skulle blive hjulpet ved det Derfor ærer han dette embede så højt at han ikke alene anordner dåben og befaler at den skal udføres hvilket dog var nok men han antager den endog selv af sin tjener så han dermed kan bekræfte den og med sin gerning og eksempel lære at agte den kære dåb højt og herligt berømme den Hermed viser han selv at dåben må være en frelsende nådefuld ting da han ikke alene giver sit ord og embede dertil men endog nedsænker sig selv deri og med sit eget hellige legeme rører dette vand ja helliger og fylder det med velsignelse For se dog hvad han er for en person Gud Faders af evighed og jomfru Marias søn både sand almægtig Gud og Herre over alle skabte ting og sandt menneske som alene uden no gen synd er fuld af retfærdighed og hellig hed så han helliger alle ting ved sig selv Spotterne forsynder sig groft mod vanddåben Hvem er da de som tør foragte denne vanddåb som om den ikke var bedre end andet vand som en ko drikker når denne almægtige person med sit hellige legeme har rørt ved det Ja hvordan kan et menneske være så uforskammet at han ikke skulle skamme sig i sit hjerte eller at han turde opløfte sine øjne når han ser at denne høje person Kristus dåben til ære og os til gode selv kommer til Johannes og ønsker at døbes af ham Han vil ikke optræde eller prædike udøbt som han dog havde god ret og magt til Og dog tør en syndig madikesæk ikke alene foragte dåben men endog skænde den med sådanne be spottelige ord hundebad og badevand som er skrækkelige at høre for en kristen så det må være forbandede folk i Helvedes af grund som vitterlig og ondsindet taler så bespottelig mod den hellige dåb Gud må til straf for deres djævelske ondskab beskæmmer og forblinder dem så de hverken har øjne eller øren som kan se og høre hvordan Kristus selv ærer og helliger dåben Når den mand Jesus Kristus Guds Søn ikke selv vil være udøbt og agter dåben så højt og vil have den æret af os så skulle dog selv en enfoldig person kunne regne ud at dette Kristi eksempel er nok til at ære dåben og gerne antage den selv om den intet udrettede eller gav os noget som dog er umulig og det ikke var befalet os at døbe al verden Dåben æres ved hele den guddommelige majestæts herlige åbenbarelse Den hellige dåb bliver her endnu højere æret og prist ved et stort og herlig tegn og underlig ting fra Himlen ligesom det ikke var nok at Kristus lod sig selv døbe af sin tjener Johannes Så snart han træder op af vandet åbner hele Himlen sig så den guddommelige majestæt kommer synligt herned og åbenbarer sig Skønt det ganske vist er enfoldig beskrevet så er det dog visselig det største tegn og den herligste åbenbarelse som nogen tid er hørt eller set Her viser Gud sig selv ikke som for fædrene ved hemmelige åbenbarelser eller i fremmed skikkelse som ved en engel men personlig og i sin egen majestæt åbenlyst over den ganske himmel hvor der intet mørke er eller skyer men idel lys og klar glans Ja desuden ikke ved et blot syn el ler et stumt tegn men med levende røst og en herlig prædiken Alle guddommens tre personer åbenbarer sig hver for sig i tre slags skikkelser eller billeder så majestæten ganske og aldeles har udøst sig og fremstillet sig nærværende ved Kristi dåb Herved er munden mægtig stoppet på de lede ånder som for agter dåben For hvor skulle eller kunne man prise den højere end vi her ser at den bliver æret og prist af den guddommelige majestæt med så overmåde herlig en åbenbarelse at Himlen som tidligere var lukket åbner sig og bliver idel lys ja idel dør og vindue Hele treenigheden står ved dåben og helliger den med sin nærværelse vidner og prædiker selv derover som vi videre skal høre Nu er dette syn og åbenbarelse heller ikke sket for den Herres Kristi skyld da han ikke for sin egen skyld antog dåben For hvortil behøvede han det at Faderen med Helligånden skulle åbenbare sig for ham og prædike om ham fordi de altid personlig var i og med Kristus Det er alt sammen sket for vor skyld som tror på ham er døbt i hans navn og skal blive salige Det er vist de kristne til et evigt billede hvori Gud selv åbenlyst har vist sig ladet sig se og høre og holdet sig så nær til os at han ikke kunne vise sig tættere på og det i den alleryndigste og venligste skikkelse ja ved den allertrøsteligste prædiken som vi skal høre Sammen med ham var visselig en utallig mængde af hele den himmelske hærskare som alle har stået der for deres herre og skabere dåben til ære Alt sammen derfor at vi skal lære hvad han vil