archive-dk.com » DK » L » LUTHERDANSK.DK

Total: 584

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Den Augsburgske Apologi
    fred Lad en af vores modstandere komme frem og sige os hvornår syndernes forladelse indtræder Du gode Gud Hvor stort er ikke mørket De er i tvivl om syndernes forladelse indtræder ved halvanger attritio eller ved helanger contritio Og hvis den indtræder på grund af angeren hvad behøver man da absolutionen til Hvad gør da nådens nøgler Hvis synden allerede er forladt Men her plager de sig selv endnu mere og røver helt ugudeligt nøgler deres kraft og betydning Nogle drømmer om at skylden ikke bliver forladt ved nøglerne men at de evige straffe forandres til timelige På den måde ville denne frelsebringende magt ikke være et livets og Åndens embede men kun vredens og straffens Andre som er lidt forsigtigere foregiver at nøglerne forlader synderne for kirken ikke for Gud Men det er også en fordærvelig vildfarelse For hvis nøglerne ikke trøster os for Gud hvad i al verden skal da skaffe samvittigheden ro Endnu mere vrøvlet er følgende De lærer at vi ved anger fortjener nåde Men nogen kunne her spørge hvorfor Saul Judas og lignende mennesker ikke finder nåde da de dog er forfærdelig sønderknust Her må man hente svar fra troen og evangeliet at Judas ikke har troet ikke har oprejst sig ved evangeliet og Kristi løfte For troen gør forskellen på Judas og Peters anger Men vores modstandere henter deres svar fra loven at Judas ikke har elsket Gud men blot har frygtet straffen Men hvordan kan den forfærdede samvittighed bedømme om den frygter Gud for hans egen skyld eller blot flygter for de evige straffe Især under disse alvorlige sande og store rædsler som beskrives i salmerne og profeterne og som de der i sandhed omvender sig ganske sikkert får sin del af Disse stærke følelser kan nok adskilles med bogstaver og ord men i virkeligheden lader de sig ikke således rive fra hinanden som disse sofister forestiller sig Her beråber vi os alle retsindige og indsigtsfulde menneskers dom De vil uden tvivl indrømme at disse analyser hos vores modstandere i høj grad er forvirrede og indviklede Og dog gælder det her en særdeles vigtig sag nemlig evangeliets hovedpunkt syndernes forladelse Hele denne lære om disse spørgsmål som vi have gennemgået er hos modstanderne fuld af vildfarelser og hykleri og fordunkler Kristi velgerning nøglemagten og troens retfærdighed Dette sker i det første stykke Men når man nu kommer til skriftemålet Hvilket besvær har man da ikke med endeløse opregninger af synder som for en stor del blot har at gøre med menneskelige overleveringer Og for at fromme sjæle skal pines endnu mere foregiver de at denne opregning er begrundet i guddommelig ret Idet de kræver selve opregningen under påskud af guddommelig ret taler de imidlertid ganske koldt om absolutionen som i sandhed er grundet i guddommelig ret De hævder at selve sakramentet meddeler nåde blot det bruges og uden nogen god rørelse hos den som bruger det Om troen der griber absolutionen og trøster samvittigheden nævnes der ikke ét ord Det er i sandhed hvad man kan kalde at forbigå selve hovedsagen Endnu står det tredje stykke om fyldestgørelserne tilbage Og dette indeholder den mest forvirrede tale De foregiver at evige straffe forandres til Skærsildens straffe De lærer at en del bliver eftergivet ved nøglemagten fra den anden del må man løses ved fyldestgørelse De tilføjer endvidere at fyldestgørelserne må være gerninger der ikke er befalede og lader disse bestå i de tåbeligste iagttagelser som valfarter bederemme og lignende som ikke er befalet af Gud Og lige som de kan købe sig fri for Skærsilden ved fyldestgørelse således har man også opfundet den kunst at købe sig fri for fyldestgørelserne Og det har været en særdeles indbringende forretning De sælger nemlig aflad som de forstår som eftergivelse af fyldestgørelserne Denne indbringende handel driver de ikke alene med de levende men endnu langt mere med de døde Ikke alene ved aflad men også ved messeofret sælger de fyldestgørelser for de døde Kort sagt det er ingen ende på disse fyldestgørelser Blandt disse forargelige ting og djævelske lærdomme som vi ikke skal opregne i enkeltheder ligger læren om retfærdighed af troen på Kristus og om Kristi velgerning begravet Derfor er der mange fornuftige mennesker der har set at det er en gavnlig gerning at teologernes og kirkeretseksperternes lære om boden er blevet kritiseret For følgende læresætninger er åbenbar falske og fremmede ikke alene for den hellige skrift men også for kirkefædrene l at vi ved gode gerninger som er gjorte uden for nåden fortjener nåde ifølge en guddommelig pagt 2 at vi ved halvanger attritio fortjener