archive-dk.com » DK » L » LUTHERDANSK.DK

Total: 584

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".

  • Nadverlære og Bibelsyn hænger sammen Tredje fangenskab Messeofret Testamente eller løfte Skatten er gratis tro og tvivl Bønnen som et offer Nadveren som et offer Dåben Dåbens centrum Dåbens virkning og symbolik Barnedåben Forskellige løfter Pavens ugyldige dispensationer Bod og skriftemål Den sande anger Personlig syndsbekendelsen Fyldestgørelsen Konfirmationen Ægteskabet Hvad et sakramente er Hindringer for ægteskab ifølge paven Impotensen Skilsmisse Ordination og kirkesyn Det almindelige præstedømme Den sidste olie og

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Kirkens%20babyloniske%20fangenskab/Luthers%20indledning.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Kirkens babyloniske fangenskab
    glemmer at de er renset for deres gamle synder Dermed dadler han uden tvivl utaknemligheden over den modtagne dåb og deres ugudelige vantro Hvad gavner det da at skrive så meget om dåben og ikke lære om denne tro på løftet Ethvert sakramente er indstiftet for at nære troen og netop den berører de slet ikke de ugudelige mennesker Tværtimod hævder de at mennesket ikke bør være sikker på syndernes forladelse eller på nåden i sakramenterne Ved denne ugudelighed forfører de hele verden og gør dåbens sakramente af hvilken vor samvittighed først og fremmest roser sig fuldstændig til intet ja fører det i fangenskab Samtidig raser de mod de arme sjæle med deres sønderknuselser ængstede samvittigheder fyldestgørelser gerninger og utallige af den slags tåbeligheder Vær derfor en fornuftig læser eller snarere foragt helt og holdent den katolske dogmatik og alle de andre skribenter som kun behandler sakramenternes synlige dele og de ydre ritualer det vil sige kun deres døde og dødbringende bogstav når de skriver bedst Det andet ånden livet og brugen det vil sige det guddommelige løfte sandhed og vores tro forbigår de fuldstændig Se derfor til ikke at lade dig bedrage af gerningernes blændværk og de menneskelige traditioners falskhed så du ikke gør den guddommelige sandhed og din tro uret Du må begynde med troen på sakramenterne uden nogen gerninger hvis du vil blive frelst Gerningerne selv følger efter troen Du skal ikke anse troen for en ringe ting for den er den bedste og højeste af alle gerninger Ved troen alene kan du blive frelst selv om du så også skulle være uden alle andre gerninger Troen er nemlig Guds gerning ikke menneskers sådan som Paulus lærer Ef 2 8 De andre gerninger udøver han ved os og gennem os denne ene gerning virker han i os og uden vor medvirken Heraf kan vi tydeligt se hvad forskellen er mellem tjeneren mennesket og ophavsmanden Gud i dåben Mennesket både døber og døber dog ikke Det døber i den betydning at det udfører handlingen når det neddykker den der skal døbes men det døber ikke fordi det ikke gør denne gerning på egen autoritet men i Guds sted Derfor bør vi ikke modtage dåben af menneskers hånd på anden måde end som er det Kristus ja Gud selv der med egne hænder døber os Det er nemlig ikke menneskers men Kristi og Guds dåb som vi modtager gennem menneskers hænder Sådan er også enhver anden ting som vi bruger gennem en andens hånd i virkeligheden Guds Vogt dig derfor for at dømme således om dåben at du tillægger mennesket de ydre ting og Gud det indre Begge dele skal tillægges Gud alene Du bør ikke betragte mennesket der døber som andet end et redskab i Guds sted igennem hvem Gud der sidder i Himlen med egne hænder neddykker dig i vandet og lover dig syndernes forladelse her på jorden idet han taler med menneskerøst til dig igennem tjenerens mund Det siger ordene dig også når præsten udtaler Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen Han siger ikke Jeg døber dig i mit navn Dermed siger han Det som jeg gør gør jeg ikke på min egen autoritet men i Guds sted og i Guds navn gør jeg det Du skal således ikke regne det for mindre end hvis det var Herren selv der på synlig måde gjorde det Indstifteren og tjeneren er forskellige men deres gerning er den samme Eller rettere er der alene tale om indstifterens gerning der udøves gennem min tjeneste Jeg mener nemlig at udtrykket i navn henviser til stifterens person så at Herrens navn ikke kun bruges som påskud og påkaldelse under gerningen men gerningen selv udføres som om den skete i en andens navn og i en andens sted I denne betydning siger Kristus i Matt 24 5 Mange skal komme i mit navn Jeg følger gerne denne mening da det er en meget trøstefuld og virksom støtte for troen at vide at man ikke er døbt af et menneske men af selve treenigheden gennem et menneske der i hans navn udfører gerningen med os Derved falder den ørkesløse strid bort som man fører om dåbens form som de kalder disse dåbsord De græsk ortodokse siger Kristi tjener døbes men de romersk katolske Jeg døber dig Ligeledes er der andre der fører ufrugtbare diskussioner og fordømmer at der siges Jeg døber dig i Jesu Kristi navn Vi ved jo at apostlene har døbt med disse ord som vi læser i Apostlenes Gerninger ApG 10 48 Alligevel vil man ikke anerkende gyldigheden af andre dåbsord end disse Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen Det er en nytteløs diskussion for de fremlægger ingen argumenter men hævder blot deres egne drømmerier Hvordan end dåben meddeles så giver den virkelig frelsen når blot ikke det sker i et menneskes navn men i Herrens navn Ja jeg tvivler ikke på at hvis nogen modtager dåben i Herrens navn også hvis det er en ugudelig præst der ikke meddeler den i Herrens navn så er han dog virkelig døbt i Herrens navn Dåbens kraft ligger nemlig ikke så meget i meddelerens som i modtagerens tro og brug Vi har her eksemplet med en skuespiller blev døbt for sjov Disse og lignende spidsfindigheder med diskussioner og spørgsmål er forårsaget os af dem som ikke tillægger troen noget men tillægger gerningerne og ritualerne alt Man burde i stedet tillægge troen alt og ritualerne intet Troen frigør os i ånden fra alle disse skrupler og meninger Det andet som hører til dåben er tegnet eller sakramentet som er selve neddykkelsen under vandet hvorfra den også har sit navn Det græske ord baptiso betyder jeg neddykker og dåben er en neddykkelse Som sagt har vi også fået et tegn sammen med de guddommelige løfter Tegnene symboliserer det som ordene betyder Eller som andre siger tegnene symboliserer sakramentets virkning Det skal vi se nærmere på De fleste har været af den mening at der i selve ordet og vandet er en slags skjult åndelig kraft som virker Guds nåde i den der modtager sakramentet Andre har modsagt dem og hævdet at der ingen kraft er i selve sakramenterne men at nåden gives af Gud alene som ifølge sin pagt er til stede ved de sakramenter han har indstiftet Alle er dog enige om at sakramenterne er virksomme nådetegn Dertil bevæges de alene af det argument at de ellers ikke kan se hvordan den nye lovs sakramenter kan være bedre end den gamle lovs hvis de alene symboliserer noget Derfor har de tillagt den nye lovs sakramenter så meget at de hævder at de også gavner dem som befinder sig i dødssynder og at man ikke behøver ikke troen eller nåden Det er tilstrækkeligt at man ikke låser hjertedøren det vil sige at man ikke har sat sig for at synde på ny Men man må omhyggeligt vogte sig for denne lære og flygte fra den fordi den er ugudelig og vantro og kæmper imod troen og sakramenternes natur Det er nemlig forkert at den nye lovs sakramenter adskiller sig fra den gamle lovs med hensyn til deres virkning Begge slags virker ens Det er nemlig den samme Gud som nu frelser os gennem dåben og nadveren som frelste Abel gennem hans offer Noah gennem regnbuen Abraham gennem omskærelsen og alle andre gennem deres tegn Der er derfor ingen forskel på den gamle og den nye lovs sakramenter med hensyn til virkningen Blot må man med udtrykket den gamle lov forstå det som Gud virkede i patriarkerne og de andre forfædre på lovens tid De tegn som blev givet til patriarkerne og fædrene må nemlig adskilles skarpt fra Moselovens ceremonier som Moses indførte med sin lov som præsternes dragter og de ting der hørte med gudstjenesten som kar mad og bygninger og lignende Disse ting adskiller sig ikke alene lang fra den nye lovs sakramenter men også fra de tegn som Gud i særlige tilfælde gav de fædre der levede på lovens tid Det gælder Gideons skind Dom 6 36 Manoas offer Dom 13 19 og det tegn som Esajas tilbød Akas i Es 7 10 I forbindelse med disse ting blev der nemlig samtidig lovet noget der fordrede tro på Gud Forskellen mellem lovens ceremonier og tegnene i den nye og gamle