archive-dk.com » DK » L » LUTHERDANSK.DK

Total: 584

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Martin Luthers breve - bind 2 (1526-46)
    Der bruges rammer på denne side men det understøttes ikke af browseren

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Web-breve%20bind%202/index.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  • Der bruges rammer på denne side men det understøttes ikke af browseren

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Store%20Galaterbrev%20-%20kap%202/index.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • for var at få iværksat en ny dansk oversættelse af Luthers katekismus i fuld længde Og som den danske kirkes førstemand fik biskop Peder Palladius ansvaret for det Bugenhagen fremsatte nemlig over for alle de nye biskopper i både Danmark og Norge et ønske om at alle præsterne alene skulle bruge Luthers katekismus med de tilhørende ritualer som håndbog Det drejer sig altså om den fuldstændige udgave af katekismen som Luther udsendte i 1531 og som både Kirkeordinansen og Danske Lov henviser til I Ordinansen siges der for eksempel udtrykkeligt at vielsen skal foregå efter Luthers katekismus og det vil altså sige den udvidede fuldstændige udgave fra 1531 Ligeledes henviser Danske Lov også direkte til Luther fortale i katekismen og til hans undervisning om skriftemål og absolution Danske Lov Anden bog 2 5 11 og 2 5 26 Biskop Peder Palladius Det er da også udgaven fra 1531 Palladius oversætter til dansk og som man kan finde i hans Danske Skrifter bind 1 København 1911 12 Heri får vi desuden nogle vigtige oplysninger om katekismen Palladius skriver netop her at det er efter Bugenhagens udtrykkelige ønske at han nu oversætter og udgiver katekismen i den fuldstændige udgave Og han tilføjer på fint biskoppelig dansk at han derfor aldrig encten tage der nogit fra eller legge der nogit til men lade det bliffue effter hans vilge oc begering Hvilken udgave af katekismen der er den danske kirkes er der derfor ingen tvivl om Det er den fuldstændige udgave fra 1531 som det fremgår af Palladius oversættelse Denne udgave har en særlig plads og betydning her i landet Det gælder dog først og fremmest omfanget af stoffet i katekismen og ikke selve oversættelsen Palladius skriver nemlig at han gerne ser en ny og bedre oversættelse hurtigst muligt da han har foretaget sin

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id79_m.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Min moder undfangede mig med synd men Jeg jeg jeg er undfanget i synd og min moder har båret mig under sit hjerte i synd dvs at jeg i moders liv er vokset op af syndig sæd som den hebraiske tekst betegner det Klostervæsenet Dernæst fordømmer og forkaster jeg også alle munkeordener regler stiftelser klostre som lutter djævelsk bedrag og vildfarelser Ja overhovedet alt hvad mennesker har grundlagt og opfundet uden for og ved siden af Skriften bundet af løfter og pligter Selv om der har levet mange store hellige dér udvalgt af Gud som nok for en tid er blevet forført men dog til sidst er blevet forløst ved troen på Jesus Kristus og er undsluppet fortabelsen Så længe disse ordener stiftelser og sekter har levet efter og holdt fast ved den opfattelse at man på denne måde og ved sådanne gerninger vil og kan blive salig og befriet fra synden og døden er der sket en ubestridelig og grusom bespottelse og fornægtelse af den eneste hjælp og nåde fra vor eneste frelser og formidler Jesus Kristus Der er jo ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi kan frelses ApG 4 12 og det er umuligt at der skulle være andre frelsere andre veje og måder at blive salig på end ved den eneste retfærdighed vor frelser Jesus Kristus som har skænket os denne retfærdighed og stillet den frem for Gud som vor eneste nådestol Rom 3 25 Det ville være en god ting hvis man bevarede klostrene og stiftelserne med den hensigt dér at oplære unge mennesker i Guds ord Skriften og kristen livsførelse så man kunne uddanne gode dygtige mænd til biskopper præster og andre tjenere inden for kirken og dygtige lærde mennesker til tjeneste i den verdslige øvrighed og gode fromme og dygtige kvinder til at føre hus og opdrage børnene på kristen vis Men at søge en vej til salighed dér det er Djævelens lære og tro 1 Tim 4 1 Samfundsordenen Men de hellige ordninger og sande indstiftelser af Gud er disse tre præsteembedet ægtestanden og den verdslige øvrighed Alle der har et præsteembede eller er ordets tjenere står i en hellig rigtig og gudvelbehagelig orden og stand som de der prædiker meddeler sakramenterne forestår den fælles fattigkasse kordegne kirketjenere eller dem der er i disses tjeneste osv De er alle med i et arbejde der i Guds øjne er lutter hellige gerninger Også den der er far eller mor styrer sit hus vel og opfostrer sit barn til tjeneste for Gud udøver en gerning der helt igennem er velbehagelig for Gud og er en del af hans hellige forordning Det samme er tilfældet når børn er lydige mod deres forældre og ansatte mod deres overordnede det er også idel hellighed De der lever i disse ordninger er levende helgener her på jorden På samme måde forholder det sig med fyrster godsejere ministre dommere embedsmænd notarer og alle der er i tjeneste hos disse personer og er dem lydige og underdanige De er alle gudvelbehagelige og fører i hans øjne et helligt liv Disse tre ordninger eller indstiftelser er jo grundet på Guds ord og befaling og det der er det må være helligt for hans ord er helligt og gør alt det helligt der er ved og i det Næstekærligheden Oven over disse samfundsordener befinder sig den almindelige orden der hedder kristen kærlighed hvori man ikke kun tjener de tre samfundsordener men også i al almindelighed enhver der er i nød med alle mulige velgerninger giver den sultne mad de tørstige noget at drikke tilgiver sine fjender beder for alle mennesker lider alt muligt ondt her på jorden osv Se det hedder alt sammen lutter gode gerninger men alligevel er ingen af dem en vej til salighed Der er kun én vej der er hævet over alle andre veje troen på Jesus Kristus At være hellig og blive salig er nemlig to vidt forskellige ting Salig bliver man alene gennem Kristus men hellig bliver man både ved en sådan tro og gennem sådanne guddommelige indstiftelser og ordninger Selv ugudelige mennesker kan være præget af meget der er helligt uden at de af den grund bliver salige for Gud ønsker sådanne gerninger af os alene til hans pris og ære Alle der er salige i troen på Kristus gør den slags gerninger og søger at bevare disse ordninger Det der er sagt om ægtestanden gælder ligeledes enker og ugifte kvinder for de hører jo også til i hjemmet og husholdningen Når nu disse ordninger og guddommelige indstiftelser ikke gør salige hvad skulle så Djævelens klostre og stiftelser kunne udrette der overhovedet ikke hviler på Guds ord og som oven i købet raser imod den eneste vej for troen og modsætter sig den Helligåndens person og embede For det tredje tror jeg på Helligånden der sammen med Faderen og Sønnen er én sand Gud og som til evig tid udgår fra Faderen og Sønnen dog som en selvstændig person i ét guddommeligt væsen og én guddommelig natur Gennem Helligånden som en levende evig guddommelig gave bliver alle troende smykket med troen og andre åndelige gaver opvakt fra de døde befriet fra synden og gjort glade og tillidsfulde frie og trygge i samvittigheden For det er vor trøst når vi føler Åndens vidnesbyrd i vort hjerte at Gud vil være vor fader tilgive os vor synd og skænke os evigt liv Det er de tre personer og den ene Gud som har givet os sig selv helt og fuldt med alt hvad han er og har Faderen skænker os sig selv sammen med himlen og jorden og alle skabninger så de kan tjene os og være os til nytte Men denne gave blev formørket og gjort nytteløs ved Adams fald så derfor gav også Sønnen os sig selv og skænkede os alle sine gerninger lidelser visdom og retfærdighed og forsonede os med Faderen så vi blev levende igen og retfærdiggjorte til også at kende Faderen og hans gaver Men da denne nåde ikke