nåde 3 at den blotte afsky for overtrædelsen er tilstrækkelig til syndens udslettelse 4 at vi på grund af helanger contritio og ikke ved troen på Kristus opnår syndernes forladelse 5 at nøglemagten ikke formår at forlade synder for Gud men kun for kirken 6 at nøglemagten ikke forlader synder for Gud men er indstiftet for at den skal forandre evige straffe til timelige At den skal pålægge samvittighederne visse fyldestgørelser At den skal anordne nye gudstjenester og forpligte samvittighederne på sådanne fyldestgørelser og gudstjenester 7 at opregnelsen af overtrædelser i skriftemålet således som vores modstandere beskriver den er nødvendig ifølge guddommelig ret 8 at kirkelige fyldestgørelser er nødvendige til frikøbelse fra Skærsildens straf eller tjenlige som en erstatning for skyldens udslettelse Således opfatter de uerfarne det nemlig 9 at anvendelsen af bodens sakramente ved selve den kirkelige handlingen giver nåde uden nogen god rørelse det vil sige uden tro på Kristus hos den der bruger det 10 at sjælene ved nøglemagten bliver befriet fra Skærsilden på grund af afladen 11 at ikke alene den kirkelige straf men også syndens skyld i visse specielle tilfælde skal forblive hos dem der i sandhed omvender sig Vi har nu for at føre de fromme samvittigheder ud af disse sofistiske labyrinter opdelt boden i to stykker nemlig anger og tro Hvis nogen vil tilføje et tredje nemlig omvendelsens værdige frugter det vil sige hele livsførelsens og moralens forandring til det bedre har vi ikke noget imod det Med hensyn til angeren afskærer vi disse tomme og endeløse diskussioner om hvornår man er bedrøvet af kærlighed til Gud hvornår af frygt for straf Vi siger at angeren består i en virkelig skræk som samvittigheden føler når den mærker at Gud vredes over synden og den sørger over at have syndet Og en sådan anger fremkommer når synderne straffes ved Guds ord For det er summen af evangeliets forkyndelse at straffe synderne og skænke syndernes forladelse og retfærdighed for Kristi skyld samt Helligånden og det evige liv og at vi som genfødte skal gøre godt Således sammenfatter Kristus evangeliets sum når han hos Lukas i det sidste kapitel siger I mit navn skal I prædike omvendelse og syndernes forladelse for alle folk Og om samvittighedens skræk taler Skriften f eks i Salme 38 mine misgerninger gå over mit hoved de er blevne mig for svære som en tung byrde osv Jeg er blevet svag og helt stødt bort jeg jamrer på grund af mit hjertes forvirring Og Salme 6 Herre vær mig nådig for jeg er skrøbelig helbred mig Herre for mine ben er forfærdede og min sjæl er såre forfærdet Herre hvor længe Og Esajas 38 Jeg sagde når mine dage afkortes må jeg fare til gravens porte Jeg ventede indtil om morgenen som en løve sådan sønderbryder han alle mine ben Under denne forskrækkelse føler samvittigheden Guds vrede over synden som de sikre mennesker der vandrer efter kødet ikke kender til Man ser syndens skændsel og er alvorlig bedrøvet over at have syndet Man flygter også fra Guds skrækkelige vrede for den menneskelige natur kan ikke udholde den hvis den ikke bliver holdt oppe ved Guds ord Således siger Paulus i Galaterbrevet Jeg er ved loven død fra loven For loven anklager kun og forfærder samvittighederne I denne skræk tale vores modstandere slet intet om troen De fremstiller kun det ord der straffer synden Når det forkyndes alene er det lovens lære ikke evangeliets Ved denne smerte og forskrækkelse siger de fortjener mennesker nåde hvis de også elsker Gud Men hvordan kan mennesker elske Gud under virkelig forskrækkelse når de føler Guds skrækkelige vrede som ingen menneskelig tunge kan beskrive Hvad andet end fortvivlelse vil de lære når de under denne forskrækkelse kun henviser til loven Som det andet stykke af boden tilføjer vi altså troen på Kristus Under denne forskrækkelse må samvittigheden foreholdes evangeliet om Kristus i hvilket syndernes forladelse loves gratis på grund af Kristus Vi skal altså tro at synderne bliver os forladte gratis på grund af Kristus Denne tro oprejser opretholder og levendegør de angrende ifølge ordene fra Romerbrevet 5 retfærdiggjorte af tro har vi fred Denne tro modtager syndernes forladelse Denne tro retfærdiggør for Gud som det samme skriftsted bevidner retfærdiggjorte af tro Denne tro viser forskellen mellem Judas og Peter mellem Sauls og Davids anger Derfor gavner Judas eller Sauls anger ikke fordi denne tro ikke kommer til som griber syndernes forladelse skænket for Kristi skyld Derfor gavner Davids og Peters anger fordi troen kommer til som griber syndernes forladelse skænket for Kristi skyld Og kærligheden eksisterer ikke før der er sket forligelse ved troen For loven opfyldes ikke uden