lov er altså at ceremonierne ikke har noget løfteord knyttet til sig som kræver tro Derfor er de ikke retfærdiggørelsens tegn fordi de ikke er troens sakramenter som er de eneste der retfærdiggør Ceremonierne er blot gerningernes sakramenter Hele deres kraft og natur lå i gerningerne ikke i troen Den der udførte dem opfyldte dem også selv om han gjorde det uden tro Men vore og fædrenes tegn eller sakramenter har et løfteord knyttet til sig som kræver tro og ikke kan opfyldes gennem nogen anden gerning Derfor er de troens tegn eller troens sakramenter fordi de er den retfærdiggørende tros sakramenter og ikke gerningernes Hele deres virkning ligger derfor i denne tro ikke i gerningerne Den der tror dem opfylder dem også selv om han ikke gør nogen gerning Heraf stammer den sætning Ikke sakramentet men troen på sakramentet retfærdiggør Således var det ikke omskærelsen der retfærdiggjorde Abraham og hans sæd og dog kalder apostelen den et segl på troens retfærdighed fordi troen på det løfte der var knyttet sammen med omskærelsen retfærdiggjorde og opfyldte det som omskærelsen symboliserede Rom 4 11 Troen var nemlig den åndelige omskærelse af hjertets forhud som den symbolske omskærelse på legemet var et tegn på På samme måde var det så sandelig ikke Abels offer der retfærdiggjorde ham men troen hvormed han ofrede sig helt til Gud Det ydre offer symboliserede dette Således hverken retfærdiggør eller gavner dåben nogen men troen på løfteordet som er knyttet sammen med dåben den retfærdiggør og fuldbyrder det som dåben symboliserer Troen er nemlig det gamle menneskes neddykning og det ny menneskes opdukken Det er således umuligt at de ny sakramenter adskiller sig fra de gamle sakramenter De har jo samme slags guddommelige løfter og den samme troens ånd Imidlertid adskiller de sig usammenligneligt fra de gamle ceremonier på grund af løfteordet som er den eneste afgørende forskel Sådan symboliserer præstekjolerne kirkerummet og de mange ritualer uden tvivl også nu noget smukt som skal fuldbyrdes på åndelig vis Det kan dog ikke på nogen måde sammenlignes med dåben og nadveren fordi der ikke er noget guddommeligt løfteord Det er heller ikke noget der retfærdiggør eller gavner på nogen måde da opfyldelsen består i selve brugen af disse ting eller i selve handlingen uden tro De opfyldes når de sker eller udføres Sådan siger også apostelen i Kol 2 22 om disse ting Det er alt sammen noget der skal bruges og forgå det er kun menneskers påbud og lære det har ikke nogen værdi Sakramenterne opfyldes derimod ikke blot de udføres men når de bliver troet Det kan således ikke være sandt at sakramenterne indeholder en kraft til retfærdiggørelse eller at de er virksomme nådetegn Det påstår de nemlig alt sammen fordi de skubber troen til side af uvidenhed om det guddommelige løfte Medmindre man da vil kalde sakramenterne virksomme fordi de skænker nåden sikkert og virksomt hvis en utvivlsom tro er til stede Det er dog ikke det de mener Det beviser det forhold at man hævder at sakramenterne gavner alle også de ugudelige og vantro når blot de ikke låser hjertedøren Som om selve vantroen ikke er den lås der yder nåden allermest modstand og fjendtlighed De stræber efter at gøre sakramenterne til bud og troen til en gerning Hvis sakramenterne giver mig nåde fordi jeg modtager dem så opnår jeg jo virkelig nåde ved min gerning ikke ved min tro Det er ikke løftet i sakramenterne jeg griber men kun det tegn der er indstiftet og foreskrevet af Gud Man ser således klart hvordan disse universitets teologer slet ikke forstår sakramenterne fordi de ikke tager noget som helst hensyn til troen eller løftet i sakramenterne De holder sig alene til tegnet og brugen af tegnet og driver os fra troen hen til gerningerne fra ordet hen til tegnet Derfor er sakramenterne ikke blot taget til fange men fuldstændig ødelagt fra deres side Lad os derfor lukke øjnene op og lære at agte mere på ordet end på tegnet mere på troen end på gerningen eller brugen Vi må være klar over at overalt hvor der er et guddommeligt løfte kræves der tro Begge dele er så nødvendige at det ene ikke kan være virksomt uden det andet Man kan ikke tro medmindre der er et løfte og løftet stadfæstes ikke medmindre der er nogen der tror på det men hvis de begge er til stede sammen gør de sakramentets virkning sand og sikker Det er derfor forgæves og fører til fordømmelse hvis man søger sakramenternes virkning uden om løftet og troen Som Kristus siger Den der tror og bliver døbt skal frelses men den der ikke tror skal dømmes Mark 16 16 Derved viser han at troen på sakramentet er så nødvendig at den også kan frelse uden sakramentet Han tilføjer nemlig ikke Den som ikke tror og ikke bliver døbt Dåbens virkning og symbolik Dåben betyder to ting død og opstandelse det vil sige den hele og fulde retfærdiggørelse Når præsten dukker barnet ned under vandet symboliserer det nemlig døden men når han atter trækker det op symboliserer det livet Det beskriver Paulus således i Rom 6 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden for at også vi sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed skal leve et nyt liv Denne død og opstandelse kalder vi en ny skabning en genfødsel en åndelig fødsel Det skal ikke kun forstås billedligt om syndens død og nådens liv sådan som nogen plejer at gøre men om en virkelig død og opstandelse Dåben er nemlig ikke et opdigtet tegn Synden dør og nåden opstår ganske vist ikke fuldstændigt førend det syndens legeme som vi bevæger os i her i dette liv tilintetgøres som apostelen siger sammesteds Rom 6 6 Mens vi er i dette kød rører kødets lyst sig og påvirkes Dog er det sådan at når vi begynder at tro begynder vi samtidig at afdø fra denne verden og at leve for Gud i det kommende liv Troen er således en virkelig død og en opstandelse det vil sige en åndelig dåb hvorved vi neddykkes og trækkes op igen Når man således tilskriver dåben renselse fra synden er det ganske vist sandt men det er for mat og svagt til at give udtryk for hvad dåben er Mere præcist er den et symbol på døden og opstandelsen Af den grund så jeg hellere at den der skal døbes dykkes helt ned under vandet sådan som ordet lyder og som mysteriet symboliserer Ikke fordi jeg mener det er strengt nødvendigt men fordi det ville være fint om en så fuldkommen og omfattende sag også fik et fuldkomment og dækkende tegn sådan som det også uden tvivl er indstiftet af Kristus Synderen trænger nemlig mere til at dø end til at renses så han helt kan fornyes til en anden skabning og så det svarer til Kristi død og opstandelse som han i dåben dør og opstår sammen med For selv om man også kunne sige at Kristus blev renset for sin dødelighed da han døde og opstod igen så taler man dog på en mere afsvækket måde end hvis man siger at han helt blev forandret og fornyet På samme måde er det stærkere at sige at dåben på enhver måde betegner at vi dør og opstår igen til evigt liv end at sige at det er en renselse fra synd Her ser du igen at dåbens sakramente også hvad tegnet angår ikke er en forbigående begivenhed men er stedsevarende Selv om brugen af den er hurtig overstået så varer den sag der symboliseres dog lige til døden ja til opstandelsen på den yderste dag Så længe vi lever gør vi altid det dåben betegner det vil sige vi dør og vi opstår Vi dør siger jeg ikke blot følelsesmæssigt og åndeligt når vi giver afkald på verdens synd og forfængeligheder men vi dør virkeligt når vi begynder at forlade dette legemlige liv og at gribe det kommende liv så der sker en virkelig som man kalder det og legemlig overgang fra denne verden til Faderen Derfor må vi vogte os for dem som har gjort dåbens kraft til noget svækket og ringe så de nok siger at nåden ganske vist indgydes i dåben men at den senere udgydes igen ved synden Man må derfor søge at komme i Himlen ad en anden vej som om dåben nu var gjort helt virkningsløs Denne opfattelse skal du ikke dele men forstå at det er dåbens betydning at du dø og igen bliver levende Derfor kan du ikke vende tilbage til andet end dåbens kraft hverken gennem boden eller ad nogen anden vej Så kan du igen gøre det som du er døbt til at gøre og som din dåb symboliserer Dåben bliver aldrig ødelagt undtagen hvis du i fortvivlelse ikke vil vende tilbage til frelsen Du kan nok for en tid komme bort fra tegnet men derfor bliver tegnet ikke ødelagt Derfor skal du kun døbes én gang sakramentalt men hele tiden døbes ved troen Du skal hele tiden dø og hele tiden blive levende Dåben opsluger hele kroppen og giver den atter fra sig Sådan bør også dåbens indhold opsluge hele dit liv med krop og sjæl og