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id110_m.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Martin Luther - Dåb og Tro
    frelsens personlige tilegnelse står i centrum Det aktualiseres i spørgsmålet om dåb og tro Desuden bringes der et par artikler af oversætteren hvor Luthers syn på dåb og tro sammenfattes og bringes ind i den aktuelle folkekirkelige situation Indhold Oversættelser Sakramenterne gavner intet uden tro Dåb eller tro Om dåben og barnets tro Genfødelse ved tro i boden Dåbens rette brug Omskærelsen som dåbens forbillede Egne artikler om dåb og

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id1_m.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive


  • Der bruges rammer på denne side men det understøttes ikke af browseren

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Guru-forudbestemmelsen%202/index.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Martin Luther og gudstjenesten
    gudstjenestens ordning i menigheden 1523 En vejledning til højmesse Formula missae 1523 Tysk gudstjeneste 1526 Almindelig gudstjeneste Den lille Dåbsbog 1526 Den lille Vielsesbog 1529 Menighedens læreansvar 1526 Kirkeordinansen 1537

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id128_l.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive

  • Martin Luther og gudstjenesten
    men indholdsmæssig bliver den til Gudstjeneste på modersmålet eller for os Dansk gudstjeneste eller måske blot Almindelig gudstjeneste Foruden disse vejledninger der også indeholder et ritual for nadveren udgav Luther et ritual for dåb Den lille Dåbsbog 1526 Da Den Lille Katekismus udkom i 1529 blev denne lille dåbsbog vedføjet sammen med et ritual for vielsen Hvem der i sidste instans har ansvaret for forkyndelsen i kirken og hvem der har retten til at vælge og ansætte præst behandler Luther i et lille skrift fra samme år Menighedens læreansvar Den Danske Kirkeordinans Luthers forslag til at holde evangelisk gudstjeneste på modersmålet er også grundlaget for den gudstjeneste der blev udformet ved reformationens gennemførelse i Danmark i 1536 Reformationens gennemførelse foregik under kong Christian den Tredje der blev konge i 1534 Inden da var han hertug i Sønderjylland hvor han allerede i 1528 indførte reformationens nye tanker Det gav sig udtryk i Haderslev artiklerne 1528 Som ny konge gennemførte Christian den Tredje reformationen i hele Danmark med hjælp fra teologerne i Wittenberg Luther sendte sin bedste mand på området herop nemlig Johann Bugenhagen der var ekspert i kirkeordninger Under hans ophold i landet blev den nye grundlov for den evangelisk lutherske

    Original URL path: http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id128_m.htm (2016-02-18)
    Open archived version from archive



  •