Kristus ifølge ordene ved Kristus har vi adgang til Gud Og denne tro vokser efterhånden og kæmper hele livet mod synden for at besejre synd og død Desuden følger kærligheden på troen som vi ovenfor har sagt Helangeren kan således klart defineres som en sådan frygt der er forenet med troen det vil sige hvor troen trøster og opretholder det bange hjerte Halvanger er hvor troen ikke opretholder det bange hjerte Tilsigelsen af syndernes forladelse i absolutionen Fremdeles forvalter og meddeler nådens nøgler evangeliet ved absolutionen der er evangeliets sande røst Således indbefatter vi også absolutionen når vi taler om troen fordi troen kommer af hørelsen som Paulus siger For ved at høre evangeliet ved at høre absolutionen bliver samvittigheden oprejst og fatter trøst Og da Gud virkelig levendegør ved ordet forlader også nøglerne synderne over for Gud ifølge disse ord Den der hører jer hører mig Derfor bør den røst der tilsiger absolution ikke tros anderledes end som en røst der lyder fra Himmelen Og absolutionen er det man med rette kan kalde bodens sakramente som også de mere fornuftige romerske teologer gør Imidlertid bliver denne tro næret på mange måder i anfægtelsen både ved evangeliets lære og ved brugen af sakramenterne For sakramenterne er den nye pagts tegn det vil sige syndsforladelsens tegn De skænker altså syndernes forladelse som nadverordene klart viser Det er mit legeme som gives for jer Det er den nye pagts bæger osv Således bliver troen undfanget og styrket ved absolutionen ved at høre evangeliet ved sakramenternes brug så den ikke skal bukke under når den kæmper mod syndens og dødens rædsler Denne lære om boden er klar og tydelig og forøger nøglernes og sakramenternes ære og forherlige Kristi velgerning og lærer os at bruge Kristus som mellemmand og forsoner Men da Konfutationen fordømmer os fordi vi har opdelt boden i disse to stykker må vi vise at Skriften netop deler boden eller synderens omvendelse i disse to stykker For Kristus siger i Matthæus 11 Kom hid til mig alle I der slider og er besværede og jeg vil give jer hvile Her er to dele Slid og besvær betegner angeren syndens og dødens skræk og angst At komme til Kristus er at tro at synderne forlades for Kristi skyld Og når vi tror levendegøres vores hjerter af Helligånden ved Kristi ord Her er altså to hovedstykker anger og tro Og i det første kapitel hos Markus siger Kristus Omvend jer og tro evangeliet Her straffer han i den første del synderne I den sidste trøster han os og henviser til syndernes forladelse For at tro evangeliet er ikke en sådan almindelige tro som også djævlene har men i egentlig forstand er det at tro syndernes forladelse skænket for Kristi skyld For det er det der åbenbares i evangeliet Her er de to stykker også forbundet nemlig angeren der straffer synderne og troen når der siges tro evangeliet Hvis nogen her vil sige at Kristus også indbefatter omvendelsens frugter eller hele det nye liv har vi intet at indvende For vi er tilfreds hvis blot de vigtigste stykker nævnes nemlig anger og tro Paulus nævner næsten overalt hvor han beskriver omvendelsen eller fornyelsen disse to stykker dødelsen og levendegørelsen Således i Kol 2 I ham er I omskåret med en omskærelse der ikke er gjort med hænder nemlig ved afførelsen af det syndige kød Og senere v 12 I ham er I også oprejste ved troen på Guds kraft Også her er to stykker Det ene er afførelse af det syndige legeme det andet er oprejsning ved troen Og disse ord dødelse levendegørelse afførelse af det syndige legeme oprejsning bør ikke forstås på urealistisk vis om en blot tænkt forandring men dødelsen betegner virkelige rædsler der er kendetegnende for døende og som naturen ikke ville kunne udholde hvis den ikke blev oprejst ved troen Således kalder han her afførelsen af det syndige legeme det som vi sædvanligvis kalde anger fordi den naturlige begærlighed bliver udfejet under denne smerte Og levendegørelsen bør ikke forstås som en urealistisk indbildning men som en trøst der i sandhed opholder det i angeren flygtende liv Altså er her to stykker anger og tro For da samvittigheden ikke kan blive beroliget uden ved troen derfor levendegør alene troen ifølge dette ord den retfærdige af troen skal leve Habakuk 2 4 Rom 1 17 Videre siger Paulus i Kolossenserbrevet at Kristus udslettede det håndskrift der ved loven var imod os Her er også to stykker håndskriften og håndskriftens udslettelse Håndskriften er nemlig samvittigheden der straffer og fordømmer os Fremdeles er loven det ord der straffer og fordømmer synderne Den røst altså der siger mod Herren har jeg syndet ligesom David sagde er håndskriften Og denne røst har de ugudelige og sorgløse mennesker ikke for alvor hørt For