archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og Ældreministeriet5. Sikkerhed for mennesker og miljø - sum.dk
    af et slutdepot Et vigtigt redskab ved etablering af et slutdepot er sikkerhedsanalyser der anvendes i alle led i processen ved identificering af egnede steder til depotet ved udformning af depotet ved beskrivelse af driftsrutiner ved fastlæggelse af overvågningsprogrammer m v I sikkerhedsanalyserne opstilles matematiske modeller for at vurdere udslip af radioaktive stoffer fra depotet gennem de næste mange hundrede år Det er nødvendigt at anvende matematiske modeller da vi ikke har nogen erfaringer med opbevaring af radioaktivt affald i slutdepoter i flere hundrede år Før modellerne kan opstilles skal der ske en identifikation af mulige scenarier for områdets fremtidige udvikling eksempelvis uændrede forhold eller mindre ændringer som f eks ændret grundvandsstand eller nedbørsmængde usandsynlige hændelser som istid eller jordskælv inden for få hundrede år utilsigtet indtrængning f eks ved boring efter vand eller andre ressourcer For hvert scenarium beskrives de mulige spredningsveje for radioaktive stoffer fra depotet og stråledosis til en hypotetisk gruppe af individer der repræsenterer den del af befolkningen der vil kunne modtage den største stråledosis i scenariet beregnes Det vil ofte være udvaskning af radioaktive stoffer der er den vigtigste spredningsvej Resultaterne af sikkerhedsanalyserne holdes op mod fastsatte kriterier for den maksimale stråledosis referencedosis til befolkningen

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Slutdepot_for_radioaktivt_affald_i_Danmark_juni_2005/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og Ældreministeriet6. Hvor skal depotet ligge? - sum.dk
    sikkerhed og miljø i forbindelse med et slutdepot for dansk radioaktivt affald er fastlagt kan der igangsættes en udvælgelsesproces hvor forhold som topografi geologi hydrogeologi og ressourceinteresser vil blive nærmere undersøgt Det er kompliceret at finde et egnet sted at placere et slutdepot for radioaktivt affald IAEA anbefaler at man i første omgang udvælger potentielle områder til placering af depotet ud fra foreliggende data om geologiske hydrologiske og topografiske forhold Dette vil give en ramme for hvilke områder der overordnet lever op til de krav man stiller til et slutdepot for radioaktivt affald En mulig fremgangsmåde kunne være at der peges på ca en snes områder med egnede forhold Herefter vil man skulle beskrive og vurdere lokalspecifikke forhold som arealanvendelse miljø natur og transportforhold samt sociale og kulturelle aspekter På baggrund af dette vil der skulle udvælges et mindre antal områder hvor der udføres mere detaljerede undersøgelser De detaljerede undersøgelser vil især bestå af egentlige tekniske feltundersøgelser i form af boringer målinger og overvågningsprogrammer Sideløbende med undersøgelserne vil der blive udført sikkerhedsanalyser og miljøvurderinger VVM Beslutning om tekniske forhold f eks depotkoncept der kan have betydning for de mulige geografiske placeringer af et dansk slutdepot vil indgå på linie med

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Slutdepot_for_radioaktivt_affald_i_Danmark_juni_2005/Kapitel%206.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet7. Hvor langt er processen i Danmark? - sum.dk
    Et forslag til beslutningsgrundlag vil foreligge i 2005 med efterfølgende offentlig høring Det fremgår af B 48 at forslaget bl a skal anvendes til senere at definere konkrete krav til pladsvalg og depotudformning Endvidere skal det på baggrund af principperne senere defineres hvorledes det skal dokumenteres at sikkerhedsniveauerne kan og vil blive opfyldt i forhold til et konkret slutdepotprojekt Beslutningsgrundlaget vil derfor ikke komme til at indeholde konkrete forslag til placeringen af et slutdepot På baggrund af projektets komplekse karakter samt hensynet til åbenhed har Indenrigs og Sundhedsministeriet valgt at organisere arbejdet på følgende måde Arbejdsgruppe Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere statslige institutioner Arbejdsgruppen bidrager til at sikre et fyldestgørende og velfunderet beslutningsgrundlag Indenrigs og Sundhedsministeriet har formandskabet for arbejdsgruppen Øvrige deltagere er Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling nuklear anlægsindehaver som modtager og opbevarer dansk radioaktivt affald Dansk Dekommissionering driftsansvarlig for affaldet Miljøministeriet repræsenteret ved Skov og Naturstyrelsen miljøvurdering og planlovgivningen Miljøstyrelsen affaldsdeponering og GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse samt Statens Institut for Strålehygiejne og Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne udgør de nukleare tilsynsmyndigheder Kreds af interessenter Arbejdsgruppens arbejdsmateriale fremlægges løbende på Indenrigs og Sundhedsministeriets hjemmeside www im dk Arbejdsgruppen tager initiativ