give det tilbage på den yderste dag iført forklarelsens og udødelighedens klæder Derfor er vi aldrig uden dåben hverken hvad tegnet eller hvad sagen selv angår Ja vi skal altid døbes mere og mere indtil vi fuldt ud virkeliggør tegnet på den yderste dag Du forstår altså at hvad vi udfører i dette liv som virker som en dødelse af kødet og en levendegørelse af ånden hører til dåben Jo hurtigere vi kan blive løst fra livet des hurtigere virkeliggøres vores dåb og jo mere vi lider des bedre svarer vi til vor dåb Derfor var kirken også allerlykkeligst dengang martyrerne blev dræbt hver eneste dag og blev regnet for slagtefår Dengang rådede dåbens kraft nemlig i kirken med fuld styrke den kraft som vi i dag slet ikke kender og som overskygges af en masse gerninger og menneskelære Alt hvad vi foretager os bør være dåb og fuldbyrde dåbens tegn eller sakramente indtil vi befries fra alt andet og alene skal være iført dåben det vil sige døden og opstandelsen Denne herlige frihed og viden om dåben holdes i dag fangen Hvem andre kan vi tillægge skylden for det end alene den romerske paves tyranni Som den første blandt hyrderne burde han prædike og forsikre om denne frihed og denne viden sådan som Paulus siger 1 Kor 4 1 Sådan skal man betragte os som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder eller sakramenter Men han er udelukkende optaget af at undertrykke med sine kirkelove og regler og indvikle os som fanger i sit tyrannis magt Jamen altså med hvilken ret udsteder paven love over os Jeg vil undlade at komme ind på hvor ugudeligt og fordømmeligt det er at han undlader at lære disse hemmeligheder Hvem har givet ham ret til at røve vores frihed som er givet os i dåben Som sagt er der kun befalet os at gøre én ting her i livet nemlig at blive døbt det vil sige at vi dræbes og lever ved troen på Kristus Det er også det eneste som bør læres især af den fornemste præst Men nu forties troen og kirken ødelægges gennem uendelig mange lovgerninger og ceremonier dåbens kraft og kundskab går til grunde troen på Kristus forhindres Jeg siger derfor Hverken paven eller biskoppen eller noget andet menneske har ret til at indstifte så meget som en stavelse over en kristen medmindre det sker med hans billigelse Hvis det foregår på andre måder sker det med en tyrannisk ånd Derfor gælder det om de kirkelige bestemmelser fastetider afgifter og hvad som helst paven i alle sine dekreter har bestemt at det ikke er udført og oprettet med nogen som helst ret Paven synder mod kirkens frihed når han forsøger på dette Kirkens ledelse beskytter ganske vist det de forstår som den kirkelige frihed men det handler om sten træ marker og indtægter Med den slags fordrejning af sproget tager man ikke blot kirkens sande frihed til fange man får den næsten helt til at forsvinde værre end under de muslimske tyrkere Stik imod apostelens ord Vær ikke menneskers trælle 1 Kor 7 23 Men dette er i sandhed at blive menneskers trælle underkastet deres bestemmelser og tyranniske love Pavens tilhængere hjælper dette ugudelige og fordømte tyranni ved her at fordreje og ødelægge ordene af Kristus Den der hører jer hører mig Luk 10 16 Med store trompetkinder opblæser de disse ord til fordel for deres traditioner Men Kristus sagde disse ord til apostlene da de skulle ud for at prædike evangeliet og det bør kun henføres til evangeliet Men de udelader evangeliet og forstår det kun om deres egne fabler Sådan siger Kristus nemlig i Joh 10 Mine får hører min røst men en fremmed vil de aldrig høre Derfor fik vi netop evangeliet betroet for at paverne skulle lade Kristi røst lyde Men de lader i stedet deres egen røst lyde for den vil de hellere høre Apostelen siger også at han ikke er sendt for at døbe men for at forkynde evangeliet 1 Kor 1 17 derfor er intet mere skadeligt end de pavelige traditioner og man bør ikke høre paven medmindre han lærer evangeliet og Kristus og han selv bør ikke lære andet end den frigørende tro Og når Kristus siger Den der hører jer hører mig hvorfor hører paven så ikke på andre Han taler nemlig ikke kun til Peter Den der hører dig Endelig hvor den sande tro er må også troens ord nødvendigvis være Hvorfor hører den vantro pave så ikke efter så ofte hans troende tjener har troens ord Blindhed total blindhed hersker hos paverne Andre der er endnu værre giver paven magt til at stifte love ud fra Matt 16 19 Hvad du binder osv skønt Kristus her taler om at binde og løse synderne ikke om at tage hele kirken til fange og undertrykke den med love Sådan behandler dette tyranni alting med sine falske ord fordrejer og ødelægger Guds ord med vold Jeg bekender som sandt Dette forbandede tyranni skal de kristne finde sig i sådan som de skal finde sig i enhver anden magt i denne verden Det skal de ifølge Kristi ord Slår nogen dig på din højre kind så vend også den anden til Matt 5 39 Men jeg forsøger at finde ud af hvordan de ugudelige paver kan prale af at kunne gøre dette med rette og kan mene at tale for den kristne sag med dette babyloniske fangenskab og har kunnet overbevise alle om denne opfattelses rigtighed Hvis de gør det med en ugudelig og tyrannisk samvittighed eller hvis vi tåler deres magt og regner det blandt den slags ting som tjente til at døde dette liv og fuldbyrde vor dåb så ville vi med frimodig samvittighed kunne glæde os over den uret der blev påført os Men som det er nu vil de kvæle vores frie samvittighed så vi skal tro at de gør godt med det de gør De tillader ikke at man bebrejder dem deres gerninger eller klager over uretfærdige handlinger Skønt de er ulve vil de se ud som hyrder Skønt de er antikrister vil de æres som Kristus Det er kun for denne frihed og samvittighed jeg råber og jeg råber tillidsfuldt Man kan ikke med nogen ret lægge love på de kristne hverken mennesker eller engle udover hvad de selv vil Vi er nemlig frie fra alting Hvis de derfor pålægger os noget bør det bæres sådan at den frie samvittighed er frelst Den kan vide og sikkert bekræfte at der sker uret imod den Det bærer den dog med ære idet den tager sig i agt for ikke at retfærdiggøre tyrannen og ikke at gøre oprør imod tyranniet Hvem kan skade jer når I er ivrige efter at gøre det gode spørger Peter 1 Pet 3 13 Alt virker sammen til gode for Guds udvalgte Rom 8 28 Men fordi kun ganske få kender dåbens herlighed og den kristne friheds lykke og heller ikke kan kende den på grund af pavens tyranni Derfor har jeg her måttet løse mig selv og befri min samvittighed ved at anklage paven og alle papister De er nemlig skyldige over for alle de sjæle som de lader gå til grunde i dette elendige fangenskab Medmindre de ophæver deres rettigheder og traditioner og gengiver Kristi kirker deres frihed og sørger for at der bliver undervist i denne frihed Ellers må jeg anklage dem for at pavedømmet i virkeligheden ikke er andet end Babylons rige og den sande Antikrist Hvem er nemlig syndens menneske og fortabelsens søn 2 Thess 2 3 andet end ham som med sine doktriner og kirkelove forøger synden og sjælenes fortabelse i kirken mens han dog sidder i kirken som en gud Alt dette opfylder det pavelige tyranni til fulde og har allerede i mange århundreder gjort det De udrydder troen tilslører sakramenterne undertrykker evangeliet og gennemtvinger og forøger uden ende sine ikke blot ugudelige og blasfemiske men også barbariske og tåbelige love Se vort elendige fangenskab Ak Hun sidder alene byen der var fuld af folk hun er som en enke hun der var mægtig blandt folkene Ingen trøster hende selv hendes venner viste sig troløse mod hende Klagesangene 1 1 2 Så mange munkeordener så mange ritualer så mange sekter så mange embeder så mange studier så mange gerninger er der hvormed de kristne i dag er blevet optaget så de glemmer deres dåb På grund af denne store mængde græshopper kål og snudebiller kan ingen mere huske at han er døbt eller hvilke følger det har Vi burde være som børn der var døbte De er ikke optaget af hvad de skal udrette eller gøre men er frie i alt De er trygge og frelste alene på grund af dåbens herlighed Sådan er også vi småbørn der uafbrudt døbes i Kristus Barnedåben Nogen vil måske bruge dåb af småbørn som indvending imod det jeg har sagt da de ikke kan gribe Guds løfte og ikke kan have troen ved dåben Følgen må jo være enten at troen ikke behøves eller at de små døbes forgæves Til dette svarer jeg det som alle andre siger nemlig at en fremmed tro kommer de små børn til hjælp Det er deres tro som bærer børnene til dåben Når Guds ord lyder er det jo mægtigt til at forandre selv den ugudeliges hjerte som ikke er mindre døvt og uskikket end et spædbarn På grund af den