de ser og læser ikke den lovens dom der er skrevet i hjertet Under virkelige smerter og rædsler bliver denne dom set Håndskriften er altså selve angeren der fordømmer os At udslette håndskriften er at ophæve den dom ved hvilken vi udtaler at vi vil blive fordømte og i stedet indgraver den dom ved hvilken vi føle os befriede fra denne fordømmelse Men troen er denne nye dom der udsletter den første dom og gengiver hjertet fred og liv Guds fremmede og Guds egentlige gerning Men hvorfor skulle det være nødvendigt at nævne så mange vidnesbyrd når de møder os overalt i Skriften Sal 118 18 Hårdt har Herren tugtet mig men han overgav mig ikke til døden Sal 119 28 Min sjæl svinder bort af sorg Rejs mig op efter dine ord Her er angeren indholdet af den første dele i den anden bliver det klart skildret hvordan vi i vores anger får nyt liv ved Guds ord som tilbyder os nåden Den holder oppe og levendegør hjertet l Sam 2 6 Herren tager liv og giver liv han sender mennesker ned i dødsriget og fører dem op derfra Her betegner det ene angeren det andet troen Og Es 28 21 Herren skal blive vred så han kan gøre sin egentlige gerning fremmed er hans værk så han kan gøre sin egen gerning Han kalder det Guds fremmede gerning når han forfærder fordi Guds egentlige gerning er at levendegøre og trøste Men han forfærder siger han for at skabe rum for trøsten og levendegørelsen fordi de hjerter der er sikre og ikke føler Guds vrede afviser trøsten På denne måde plejer Skriften at knytte disse to ting sammen skrækken og trøsten for at lære at det er de to hoveddele af boden angeren og den tro der trøster og retfærdiggør Vi kan ikke se hvordan bodens natur skulle kunne fremstilles klarere og enklere Dette er nemlig de to vigtigste gerninger af Gud i mennesket at forskrække og at retfærdiggøre og levendegøre de forskrækkede Hele Skriften fordeler sig på disse to gerninger Den ene del er loven der viser anklager og fordømmer synden Den anden del er evangeliet dvs det løfte om nåden som bliver givet i Kristus og dette løfte bliver stadig gentaget gennem hele Skriften Først blev det givet til Adam derefter til fædrene så blev det forklaret af profeterne til sidst blev det forkyndt og budt frem af Kristus blandt jøderne og af apostlene spredt ud over hele verden For ved troen på dette løfte er alle de hellige blevet retfærdiggjort og ikke for sin ufuldkomne eller fuldkomne angers skyld Og der er også eksempler som viser disse to dele af boden Adam blev tugtet og skræmt efter at han havde syndet det var angeren Derefter lovede Gud nåden og sagde at der ville komme en sæd der skulle tilintetgøre Djævelens rige døden og synden Der tilbyder han syndernes forladelse Det er hoveddelene For selv om der bagefter bliver tilføjet en straf fortjener denne straf alligevel ikke syndernes forladelse Og om denne form for straf vil vi sige lidt mere nedenfor Sådan bliver David tugtet af Nathan og i sin forfærdelse siger han Jeg har syndet mod Herren Det er angeren Derefter hører han absolutionen Herren har taget din synd bort du skal ikke dø Denne røst rejser David op og ved troen holder den ham oppe retfærdiggør og levendegør ham Der bliver også tilføjer en straf men denne straf fortjener ikke syndernes forladelse Der bliver heller ikke altid tilføjet særskilte straffe men de to ting må altid være til stede i boden angeren og troen Således også i Luk 7 37f Kvinden der havde syndet kom til Kristus med tårer På disse tårer kendes angeren Derefter hører hun absolutionen Dine synder er dig forladt Din tro har frelst dig Gå bort i fred Dette er den anden del af boden troen som rejser hende op og trøster hende Af alle disse skriftsteder er det klart for de gudfrygtige læsere at vi netop har fremstillet de dele af boden der egentlig hører med når der er tale om omvendelse eller genfødelse og syndernes forladelse Frugterne og de gode gerninger og modgang der døder kødet følger efter når vi først ved troen har modtaget syndernes forladelse og er blevet genfødt Og derfor har vi fremstillet disse to dele for at troen kan træde så meget klarere frem den tro som vi kræver i boden Og det er lettere at forstå hvad den tro er som evangeliet forkynder når den bliver sat op over for angeren og dødelsen Vores modstandere fordømmer udtrykkelig vores påstand om at mennesker opnår syndernes forladelse ved troen Vi skal derfor tilføje nogle få beviser der gør at man kan se at syndernes forladelse ikke kommer af gjort gerning på grund af angeren men ved den særlige tro hvor enhver personligt tror at hans synder bliver tilgivet For den artikel som vi kæmper med vores modstandere om er den vigtigste og vi anser det for yderst nødvendig for alle kristne at kende den Men da der