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Slutdepot_for_radioaktivt_affald_i_Danmark_juni_2005/Kapitel%207.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet8. Andre lande - sum.dk
    affald blandt andre Finland Frankrig Norge Spanien og Sverige Danmark har gode muligheder for at trække på den erfaring disse europæiske lande har opbygget inden for området Mens man i Finland Norge og Sverige har placeret depotet som minegange i grundfjeldet har man i Frankrig og Spanien etableret slutdepoter i terrænniveau Sidst opdateret 26 01 2010 Til top Publikationsmenu Forrige Næste 1 Hvorfor skal der etableres et depot for radioaktivt

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Slutdepot_for_radioaktivt_affald_i_Danmark_juni_2005/Kapitel%208.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet9. Vil du vide mere? - sum.dk
    Sundhedsministeriets hjemmeside www im dk 1 findes information om etablering af et dansk slutdepot for radioaktivt affald Arbejdspapirer og rapporter vil løbende blive lagt ud på hjemmesiden På Statens Institut for Strålehygiejnes hjemmeside www sis dk findes information om ioniserende stråling strålebeskyttelse radioaktivt affald samt links til en række internationale organisationer inden for strålebeskyttelse På Dansk Dekommissionerings hjemmeside www dekom dk findes information om afviklingen af de nukleare anlæg på Risø og håndteringen af radioaktivt affald i Danmark På International Atomic Energy Agency s hjemmeside www iaea org findes informationer om internationale standarder rapporter m m om radioaktivt affald På The International Commission on Radiological Protection s hjemmeside www icrp org findes informationer om Kommissionen På Nuclear Energy Agency s hjemmeside www nea fr findes informationer og publikationer om radioaktivt affald På næste side er der angivet links til myndigheder og operatører på området i en række europæiske lande der har etableret slutdepoter for radioaktivt affald Fodnoter 1 www im dk Sygdomsforebyggelse og analyse Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme Etablering af et dansk slutdepot for radioaktivt affald Sidst opdateret 26 01 2010 Til top Publikationsmenu Forrige 1 Hvorfor skal der etableres et depot for radioaktivt affald nu 2 Radioaktivitet 3 Radioaktivt affald

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Slutdepot_for_radioaktivt_affald_i_Danmark_juni_2005/Kapitel%209.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietSundhedspakke 09 - sum.dk
    8 store skridt der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre Regeringen præsenterer nu en samlet sundhedspakke hvor patienten er omdrejningspunktet hele vejen gennem sundhedsvæsenet Vi tegner et nyt Danmarkskort af topmoderne sygehuse Vi sikrer danskerne behandling af høj international standard Vi sætter ind med en forebyggelseshandlingsplan Og vi styrker patienternes rettigheder Læs hele udspillet og de 9 handouts om de enkelte initiativer Sundhedspakke 09 Handout 1 Sygehusinvesteringer Handout 2 Meraktivitet

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2009/Oktober/Sundhedspakke%2009.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietForord - sum.dk
    højt Del siden Udskriv siden Navigation Nyheder Nyheder Pressekontakt Om hjemmesiden Privatlivspolitik Abonner på nyheder Lovstof Publikationer Denne nye udgave af Sundhedssektoren i tal er en omfattende opgørelse af udviklingen på sundhedsområdet I denne publikation sættes fokus på økonomi og aktivitet i sundhedssektoren samt på danskernes almindelige helbredstilstand Publikationen er tænkt som et opslagsværk for alle med interesse for sundhedspolitiske forhold København april 2004 Sidst opdateret 01 02 2010 Til