udrette ved dåben og hvad vi modtager deri Den guddommelige majestæts er i sandhed til stede ved dåben Ligesom denne herlige pragt af den guddommelige majestæt da engang synlig er sket så sker det endnu altid åndeligt og usynligt ved enhver som døbes til Kristus Det er blot ved denne åbenbarelse skildret som til et evigt forbillede at den guddommelige majestæt altid selv vil være til stede ved dåben For at vi skal være visse på det har Kristus selv tydelig udtrykt det i dåbens indstiftelse hvor han befaler at døbe i Faderens Sønnens og Helligåndens navn Disse ord stemmer overens med dette syn foreholder og viser troen der samme som dette billede synligt viser os for øjnene så vi ikke skal tvivle på at hvor dåben er dér er visselig Himlen åben og den ganske treenighed nærværende som ved sig selv helliger og saliggør den som bliver døbt Deraf kan du nu atter klart og vældigt bevise imod dåbens bespottere at det ikke er blot og bart vand som koen drikker men sådan vand som velsignes og helliges ved den guddommelig majestæt og som er fuldstændig Gud gennemsyret Vi ser klart alle tre personer både nævnt i dåbens indstiftelse og virkelig nærværende som denne historie viser Og skønt vi nu ikke mere ser Helligånden legemligt svæve over Kristus i en dues skikkelse og heller ikke hører Faderens røst så forbliver dette billede alligevel altid i vore hjerter Det sket dengang for vores skyld til et tegn og vidnesbyrd ved siden af Ordet hvori vi netop hører og tror det samme som Johannes Døber engang så Dengang skete det synligt nu sker det i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Dengang viste han sig i synlig skikkelse nu sker det i hans Ord og navn Dåbens kraftige virkning Man må ikke lade et sådan billede være forgæves og uden kraft som et menneskeligt billede eller gengivelse på papir eller i et spejl hvor der er ikke er andet end en malet farve eller spejlbillede der ikke indeholder eller formår noget Her er det helt igennem noget levende hvor den guddommelige majestæt selv afbilder og maler sig selv og således er virkelig og personlig til stede Det er ikke kun et billede men hans væsen selv ja udelukkende liv og kraft Han farer ikke herned blot for at vise et tomt syn som et spøgelse på gøglernes måde men han vil udfolde og vise sin kraft og gerning her Og ikke sådan en gerning som han ellers i almindelighed virker og udretter med skabnin gen som han skaber og opholder eller noget som udrettes ved dem Her er det den guddommelige majestæts egen rette og højeste gerning som angår vor genløsning og evige salighed Den tilhører egentlig enhver person i den guddommelige majestæt Faderen er der med sit lys og sin majestæt Sønnen med sit blod Helligånden med sin ild Derfor må man ikke anse dette vand eller denne dåb for et almindeligt vandbad eller blot et symbol Hvor Gud selv forpligter sig til at være til stede må han også være virksom og udrette store guddommelige ting Hvorfor skulle han ellers vise sig synlig med sådan pragt og væsen Men nu sker det alt sammen fordi vi i dette billede skal lære at forstå hvad Gud har i sinde og hvad hans vilje og mening er med dåben Det viser han også senere og forklarer med sin prædiken Han vil nemlig her give os sin majestæt lys kraft ja sig selv med alt hvad han har og formår Men hvad formår han At fjerne vor synd døden og al ulykke og derimod give os evig retfærdighed liv og glæde Ved hvilket middel gør han det Ved sin kære Søns blod Det er de omkostninger han må anvende på det og hvorved dette er erhvervet til os Som Kristus siger Således elskede Gud verden at han gav sin eneste søn Men for at vi ved troen kan finde og erfare dette må Helligånden med sin ild oplyse og antænde os Når nu alt dette sker ved dette hellige dåbssakramente så bør man med rette ikke se på det som en ko gør at det er vand og vådt men som helt og holdent Guds Søns blod og Helligåndens ild hvori Sønnen ved sit blod helliger Helligånden ved sin ild bader og Faderen ved sit lys og glans levendegør Alle tre er således personlige til stede og udretter en guddommelig gerning ja alle udøser deres kraft i dåben Hvem kan beskrive en sådan uudsigelig nåde og herlighed At Gud således åbenbarer sig at han vil være vores og give os alle ting Eller hvordan tør et menneske foragte dåben når han ser og hører at Gud selv anordner og indsætter den ærer og priser den med sin nærværelse ja selv døber med sin egen finger hvor det sker og forrettes efter hans befaling og anordning når