ovenfor i forbindelse med retfærdiggørelsen synes at være sagt nok om denne sagen skal vi gøre dette kortere her For læren om boden og læren om retfærdiggørelsen er nært beslægtede lærepunkter Den særlige personlige tro Når vores modstandere taler om troen og siger at den går forud for boden forstår de med det ikke den tro der retfærdiggør men den der i almindelighed tror at det findes en Gud at det er bestemt straffe for de ugudelige osv Udover en sådan tro kræver vi at enhver skal tro at netop hans synder bliver tilgivet Om denne særlige tro strides vi og vi sætter den op imod den opfattelse der påbyder at vi ikke skal sætte vores lid til Kristi løfte men til angeren skriftemålet og fyldestgørelserne som gjort gerning Denne tro følger forskrækkelsen på den måde at den overvinder den og giver samvittigheden ro Denne tro tilskriver vi retfærdiggørelsen og genfødelsen fordi den befrier fra rædslerne og giver fred glæde og nyt liv i hjertet Om denne tro påstår vi at den virkelig er nødvendig for syndernes forladelse derfor regner vi den som en del af boden Og Kristi kirke mener det samme selv om vores modstandere skriger om det modsatte For det første spørger vi vores modstandere om modtagelsen af absolutionen er en del af boden eller ikke Hvis de skiller den fra skriftemålet spidsfindige ordkløvere som de er så kan vi ikke se hvad skriftemålet gavner uden absolutionen Men hvis de ikke skiller modtagelsen af absolutionen fra syndsbekendelsen må de nødvendigvis være af den mening at troen er en del af boden fordi absolutionen ikke kan modtages uden ved troen At absolutionen ikke kan modtages uden ved troen kan bevises ud fra Paulus som i Rom 4 lærer at vi ikke kan modtage løftet uden ved troen Og absolutionen er løftet om syndernes forladelse Altså kræver den nødvendigvis tro Og vi kan ikke se hvordan nogen kan siges at modtage absolutionen hvis han ikke tror på den Hvad er det ikke at tro på absolutionen andet end at anklage Gud for at være en løgner Hvis hjertet tvivler holder det Guds løfte for usikkert og unyttig Derfor står der skrevet i l Joh 5 Den der ikke tror Gud gør ham til en løgner fordi han ikke tror Guds eget vidnesbyrd om sin Søn For det andet antager vi at vores modstandere vil indrømme at syndernes forladelse enten er en del af eller målet for boden eller dens hensigt for at bruge deres eget sprog Så må også det vi modtager syndernes forladelse ved med rette regnes som en del af boden Men det er helt sikkert selv om alle Helvedes porter ville skrige imod det at syndernes forladelse ikke kan modtages uden ved troen alene som tror at synderne bliver tilgivet for Kristi skyld Ifølge ordet i Rom 3 25 Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen Og Rom 5 2 Gennem ham har vi adgang til nåden ved troen osv For den skræmte samvittighed kan ikke stille vores egne gerninger eller vores kærlighed op mod Guds vrede men den finder alene fred når den griber Kristus som mellemmand og tror på de løfter der er givet for hans skyld De der drømmer om at hjertet kan finde fred uden troen på Kristus forstår ikke hvad syndsforladelse er eller hvordan den kommer til os Peter citerer fra Esajas Den der tror på ham skal ikke blive til skamme 1 Pet 2 6 Hyklerne må altså blive til skamme Dem der tror at de modtager syndernes forladelse på grund af deres egne gerninger og ikke på grund af Kristus Og Peter siger i ApG 10 43 Om ham vidner alle profeterne og siger at alle der tror på ham skal få tilgivelse for synderne ved hans navn Han kunne ikke have sagt det klarere Ved hans navn og han tilføjer alle der tror på ham Altså er det alene ved Kristi navn vi modtager syndernes forladelse dvs for Kristi skyld ikke på grund af nogen fortjeneste og gerninger som vi har Og dette sker når vi tror at vores synder bliver tilgivet for Kristi skyld Kirkens samstemmende lære Vores modstandere skriger højt om at de er kirken og at de følger kirkens enige opfattelse Men Peter påberåber sig også kirkens enige opfattelse til støtte for vores sag Om ham vidner alle profeterne og siger at alle der tror på ham skal få tilgivelse for synderne ved hans navn osv Alle profeternes enige vidnesbyrd er sandelig den universelle kirkes enige opfattelse Hverken paven eller kirken indrømmer vi nogen magt til at træffe afgørelser der går imod dette samstemmige vidnesbyrd fra profeterne Men pave Leo fordømmer åbenlyst i sin bandbulle denne artikel om syndernes forladelse og vores modstandere fordømmer den også i deres gendrivelsesskrift Af det bliver det klart hvordan vi bør dømme om deres kirke I deres dekreter forkaster de den lære at vi opnår syndernes forladelse ved troen ikke på grund af vores gerninger men for Kristi skyld Men ikke blot