archive-dk.com » DK » M » MARMUS.DK

Total: 783

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Til Brest med M/S Samka
    i det daglige Kabysfolkene Ove Ebbesen og Jette sørgede for at der var god og nærende mad til tiden i det mindste i de første dage Søsygen fik dog tag i dem en overgang så vi måtte selv finde dåseåbneren frem og flå låget af et par dåser skipperlabskovs for at få stillet sulten Vi passerede Dover en ganske tidlig morgen før der blev for meget trafik af hurtige tværgående færger Vi fik dog temmelig nærgående besøg men det var af en helikopter som efterlyste en indrapportering fra os Vi gav ham venligt de ønskede oplysninger selv om vi er under 300 brutto tons som er grænsen for skibe som skal rapportere til kystvagten Det er rart at vide at nogen passer på os og holder øje med at vi holder os hvor vi skal være Vi havde for øvrigt til turen lånt en cd rom med elektronisk søkort over alverdens farvande Det er en herlig tingest at have om bord men pas på stærkt vanedannende Selv skipperen Erik som har sejlet med Samka i mange år og kender denordeuropæiske farvande som sin egen bukselomme mente nok at det kunne være rart at have elektronisk søkort Vi fik især gavn af elektronikken da vi på grund af ringe vejr var nødt til at søge læ i St Peter Port på Guernsey uden detaljerede papirkort over området Steffen som er elev på Navigationsskolen havde fået hyre som ubefaren skibsassistent men han var ikke nem at få jaget ud på dækket Til gengæld var han god til ruteplanlægning så det passede styrmanden ganske godt Brest er en stor havn men i lighed med mange andre havne rundt omkring ligger den ældre del af havnen mere eller mindre øde hen Derfor var der rimelig god plads til de mange skibe Til losningen af godset fik vi hjælp af en 150 tons mobilkran og 10 havnearbejdere så det var den rene svir at få tømt skibet Det er efterhånden ualmindeligt at losse traditionelt stykgods så arbejdet blev nøje filmet af fransk fjernsyn Der gik i begyndelsen lidt kage i tildelingen af vores faste liggeplads Det var meningen vi skulle ligge inderst i et bassin som var tørt ved lavvande Der er en tidevandsforskel på 6 7 meter Men ved at have lidt tålmodighed og benytte sig afat kende nogle af skipperne på de hollandske skonnerter som jævnligt anløber Marstal fik Erik skaffet havnens bedste pladsved en ponton så vi kunne glemme alt om tidevand Der blev holdt åbent skib tre af eftermiddagene og det var enkæmpesucces Der var vel nok i gennemsnit 1500 1700 besøgende om bord hver dag Inga Albertsen stod nede i lastrummet og rørte pandekagedej sammen mens der var strygende salg af de færdige produkter oppe på lugen Chr Albertsen havde lånt et par store pander med tilhørende gasblus hos Gert Petersen og Drabæks Mølle havde sponseret melet til pandekagerne Som nævnt gik salget af de tykke pandekager strygende Den sidste dag søndag var pandekageholdet dog helt udasede og ønskede at

    Original URL path: http://www.marmus.dk/da/rejsebeskrivelser/156-til-brest-med-m-s-samka (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Sejlads med Bonavista
    besætningen da vi selv skulle lempe kullene briketter skulle vi dog ikke lempe Kullene lastede vi enten med kraner med grab eller med transportbånd Ingen af disse lastemetoder kunne levere kullene ud under skibsdækket eller i lastrummets ender så det arbejde måtte vi lave med korte spidsbladede lempespader Var det de små smedekul vi lastede gik det ret nemt men var det store dampkul var det hårdt arbejde dem måtte vi ofte tage med hænderne og smide ud under dækket og det kunne godt give sved på panden og vi lignede skorstensfejere de store badefaciliteter havde vi jo ikke om bord så måtte vi tage