ikke en vindmager eller sværmerånd kommer til som han byder og siger Gå ud og døb i mit navn og se I skal ikke agte det anderledes end at jeg selv med Faderen og Helligånden døber Hvordan kan man sige eller tænke herligere og større ting om dåben Er dog himmel og jord ikke for ringe til at rumme dette Dåben bliver æret ved Faderens prædiken over Kristi dåb Det allerstørste af det hele er imidlertid at Gud Fader selv taler og holder en prædiken over Kristi dåb Her skulle hele verden strømme til for at høre den præst som hedder Gud Fader tale herned fra Himlen Det ville vi jo gøre nu hvis vi vidste et sted selv ved verdens ende hvor man kunne høre Gud tale Hvor salige ville vi ikke prise dem som oplevede dette Og her sker det for øjnene af os og Gud viser os den nåde at han ikke kun engang har talt så det kun var dem der hørte det den gang der kunne rose sig af det Nej han lader det fortsat prædike for alle som skal komme indtil den yderste dag Vi kan dagligt høre det hvis vi blot er så fromme at vi åbner ørerne og hjertet og vil forstå det Lad os nu høre hvordan Faderens prædiken lyder Det må uden tvivl være en fortræffelig og dyrebar prædiken som han selv holder fra Himlen Det er min elskede søn i ham har jeg fundet velbehag Det er en kort prædiken men så rig og vid at ingen på jorden kan begribe den helt eller i evighed lære den For heri indbefatter og fremviser den guddommelige majestæt al sin guddommelige visdom og forstand ja udøser hele sin vilje og hjerte så det skulle blive aldeles åbenbart hvad han selv er og formår Men det er uendelig og ubegribelig og dog er alting her med på det korteste indbefattet og samlet i denne ene person som hedder Kristus Han viser os alene derhen og ved intet andet at prædike om undtagen om denne Kristus som her døbes Hermed beskikker og indvier han ham til lærer og præst ja til konge og herre over alle ting ikke med duftende salve men med den levende Helligånd som synligt hviler på ham Gud Faders prædiken er ikke holdt for Kristi skyld men for vores Denne prædiken har vi hverken planer om eller er i stand til at udfolde Dog vil vi komme med et par kommentarer For det første skal man bemærke at disse ord ikke er talt fordi Kristus behøver det ligesom hele åbenbarelsen ikke skete for hans skyld ja han er ikke for sin egen skyld blevet menneske men det er prædiket og skrevet for os På samme måde er det alt sammen sket for vor skyld at han blev undfanget født led og opstod Derfor skal vi ikke lade det gå forbi som unyttig slet og kold prædiken og ikke lade dette herlige vidnesbyrd være forgæves Det burde passende skrives med brændende bogstaver i vore hjerter da den høje Majestæt selv prædiker det for os og det er jo en skændig plage at man lader sådanne ord ligge så kolde og døde at man ikke regner dem eller forstår at bruge dem Enhver tænker at det er en gammel fortælling som ikke angår os Man læser og hører det ikke anderledes end en historie om en militærkamp eller en berømt feltherre Men det er ikke at behandle Guds Ord ret når det modtages så koldt og dødt at man ikke bliver varmer eller forbedret af det Derfor skal du høre og læse disse ord som om Faderen talte dem fra Himlen ind i dit og mit hjerte i dette øjeblik Det er som om han siger Nu skal alle ører og hjerter i hele verden vende sig herhen for sådan prædiker jeg nemlig ikke om andet end om denne Søn Jeg vil heller ikke have andet prædiket og befalet hørt eller antaget som mit Ord og prædiken Alle øjne og ører skal fyldes hermed og være henvist til at hænge ved Sønnen Hans ord vil smukt vise os hvad nytte vi har af dette Nu har vi to stykker deri sådan som han også selv deler det Det første hedder Denne er min elskelige søn Det andet i ham har jeg fundet velbehag Det ord min søn må vi ikke lade os fordreje som kætterne gør som siger at det er et ord som tilkendegiver Guds nåde og ikke Kristi natur eller sande guddom For så klogt og skarpsindigt har de kunnet foregive det og slutte som jøderne også gør Gud i him melen har dog ikke haft nogen hustru derfor har han heller ikke nogen naturlig søn hvorfor Kristus må kaldes Guds Søn af nåde alene og efter udvælgelse ligesom en mand der ingen børn har kan antage en fremmed som han kalder sin søn og gør til arving En sådan person hedder da ikke en naturlig eller født men en antaget søn og om han end lige så vel er en arving til alt hans gods så er han det dog ikke af naturen heller ikke af Faderens kød og blod men alene efter hans vilje