frembærende og troende kirkes bøn som formår alt kan derfor også et spædbarn forvandles renses og fornyes når troen indgydes i det Jeg tvivler heller ikke på at enhver ugudelig voksen kan forvandles ved ethvert sakramente når kirken beder og frembærer ham Det fremgår i evangeliet om den lamme der blev helbredt ved en fremmed tro Matt 9 1 8 I den forstand indrømmer jeg gerne at den nye lovs sakramenter formår at skænke nåden ikke blot til dem der ikke sætter sig imod men også til dem der mest hårdnakket gør modstand For hvilke hindringer kan kirkens tro og troens bøn ikke bortrydde når vi jo tror at Stefanus ved denne kraft omvendte apostelen Paulus Men da virker sakramenterne ikke det de virker ved deres egen kraft men ved troens kraft uden hvilken de intet kan udrette som jeg har sagt Man kan her spørge om et barn der endnu ikke er født og hvis hånd eller fod stikker ud af moderlivet skal døbes Det tør jeg ikke udtale mig om men indrømmer her min uvidenhed Jeg ved heller ikke om det er tilstrækkelig begrundelse at man mener at hele sjælen er i hver del af legemet Det er jo ikke sjælen men legemet der døbes med det håndgribelige vand Jeg tør heller ikke sige om det er rigtigt at den der endnu ikke er født heller ikke kan blive genfødt selv om det lyder meget overbevisende Derfor overlader jeg det til Helligåndens lærestol så må enhver indtil videre have sin egen mening Forskellige løfter Endnu én ting vil jeg tilføje Gid jeg kunne overtale alle til at ophæve eller i det mindste undgå alle løfter hvad enten det er klosterløfter valfartsløfter eller løfter om noget andet så vi kunne forblive i dåbens fromme og virksomme frihed Man kan ikke beskrive hvor meget denne udbredte mening om løfterne skader dåben og tilslører vor viden om den kristne frihed for slet ikke at tale om de uhørte og uendelige farer for sjælene som denne lyst til at gøre løfter og denne ubetænksomme letsindighed daglig øger O I ugudelige paver og I ulyksalige hyrder som snorksover i jeres sikkerhed og i jeres lyster lader det gå så vidt og ikke bekymrer jer om Josefs undergang som profeten Amos siger Amos 6 6 Her burde man ved et almindeligt påbud enten ophæve løfterne især de evige og kalde alle tilbage til dåbens løfte eller administrere det mere skånsomt Ingen bør aflægge løfte af frygt og ingen skulle tvinges til det men man burde i stedet gøre det vanskeligt og besværligt at få lov til at aflægge løfte Vi har nemlig aflagt løfte i dåben og det om langt mere end vi kan opfylde og vi ville have mere end rigeligt at gøre hvis vi skulle opfylde bare det ene løfte Men nu farer vi land og rige rundt og gør os disciple og fylder verden med præster munke og nonner og lukker dem alle inde i de evige løfters fængsel Her finder du nogen der holder på og regner med at en gerningen gjort inden for løftet er bedre end en gerning gjort udenfor og udover løftet og er at foretrække med jeg ved ikke hvilke belønninger i Himlen i modsætning til de andre gerninger De er blinde og ugudelige farisæere som ud fra gerningernes størrelse og mangfoldighed og deres andre kvaliteter mener at fortjene sig retfærdighed og hellighed som hos Gud alene tildeles ved troen Hos ham er der ingen forskel på gerningerne andet end troens forskel Disse ugudelige mennesker mener med deres trompetkinder noget stort ved deres egne opfindelser og opblæser menneskelige gerninger ved at lokke for det tåbelige folk så at den slags gerninger næsten medfører at troen helt bortskaffes at dåben glemmes og at der øves vold mod den kristne frihed Disse løfter er nemlig en slags lov når det skal indfries så derfor må nødvendigvis det at man mangfoldiggør løfterne medføre at lovene og gerningerne bliver mangfoldiggjort og dermed kvæler de troen og dåbens frihed tages til fange Men de er ikke tilfredse med disse indsmigrende ord og tilføjer nogle andre nemlig at det at gå ind i en munkeorden er en slags ny dåb som bliver helt fornyet så ofte man på ny aflægger løfte Således tillægger disse løftegivere alene sig selv retfærdighed frelse ære og der bliver intet tilbage til de døbte som kan sammenlignes med deres Og den romerske pave kilden og ophavsmanden til al overtro har godkendt og besmykket denne måde at leve på med storslåede skrivelser og gunstbevillinger så ingen længere tænker på deres dåb Med disse særlige pragtudfoldelser vil de som jeg har sagt hurtigt lede Kristi folk ud i hvilke som helst skibbrud så at de mener at de med deres gerninger kan gøre bedre ting end andre med deres tro Af den grund har Gud også forvendt de forvendte og har til gengæld for løftegivernes utaknemlighed og overmod bevirket at de ikke kan overholde deres løfter eller kun med største møje kan overholde det Han har bevirket at de forbliver neddykket i dem og aldrig erkender nåden ved troen og dåben Og da deres ånd aldrig fæster lid til Gud har Gud bevirket at de forbliver i deres hykleri til evig tid og at de endda bliver et narrespil for hele verden Den verden der hele tiden leder efter retfærdighed men dog aldrig når frem til retfærdigheden så Esajas ord går i opfyldelse Deres land er fuldt af afguder Es 2 8 Jeg vil bestemt ikke forhindre det eller kæmpe imod hvis nogen for egen person af fri vilje vil aflægge løfte og jeg vil ikke fuldstændig fordømme løfterne men herfra at stadfæste og bekræfte et offentligt liv af den slags vil jeg stærkt fraråde Det er nok for den der vil aflægge et løfte for sin egen person at han gør det for egen regning men den der vil aflægge et offentligt løfte må aflægge regnskab for hvorfor han vil efterleve løfterne og det tror jeg er skadeligt for kirken og for de enfoldige sjæle For det første fordi det strider ikke så lidt imod det kristne liv fordi løftet er en slags lov om ceremonier og en menneskelig tradition eller antagelse som kirken gennem dåben er blevet befriet fra Den kristne er nemlig ikke underlagt nogen lov undtagen den guddommelige Dernæst fordi man ikke har noget eksempel fra Skriften på et løfte om særligt cølibat lydighed og evig fattigdom Hvad der ikke har et eksempel i Skriften er farligt og man bør slet ikke overtale nogen til det meget mindre fastsætte det som en måde at leve på for folk i almindelighed Det skal kun være tilladt hvis nogen vover det på egen risiko Ånden kan nemlig godt virke nogle gerninger i de få som dog ikke derfor bør kaldes et eksempel eller en anbefalelsesværdig måde at leve på Men jeg frygter stærkt at begrundelserne for at leve efter sådanne klosterløfter hører til blandt de ting om hvilke apostelen siger Ånden siger udtrykkeligt at i de sidste tider skal nogle falde fra troen fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri folk der er brændemærket i deres samvittighed De forbyder ægteskab og kræver at man holder sig fra føde som Gud har skabt til at modtages med tak af dem der tror og har erkendt sandheden 1 Tim 4 1 3 Og man skal ikke her komme med Sankt Bernhard Frans Dominicus og andre af ordenernes stiftere eller forøgere for Gud er underfuld i sine råd over for menneskenes børn Han kan med sin hjælp bevare Daniel Hananja Mishael og Azarja som hellige i det babyloniske rige det vil sige midt i ugudeligheden Dan 1 6 hvorfor skulle han så ikke også kunne hellige disse mænd i den slags farligt liv eller styre dem med en speciel gerning af sin Ånd selv om han ikke vil at de skal blive til eksempler for andre Én ting er i hvert fald helt sikker Ingen af dem blev frelst gennem deres løfte eller deres orden men alene ved deres tro Det er den tro alle frelses ved Det er denne tro overholdelsen af disse skinnende løfter kæmper allermest imod Her vil nogen sikkert til overflod fremføre deres synspunkt Jeg vil imidlertid fortsætte som jeg er begyndt på Når jeg nu taler til fordel for kirkens frihed og dåbens herlighed bør jeg også fremføre de råd jeg ved Åndens belæring er kommet frem til Derfor vil jeg give det råd først til kirkens ledere at de ophæver alle den slags løfter eller den slags løfteliv eller i hvert fald ikke anbefaler eller fremhæver det Hvis de ikke gør det anbefaler jeg alle som vil være mere sikker på at blive frelst at de afholder sig fra alle løfter især de store og evige særlig voksne og unge mennesker Dette råd giver jeg for det første fordi den slags livsførelse ikke har noget vidnesbyrd og eksempel i Skriften men alene er opblæst ved menneskelige pavers skrivelser

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Kirkens%20babyloniske%20fangenskab/Martin%20Luther.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Trellix billedoversigtsramme for Web-Net1 - 20: Luthers Lille Lommebog