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/sundhedssektoren_i_tal_2002-2003/Forord.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietSundhedsudgifter - sum.dk
    på amter og H S Somatiske sygehusudgifter korrigeret for demografiske forhold 2002 Kilde DRG systemet og det kommunale budget og regnskabssystem og meraktivitetspuljerne Anm Opgørelsen er inklusiv moms men eksklusiv psykiatri H S særlige statstilskud Standardiseringen på alder og køn er foretaget på baggrund af DRG systemet Udgifterne er opgjort på baggrund af det Kommunale budget og regnskabssystem konto 4 01 4 40 ekskl 4 02 psykiatri Hertil er lagt tjenestemandspensioner bonuspuljen og meraktivitetspuljen Da Bornholm ikke konterer psykiatrien separat er opgørelsen for Bornholm overvurderet H S ligger højest med en udgift på 10 643 kr pr indbygger mens Ringkøbing Amt ligger lavest med en udgift på 7 356 kr pr indbygger OMKOSTNINGER VED SYGELIGHED ENKELTBEHANDLINGER Transplantationer af indre organer og behandling af for tidligt fødte er de dyreste enkeltbehandlinger i det danske sundhedsvæsen Lever lunge og knoglemarvstransplantationer er de tre dyreste enkeltbehandlinger Stykprisen for behandling af børn der vejer under ét kilogram ved fødsel eller som er født inden 28 uge er 380 000 kr Fødsler af børn der vejer mellem 1000 og 2500 gram ligger umiddelbart uden for listen og fødsler af børn under 2500 gram uden svære komplikationer er også blandt de 20 dyreste enkelthandlinger i det danske sygehusvæsen De 10 dyreste enkeltbehandlinger 2002 Kilde Takstkataloget for DRG UDGIFTER VED SYGELIGHED Nedenstående tabel viser de mest ressourcekrævende DRG grupper DRG gruppen rehabilitering er med en samlet udgift på 1 1 mia kr den mest ressourcekrævende enkeltgruppe Det store ressourceforbrug skyldes en kombination af et stort antal udskrivninger og en høj gennemsnitlig pris pr udskrivning De 10 mest ressourcekrævende sygdomsbehandlinger på sygehuse 2002 Kilde DRG systemet Anm Udgifterne er opgjort inklusiv langliggere I 2000 lå ukomplicerede fødsler på en tredjeplads på listen men pga ny gruppering og prisfastsættelse i DRG systemet er denne ikke længere blandt de 10 mest ressourcekrævende sygdomsbehandlinger Kan dække over meget langvarige indlæggelser ofte op til 3 mdr Blandt de lettere sygdomsbehandlinger med gennemsnitlige omkostninger pr udskrivning omkring 10 000 kr skyldes placeringen mellem de ti mest ressourcekrævende sygdomsbehandlinger alene det store antal sygdomsbehandlinger der udføres af disse typer Modsat indgår f eks levertransplantation som er en af de dyreste DRG grupper ikke i denne opgørelse idet der kun behandles et begrænset antal patienter OMKOSTNINGER VED SYGELIGHED SYGDOMSGRUPPER I DRG systemet grupperes samtlige somatiske behandlingsformer i det danske sygehusvæsen i overordnede sygdomsgrupper kaldet MDC major diagnostic categories De mest ressourcekrævende sygdomsgrupper er sygdomme i kredsløbsorganerne og sygdomme i muskel skeletsystem og bindevævet Disse udgør henholdsvis 15 0 pct og 14 3 pct af de samlede sygehusudgifter 134 791 danskere blev udskrevet efter behandling af en sygdom i kredsløbsorganerne i 2002 Sygdomme i muskel skeletsystem og bindevævet har de højeste gennemsnitsomkostninger blandt de 10 mest ressourcekrævende sygdomsgrupper De 10 mest ressourcekrævende MDC sygdomsgrupper Kilde DRG systemet Udgifter til den primære sundhedssektor SYGESIKRINGSUDGIFTER EKSKLUSIV MEDICIN PR INDBYGGER I 2002 var de offentlige sygesikringsudgifter på 1 773 kr pr indbygger I 1992 og 1997 var