en ordentlig rundvask oppe på dækket Når vi lossede i danske havne var det enten grablosning eller vi lossede med vores eget lossegrej Når vi brugte eget grej riggede vi en lossebom op svingede storbom med sejl og gaffel ud til søsiden og brugte så klofaldet som hanger til lossebommen Derpå monterede vi lossehjul og lossewire med påmonteret lossekrog Til losning af kul og briketter brugtes såkaldte tippetønder som lastmodtageren leverede Med skibets lossespil som var trukket af en petroleumsmotor blev tippetønderne som havnearbejderne havde fyldt op med kul eller briketter hevet op i højde med lastbilens eller hestevognens lad hvor de så blev tippet af Bonavista lastede 125 til 130 tons last og lossede vi med egne grejer brugte vi gerne et par dage på losning Denne sejlads foregik uden nogen særlige oplevelser Men engang havde vi dog en rejse i dårligt vejr hvor vi fik problemer med storsejlet Vi var på rejse fra polsk havn til dansk havn Vi havde forsejl og storsejl sat vinden var SØ af kulingsstyrke med snebyger af og til Pludselig kom en kraftig byge og vinden slog helt om så storsejlet bommede over et par gange med det resultat at gaflen blev slået ud fra masten og sprængte låsewiren på gaflens forkant Nu sad gaflen så på siden af masten Vi gik nu rundt og op imod søen og vinden som nu igen var gået om iSØ Vi prøvede at fire på storsejlet men vi kunne ikke få det ned det sad i bekneb så bedstemanden og jeg måtte til vejrs og ved hjælp af skræddertaljer og brækjern fik vi dog gaflen på plads og sejlet firet af Så fornyede vi låsewiren og satte nye træruller på den og satte sejlene igen faldt af for vinden og fortsatte sejladsen Det var godt Bonavista var så rolig i søen ellers havde det ikke været så sjovt at sidde oppe i masten i de små to timer detvarede Det var en kold omgang og fingrene var stive af kulde så det var godt at komme hen i kabyssen og få en kop brandvarm kaffe Havnene i Polen var ikke særlig spændende selv nu seks år efter krigsafslutningen var der ikke genopbygget ret meget og folk manglede næsten alt især klæder og mad Landgang var kun tilladt i dagtimerne og man måtte ikke gå alene i land vi skulle helst være

    Original URL path: http://www.marmus.dk/da/rejsebeskrivelser/155-sejlads-med-bonavista (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Rejse til New Foundland
    en mindre gletsjer Vi havde fast arbejde med at tømme beholderen hver eftermiddag og bidrog dermed om end i beskedent omfang til is forekomster i Nordatlanten det år Men i det hele en begivenhedsløs rejse hvor den ene vagt tog den anden og vi støt og roligt gik vore 18 19 knob Vi ankom til St Johns og fik afleveret i god orden Her blev vi indkvarteret på hotel i afventen på ro ro skibet Stena Sailor som skulle gå ud af charter 8 10 dage efter Konfronteret med at skulle tilbringe tiden med at glo ind i væggen på et hotelværelse aftalte en kollega og jeg med rederiet at vi kunne få udbetalt kostpenge og hoteldispositionsbeløb under opholdet mod ikke at ligge rederiet til last Vi havde tænkt at leje en bil og krydse lidt rundt på New Foundland Og som tænkt så gjort Vi havde egentlig tænkt os at køre nordpå hvor der findes en gammel nordbo boplads der kunne have været interessant at besøge men konfronteret med afstandene på New Foundland og den tid vi havde til rådighed besluttede vi at holde os på den sydlige ende af øen Canadierne havde i øvrigt deres egen forhold til afstande En canadisk styrmand som vi havde med på turen over fortalte at de havde 14 dages tjeneste ombord og 14 dage fri I den forbindelse havde han 16 timers bilkørsel hver vej og det regnede han ikke for noget særligt New Foundlænderne var utroligt flinke i trafikken Episoder der under hjemlige himmelstrøg ville have affødt en sand hornkoncert plus diverse tegn der ikke ville efterlade os i tvivl om afsenderens mening om vores absolutte mangel på intelligenskvotient affødte her almindelig overbærenhed og imødekommende hjælpsomhed Vejskiltning var ikke en disciplin man dyrkede i nogen videre udstrækning New Foundlændernes forhold til mad var tilsyneladende puritansk i den forstand at det ikke måtte smage godt alt skulle koges steges til smagsmæssig ukendelighed Selv bedre restauranter var leveringsdygtige i bøffer der var stegt ud over en hver anstændig grænse Hummer derimod var godt og billigt men nu er det vel også svært at ødelægge en frisk hummer der skal koges i en gryde vand Af lokal spirituosa fandtes der en whisky som man absolut skulle være vokset op med for at goutere Men ellers var New Foundlænderne flinke folk De bliver i canadisk sammenhæng regnet for lidt specielle men de var venlige på deres egen lidt indesluttede måde som nu øboerne mange gange er New Foundland blev først canadisk i 1950 efter at have været engelsk koloni Deres stil var stadig meget engelsk præget og enkelte steder så man stadig det engelske flag hejst Vi krydsede rundt i vores eget tempo og overnattede hist og her hvor tilfældighederne tilsagde det Højlandet var lidt barsk og sparsomt bevokset så kunne man pludselig komme ned omkring små samfund som lå ved indskæringer i kysten de såkaldte coves hvor vegetationen var frodigere Befolkningen her levede tilsyneladende deres eget stille liv som om der intet var hændt

    Original URL path: http://www.marmus.dk/da/rejsebeskrivelser/154-rejse-til-new-foundland (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Memorandum fra sejltiden
    par småting inden vi fortsatte over Stillehavet til USA Der var jo gået 1½ år så vi var nu i 1956 Dengang gik vi tre skiftevagter ikke noget med vagtfrit maskinrum som man har i dag og fjerdemester gik maskinchefens vagt dengang kaldet førstemester Derfor var jeg på vagt da vi sejlede ind i Yokohama bugten hovedmotoren gik for halv kraft men pludselig begyndte maskintelegrafen at køre fra den ene side til den anden så jeg kunne se at man var i tvivl om hvilken vej man skulle Jeg slog stop på motoren men den stopper jo ikke sådan lige med det samme Vi gik jo halv kraft og det vil sige ca 10 12 knob og med den fart vil skruerne trække motoren med rundt Telegrafen gik på stop men umiddelbart efter på fuld bak Der blev slået bak men motoren reagerede ikke sådan lige med det samme uden der måtte prøves endnu engang Men så kom den også med et brag fra hver cylinder så jeg troede at alle topstykker endte ud gennem skylightet Umiddelbart efter lagde skibet sig over på styrbords side så jeg stod næsten op på siden af hovedmotoren med et håndtag i hver hånd Jeg var klar over at vi var løbet på grund men i det samme kom maskinchefen ned af lejderen og fortalte at vi var løbet ind i siden på et andet skib Lige efter kom chefens kone også ned helt forvirret og vidste ikke hvad hun skulle stille op Bagefter kunne hun jo nok se det skæve i at fare ned på det værste sted i en sådan situation Det kunne man jo more sig lidt over bagefter Det viste sig at det var en amerikansk troppetransporter som var på vej hjem til USA men man formodede at de lige pludselig havde opdaget os og i befippelsen styrede de bagbord om i stedet for at styre til styrbord med det resultat at de lagde bredsiden til os og vi drønede lige ind i siden på dem Sammenstødet var så hårdt at vores bakke ragede ud på den modsatte side af amerikaneren Bakken blev skåret af lige under dækket oppe fra var der ikke meget at se for vort ankerspil stod som det plejede Men under dækket var hele stævnen trykket ind til det forreste lastrum Under normal drift kørte vi med tyk fuelolie men til havnedrift skiftede vi over til ren dieselolie hvilket vi opbevarede i forpeaken Den vagthavende styrmand fortalte senere at der stod en stråle af dieselolie 20 meter op i vejret gennem pejlerørene Begge vores ankre lå på dækket af den anden så idet vi bakkede tilbage hængte de jo fast i det der var tilbage af rælingen med det resultat at vi kunne stå og se ned i deres maskinrum Her må jeg indskyde at det danske sømandsskab viste sin kunnen for efter ca 5 6 minutter lå vi på siden af amerikaneren med vor redningsbåd man kaldte flere gange op til amerikaneren men der gik

    Original URL path: http://www.marmus.dk/da/rejsebeskrivelser/153-memorandum-fra-sejltiden (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Petrine Jørgensens Amerikatur 1946
    Søg Rejsebeskrivelser Forsiden Rejsebeskrivelser Petrine Jørgensens Amerikatur 1946 Petrine Jørgensens Amerikatur 1946 Petrine Jørgensen også kaldet Den lille Petrine rejste i 1946 til USA Læs hendes rejsebeskrivelse her Tweet Lidt om Marstals historie Historie og undersøgelser Rejsebeskrivelser Erindringer Rederiet Mercandia Søfartsmuseets årbøger Marstal Søfartsmuseum Prinsensgade 1 5960 Marstal T 45 62 53 23 31 Log in Brugernavn Adgangskode Husk mig Glemt din adgangskode Glemt dit brugernavn create an account Forsiden

    Original URL path: http://www.marmus.dk/da/rejsebeskrivelser/152-petrine-jorgensens-amerikatur-1946 (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Gudsgave
    Erindringer Forsiden Erindringer Gudsgave Gudsgave En marstallers oplevelser på land og til søs i drenge og ungdomsårene Skrevet af Frits A Kristensen Marstal udgivet i 1987 Bogen kan hentes her Tweet Lidt om Marstals historie Historie og undersøgelser Rejsebeskrivelser Erindringer Rederiet Mercandia Søfartsmuseets årbøger Marstal Søfartsmuseum Prinsensgade 1 5960 Marstal T 45 62 53 23 31 Log in Brugernavn Adgangskode Husk mig Glemt din adgangskode Glemt dit brugernavn create an

    Original URL path: http://www.marmus.dk/da/erindringer/163-gudsgave (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Albert E. Boyes erindringer
    Tilmeld nyhedsbrev Søg Erindringer Forsiden Erindringer Albert E Boyes erindringer Albert E Boyes erindringer Fra skibsdreng til mægler Albert E Boyes erindringer 1842 1924 Læs erindringerne her Tweet Lidt om Marstals historie Historie og undersøgelser Rejsebeskrivelser Erindringer Rederiet Mercandia Søfartsmuseets årbøger Marstal Søfartsmuseum Prinsensgade 1 5960 Marstal T 45 62 53 23 31 Log in Brugernavn Adgangskode Husk mig Glemt din adgangskode Glemt dit brugernavn create an account Forsiden For

    Original URL path: http://www.marmus.dk/da/erindringer/162-albert-e-boyes-erindringer (2015-09-25)
    Open archived version from archive

  • Sejlads med Nordstjernen
    ubehageligt at vi ikke kunne hjælpe Vi fik lasten af træ om bord hvor det blev stuvet af professorer fra tyske universiteter idet havnearbejderne nu underviste de samme steder sådan blev det fortalt Vi tvivlede ikke for specielt dækslasten var stuvet elendigt hvilket vi senere fik at mærke i en hård kuling i Ska gerak Vi afgik fra Wismar omkring den 5 6 november 1948 bound for Klaksvik på Færøerne hvor modtageren var en kendt storkøbmand der sågar anvendte egne hjemmegjorte pengesedler som betalingsmiddel de kunne kun bruges i hans forretning En for ham god ide men sikkert ikke helt lovlig Vi sejlede over Østersøen og op gennem Kattegat Det trak op til storm så vi måtte søge nødhavn så længe stormen varede derfor gik vi ind til Frederikshavn hvor andre skibe også havde lagt sig ind af samme grund Stormen løjede lidt af og en anden dansk tremastskonnert af Nordstjernens stør relse med træ fra Finland stod efter et døgn ud fra havnen Denne skonnert skulle til England så vidt jeg husker men stormen tog til igen og ud for Norges kyst forulykkede den Den blev fundet drivende med bunden i vejret og hele den syv mand store be sætning var druknet Det berørte os dybt da vi erfarede det Vi kunne være glade for at vi havde en fornuftig skipper der kunne vurdere situationen Det kunne vivære taknemmelige for Efter et par dage afsejlede vi fra Frederikshavn med kurs nordpå Vinden havde lagt sig lidt men søen var stadig ret hård Vores dækslast der var stuvet af professorer føltes nu ret ustabil hvilket bevirkede at skipper tog beslutningen at sejle ind i en norsk fjord og der få lagt surrin gerne om så vi ikke mistede dækslasten på turen over Nordsøen eller i At lanten hvilket må siges igen at være forudseende og klogt han løb ingen unødven dig risiko Vinden var stadig ret hård vi lettede imidlertid anker Da vi under sejl og for motor var kommet et godt stykke ud i Nordsøen blev vor skonnert sejl gaffelsejlet på fokkemasten blæst i stykker Jungmand Hyttel og jeg blev sendt ud for at bjerge det Da vi gik op i vinden baskede det kraf tigt hen over dækket Jeg erindrer at jeg sagde til jungmanden Gud nåde og trøste dig hvis du går ind og forsøger at tage det agten fra Det var lige det han ville han var på vej ind på sejlet agten fra jeg fik fat i hans krave og stak ham en på siden af hovedet Jeg gjorde det for at redde hans liv havde han nået ind på sejlet havde han fået et slag af dette så han var røget udenbords hvor vi ingen mulighed havde haft for at redde ham i den høje sø Vi fastgjorde så en tovende oppe i mærset og gik så rundt om masten til vi havde trukket sejlet ind til masten og gjort den for svarlig fast Som sagt var søen stadig høj og vi var glade for at vi havde fået surret dækslasten forsvarligt Nu var det blevet godt hen af eftermiddagen den 12 november vi tog noget vand ind i maskinrummet og dermed også lasten så vi måtte til atanvende den håndbetjente lænsepum pe der befandt sig på forkanten af maskintoppen Den dårlige stuvning af træet i lasten gjorde at skibet tog vand ind Vi pumpede løs på skift for bringe vandet tilbage hvor det kom fra Huden blev noget tyndslidt i hænderne mens vi pumpede på livet løs og så hen til den kommende frivag t hvor den anden vagt overtog arbej det Kl 20 skulle vi på vagt igen så det var ikke blevet til megen søvn men den håbede vi på at få fra kl 24 til kl 4 Med den kraftige vind gik det stærkt over mod farvandet mellem Fair Isle og Mainland Shet land Det var skønt at få lukket øjnene nogle timer det trængte vi til Da vi blev purret før kl 4 var vi hurtigt ude af køjerne og i klunset så vi kunne overtage vagten Det var på styrmandens vagt jeg skulle til rors og jungmand Hyttel var udkig for Frivagten var hurtig i køjerne de var godt trætte og faldt hårdt i søvn hvilket vi opdagede senere Da jeg havde stået til rors en kort tid måske en halv time stødte vi hårdt ind i noget Jeg røg mindst en halv meter i vejret og faldt ned igen på rorcylin deren med skridtet landende på den hvilket ikke gjorde situa tionen nemmere for mig Det smertede godt men det blev hurtigt glemt meddet i tankerne hvad skete nu Da det var blevet sort nat og godt diset troede vi det var et andet skib vi var tørnet ind i Jeg blev af styrman den bedt om at springe forud for at se hvad det var og se efter Hyttel der var udkig for og samtidig purre frivagten Jeg kunne høre en kraftig brusen som vandet slog mod noget fast Da jeg kiggede op så jeg en mørk skygge og samtidig da jeg kiggede ud over rælingen så jeg vandet slå op mod en klippevæg Blev så klar over at vi var gået på grund men ikke at vi var sejlet direkte ind på en klippeø Det kom først senere Styrmanden var kommet til og han havde i mellemtiden purret skipperen Jeg fór ned for at purre frivagten der på grund af deres træthed knapt var vågen selv efter braget Jeg fik dem rusket op De gned sig forvirret i øjnene og troede de skulle på vagt igen Jeg fik dem forklaret at vi var gået på grund og at de i en pokkers fart skulle se at komme i klunset De troede jeg lavede sjov med dem men da jeg bad dem kigge ned på dørken hvor vandet nu skvulpede frem og tilbage gik situationen op for dem Jeg kom hurtigt op på dækket igen for at se hvad der kunne gøres Fokkema sten opdagede vi nu var gået igennem kølsvinet Det skyldtes at vi var sejlet ind i en tragt hvor der var et rock midt i Det var vi landet på og stod efter omstændighederne godt så længe det nu kunne vare Skipperen besluttede nu at vi skulle blive om bord et stykke tid indtil det lysnede for bedre at kunne bedømme situationen Der stod en del sø men inderst inde var jeg bange for at agterenden skulle brække af og med den vor livline d v s redningsbåden Jeg spekulerede på at agterenden med den tunge maskine kunne knække af og tage redningsbåden med sig dermed var vi prisgivet Nu var det blevet lidt lysere så vi kunne tydeligere se de meget stejle klipper ned til skibet Den vej kunne vi slet ikke redde os i land Der var som nævnt kun red ningsbåden agter I mellemtiden havde vi set på søkortet og havde fundet ud af at det var øen Foula der lå foran os Samtidig med så vi at der var ingen beboelser på øen ifølge søkortets angivelse Hvordan skulle vi komme i kontakt med omverdenen Jeg speku lerede på et eller andet der kunne holde os varme da jeg havde noget whisky og nogle flasker snaps i mit skab sprang jeg hurtig ud og fik stoppet nogle flasker sammen med noget varmt tøj ned i min køjesæk Fast føde skænkede jeg ikke en tanke kun det at holde varmen til vi blev opdaget hvis vi da nogensinde fik fast grund under fødderne Jeg havde taget mine søstøvler på dels fordi jeg skulle ned i lukafet hvor vandstanden var steget og hvor jeg ellers ville blive våd om benene og dels tænkte jeg inderst inde at hvis det gik helt galt så gik det i alle tilfælde hur tigt Den tanke strejfede mig i den noget kaotiske situa tion Men det gik nu hurtigt over Mærkeligt nok var jeg kold og klar og var også klar til at udføre det mindste vink fra skip peren eller styrmanden idet jeg havde fuld tillid til deres dømmekraft til at få det bedste ud af den noget dumme situation vi var havnet i Jeg kiggede ud over vandet hvor søen stadig ikke havde lagt sig så meget som jeg godt kunne have ønsket Den var dog blevet mere rolig og blev det endnu mere senere Dønningerne var store som de kan være på Atlanterhavet hvor vi befandt os Ved halv otte tiden skønnede skipperen at det nu var blevet så lyst at vi kunne sætte redningsbåden ud Kl 8 var den i vandet og tømt for alt overflødigt gods Vores køjesække fik vi ikke med kun de de vigtigste skibs papirer og nogle egne papirer Redningsbåden var ikke særlig stor og der skulle være plads til syv mand Vi satte af fra Nordstjernen Idet vi var kommet fri af skibet kom der en dønning som førte os tilbage mod agterenden men af en uforklarlig grund drejede stævnen af redningsbåden lige fri af agterenden Jeg må nok indrømme at der kom en klump i halsen Jeg var selv noget vemodig over synet af det dejlige gamle skib der nu gik sin endeligt i møde Den lignede godt nok sig selv som den stod der på klippespidsen i tragten Det eneste syn lige på at der var noget galt var at riggen på fokkemasten hang slapt ned Vi fattede hurtigt årerne og trak hårdt i dem idet der omkring klippeskæren e var meget store og kraftige hvirvler Det var bare om at komme ud på det åbne hav Da vi var kommet et godt stykke ud fulgte vi kysten mod nord Vi var stødt på den sydøstligste ende af øen ikke langt fra sydspidsen Der var kun en vej det var nordpå til vi kunne finde et sted hvor vi kunne lande båden Efter en rum tid ved årerne opdagede vi en skråning hvor vi kunne trække båden op på og derfra kunne vi kravle op af klipperne til vi nåede op på fladt land Da vi nåede derop så vi til vor store forbavselse at der fandtes huse og at der kom røg fra skorstene Der var ikke mange huse men øen var altså beboet og vi kunne da få tag over hovedet om natten I alt det sørgmodige var det et lyspunkt og vi blev naturligvis glade I hele perioden omkring forliset havde der ikke været tid til at tænke på familien derhjemme de tanker kom først nu hvor jeg havde fødder ne på fast grund Nu var man ikke den lille mand mere der var overladt til havets luner Nu var der styr på tingene man var i live og på sikker grund Ikke at der have været angst for ikke at overleve det havde der været for meget at gøre til Os syv mand luntede hen mod det første hus for at give os tilkende og skipperen gik ind i det for at fortælle om vores forlis og bede om husly og spørge om hvorledes vi kunne give en besked om hændelsen og vores redning tilbage til Danmark til reder og dermed vores familie Nu tilbage til vores møde med beboerne på Foula Vi opdagede hurtigt at de var meget gæstfri De tog imod os med åbne arme og var dybt rystet over at høre at vi var forlist på den sydøstlige del af øen Det var et sted hvor aldrig nogen kom ud Efter en meget kort stund drog vi så ud for at tage stran dingen i øjesyn Nogle få af de lokale beboere fulgte med os Vi mødte et trist syn selv om skibet trods brændingen lå på samme måde som da vi forlod det Vi blev så enige om at gå derud igen når vi havde fået lidt at spise og indlogeret os Efter vi havde fået noget mad ville vi så ud til skibet igen Der var nu samlet andre beboere som fulgte med os dels for at se stran dingen dels for at hjælpe os i det omfang de kunne Vi havde fået samlet noget tovværk for at én kunne blive firet ned på dækket og eventuelt redde nogle ting fra skibet Vi vandrede derud jeg husker at jeg stadig havde mine langskaftede søstøv ler på som jeg dog i mellemtiden havde fået smøget ned så de var til at gå med Da vi kom derud mødte der os et sørgeligt syn Agterenden var brækket af Det var først på eftermiddagen så der var gået ca seks timer fra vi forlod skibet Hvornår dette var sket er der ingen der ved Det var godt vi nåede at komme fra borde ellers havde vi været fortabt Ingen ville have set os og at komme op af de glatte klipper ville have været helt umuligt uden hjælp oppefra Der måtte nok være een der havde holdt en hånd under os Det sagde jeg tak for Nu da vi var derude igen ville vi forsøge at komme ned på skibet for at se hvad der kunne reddes Oppe fra klippetoppen kunne vi få øje på køje sæk ke ne de stod pænt placeret agten for den slapt hængende fokkemast De stod øverst på listen i den kommende redningsaktion Vi ville også forsøge på at komme ned i forskibet for at se om der var noget vi kunne redde Jeg meldte mig frivilligt til at gøre forsøget Det skal siges at noget af dæklasten var skyllet over bord hvor den nu dannede en bro mellem klippesi den og skibet den kunne man så løbe oven på hvis det gik hurtigt Jeg havde et øje på strøm hvirvlerne rundt om klipperne og klippeskærene der ragede op af vandet Det medbragte tov blev bundet om livet på mig således at jeg kunne fire mig ned og på vejen tilbage kunne man hive mig op Skulle jeg komme i vandet var tovværket min livline hvor der som sagt var folk i den anden ende til at hive mig i sikkerhed Så nu var det bare om at komme i gang Jeg blev firet langsomt ned over klipperne idet jeg dels skulle have fodfæste dels skulle kunne støde fra så jeg ikke fik snuden helt op i den slimede klippe væg Tågen saltet og havgusen var årsagen til den smattede væg Jeg kom helskindet ned og tog en hurtig løbetur over træet der lå bølgen de i takt med dønningerne fra havet mellem skib og klippevæg Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg var glad da mine fingre fik fat i rælingen og jeg svingede mig om bord stadig iført de lidt tunge søstøvler Da jeg kom op dækket følte jeg mig som Palle alene i verden idet der var en klippevæg imellem mig og resten af verden De små mennesker der stod der højt oppe føltes meget langt væk Jeg løsnede tovet fra taljen og bandt det fast og gik forud til lukafet hvor jeg forsøgte at komme ned Det lod sig ikke gøre da lejderen havde lagt sig op under dækket og derved lukket af for ned gangen Jeg for søgte at få den fjernet men jeg kunne ikke komme ned Det måtte jeg opgive Der var ikke noget at gøre i agterskibet det var væk Toppen af mesanmasten stak op af havet et stykke agten for det jeg nu ville kalde et vrag Tilbage var kun det gods vi havde efterladt ovenpå dæksla sten her iblandt køjesæk ke ne Enden jeg havde bundet fast blev nu bunden omkring de enkelte effekter som så blev hevet op en for en Når en genstand var kommet op blev tovværket oppefra kastet ud til skibet igen Jeg havde som tidligere nævnt pakket noget varmende spiritus ned i min køjesæk Den var kommet helskindet op Men da jeg så op havde de lokale beboer pakket den op og hevet en flaske whisky op og sat den for munden Jeg gryntede lidt fordi de ikke kunne vente til jeg var kommet op Trods alt var det min og jeg havde taget hele turen ned for bl a at hente dén Da følte jeg lidt uretfærdighed men den fortog sig i løbet af få sekunder de var så venlige overfor os og havde åbnet deres hjem Det var vi taknem melige for den mundfuld whisky jeg var blevet snydt for undte jeg dem gerne Efter at have gjort hvad jeg kunne gøre på vraget fik jeg tovenden om livet igen så gik turen ned af skibssiden over det bølgende trælag op af klippesiden da jeg kom op faldt mit blik på den tomme whisky flaske der nu lå på jorden Vi vendte nu tilbage til husene da vi ikke kunne gøre mere Om eftermiddagen gik vi ud til et lille hus hvor der fandtes en radiosen der der sjældent blev brugt Den så ud til at have en alder som den var krigsbytte fra 1 verdenskrig Jeg vil nærmest betegne den som en dampradio hvilket er et forkert udtryk men den fik sin strømforsyning fra en generator af samme årgang Jeg erindrer at operatøren havde sved på panden endda meget før han fik den i gang på trods af at den blev smurt i alle ender og kanter før han gik i gang med sit livs oplevelse måtte det være Det fik mine tanker hen på min oldefars færden med motorrutebåden Svanen der sejlede mellem Kleven og Ærøskøbing omkring og lige efter århundredskiftet Han og hans forgænger fik også en snak med deres motor der til tider efter forlydende kunne være ret høj når den ikke ville makke ret Nå i gang kom genera toren og sendeproceduren kunne begynde Lyden jeg vil snarere kalde det spektakel fra denne ilde lug tende dieselgenerator var så høj at det undrede mig at han kunne gøre sig forståelig overfor modtageren Han fik så forklaret at vi var strandet og alle var kommet velbeholden i land Han blev bedt om at modtageren skulle give besked til rederen der ville informere de pårørende Han fik også indføjet at vi gerne ville

    Original URL path: http://www.marmus.dk/da/erindringer/161-sejlads-med-nordstjernen (2015-09-25)
    Open archived version from archive