    (No additional info available in detailed archive for this subpage)
    Original URL path: /Trellix/id79_mf.htm (2016-02-18)




  • (No additional info available in detailed archive for this subpage)
    Original URL path: /Trellix/id79_cf.htm (2016-02-18)



  • Den Store Katekismus

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Den%20Store%20Katekismus%20-%20dansk/Den%20Store%20Katekismus.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Guds ord fordrer alvor og seriøsitet 4 Du skal ære din far og mor DU SKAL ÆRE DIN FAR OG MOR En gerning Gud med garanti synes om Barnets lydighed eller klosterlivets hellighed Glem ikke at takke Med udsigt til et godt liv Forældremyndigheden uddelegeres Straf og belønning i ret perspektiv Gud er ikke blind Åndelige fædre Formaning til forældrene Opdragelse og uddannelse 5 Du må ikke slå ihjel Syndens kædereaktion Mange slags mord Passiv dødshjælp i luthersk betydning 6 Du må ikke bryde ægteskabet Ægteskabet er en guddommelig ordning Det urene cølibat Et godt ægteskab kræver indsats 7 Du må ikke stjæle De virkelige stortyve Ærlighed varer virkelig længst En skrøbelig gevinst Særlig omsorg for de ringest stillede 8 Du må ikke sige falsk vidnesbyrd Retssager skal være fair Sladder og bagtalelse Undtagelser for de offentlige myndigheder Kristen klagevejledning Tungen i det godes tjeneste 9 og 10 Du må ikke begære Intelligensen på afveje Når synden gøres juridisk lovlig Gud kan ikke narres De Ti Bud er livets norm Dagligdagens sande gode gerninger Hænderne fulde Gud vil faktisk have budene efterlevet Budene er en organisk helhed Trosbekendelsen Den første artikel Den fortsatte skabelse og opholdelse At leve som et bevidst menneske Den anden artikel Befrielse fra syndens konsekvenser Befrielsens omkostninger Den tredje artikel Skatten uddeles og troen vækkes Helligånden og evangeliet følges ad De svære udtryk Helligelsen sker ved ordet Daglig syndsforladelse Vækst i kristenlivet Guds uudsigelige kærlighedsfylde Troens dobbelte gode Fadervor Formaning til bøn Budet er en hjælp Bønnens løfter Husk situationens alvor Værn mod det onde Den første bøn Helliget blive dit navn Den anden bøn Komme dit rige Den tredje bøn Ske din vilje på jorden som den sker i Himmelen Den fjerde bøn Giv os i dag vores daglige brød Den femte bøn Forlad os

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Den%20Store%20Katekismus%20-%20dansk/Forord.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Martin Luther
    velsignelse med sig hvis blot den blinde verden og de falske hellige ville erkende dem For der er intet i og på hele mennesket som i højere grad og i videre omfang både kan gøre godt og øve skade i åndelige og verdslige sager end netop tungen der dog er det mindste og svageste lem 9 og 10 Du må ikke begære 9 Du må ikke begære din næstes hus 10 Du må ikke begære din næstes hustru folk eller dyr eller noget der hører din næste til Disse to bud er særligt givet til jøderne selv om de til dels også angår os De handler nemlig ikke bare om ydre ægteskabsbrud og tyveri fordi det allerede er forbudt tilstrækkeligt i de foregående bud Men nogle mente at de havde holdt alle budene når blot de i det ydre havde gjort eller undladt de pågældende gerninger Derfor har Gud tilføjet disse to bud for at man også skal anse selve det at begære eller tragte efter næstens hustru eller ejendom for synd og forbudt Særlig fordi arbejdere og medhjælpere under det jødiske styre ikke som nu var frie og tjente for løn så længe de ville men var deres herres ejendom med legeme og alt hvad de ejede ligesom kvæget og anden ejendom På samme måde havde en mand magt over sin hustru så han ved skilsmissebrev offentligt kunne skille sig fra hende og tage en anden Derfor var der risiko for at en der gerne ville have en andens hustru fandt et påskud til at skille sig fra sin egen hustru og lokke den andens bort fra sin mand så han under skin af ret kunne tage hende til sig Det blev ikke regnet for nogen synd eller skam blandt jøderne lige så lidt som det gør hos os i vores dage hvis en arbejdsgiver afskediger sine ansatte og lokker en andens medarbejdere til sig Derfor forstod jøderne disse bud helt korrekt således at ingen må gå med tanker eller planer om at erhverve sig noget der tilhører en anden Det kan være hans hustru ansatte hus og gård marker dyr Heller ikke selv om det kan gøres med skin af ret hvis det alligevel er til skade for næsten Men budets indhold er endnu mere omfattende og dybere end det For i det syvende bud er den synd forbudt at tilegne sig fremmed ejendom eller holde noget tilbage man ingen ret har til Men her forbydes det desuden at fralokke næsten noget selv om man kan gøre det uden direkte at komme i konflikt med samfundets love så ingen kan beskylde en for at have gjort noget ulovligt Intelligensen på afveje For af naturen er vi sådan at ingen under sin næste så meget som sig selv og enhver skraber så meget til sig selv som han formår så må de andre klare sig som de bedst kan Og så vil vi oven i købet anses for at være gode mennesker og på smukkeste måde pynte på os selv og skjule det skurkagtige sind Vi spejder og søge efter så mange behændige kneb og smarte fiduser som man i vores tid er så dygtige til så det ser ud som om man havde loven på sin side som man frækt påberåber sig Alligevel vil man ikke finde sig i at det kaldes for frækhed men påstår at det blot er fornuftighed og forsigtighed Her er også jurister og advokater gerne behjælpelige som vrider og drejer retten som det bedst kan tjene sagen De fordrejer ordene og kommer med udflugter uden hensyn til nogen rimelighed eller næstens behov Kort sagt den der i sådanne sager er den dygtigste og mest udspekulerede får bedst hjælp af domstolene Som det også hedder Loven hjælper den der er årvågen Derfor er dette sidste bud ikke givet for dem der i verdens øjne er rene slyngler men netop for de mest ærbare De der vil roses og kaldes redelige og hæderlige mennesker fordi de ikke har forbrudt sig imod de foregående bud Således som særlig jøderne gerne vil gælde for at være og endnu mange mægtige og betydningsfulde mennesker i dag For de andre den almindelige hob står meget lavere nemlig under det syvende bud for de spørger ikke efter hvordan de med ære og ret kan skaffe sig tingene Når synden gøres juridisk lovlig Den slags sker især hvor man søger domstolene for at fratage noget fra næsten og skille ham af med noget af det der er hans ejendom For at give et eksempel kan det være når man er uenige og skændes om en stor arv eller om faste ejendomme da fremfører man og tager alt det til hjælp som kan have skin af ret Man pudser og pynter det op så retten må tilfalde en og man kan beholde ejendommen på en sådan måde at ingen bagefter kan klage over det eller gøre krav på det På samme måde går det når nogen vil have et slot en by et gods eller noget andet stort Så bruger mange bestikkelse og gode forbindelser eller på anden måde for at det kan blive frakendt en anden og tilkendt ham og han tilmed kan få det bekræftet ved brev og segl så det kan siges at være erhvervet med fuld lovlig ret og med ærlighed Det samme sker også ved almindelig køb og salg når den ene behændigt snupper noget ud af hånden på den anden så han må kigge langt efter det Eller overlister og snyder ham hvor han ser sin fordel eller gevinst så den der er blevet snydt måske som følge af pengemangel eller gæld ikke kan beholde det Svindleren kan på den måde få det for det halve eller for slet ingen penge Og så skal det tilmed hedde sig at det ikke er taget eller erhvervet med urette men købt redeligt Det hedder her Den der kommer først til mølle får først malet Og enhver er sig selv nærmest den anden må så se hvad der bliver tilbage Og hvem er vel så klog at han kan udtænke alle de måder som man under ærligheds maske kan tilrane sig andres ejendele Det anser verden ikke for uret og vil ikke se at næsten lider tab og må give afkald på det han ikke uden skade kan undvære Men da der ikke findes nogen der vil at noget sådant skulle ske for ham selv burde man let kunne indse at disse udveje og påskud er falske Sådan gik det også til med hustruerne før i tiden Når en blev forelsket i en anden mands hustru kendte man sådanne kneb at man enten selv eller gennem andre sørgede for at hendes ægtefælle blev træt af hende Eller hun opførte sig på en sådan måde at hendes mand måtte lade sig skille og overlade hende til den anden Den slags ting gik uden tvivl stærkt i svang under den gamle pagt ligesom man i evangeliet kan læse om kong Herodes at han tog sin egen broders hustru til ægte mens broderen endnu levede