sygesikringsudgiften pr indbygger henholdsvis 1 553 kr og 1 648 kr opgjort i 2002 priser Udviklingen svarer til en årlig realvækst på 1 2 pct fra 1992 til 1997 og 1 5 pct fra 1997 til 2002 Sygesikringsudgifter eksklusiv medicin pr indbygger fordelt på amter i 1992 1997 og 2002 i 2002 priser Kilde De Kommunale regnskaber Anm Sygesikringsudgifterne består af amtslige sygesikringsudgifter afgrænset til konto 4 70 i de kommunale regnskaber Udgifter til profylaktiske svangreundersøgelser lægeundersøgelser af børn og vaccinationer er ikke inkluderet Opgørelsen er inklusiv moms Prisindeks Sundhedsministeriets indekssystem 1992 1998 ARF s indeks for lægehjælp 1999 2002 SYGESIKRINGSUDGIFTER FORDELT PÅ UDGIFTSPOSTER De samlede udgifter til sygesikring udgjorde i 2002 15 4 mia kr Hovedparten af sygesikringsudgifterne anvendes til almen lægehjælp og medicintilskud henholdsvis 5 4 og 5 8 mia kr svarende til 35 og 38 pct af de samlede sygesikringsudgifter Udgifter til speciallægehjælp udgør 12 pct tandlægehjælp 7 pct og øvrige sygesikringsudgifter 7 pct Igennem det sidste årti er medicinudgifterne steget kraftigt og udgør en stigende andel af de samlede sygesikringsudgifter I 1992 udgjorde medicinudgifterne 33 pct i 1997 35 pct og i 2002 udgjorde de 38 pct af de samlede sygesikringsudgifter Modsat har udgiftsandelen til tand og speciallæger samt til almen lægehjælp udgjort en relativt mindre andel som følge af stigningen i medicinforbruget I 2002 overstiger medicinudgifternes andel de alment praktiserende lægers andel Posten øvrig sygesikring der primært omfatter fysiurgisk behandling er som medicinudgifterne tiltagende i andel og i 2002 på niveau med tandlægehjælp Sygesikringsudgifter fordelt på udgiftsposter 1992 1997 og 2002 i millioner kr årets priser Kilde Budget og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner Anm Sygesikringsudgifterne består af amtslige sygesikringsudgifter Udgifter til profylaktiske svangreundersøgelser lægeundersøgelser af børn og vaccinationer er ikke inkluderet Opgørelsen er inklusiv moms MEDICINUDGIFTER PR INDBYGGER FORDELT PÅ AMTER Amternes medicinudgifter pr indbygger har været stigende gennem de sidste ti år Således er udgiften pr indbygger mere end fordoblet fra 1992 til 2002 For hele landet var medicinudgifterne på 447 mio kr i 1992 og 1 097 mio kr i 2002 Dette svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst fra 1992 til 1997 på 9 0 pct og for 1997 til 2002 på 9 8 pct Medicinudgifter pr indbygger 1992 2002 i 2002 priser Kilde Det kommunale budget og regnskabssystem Anm Medicinudgifterne er opgjort inklusiv moms Fra 1992 til 1997 havde Bornholms Amt den største gennemsnitlige årlige vækst på 11 pct Fra 1997 til 2002 havde Vestsjællands amt den største gennemsnitlige årlige vækst på 10 9 pct UDVIKLINGEN I LÆGEMIDDELOMSÆTNINGEN Den samlede lægemiddelomsætning opgjort som apotekernes udsalgspris AUP udgjorde i 2002 13 9 mia kr Dette svarer til en stigning på 47 pct i forhold til 1997 hvor den samlede lægemiddelomsætning var på 9 5 mia kr Årligt har der i perioden 1997 til 2002 været tale om en gennemsnitlig stigning i lægemiddelomsætningen på 7 9 pct Særligt fra 1999 til 2002 er omsætningen steget markant med 30 4 pct I den primære sundhedssektor er lægemiddelomsætningen årligt steget med 6 7 pct mens lægemiddelomsætningen i sygehussektoren er steget med 13 6 pct årligt Stigningen i

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/sundhedssektoren_i_tal_2002-2003/sundhedsudgifter.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive



  •