det de befaler også at denne lære skal udryddes med vold og sværd og at de oprigtige mennesker der holder fast på denne lære skal tilintetgøres ved al slags grusomhed De har på deres side berømte forfattere som Scotus Gabriel og andre sammen med udsagn fra kirkefædrene som de citerer i løsrevet form i dekreterne Sandt nok hvis vi skulle tælle vidnesbyrdene ville de vinde For der er et helt hav af vrøvlede fortolkere af troslæren der nærmest har sammensværget sig om at forsvare disse påfund om fortjeneste ved anger og gerninger og de andre ting som vi har omtalt ovenfor Men for at ingen skal lade sig påvirke af mængden af vidnesbyrd så lad det være klart at der ikke ligger nogen særlig autoritet i vidnesbyrdene fra de teologer der følger efter og som ikke selv har udarbejdet deres skrifter men blot har skrabet noget sammen fra de ældre og overført meninger fra én bog til en anden I det arbejde har de ikke udvist nogen dømmekraft men ligesom medlemmer uden taleret har de stiltiende godkendt de ældres vildfarelser uden at have forstået dem Lad os derfor ikke tøve med at sætte udsagn af Peter som viser til profeternes samstemmige vidnesbyrd op imod legioner af teologi kopister Til denne Peters prædiken kommer Helligåndens vidnesbyrd også Sådan står der nemlig i teksten Mens Peter talte disse ord faldt Helligånden på alle dem der hørte Ordet ApG 10 44 Derfor skal de gudfrygtige samvittigheder vide at det er Guds bud at de skal tro at de bliver tilgivet gratis for Kristi skyld ikke på grund af vores gerninger Ved dette Guds bud skal de holde sig oppe mod fortvivlelsen og syndens og dødens rædsler Og de skal vide at det er hvad de hellige i kirken har troet fra verdens begyndelse Peter påberåber sig nemlig klart profeternes samstemmige vidnesbyrd og apostlenes skrifter viser at de har ment det samme Og der mangler heller ikke vidnesbyrd fra kirkefædrene For Bernhard siger det samme med ord der ikke er til at misforstå Det er frem for alt nødvendig at tro at du ikke kan få syndernes forladelse uden ved Guds overbærenhed men du skal lægge til at du også tror dette at dine synder bliver tilgivet ved ham Det er det vidnesbyrd som Helligånden giver i dit hjerte når der siges Dine synder er dig forladt Sådan fastslår apostelen at mennesket bliver retfærdiggjort uden vederlag ved troen Disse ord af Bernhard kaster på en usædvanlig måde lys over vores sag Han kræver ikke bare at vi i almindelighed skal tro at synderne bliver tilgivet ved Guds barmhjertighed men han befaler også at vi skal tilføje den særlige tro at vi skal tro at også vi selv får synderne tilgivet Og han lærer os hvordan vi skal blive overbeviste om syndernes forladelse nemlig ved at troen oprejser hjertet og Helligånden giver det ro Hvad mere kræver vores modstandere Vover de endnu at nægte at vi opnår syndernes forladelse ved troen eller at troen er en del af boden Kravet om kærlighed er lovens lære For det tredje siger vores modstandere at synden bliver tilgivet på den måde at den der har en ufuldkommen eller fuldkommen anger frembringer den gerning at elske Gud Ved denne gerning fortjener han at modtage syndernes forladelse Dette er ikke noget andet end at lære loven udslette evangeliet og afskaffe løftet om Kristus For de kræver blot loven og vores gerninger for loven kræver kærlighed Desuden lærer de at vi skal stole på at vi opnår syndernes forladelse på grund af angeren og kærligheden Hvad er dette andet end at sætte vores lid til vores gerninger og ikke til Guds ord og løfte om Kristus Men hvis loven er nok til at opnå syndernes forladelse hvorfor skulle vi da have behov for evangeliet hvorfor skulle vi have brug for Kristus hvis vi opnår syndernes forladelse ved vores gerning Vi kalder derimod samvittighederne tilbage fra loven til evangeliet og fra tilliden til egne gerninger til tilliden til løftet og til Kristus For evangeliet fremstiller Kristus for os og lover os syndernes forladelse gratis for Kristi skyld Dette løfte befaler os at have tillid til at vi for Kristi skyld bliver forligt med Faderen og ikke på grund af vores anger eller kærlighed For ingen anden end Kristus er mellemmand eller forsoner Og vi kan ikke holde loven uden at vi først er forligt med Gud ved Kristus Selv om vi kan gøre det til en vis grad skal vi alligevel tro at vi ikke opnår syndernes forladelse på grund af disse gerninger men på grund af Kristus som mellemmand og forsoner Ja det er en hån mod Kristus og afskaffelse af evangeliet hvis vi mener at vi opnår syndernes forladelse på grund af loven eller på nogen anden måde end ved troen på Kristus Denne opfattelse har vi behandlet ovenfor i forbindelse med retfærdiggørelsen hvor vi har sagt hvorfor vi bekender at