Og dog ville han som Markus 6 20 vidner gå for at være en ærlig og from mand Sådanne eksempler håber jeg ikke skal finde sted blandt os fordi Det Nye Testamente forbyder at ægtefolk må lade sig skille Men måske har man tilfælde hvor en med list forsøger at fratage en anden en rig forlovet Men det er ikke sjældent blandt os at den ene franarrer og berøver den anden ansatte eller overtaler dem med gode ord Gud kan ikke narres Alt dette må nu være som det vil Men vi skal vide at Gud ikke vil at du fratager din næste noget der tilhører ham så han må savne det Blot for at du kan få din begærlighed tilfredsstillet samtidig med at du i verdens øjne kan beholde det med ære For det er en skjult svindleragtig ondskabsfuldhed Og du har spillet under dække som man siger for at man ikke skal lægge mærke til det Og selv om du lader som om du ikke har gjort nogen uret så er du dog gået din næste for nær Selv om det ikke kaldes at stjæle og bedrage så betyder det dog at du har begæret næstens ejendom det vil sige franarret ham det mod hans vilje og misundt ham det Gud har givet ham Og selv om dommeren og alle andre må lade dig beholde det vil Gud dog ikke lade dig have det i fred For han gennemskuer dit skurkagtige hjerte og verdens snuhed der tager hele hånden hvis man blot rækker den en lille finger så det også resulterer i åbenlys uret og vold Altså lader vi disse bud have deres ligefremme betydning at der for det første er befalet at man ikke skal ønske sin næste nogen skade Man skal heller ikke hjælpe eller give anledning til det men unde ham og lade ham beholde hvad han ejer Desuden skal man fremme og hjælpe hvad der kan blive ham til nytte og gavn som vi ønsker at andre skal gøre mod os Budet er således særlig rettet imod misundelsen og den skammelige købesyge for at Gud kan udrydde årsagen og roden som det udspringer fra og som man skader næsten med Derfor siger Gud det også så tydeligt med ordene Du må ikke begære osv Gud vil først og fremmest have at vores hjerte skal være rent selv om vi dog ikke når så langt så længe vi lever her Derfor forbliver det et bud der i lighed med de andre bud altid anklager os og viser os hvor lidt vores fromhed er værd over for Gud De Ti Bud er livets norm Vi har nu gennemgået De Ti Bud De er et sammendrag af den guddommelige lære om hvad vi skal gøre for at hele vores liv kan behage Gud De Ti Bud er den sande kilde som alt det udspringer fra der kan kaldes gode gerninger De er den rette kanal som alle gode gerninger må strømme igennem Ingen gerning og intet sindelag der tilsidesætter disse bud kan være Gud velbehagelig om gerningerne og sindelaget end i verdens øjne er nok så fin og imponerende Lad os nu se hvad vores store helgener kan prale af med hensyn til deres munkeordener og store vanskelige gerninger Ting som de har udtænkt og pålagt sig mens de har ladet budene ligge som om de var for ringe eller for længst var udført Jeg mener at man skulle have nok at gøre hvis man skal holde disse bud mildhed tålmodighed kærlighed til fjender seksuel renhed hjælpsomhed og alt hvad det fører med sig Men sådanne gerninger gælder intet og regnes ikke i verdens øjne De er ikke bemærkelsesværdige og opsigtsvækkende og øves ikke på særlige tidspunkter særlige steder og måder men er almindelige hverdagsopgaver som den ene nabo kan gøre mod den anden Derfor har de ingen anseelse Dagligdagens sande gode gerninger Munkenes gerninger får alle til at spærre øjne og øren op Dertil bidrager de selv med stor pomp og pragt og herlige bygninger som de udsmykker sådan at alt kan skinne og stråle Man afbrænder røgelse man synger og ringer man tænder bedelys og alterlys så man for alle disse ting ikke kan se eller høre andet end en præst der står i en gylden kåbe eller en lægmand der hele dagen ligger på knæ i kirken Det kaldes en kostelig gerning som man ikke kan rose nok Men at en fattig tjenestepige passer et lille barn og trofast gør hvad der er hende pålagt må ikke regnes for noget Hvad skulle ellers munke og nonner søge i deres klostre Men se er det ikke en forbandet frækhed af disse håbløse helgener at de vover at opfinde et højere liv og bedre levemåde end De Ti Bud lærer De påstår som sagt at det er et ringe liv der kun passer for almindelige mennesker mens deres er for de hellige og fuldkomne De ynkelige blinde mennesker ser ikke at intet menneske kan bringe det så vidt at han holder blot et eneste af De Ti Bud som de skal holdes Her må både Trosbekendelsen og Fadervor komme os til hjælp som de midler hvor vi må søge og nedbede og uafladelig modtage hvad der er nødvendigt for at holde budene som vi siden skal høre Derfor er det med deres pral som hvis jeg ville prale og sige Jeg ejer ganske vist ikke en rød øre men en million tror jeg nok jeg kan betale Hænderne fulde Det understreger jeg så kraftigt for at man kan blive befriet for det grove misbrug der har slået så dybe rødder og for at man i alle samfundslag kan vænne sig til alene at se hen til Guds bud og blot bekymre sig om det For det vil vare længe inden man kan tilvejebringe en lære eller en livsform der kan hamle op med De Ti Bud fordi de er så høje at ingen i menneskelig kraft kan opfylde dem Og den der kunne det måtte være et himmelsk engleagtigt menneske højt hævet over al verdens hellighed Gå bare i gang og tag godt fat sæt al din energi og evner ind så vil du få så meget at bestille at du ikke vil søge eller spørge efter nogen anden gerning eller regne nogen anden hellighed Det må være nok om den første del af katekismen både til undervisning og formaning Dog vil vi til slut gentage den tekst der hører til og som vi har omtalt under det første bud Så kan man kan se hvor stor vægt Gud lægger på at man grundigt lærer beskæftiger sig med og lever efter De Ti Bud Jeg Herren din Gud er en nidkær Gud der indtil tredje og fjerde led straffer efterkommerne på grund af synden hos dem der hader mig men i tusind led viser barmhjertighed mod dem der elsker mig og holder mine bud Skønt denne tilføjelse som sagt først og fremmest er føjet til det første bud er den dog givet for alle budenes skyld fordi de alle sigter på dette og skal være rettet imod det Derfor har jeg sagt at man også skal påminde og indskærpe ungdommen det så den lærer det og husker det Så kan man se hvad der skal drive og lokke os til at holde disse bud Derfor skal man opfatte ordene som om de hørte særligt til hvert eneste af budene så de bliver en virkelig bestanddel af dem alle Gud vil faktisk have budene efterlevet Disse ord indeholder både et vredt trusselsord og et venligt løfte for at afskrække og advare os men også for at lokke og drage os til at modtage hans ord som guddommelige alvorsord og agte dem højt Gud udtrykker hvor stor vægt han lægger på det og hvor strengt han våger over det Han straffer alle grueligt og forfærdeligt som foragter og overtræder hans bud men på den anden side belønner han rigeligt dem der agter hans bud højt og gerne vil handle og leve efter dem Dermed kræver han at alle budene skal opfyldes med et sådant hjerte der frygter Gud alene og kun har ham for øje Og som følge af denne frygt afholder sig fra alt der er imod hans vilje for at han ikke skal vredes Som på den anden side også stoler på ham alene og af kærlighed gør det som han vil have fordi han taler så venligt med os som en far og tilbyder os al nåde og godhed Dette er også meningen og den rette udlægning af det første og fornemste bud som alle de andre skal have deres udspring i og flyde igennem Ordene Du må ikke have andre guder end mig betyder altså simpelthen ikke andet end det som her siges Du skal frygte og elske mig som din eneste rette Gud og forlade dig på mig For hvis dit hjerte er således over for Gud har du opfyldt dette og alle de andre bud Den derimod der elsker noget andet i Himmelen og på jorden holder hverken dette eller noget andet bud Den hellige Skrift forkynder og indskærper således over alt dette bud med henblik på de to stykker gudsfrygt og tillid Især gør profeten David det fra først til sidst i Salmerne hvor han siger Herren har behag i dem der frygter ham dem der stoler på hans barmhjertighed Salme 147 Det er som om hele budet er forklaret i det ene vers og netop siger så meget Herren har behag i dem der ingen andre guder har Budene er en organisk helhed Altså skal det første bud lyse og kaste glans over alle de andre Derfor må du også lade dette stykke omfatte alle budene ligesom båndet eller ringen i kransen således at det føjer begyndelsen til slutningen og binder det hele sammen så man stadig gentager det og ikke glemmer det Sådan i det andet bud at man frygter