hvorved han har udvalgt og antaget ham Kristus kaldes Guds Søn i helt bogstavelig forstand Vi siger derimod således efter Skriften at Kristus kaldes og er Guds Søn ikke alene ifølge Guds vilje og nåde sådan som vi alle kaldes antagne og udkårne børn men han er en sand naturlig søn ved sin sande naturlige guddommelige fødsel af samme guddommelige væsen som Faderen For sådan en måde at tale på som her siger Denne er min søn finder man ellers ikke i Skriften når Gud taler om én alene eller kalder ét enkelt menneske sin søn Når Gud ellers siger det om andre mennesker da forstås det om mange at han mener en hel flok med ordet min søn som i Hos 11 1 Fra Egypten kaldte jeg min søn Her er der tale om hele Israels folk Ellers er der den forskel at Gud endnu ikke har sagt sådan et ord til nogen særskilt person hverken engel eller menneske Som Hebr 1 5 siger For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt Du er min søn jeg har født dig i dag Sådan siger han også samme sted at han har talt til David om Kristus alene Jeg vil være hans fader og han skal være min søn Det bruger David selv i salmerne om Kristus og viser at Herren har forstået det om hans rette na turlige søn som når han siger i Sl 89 28 Jeg gør ham til den førstefødte den øverste blandt jordens konger Ligeledes i Sl 2 7 Herren sagde til mig Du er min søn jeg har født dig i dag Dette siger han ikke til nogen anden person end ikke til englene som dog er de højeste skabninger Gud har skabt ja de kaldes også ellers Guds børn Dog siger Hebræerbrevet at han ikke æret dem med den titel men alene denne person Kristus ærer han dermed Derfor skal vi med disse ord gøre vor tro fast og sikker og slutte at denne søn er noget højere og andet end alle skabninger både i him len og på jorden Gud giver ikke nogen anden dette navn derfor må han virkelig være en ret naturlig søn af samme natur væsen og majestæt som Faderen ligesom et menneskes søn kaldes en naturlig søn for di han er af samme natur eller samme kød og blod Så er dette først talt om denne person at han her vidner og henvender det på den eneste Kristus som blev døbt i Jordan og udtager ham specielt frem for andre ærer og priser ham over alle skabninger ja selv ved en speciel åbenbaring udråber hans navn Heraf må man tydeligvis slutte at han må være højere end alle engle Derfor er han sandelig Gud for over englene er intet uden Gud Derfor skal vi også således agte og ære ham som han ved denne prædiken bliver beskrevet og fremstillet som sådan en person der tillige er et sandt naturlig menneske Dog ikke kun et menneske men også en sand naturlig og født Guds søn Dette må vi med troen fatte og beholde og lade de dårer fare som støder imod det med deres fornuft og klovner rundt med deres tanker Det kunne jeg også sagtens gøre hvis hjernespind og drømmerier talte med Men hvordan skulle det kunne bestå mod sådanne klare og stærke ord og hvordan bliver min samvittighed sikker på disse forklaringer og tolkninger De fører mig ind i drømmeland eller præsenterer mig for andre ord som de vender og drejer på samme måde For eksempel citerer de højt og triumferende 5 Mos 6 4 Herren er én Som om vi ikke også bekender det eller at vi skulle have vanskeligheder med at sige det Men der er kun én Gud For det ved jeg også udmærket godt og det er det vi har sagt at i forhold til skabningen er der ikke mere end én Gud Men når man går uden for og ud over det skabte til Guds majestæt og ønsker besked om hvordan hans væsen er så slår min forstand ikke til Jeg må da høre hvad han selv fortæller om hvad og hvordan han er Da hører jeg ham selv sige at der er tre personer i én natur og ét guddommeligt væsen Dét skal jeg holde mig til og ikke spille klog ved at indvende at det ikke er til at forstå Derfor er det ingen modsætning at man kan komme med skriftsteder der siger at der ikke er mere end én Gud Dermed vil Moses og Skriften blot sige det vi også siger når vi taler om Guds væsen i forhold til det skabte Her er ikke mere end én Gud og man skal ikke søge andre Når jeg nu ved og tror dette så må jeg også høre hvad samme Gud selv fortæller om sit majestætiske væsen Hvordan han forstår og forklarer hvem han er Så tager jeg ikke fejl eller går forkert Når jeg nu hører af hans egen mund og vidnesbyrd fra himlen at Kristus er hans virkelige søn og samme Gud men dog en anden person så skal jeg holde det for sandt Men hvordan det kan gå til og kan passe tilkommer det ikke mig at udforske men alene at tro og tale som jeg hører ham tale Når Gud derfor her kalder Kristus for sin søn på en sådan måde som han ikke kalder nogen anden skabning så må han virkelig være sand Gud Kristi person Altså bekender vi også denne artikel blandt vores trosartikler Jeg tror på Kristus Hans Faderens eneste søn osv Ordene eneste søn forstår vi sådan at han er hans rette naturlige søn født af hans natur Han er vor Herre som vi tilbeder og påkalder som en Gud født af Faderen i evighed og i tiden eller efter den menneskelige natur født af Jomfru Maria Der er altså to naturer forenet sammen i én person som hedder Kristus Sådan tror og prædiker vi Den der ikke vil det må lade være og spille klog og belære Gud om hvordan han skal tale Vi vil derimod lade Gud belære og undervise os og følge ham selv om det ikke rimer med vor forstand Det er nu det første at vi her lærer hvem denne person er nemlig Guds eneste søn som hermed indsættes som herre af Ham som hans rette fødte arving over himmel og jord og alle skabninger Han bliver således af Faderen selv udråbt kronet og fremstillet som konge ikke med purpur eller guld ikke på en guldtrone eller salvet med olie som man gør med mennesker men han pryder ham med en anden krone og salve nemlig den guddommelige majestæts prædiken og røst som lyder sådan Denne er min elskede søn herre over himmel og jord konge over alle konger og herre over alle herrer Efter sin natur er han ganske vist også tidligere Gud og herre over alle skabninger så han ikke for sin egen skyld behøvede sådan tale eller røst men det bliver os hermed åbenbaret forklaret og skildret så vi også kan vide hvad han skal regnes for og det bliver prædiket for os så vi således skal anse ham som han her fremstår som menneske som den person på hvem alle ting hviler både himmel og jord engle og mennesker retfærdighed liv synd død og helvede og alt hvad man kan nævne som ikke er Gud selv Dette mennesker er sat over alt dette og det forkyndes for os for at vi skal tro at vi har en sådan herre og er døbt fordi han vil være vor herre regere os beskytte og hjælpe os så vi i ham skal have alle ting og intet skal kunne skade eller overvinde os Men det lader sig ikke udsige med noget sprog eller udsmykke med guld og ædelstene for det er over alle måder højt at kaldes Guds naturlige søn og en herre over alle skabninger En eneste engel er alene herligere og mægtigere end hele verden med alt dens pragt og magt men han er ubegribelig vidt og højt over alle engle og hvad som kan tænkes blandt skabningerne og dog bliver han her ganske uddelt og givet os i disse ord Dette er min elskede søn Men som jeg har sagt så må det alt sammen gribes med troen For efter sanserne er det helt urimelig at disse ting siges om det te menneske og så stor og forunderlig som den herlighed er at være Guds naturlige søn og arving eller herre over alle ting så meget ja langt mere forunderlig er det at alt dette bliver tilegnet denne person som lig ger der i jomfruens skød og står her ved Jordan og lader sig døbe Der er intet andet at se end et fattig elendig nøgen menneske så der ikke kan være noget ringere udseende helt uden al skin af herlighed og magt Og dog skal vi alene tro og kalde ham alle herrers herre kejseres kejser ja alle engles herre han som mægtig hersker både over verden Djævelen synd død og alle ting Hvem kunne se det på dette fattige menneske eller hvem turde sige og tro det om ham hvis Gud ikke selv åbenbarede og sagde det fra Himlen Dette er det første stykke af denne guddommelige himmelske prædiken Kristus som vor ypperstepræst Det andet stykke lyder sådan I ham har jeg fundet velbehag Matt 3 17 Hermed indvier han ham også til præst og prædikant ligesom Salme 110 4 kalder ham en evig præst som evigt står foran Gud for at forsone os og forsvare os Vi er nemlig alle født i synd og dømt til døden under Guds evige vrede lige fra det første til det sidste menneske Det har Djævelen forårsaget og påført hele menneskeheden Hvem kan nu forsone Gud igen og tage forbandelsen fra os Der er endnu aldrig fremstået noget menneske nogen profet eller helgen som har vovet træde frem for Gud og har kunnet stille hans vrede De har alle selv måttet dø for

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Den%20hellige%20d%C3%A5b/Ensermon.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  • (No additional info available in detailed archive for this subpage)
    Original URL path: /Kirkens%20babyloniske%20fangenskab/M.htm (2016-02-18)




  •