mennesker bliver retfærdiggjort ved troen og ikke ved kærligheden Derfor er vores modstanderes lære blot lovens lære når de hævder at mennesker opnår syndernes forladelse ved deres anger og sin kærlighed og at de skal stole på denne anger og kærlighed En lov de ikke har forstået ligesom jøderne så på Moses tildækkede ansigt Hvis vi nu forestiller os at kærligheden er til stede og at gerningerne er der så kan hverken kærligheden eller gerningerne alligevel være en forsoning for synden Og vi kan ikke stille dem op mod Guds vrede og dom ifølge ordet Stævn ikke mig din tjener for retten For ingen der lever er retfærdig for dig Sal 143 2 Kristi ære må heller ikke overføres på vores gerninger Af disse grunde påstår Paulus at vi ikke bliver retfærdiggjort af loven Mod loven sætter han løftet om syndernes forladelse der bliver givet for Kristi skyld og han lærer at vi modtager syndernes forladelse vederlagsfrit for Kristi skyld ved troen Til dette løfte er det Paulus kalder os tilbage fra loven Han byder os at rette blikket mod dette løftet som virkelig ville være nytteløst hvis vi blev retfærdiggjort ved loven før løftet eller hvis vi opnåede syndernes forladelse på grund af vores egen retfærdighed Og det er sikkert at løftet bliver givet os og Kristus bliver fremstillet for os fordi vi ikke kan holde loven Derfor er det nødvendig at vi først bliver forligt med Gud ved løftet før vi kan holde loven Men løftet bliver alene modtaget ved troen Derfor er det nødvendig at de angrende ved troen griber løftet om syndernes forladelse der bliver givet for Kristi skyld og holder fast på at de uden vederlag for Kristi skyld har en nådig Far Det er Paulus mening i Rom 4 hvor han siger Derfor er det af tro for at løftet skal være af nåde og stå fast Og i Gal 3 Skriften har lagt alt under synden for at de der tror på Jesus Kristus ved tro kan få det der var lovet Det vil sige at alle er under synden og ikke kan blive befriet på anden måde end ved at troen griber løftet om syndernes forladelse Derfor bør vi modtage syndernes forladelse ved troen før vi holder loven selv om kærligheden følger troen som vi før har sagt For de genfødte modtager Helligånden og begynder derfor at holde loven Vi kunne citere flere vidnesbyrd hvis de ikke faldt den gudfrygtige læser i øjnene overalt i Skriften Og vi ønsker ikke at være alt for detaljerede så vores sag kan blive lettere forstået Og det er ikke tvivl om at det er Paulus opfattelse vi forsvarer At vi ved troen modtager syndernes forladelse for Kristi skyld og at vi ved troen skal stille Kristus som vores mellemmand ikke vores gerninger op mod Guds vrede Og gudfrygtige sjæle skal ikke lade sig forurolige selv om vores modstandere forvrænger Paulus opfattelse For intet kan siges så enkelt at ordkløvere ikke kan fordreje det Vi ved at det vi har sagt er den virkelige og ligefremme mening af ordene hos Paulus Vi ved at vores mening giver de gudfrygtige samvittigheder en fast trøst Uden denne trøst kan ingen blive stående i Guds dom Kærligheden følger troen Derfor forkaster vi den farisæiske opfattelse hos vores modstandere at vi ikke modtager syndernes forladelse ved troen men at vi må fortjene den ved vores kærlighed og vores gerninger og at vi skal stille vores kærlighed og vores gerninger op mod Guds vrede Dette er lovens lære ikke evangeliets og den opdigter at mennesker bliver retfærdiggjort ved loven før de bliver forligt med Gud gennem Kristus skønt Kristus siger Uden mig kan I intet gøre Ligeledes Jeg er det sande vintre I er grenene Men vores modstandere opdigter at vi ikke er grene på Kristus men på Moses De vil nemlig først blive retfærdiggjort ved loven og tilbyde Gud vores kærlighed og vores gerninger før de bliver forligt med Gud ved Kristus og før de bliver grene på Kristus Paulus påstår derimod at vi ikke kan holde loven uden Kristus Derfor må løftet gribes først så vi kan blive forligt med Gud for Kristi skyld før vi kan holde loven Dette antager vi er klart nok for de gudfrygtige samvittigheder Af det kan de forstå hvorfor vi ovenfor har erklæret at mennesker bliver retfærdiggjort ved troen og ikke ved kærligheden For vi må ikke stille vores kærlighed eller vores gerninger op mod Guds vrede eller stole på vores kærlighed og vores gerninger men Kristus vores mellemmand Og vi må gribe løftet om syndernes forladelse før vi kan holde loven Til sidst hvornår skal samvittigheden finde fred hvis vi modtager syndernes forladelse fordi vi elsker eller holder loven For loven vil altid anklage os fordi vi aldrig kan opfylde Guds lov Som Paulus siger det Loven fremkalder vrede Chrysostomus spørger i forbindelse med boden Hvordan skal vi blive sikre på at vores synder er tilgivet Om det