Gud og ikke misbruger hans navn til at bande lyve bedrage og anden synd men bruger det ret ved påkaldelse bøn og tak udsprungen af kærlighed og tillid til det første bud På samme måde skal denne frygt kærlighed og tillid drive og tvinge os så vi ikke foragter hans ord men gerne lærer og hører det ærer det og holder det helligt Det samme gælder nu også hvad de følgende bud angår med hensyn til næsten Alt skal ske i kraft af det første bud nemlig at man ærer sin far og mor herrer og al øvrighed underordner sig dem og er dem lydige ikke for deres skyld men for Guds skyld For du må hverken anse eller frygte din far eller mor eller gøre noget eller undlade at gøre noget dem til behag men kun se til hvad Gud kræver og fordrer af dig Undlader du det har du en vred dommer men handler du efter det har du omvendt også en nådig fader Ligeledes at du ikke tilføjer din næste nogen lidelse skade eller ulykke eller på anden måde går ham for nær Det gælder både hans legeme hans hustru ejendele ære eller ret som det i det ene bud efter det andet er befalet Heller ikke selv om du havde lejlighed og årsag til det og ingen mennesker ville straffe dig for det Men du skal gøre godt imod enhver være hjælpsom og fremme hans forhold når og hvor du kan alene af kærlighed til Gud og i tillid til at han rigeligt skal lønne dig for alt Så ser du hvordan det første bud er begyndelsen og kildevældet der strømmer gennem alle de andre bud og som de atter vender tilbage til og som de alle afhænger af så begyndelse og ende er knyttet sammen og viklet ind i hinanden Det er gavnligt og nødvendigt atter og atter at erindre om formane til og fremholde for ungdommen så de ikke bliver opdraget som dyr med straf og tvang men i gudsfrygt og til hans ære Det er ikke et menneskeligt påhit men den høje majestæts egne bud Og han våger selv over det med en sådan alvor at han rammer den med vrede og straf der foragter hans bud men omvendt gengælder dem overstrømmende rigelig der holder dem Hvor man betænker det og lægger sig det på sinde da vil man af sig selv føle lyst og trang til gerne at gøre Guds vilje Derfor er det ikke uden grund befalet i Det Gamle Testamente at man skal skrive budene på alle vægge og i alle hjørner ja selv på sine klæder Det var ikke blot for at de skal være skrevet der og være til pynt som jøderne gjorde men for at man uafbrudt skulle have dem for øje og i stadig erindring søge at opfylde dem i alt hvad man foretog sig Det var som om budene stod skrevet alle steder hvor man så hen På den måde vil man både hjemme i sit hus og over for sine naboer finde anledning nok til at leve efter De Ti Bud så ingen for den sags skyld behøvede at gå langvejs Her ser man atter hvor højt disse bud bør ophøjes og prises frem for alle andre ordner bud og gerninger som man ellers lærer og lægger vægt på For her kan vi trodse og sige Lad alle vise og hellige træde frem og lad os se om de kan fremvise én eneste gerning som disse bud Dem kræver Gud med en sådan alvor og befaler under trussel om sin strengeste straf og vrede og tilføjer desuden så herlige løfter om at han vil overøse os med alt godt og alle velsignelser Derfor bør man også frem for alt andet lære De Ti Bud og holde dem for dyrebare og værdifulde som den største skat Gud har givet os Trosbekendelsen Hidtil har vi hørt det første stykke i den kristne lære og set alt det Gud vil at vi skal gøre og lade være med Nu følger så meget passende Trosbekendelsen der viser os alt det vi kan forvente at modtage af Gud Kort sagt lærer vi ham her at kende helt og aldeles Det har netop det formål at vi så kan gøre det som De Ti Bud befaler For de rager så højt at alle menneskers evne er alt for ringe og svage til at holde dem Det er lige så nødvendigt at lære denne del af katekismen at kende som den første del for at man kan vide hvordan man kommer så vidt og hvorfra man får kraft til at holde budene For hvis vi af egen kraft kunne holde De Ti Bud som de skal holdes så behøvede vi intet andet hverken troen eller Fadervor Men inden man nøjere forklarer troens nytte og gavn er det for almindelige mennesker nok at de lærer at fatte og forstå troens indhold For det første har man hidtil delt Trosbekendelsen op i 12 artikler selv om der i virkeligheden er mange flere hvis man enkeltvis ville opstille alle de stykker der står i Bibelen og hører til troen Enkelte af dem kunne heller ikke udtrykkes med så få ord Men for at man lettest og enklest kan tilegne sig det sådan som det skal læres af børnene vil vi kort sammenfatte bekendelsen i tre hovedartikler efter de tre personer i guddommen Her er det som alt hvad vi tror på viser hen til Den første artikel om Gud Fader forklarer skabelsen den anden om Sønnen forklarer frelsen den tredje om Helligånden helliggørelsen I sin allerkorteste form kan bekendelsen altså sammenfattes i ordene Jeg tror på Gud Fader der har skabt mig jeg tror på Guds Søn der har befriet mig jeg tror på Helligånden der gør mig hellig Én Gud og én tro men tre personer derfor også tre artikler eller bekendelser Vi vil nu i korthed gennemgå ordene Den første artikel Jeg tror på Gud Fader den almægtige himmelens og jordens skaber Her er på det allerkorteste afbildet og fremstillet hvordan Gud Faders væsen vilje gerning og værk er For når De Ti Bud har befalet os at man ikke må have mere end én Gud må man vel spørge Hvad er Gud da for en mand Hvad gør han Hvordan kan man prise ham eller male og beskrive ham så man kan kende ham Det lærer nu denne og de følgende artikler så Trosbekendelsen ikke er andet end de kristnes svar og bekendelse til det første bud Som når man spurgte et lille barn Kære hvad har du for en Gud Hvad véd du om ham Barnet kunne så svare Min Gud er først og fremmest Faderen der har skabt himmelen og jorden Ud over det holder jeg intet for Gud for der er ingen anden der kunne skabe himmelen og jorden Men for de lærde og mere erfarne kan man nærmere udfolde alle tre artikler og dele dem i så mange stykker der er ord Men for de unge må det være nok at forklare det nødvendigste nemlig at denne artikel angår skabelsen så man bliver stående ved ordet Himmelens og jordens skaber Hvad er nu sagt eller hvad mener du med ordet Jeg tror på Gud Fader den almægtige himmelens og jordens skaber Svar Dette mener og tror jeg at jeg er Guds skabning det vil sige at han har givet og uden afbrydelse stadig opholder mit legeme sjæl og liv lemmer både store og små alle sanser fornuft og forstand m m mad og drikke tøj arbejde ægtefælle og børn kolleger hus og hjem osv Dernæst at han lader alle skabninger tjene mig til livets nytte og gavn både sol måne og stjerner på himmelen dag og nat luft ild vand jord og hvad den bærer og yder fugle fisk dyr korn og planter af enhver slags Desuden hvad der mere findes af legemlige og jordiske goder som en god ledelse fred og tryghed Man lærer således af denne artikel at ingen af os har livet fra sig selv eller ved sig selv kan opholde livet eller noget af alt det der lige er opregnet og hvad mere der kunne opregnes hvor lille og ringe det end er For alt er sammenfattet i ordet Skaber Den fortsatte skabelse og opholdelse Desuden bekender vi også at Gud Fader ikke alene har givet os alt det som vi har og ser for vores øjne men at han også daglig vogter og beskytter os mod alt ondt og al ulykke forhindrer al slags fare og uheld Og alt det gør han af ren og skær kærlighed og godhed uden at vi har gjort os fortjent til det som en venlig fader der drager omsorg for at intet ondt skal hænde os Men at uddybe det hører ind under de to andre ord i denne artikel nemlig Fader og almægtig Heraf følger nu af sig selv at når alt det vi ejer og har og hvad der er i himmelen og på jorden daglig gives os af Gud og af ham opholdes og bevares for os så er vi også skyldige uden ophør at elske prise og takke ham for det Vi skal kort og godt ganske og aldeles tjene ham med disse ting sådan som han kræver og befaler i De Ti Bud Her er der nu meget at tale om hvis man skulle udfolde hvor få de er der tror denne artikel For vi springer alle let hen over denne artikel hører den og siger den men vi ser og tænker ikke på hvad den lærer os For hvis vi af hjertet troede det ville vi også handle efter det og ikke gå så stolt frem være trodsige og prale som om vi havde liv rigdom magt og ære fra os selv så man skulle frygte og tjene os sådan som den usalige forvendte verden gør Den er aldeles overvældet af sin blindhed og misbruger alle Guds goder og gaver alene til sit eget hovmod købesyge lyst og nydelse Den ser ikke engang hen til Gud for at takke ham eller erkende ham som sin herre og skaber Derfor skulle denne artikel ydmyge og forskrække os alle hvis vi troede den For vi synder daglig med øjne øre hænder legeme og sjæl penge og ejendele og med alt hvad vi har især dem der endnu bekæmper Guds ord Dog har de kristne det fortrin at de erkender at de er skyldige at tjene Gud og være ham lydige At leve som et bevidst menneske Derfor skal vi daglig øve os i denne artikel indprente os den og erindre den i alt hvad vi oplever og hvad der hænder os af godt Og når vi bliver reddet ud af nød og fare skal vi tænke på hvordan det er Gud der giver og tildeler os alt dette Vi skal deri skønne og se hans faderlige hjerte og uudsigelige kærlighed imod os Så ville vores hjerte blive opvarmet og opflammet til at være taknemmeligt og til at bruge alle sådanne goder til Guds ære og pris Så har vi da i korthed meningen med denne artikel og det der er vigtigst for almindelige mennesker at lære Både hvad vi har modtaget fra Gud og hvad vi derfor også er ham skyldige Det er en meget dyb og værdifuld erkendelse men en endnu kosteligere skat For her ser vi hvordan Faderen har givet os sig selv med alle sine skabninger og på det allerrigeste forsørger os i dette liv foruden at han også ved sin Søn og Helligånden overøser os med uudsigelige evige goder som vi nu skal høre Den anden artikel Jeg tror på Jesus Kristus Guds enbårne Søn vores Herre som er undfanget ved Helligånden født af Jomfru Maria pint under Pontius Pilatus korsfæstet død og begravet nedfaret til Dødsriget på tredje dag opstanden fra de døde opfaret til Himmels siddende ved Gud Faders den almægtiges højre hånd hvorfra han skal komme at dømme levende og døde Her lærer vi den anden person i guddommen at kende så vi ser hvad Gud har skænket os ud over de førnævnte timelige goder Han har nemlig udøst sig selv helt og aldeles og ikke beholdt noget som han ikke har givet os Denne artikel er utrolig dyb og omfattende men for også at behandle den kort så børn kan forstå den vil vi tage ét ord for os og indbefatte hele artiklens indhold i det Vi lærer nemlig her hvordan vi er blevet befriet Det samler vi i ordet at Jesus Kristus er vores Herre Når nogen nu spørger Hvad tror du i den anden artikel om Jesus Kristus svar da kort Jeg tror at Jesus Kristus den sande Guds søn er blevet min Herre Hvad betyder så det at blive en herre Det vil sige at han har befriet mig fra synden fra Djævelen fra døden og fra al ulykke For tidligere havde jeg ikke nogen herre eller konge men var fanget under Djævelens magt fordømt til døden bundet i synd og blindhed Befrielse fra syndens konsekvenser For dengang vi var blevet skabt og havde modtaget al slags godt af Gud Fader kom Djævelen og bragte os ud i ulydighed synd død og al ulykke Vi faldt i Guds vrede og unåde dømt til evig fordømmelse som vi selv havde bevirket og fortjent det Der var hverken gode råd hjælp eller trøst før denne eneste og evige Guds Søn af grundløs godhed forbarmede sig over vores jammer og elendighed og kom ned fra Himmelen for at hjælpe os Så er vores tyranner og fangevogtere nu jaget bort alle sammen og i deres sted er Jesus Kristus kommet livets retfærdighedens al godheds og saligheds Herre Og han har revet os stakkels fortabte mennesker ud af Helvedes gab vundet og frigjort os og atter ført os tilbage til Faderens yndest og nåde Han har taget os under sin beskærmelse og beskyttelse som sin ejendom for at regere og lede os ved sin retfærdighed visdom magt liv og salighed Befrielsens omkostninger Hovedindholdet af denne artikel er altså at det lille ord Herre ganske enkelt betyder så meget som en befrier Det vil sige den der har ført os fra Djævelen tilbage til Gud fra døden til livet fra synden til retfærdigheden og bevarer os her Men de andre stykker der følger efter hinanden i denne artikel tjener kun til at forklare og udfolde denne befrielse Hvordan og med hvilke midler befrielsen er sket det vil sige hvad han har måttet udholde hvad han har brugt og risikeret for at vinde os og bringe os under sit herredømme Han måtte nemlig blive menneske undfanget af Helligånden og uden al synd født af Jomfruen for at han kunne blive Herre over synden Han har desuden måttet lide dø og blive begravet for at gøre fyldest for mig og betale hvad jeg har forskyldt Og betalingen var ikke med sølv eller guld Han betalte med sit eget dyrebare blod Og alt dette har han gjort for at han kunne blive min Herre Han har jo ikke gjort det eller behøvede at gøre det for sin egen skyld Derefter er han igen opstået har slugt og fortæret døden Og til sidst er han faret til Himmels og har taget herredømmet ved Faderens højre så at Djævelen og alle magter må adlyde ham og ligge ved hans fødder indtil han på den yderste dag omsider fuldstændig adskiller og afsondrer os fra den onde verden Djævelen døden og synden Nærmere forklaring følger på søndag Men at uddybe hver enkelt af disse stykker hører ikke hjemme under den korte børnelærdom men til de store prædikener hele året igennem især på de søndage og helligdage der er forordnet til at behandle hver enkelt artikel udførlig som Kristi fødsel lidelse opstandelse himmelfart osv Desuden hviler hele det evangelium vi prædiker på at man grundigt forstår denne artikel På denne artikel hviler hele vores frelse og al salighed Og denne artikel er så indholdsmættet og omfattende at vi altid vil have rigeligt at lære Den tredje artikel Jeg tror på Helligånden én hellig kristen kirke de helliges menighed syndernes forladelse kødets opstandelse og et evigt liv Amen Denne artikel kan jeg som sagt ikke forklare bedre end ved at tale om helligelsen Ved det fremstilles og afbildes Helligånden ved sit embede nemlig at han gør hellig Derfor må vi holde fast ved ordet Helligånd fordi det er så kortfattet at man ikke kan bruge noget bedre For der nævnes mange slags ånder i Bibelen som menneskets ånd himmelske ånder og onde ånder Men alene Guds Ånd kaldes Helligånden det vil sige den der har gjort os hellig og endnu gør os hellig For ligesom Faderen kaldes en Skaber og Sønnen en Befrier således skal også Helligånden ifølge sin gerning kaldes en Helliger eller en Helliggører Men hvordan går denne helligelse til Svar Ligesom Sønnen har fået det herredømme ved hvilket han befrier os gennem sin fødsel død og opstandelse således udfører Helligånden også sin helligelse gennem de ting der nævnes i artiklen Det er de helliges samfund eller den kristne kirke syndernes forladelse kødets opstandelse og det evige liv Det vil sige at Helligånden først fører os ind i sin hellige menighed og lægger os i kirkens skød som han bruger til at prædike for os og bringe os til Kristus Skatten uddeles og troen vækkes For hverken du eller jeg kunne nogensinde vide noget om Kristus eller tro på ham eller få ham til Herre hvis det ikke ved evangeliets prædiken blev tilbudt og skænket os i vores indre af Helligånden Frelseværket er udført og fuldbragt For Kristus har erhvervet og vundet skatten til os ved sin lidelse død og opstandelse Men hvis hans gerning forblev skjult så ingen vidste det var det jo forgæves og spildt For at nu en sådan skat ikke skal ligge begravet men tværtimod tages i anvendelse og blive til gavn har Gud ladet ordet udgå og forkynde Derved bliver Helligånden givet der bringer og tilegner os denne skat og befrielse Derfor er helligelsen intet andet end at bringe os til den Herre Kristus så vi kan modtage et sådant gode som vi ellers ikke kunne selv Så lær nu at forstå denne artikel helt tydeligt Når man spørger Hvad mener du med ordene Jeg tror på Helligånden så skal du svare Jeg tror at Helligånden gør mig hellig som hans navn lyder Men hvorved gør han dette eller på hvad måde og med hvilket middel gør han det Svar Ved den kristne kirke syndernes forladelse kødets opstandelse og det evige liv Han har nemlig en særlig menighed i verden som er den mor der føder og plejer enhver kristen ved Guds ord Ved menigheden åbenbarer og forkynder han ordet så hjerterne bliver oplyst og antændt På den måde fatter og modtager man det hænger ved det og forbliver ved det Helligånden og evangeliet følges ad For hvis Helligånden ikke lader Guds ord prædike og opvækker hjerterne så man fatter det da er det spildt Sådan gik det til under pavedømmet da troen var gemt

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Den%20Store%20Katekismus%20-%20dansk/Martin%20Luther%20dansk%20uden%20layout.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Trellix billedoversigtsramme for Web-Net1 - 20:WittenbergKonkordien 1536

    (No additional info available in detailed archive for this subpage)
    Original URL path: /Trellix/id110_mf.htm (2016-02-18)