samme spørger også vores modstandere i deres fortolkninger Det kan de ikke svare på og samvittighederne kan ikke blive beroliget hvis de ikke ved at det er Guds bud og hans eget evangelium at de skal holde det for sikkert at synderne bliver tilgivet for Kristi skyld uden vederlag og at de ikke skal tvivle på at de bliver dem tilgivet Hvis nogen tvivler gør han Guds løfte til en løgner som Johannes siger l Joh 5 10 Vi lærer at denne troens vished bliver krævet i evangeliet Vores modstandere lader samvittighederne være i usikkerhed og tvivl Samvittighederne gør ikke noget af tro hvis de altid tvivler på at de har tilgivelsen Hvordan kan de i en sådan tvivl påkalde Gud hvordan kan de være sikre på at han hører dem Sådan bliver hele livet uden Gud og uden en sand gudstjeneste Det er det Paulus siger Alt som ikke er af tro er synd Og fordi de altid bliver holdt i denne tvivl erfarer de aldrig hvad troen er Det gør at de til sidst styrter ned i fortvivlelse Således er vores modstanderes lære en lovens lære evangeliets afskaffelse og en fortvivlelsens lære Om denne lære om boden som ikke har noget uklart ved sig vil vi gerne lade alle oprigtige mennesker dømme så de kan udtale hvem der har fremsat den mest gudfrygtige og gavnlige lære for samvittighederne vi eller vores modstandere Vi har sandelig ikke nogen glæde af disse stridigheder i kirken derfor skulle vi mere end gerne tie stille hvis vi ikke havde store og vigtige grunde for at være uenige Men siden de nu fordømmer den åbenbare sandhed står det os ikke frit at lade sagen falde for det er ikke vores sag men Kristi og hans kirkes sag Vi har sagt hvorfor vi har stillet angeren og troen op som de to dele i boden Og vi har været så meget mere villige til at gøre det fordi så mange udsagn af kirkefædrene om boden nu er i omløb i en lemlæstet form udsagn som vores modstandere har forvrænget for

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Web-Apologien2/Personal%20Web%20Page.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  • prev 00 Forord til CA foto jpg next Thumbnails

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Web-dab/00%29%20Forord%20til%20CA%20foto.html (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • prev 01 Indskrift jpg next Thumbnails

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Web-dab/01%29%20Indskrift.html (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • prev 05 CA s titelblad jpg next Thumbnails

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Web-dab/05%29%20CA%27s%20titelblad.html (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • prev 11 Første del jpg next Thumbnails

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Web-dab/11%29%20F%C3%B8rste%20del.html (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Se den nye danske oversættelse af folkekirkens officielle tekst ved at klikke her prev 76 Underskrifter jpg next Thumbnails

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Web-dab/76%29%20Underskrifter.html (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  • (No additional info available in detailed archive for this subpage)
    Original URL path: /Trellix/id134_cf.htm (2016-02-18)


  • Den lutherske Dogmatik
    ængste og trøste Bibelen eller fornuften som vejleder Sammenfatning Loven Naturretten den naturlige morallov De guddommelige love De evangeliske råd Munkeløfterne Juridiske og religiøse love De menneskelige love De borgerlige love De kirkelige love Pavernes og kirkemødernes autoritet De kirkelige traditioner Skriftemålet Cølibatet Hel eller halv nadver Lov og evangelium Hvad er evangeliet Det første evangelium Loven og evangeliet optræder i hele Bibelen Evangeliet er ikke en ny lov Lovens kraft Hyklerne misbruger loven Lovens egentlige gerning Dødens redskab Syndserkendelsen forøger synden Loven udfører Guds dom Loven baner vejen for nåden Evangeliets kraft Nåden Retfærdiggørelse og tro Hvad er tro Eksempler på tro fra Bibelen Troen retter sig mod både jordiske og evige ting Hebræerbrevet 11 Alle løfterne har samme udspring Hvorfor kun troen kan frelse Løn og fortjeneste Troens frugter Det nye liv Kærligheden og håbet Indvendinger mod troens retfærdighed Den døde tro i Jakobsbrevet Trosvished Helligåndens kendetegn De to pagter og lovens ophævelse Tre slags love De Ti Bud og moralloven Friheden fra lovens anklage giver lyst til Guds bud Morallovens forsatte funktion Også de hellige fædre havde Helligånden Sammenfatning Det gamle og det nye menneske Dødssynd og daglig synd De sakramentale tegn Betegnelsen sakramente Dåben Dåbens trøst

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Web-Loci/PhilipMe.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •