archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietLevetid, dødelighed og sygelighed - sum.dk
    har oplevet en lavere stigning 2 4 år Danmark havde i 1980 erne og første halvdel af 1990 erne en af de laveste stigninger i middellevetiden men det ændres fra 1995 Mændene i kun fire lande har en større stigning i middellevealderen fra 1995 til 1999 Luxembourg 1 7 år Østrig 1 6 år USA og Tyskland 1 4 år Mænd i Danmark har øget deres middellevetid med 1 3 år fra 1995 til 1999 og ligger på en 14 plads når de 18 lande sammenlignes Middellevetid for mænd i 18 industrialiserede lande 1980 1990 og 1999 Kilde OECD Health Data 2003 Anm Data for Grækenland er fra 1998 og data fra Italien er fra 1997 Middellevetiden for Danmark udregnes som et gennemsnit af to år middellevetiden for 1999 er således gennemsnittet af middellevetiden for 1998 og 1999 UDVIKLINGEN I DØDELIGHED FOR ALDERSGRUPPER Figuren viser udviklingen i dødelighed for fire aldersgrupper i perioden 1990 1999 Dødeligheden for aldersgruppen under 30 år falder markant gennem 1990 erne Andelen af dødsfald for denne aldersgruppe er reduceret med næsten en tredjedel i løbet af de ni år Fra 1995 falder dødeligheden blandt alle aldersgrupper også for aldersgruppen på 70 år og derover som oplevede en svagt stigende dødelighed i første halvdel af 1990 erne I 1999 var dødeligheden for denne ældre befolkningsgruppe således stort set den samme som i 1990 og 6 pct lavere end i 1995 I første halvdel af 1990 erne var dødeligheden uændret for de 30 49 årige for derefter at falde markant med 17 pct fra 1995 til 1999 For de 50 69 årige faldt dødeligheden i gennem hele perioden med 10 pct reduktionen fandt især sted i sidste halvdel af 1990 erne Dødelighed for aldersgrupper i Danmark 1990 1999 indeks 1990 100 Kilde Dødsårsagsregistret Anm Dødsårsagsregistret er udarbejdet på baggrund af de dødsattester der ved ethvert dødsfald skal indsendes til Sundhedsstyrelsen Data er kønsstandardiserede ANTAL DØDSFALD FORDELT PÅ DØDSÅRSAGER I Tabellen viser dødsårsager for danske kvinder i perioden 1990 1999 Et udtryk for at middellevetiden er blevet forøget ses af det faldende antal dødsfald i alt En del af befolkningen har således forøget restlevetiden og derved i hvert fald for en periode nedbragt det samlede antal døde Den hyppigste dødsårsag for både mænd og kvinder var i 1999 den gruppe af dødsårsager der betegnes ondartede lidelser Ondartede lidelser dækker over en række cancersygdomme som f eks lungecancer og brystcancer Cancerdødeligheden blandt kvinder skyldes primært kræft i bryst og lunger mens hovedparten af cancerdødsfaldene blandt mænd skyldes kræft i lunger og prostata Derimod faldt andelen forårsaget af hjertesygdomme fra godt 30 pct i 1990 til knap 25 pct i 1999 Udviklingen i dødsårsager for kvinder i Danmark 1990 1999 Kilde Dødsårsagsregistret ANTAL DØDSFALD FORDELT PÅ DØDSÅRSAGER II Der er i perioden 1990 1999 sket et skift i hyppigste dødsårsag for både mænd og kvinder I 1990 døde over 30 pct af mændene af hjertesygdomme Den hyppigste dødsårsag er i 1999 ondartede lidelser Tabellen neden for viser dødsårsager for danske

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/sundhedssektoren_i_tal_2002-2003/Levetid.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Indledning og sammenfatning - sum.dk
    om minimum at takstafregne 20 pct af bevillingerne til egne sygehuse Aftale om principper for takststyring der skal lægges til grund ved indretningen af amternes takststyringsmodeller Aftale om at sikre tidstro ensartede og konsistente registreringer og videreudvikle DRG systemet bl a med henblik på at udvikle marginale takster 2004 Aftale om at sikre præcis registrering og dokumentation af omkostninger og aktivitet samt udvikle marginale takster 2005 Aftale om at videreudvikle takststyring i sygehusvæsenet og udarbejde marginale takster Kilde Aftale om meraktivitetspuljen af okt 2002 og Aftaler om den kommunale økonomi for 2003 2006 Det er centralt at implementeringen af den øgede takststyring i regionerne sker i overensstemmelse med disse målsætninger og principper der retter sig mod såvel indretningen af de eksisterende takststyringsmodeller som udviklingen af det styringsgrundlag der skal understøtte takststyringen Dette er helt afgørende hvis den øgede takstandel skal have en effektiv virkning 1 4 En øget og mere effektiv takststyring Samtlige amter takstafregner i dag minimum 20 pct af deres bevillinger til egne sygehuse En række amter lever derudover også allerede op til regeringens målsætning om at hæve takstandelen til 50 pct Seks amter udmønter således over 50 pct af deres bevillinger aktivitetsafhængigt mens tre amter er tæt på at opfylde målsætningen om en takstandel på 50 pct Region Syddanmark ville i dag opfylde målsætningen om en takstandel på 50 pct mens tre af de øvrige regioner er relativt tæt på med beregnede takststyringsandele på 42 47 pct jf tabel 1 2 Tabel 1 2 Regionernes nuværende takstandele 2005 pct Tabel mangler delvist Region Syddanmark 52 Region Midtjylland 47 Region Sjælland 46 Region Hovedstaden 42 Region Nordjylland 39 Kilde Landspatientregistret pr 19 april 2006 Note Andelene er beregnet ved at summere den takstfinansierede værdi for hver enkelt sygehusejer og dividere denne med summen af deres produktionsværdi For de amter der bliver opdelt i flere regioner beregnes den takstfinansierede værdi samt produktionsværdi på sygehusniveau Andelene er dermed beregnet ved en blanding af forskellige modeller Med et fortsat arbejde med udvikling af marginaltakster og med udgangspunkt i udviklingen i sygehusejernes anvendelse af takststyring de senere år vurderes det muligt at der inden for de nærmeste år kan ske gradvise forøgelser af takststyringsandelen hen imod et niveau på 50 pct i samtlige regioner Med udviklingen af marginaltakster kan en forøgelse af takststyringsandelen ske på en måde der dels understøtter fortsatte forøgelser af omkostningsproduktiviteten og dermed sikrer større aktivitet for de afsatte ressourcer dels sikrer at der fremover fastholdes en effektiv styring af udgifterne i sygehusvæsenet Den stigende aktivitetsafhængige finansiering udgør en væsentlig styringsmæssig udfordring Udformet på den rigtige måde kan takststyring bidrage til forbedret omkostningsproduktivitet og dermed højere aktivitet for givne ressourcer Udviklingen af marginaltakster er af afgørende betydning i den forbindelse En større takstandel er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at realisere takststyringens fulde potentiale For at sikre effektive incitamenter til at udvide aktiviteten og forbedre omkostningsproduktiviteten inden for den overordnede økonomiske ramme er det derimod helt centralt at de nuværende takststyringsmodeller samtidig udvikles på en række områder

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Takststyring_i_de_nye_regioner/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet2. Fremtidig finansieringsmodel på sygehusområdet - sum.dk
    Amternes egne skatteindtægter udgør over 80 pct af deres samlede nettoindtægter og bidrager derfor til langt hovedparten af finansieringen på sundhedsområdet Omkring tre fjerdedele af amternes samlede sundhedsudgifter knytter sig til driften af sygehuse jf tabel 2 1 Amternes finansieringsgrundlag på sygehusområdet er dog ud over skatteindtægter og det statslige bloktilskud de seneste år også blevet gjort afhængigt af deres præsterede aktivitet i sygehusvæsenet Med indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 er 1 2 pct af amternes indtægter på sygehusområdet således blevet tildelt afhængigt af om de har realiseret en aktivitet der har ligget ud over en på forhånd defineret baseline jf boks 2 1 Indførelsen af frit sygehusvalg har derudover betydet at amternes indtægter og udgifter til sygehusvæsenet er blevet gjort afhængige af patientvandringer hen over amtsgrænser idet patienternes bopælsamt skal kompensere det behandlende amt for den ydelse det producerer Amterne fungerer som bevillingsgivere i forhold til sygehusene Amterne har i en årrække finansieret sygehusenes drift gennem rammebevillinger hvor sygehusene i hver budgetperiode tildeles en bevilling inden for hvilken de skal tilvejebringe en nærmere defineret produktion af ydelser De seneste år er der dog blevet indført en stigende grad af takststyring på sygehusområdet der betyder at sygehusenes bevillinger er blevet gjort afhængige af deres præsterede aktivitet Takststyring indebærer som udgangspunkt en automatisk tilpasning mellem ændringer i aktiviteten og bevillingernes størrelse Fra 2004 har minimum 20 pct af amternes bevillinger til sygehusene skulle udmøntes aktivitetsafhængigt Den nuværende finansieringsmodel på sygehusområdet er illustreret i figur 2 1 2 3 Fremtidig finansieringsmodel på sygehusområdet Med kommunalreformen placeres ansvaret for løsningen af sygehusopgaven i fem nye regioner Samtidig bliver finansieringssystemet på sundhedsområdet væsentlig forandret Formålet er at understøtte kvalitet effektivitet og sammenhæng på sundhedsområdet og give kommunerne et incitament til at påtage sig et ansvar for deres borgeres sundhed Den nye finansieringsmodel betyder at den amtskommunale skat afskaffes Regionernes sundhedsopgaver vil i det nye system blive finansieret af fire former for tilskud et statsligt bloktilskud et statsligst aktivitetsafhængigt tilskud et kommunalt grundbidrag og et kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Det statslige bloktilskud vil udgøre ca 75 pct af regionernes indtægter Bloktilskuddet til regionerne udbetales på baggrund af objektive kriterier for udgiftsbehov f eks befolkningens alderssammensætning socioøkonomiske forhold m v således at regionerne tildeles ensartede økonomiske vilkår for at løse deres sundhedsopgaver Staten finansierer herudover ca 5 pct af regionernes sundhedsudgifter gennem et aktivitetsafhængigt tilskud der udbetales til regionernes afhængig af deres realiserede aktivitet Den eksisterende statslige aktivitetspulje udvides således til at udgøre omkring 5 pct af regionernes finansieringsgrundlag på sygehusområdet Det nye finansieringssystem betyder samtidig at kommunerne tildeles et medansvar for finansieringen af regionernes sundhedsopgaver Samlet set vil kommunerne skulle finansiere ca 20 pct af regionernes sundhedsudgifter der dels udbetales som et grundbidrag pr indbygger og dels udbetales som et aktivitetsbestemt bidrag der afhænger af hvor meget kommunens borgere anvender sundhedsvæsenet Grundbidraget fastsættes af regionerne Den maksimale grænse for grundbidragets størrelse er fastsat ved lov 1 500 kr pr indbygger i 2003 pris og lønniveau Kommunerne minimum 2 3 af kommunerne i regionen har

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Takststyring_i_de_nye_regioner/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet3. Krav til den fremtidige takststyring - sum.dk
    af de samlede indtægter ved produktion op til det fastsatte produktionsmål Ved hver produceret ydelse modtager sygehuset derudover en takst svarende til 30 pct af de gennemsnitlige enhedsomkostninger jf figur 3 2 Styrken af de økonomiske incitamenter der er indbygget i de to typer af takststyringsmodeller afhænger af flere faktorer Der kan således peges på at både niveauet for henholdsvis basisproduktionen og produktionsmålet taksternes niveau samt anvendelsen af knæktakster og eller et afregningsloft kan påvirke tilskyndelsen til at øge aktiviteten og forbedre omkostningsproduktiviteten Langt de fleste amter anvender i dag en model med takstafregning fra første patient hvor sygehusene honoreres med en vis procentdel af DRG taksten for hver produceret ydelse jf tabel 3 2 I lyset af at stort set samtlige amter i dag anvender en model takstafregning fra første patient vil dette afregningsprincip blive lagt til grund ved opstillingen af modeller for indretningen af de fremtidige takststyringsmodeller jf afsnit 4 4 3 4 Evaluering af takststyring på sygehusområdet Amternes implementering af takststyring samt effekterne af en stigende anvendelse af aktivitetsafhængig finansiering på sygehusområdet blev evalueret i maj 2005 2 Evalueringen viser at takststyring har bidraget til at gøre styringen i sygehusvæsenet mere effektiv Efter indførelsen af takststyring er der således sket en stigning i aktiviteten et fald i ventetiderne og en forbedring af omkostningsproduktiviteten på sygehusene uden at det samtidig har ført til store udgiftsstigninger Takststyring har derudover skabt øget omkostningsbevidsthed i økonomistyringen og har medvirket til at give det sundhedsfaglige personale en bedre indsigt i sammenhængen mellem aktivitet og finansiering Evalueringen viser imidlertid også at amterne i dag kun i varierende grad lever op til principperne for takststyring ligesom styringsgrundlaget endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet til at kunne understøtte en effektiv takststyring Evalueringen peger derfor på at der eksisterer et potentiale for at videreudvikle de eksisterende takststyringsmodeller så de i endnu højere grad end i dag indeholder effektive incitamenter og sikrer at de produktive og effektive enheder i højere grad identificeres og belønnes jf boks 3 2 3 5 Krav til den fremtidige takststyring Det overordnede krav til den fremtidige takststyring er at takstandelen over en årrække hæves fra de nuværende 20 pct til 50 pct af sygehusenes bevillinger En øget takstandel er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at sikre en effektiv takststyring i de nye regioner I lyset af det eksisterende aftalegrundlag og på baggrund af evalueringens anbefalinger kan der derfor stilles en række krav til den fremtidige takststyring som knytter sig til såvel udformningen af regionernes takststyringsmodeller som til det styringsgrundlag der skal understøtte den aktivitetsafhængige finansiering Krav til de fremtidige takststyringsmodeller De principper for takststyring som blev fastsat i Økonomiaftalen for 2004 udgør det centrale grundlag som de hidtidige takststyringsmodeller har skullet bygges op omkring Principperne har samlet set til formål at sikre effektive incitamenter i amternes takststyringsmodeller og understøtte en hensigtsmæssig balancering af de krav der kan stilles til den økonomiske styring i sygehusvæsenet Alle somatiske behandlingsområder bør være omfattet Princippet om at alle somatiske behandlingsområder bør være omfattet af takststyringsmodellerne

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Takststyring_i_de_nye_regioner/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet4. En øget og mere effektiv takststyring - sum.dk
    af læger og sygeplejersker begrænses imidlertid i mange tilfælde af at der stort set er fuld beskæftigelse for disse personalegrupper Omkostninger vedrørende bl a medicin implantater utensilier m v knytter sig dog direkte til patienterne og varierer fuldstændig med aktiviteten I amternes nuværende takststyringsmodeller afregnes sygehusene typisk med en vis andel af DRG taksterne DRG taksterne fastlægges ud fra historiske gennemsnitsomkostninger og skal bl a dække en række omkostninger som ikke varierer direkte med aktiviteten herunder omkostninger knyttet til vagtberedskab samt forskning og uddannelse Afregning af sygehuse med DRG takster indebærer dermed at sygehusene ikke blot får dækket de direkte produktionsomkostninger der knytter sig til aktiviteten men også får tildelt midler som skal dække en række faste omkostninger Samtidig tildeles sygehusene omvendt en basisbevilling som ikke særskilt skal finansiere de faste omkostninger Basisbevillingen udgør således i dag en generel blok som sygehusene anvender til både at finansiere de omkostninger der varierer direkte med aktiviteten og de faste omkostninger der ikke varierer direkte med aktiviteten Det forhold at sygehusene afregnes med takster og en basisbevilling der ikke baserer sig på en klar skelnen mellem faste og variable omkostninger skaber en række uhensigtsmæssigheder For det første skaber de nuværende DRG takster risiko for en overnormal aflønning da de dækker en række omkostninger som ikke varierer direkte med aktiviteten og dermed er højere end de gennemsnitlige variable omkostninger Sygehusene kan således opnå en overnormal aflønning hvis de på marginalen hvor de faktiske omkostninger ved at producere en ekstra ydelse er små tildeles en forholdsvis høj andel af DRG taksten For det andet indbygges eksisterende problemer med produktiviteten i DRG taksterne på nuværende tidspunkt Dette hænger sammen med at DRG taksterne fastlægges på baggrund af historiske gennemsnitsomkostninger der betyder at høje takster reelt kan afspejle en ineffektiv ressourceudnyttelse i den forudgående periode For det tredje betyder den manglende skelnen mellem henholdsvis faste og variable omkostninger ved afregningen af sygehusene i de nuværende takststyringsmodeller at det er vanskeligt at identificere og dermed også belønne de produktive enheder Når størrelsen af det enkelte sygehus faste omkostninger ikke er klart synliggjort er det således svært at afgøre hvorvidt en høj produktivitet skyldes at sygehuset reelt har tilrettelagt driften omkostningseffektivt eller om produktivitetsniveauet kan henføres til at sygehuset f eks kun har en begrænset forskningsforpligtelse For det fjerde medfører indretningen af de nuværende takststyringsmodeller at allokeringen af ressourcer ikke altid bliver fair Når forskning og uddannelse samt vagtberedskab m v skal dækkes gennem taksterne betyder det alt andet lige at de sygehuse der f eks har betydelige forskningsforpligtelser ikke bliver tilgodeset i tilstrækkelig grad Samtidig kan finansiering af mindre synlige opgaver som netop forskning og uddannelse gennem taksterne indebære en risiko for at disse opgaver eventuelt bliver nedprioriteret For det femte skaber skæve takster en risiko for en uhensigtsmæssig prioritering af behandlingerne på sygehusene Det kan således antages at sygehusene vil forsøge at udvide aktiviteterne der hvor der kan opnås det største dækningsbidrag En synliggørelse af omkostninger og fastsættelsen af præcise marginale takster kan imidlertid modvirke denne risiko og understøtte en prioritering af behandlinger der baserer sig på en hensigtsmæssig lægefaglig vurdering I de fremtidige takststyringsmodeller bør de forskellige typer af omkostninger synliggøres så der kan ske en mere effektiv allokering af midler hvor de faste omkostninger finansieres via en grundbevilling mens de omkostninger der varierer direkte med aktiviteten finansieres via taksterne Fordelen ved en synliggørelse af og klar skelnen mellem typerne af omkostninger i de fremtidige takststyringsmodeller er at der hermed skabes et bedre grundlag for at principperne for takststyring kan efterleves fuldt ud ligesom det kan understøtte udviklingen af effektive incitamenter En synliggørelse af omkostninger gør det således i højere grad muligt at afregne sygehusene med marginale takster der fastsættes diskretionært med udgangspunkt i de regionale eller lokale omkostningsstrukturer Derudover vil en synliggørelse af omkostninger sikre at det bliver muligt at identificere og belønne de produktive enheder samt foretage en mere fair allokering af midler ligesom det kan understøtte en mere hensigtsmæssig lægefaglig prioritering jf boks 4 2 4 5 Modeller for takststyring med grundbevilling og marginale takster Amternes nuværende takststyringsmodeller baserer sig i dag på en kombination af basisbevillinger og aktivitetsbaseret takstafregning jf afsnit 3 3 En sådan model hvor en del af bevillingen ikke afhænger af den præsterede aktivitet anses som hensigtsmæssig da sygehusene skal varetage en række prioriterede opgaver herunder forskning og uddannelse vagtberedskab m v som skal tilvejebringes uanset hvor meget aktivitet sygehuset i øvrigt realiserer I de nuværende takststyringsmodeller anvendes basisbevillingen imidlertid typisk ikke kun til at finansiere denne type af opgaver men tildeles sygehuset som en blokbevilling der skal dække såvel de aktivitetsafhængige som ikke aktivitetsafhængige omkostninger Som beskrevet ovenfor skaber dette en række uhensigtsmæssigheder De fremtidige takststyringsmodeller bør derfor indrettes med en grundbevilling som alene dækker de faste omkostninger knyttet til sygehusenes opgavevaretagelse Forudsætningen for at tildele sygehusene en sådan grundbevilling er at regionerne klart opgør og specificerer de faste omkostninger på de enkelte sygehuse og dermed for regionen som helhed Omkostninger knyttet til følgende områder bør som udgangspunkt synliggøres og dækkes af en grundbevilling Kapitalapparat som dækker over omkostninger knyttet til dyrt apparatur anlæg bygninger m v Vagtberedskab som dækker over omkostninger knyttet til bagvagter m v Uddannelse og forskning som dækker over omkostninger knyttet til uddannelse af yngre læger efteruddannelse intern forskning m v Andre særlige opgaver som dækker over omkostninger knyttet til øvrige ikke aktivitetsafhængige opgaver Grundbevillingerne vil variere mellem sygehuse og afspejle de specifikke opgaver og dermed forskellige faste omkostninger der er knyttet til de enkelte sygehuse i regionen Kravene til sygehusenes vagtberedskab afhænger typisk af hvilke behandlinger de enkelte sygehuse varetager Lands og landsdelssygehusene og større centralsygehuse kan således have et større behov for at anvende bagvagter m v end mindre lokale sygehuse Det samme gælder i forhold til de øvrige områder som uddannelse og forskning kapitalapparat særlig dyre patienter m v Anvendelsen af grundbevillinger vil hermed i overensstemmelse med principperne for takststyring sikre at bevillingstildelingen i de fremtidige takststyringsmodeller i højere grad svarer til de opgaver det enkelte sygehus er blevet tildelt og

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Takststyring_i_de_nye_regioner/Kapitel%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet5. Et udvidet og forbedret styringsgrundlag - sum.dk
    vil det være særlig relevant at ledelsesinformationssystemet giver mulighed for sammenligninger af de sygehusspecifikke DRG takster mellem sygehusene i regionen Herved bliver det tydeliggjort hvis nogle sygehuse modtager væsentlig højere takster for samme behandling end andre sygehuse Denne form for opgørelser kan f eks følges op af undersøgelser af om afvigelserne skyldes forskelle i kvalitet produktivitet m v 5 3 Større og forbedret omkostningskendskab De seneste års økonomiaftaler har fastslået at udviklingen af en præcis registrering og dokumentation af omkostninger er centralt i forhold til at understøtte en effektiv takststyring herunder muliggøre en fuldstændig implementering af de opstillede principper for takststyring jf afsnit 3 2 Evalueringen af takststyring 2005 anbefalede i forlængelse heraf at der grundlæggende skabes et bedre kendskab til omkostningsstrukturerne på sygehusene En større indsigt i de udførende enheders omkostningsstrukturer vurderes at være en betingelse for at kunne forbedre styringsgrundlaget herunder beregne enhedsomkostninger og fastsætte præcise marginale takster Den stigende anvendelse af takststyring øger behovet for et detaljeret kendskab til omkostningsstrukturerne De enkelte sygehuse skal forholde sig til hvordan produktionen skal planlægges og prioriteres inden for de rammer der udstikkes af regionernes takststyringsmodel sygehusets samlede økonomi og de til rådighed værende personaleressourcer m v Samtidig skal produktionen ligge inden for rammerne af den overordnede specialeplanlægning Derudover er et større omkostningskendskab centralt for at sikre den samlede udgiftsstyring For at kunne undgå at en del af sygehusaktiviteten ikke kan finansieres inden for den samlede økonomiske ramme vil såvel regioner som sygehuse have behov for et betydeligt kendskab til udviklingen i aktivitet og omkostninger I de to modeller for den fremtidige takststyring af sygehuse som er beskrevet i afsnit 4 5 er der behov for at der sker en udskillelse af de omkostninger fra sygehusenes regnskaber som ikke skal indgå i takstberegningen herunder bl a forskning uddannelse og vagtberedskab m v En sådan synliggørelse er en forudsætning for at kunne fastsætte grundbevillingerne for de enkelte sygehuse og beregne præcise marginale takster I de foreslåede takststyringsmodeller kan de landsgennemsnitlige DRG takster ikke anvendes direkte Gennemsnitlige marginale takster på regionsniveau og eller sygehusspecifikke marginale takster vil dog kunne beregnes ud fra omkostningsdatabasen En sådan opgørelse forudsætter imidlertid for det første at der sker en udskillelse af de omkostningselementer som ikke skal indgå i takstberegningen Besluttes det f eks at vagtberedskab og internt finansieret forskning skal indgå i en grundbevilling skal der findes en metode til at udskille disse omkostninger i fordelingsregnskaberne For det andet forudsætter en opgørelse af lokale marginale takster ud fra omkostningsdatabasen at oplysningerne i omkostningsdatabasen både er fyldestgørende og dækkende Det vil således f eks ikke være muligt at afregne sygehusene med de direkte patientrelaterede omkostninger efter produktionsmålet hvis disse omkostninger ikke er kendte Opgørelsen af marginale takster forudsætter dermed at der sker en mere præcis registrering af de direkte patientrelaterede omkostninger m v end det er tilfældet i dag 5 4 Decentrale initiativer til forbedring af omkostningskendskabet Amterne arbejder allerede i dag på at forbedre omkostningskendskabet på de enkelte sygehuse og sygehusafdelinger De seneste år er en lang

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Takststyring_i_de_nye_regioner/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 1. Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning - sum.dk
    er det vigtigt at fastholde de overordnede udgiftspolitiske rammer forbedre produktiviteten og sikre behandlingskvaliteten På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe der bl a skal vurdere Hvordan der med takststyring kan skabes incitamenter til øget aktivitet og forbedret produktivitet samt en effektiv styring af udgifterne Hvordan der via den fortsatte udvikling af takstsystemet og marginaltakster kan skabes et bedre fundament for en øget anvendelse af takststyringsinstrumentet og herunder sikres en effektiv styring af udgifterne og en høj omkostningseffektivitet Sammenhængen mellem øget takststyring og den ny regionsstruktur herunder betydningen af indførelsen af aktivitetsafhængig finansiering i regionerne Hvordan øget takststyring påvirker kvaliteten og den lægefaglige prioritering Hvordan øget takststyring kan bidrage til forbedringer i produktiviteten Hvilke erfaringer andre lande har med indførelsen af takststyring idet der bl a inddrages erfaringer fra Storbritannien Norge og Sverige Arbejdsgruppen skal på denne baggrund vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for indførelsen af øget takststyring og opstille anbefalinger til hvordan den øgede takststyring af sygehusene kan gennemføres De hidtidige erfaringer med takststyring på sygehusområdet afrapporteres i en rapport i maj 2005 Resultaterne af dette arbejde inddrages Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Finansministeriet Sundhedsstyrelsen og Indenrigs og Sundhedsministeriet formand Amtsrådsforeningen og H S kan inddrages i arbejdet

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Takststyring_i_de_nye_regioner/Bilag.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 2. Internationale erfaringer - sum.dk
    40 pct af DRG taksten jf figur 3 Regionerne udformer principielt selv den takststyringsmodel som de ønsker at anvende i forhold til deres sygehuse idet staten dog har fastsat at den aktivitetsbestemte andel af sygehusene skal svare til den aktivitetsafhængige andel som staten finansierer regionen med Regionerne viderefører derfor i praksis den finansieringsmodel som gælder mellem staten og regionerne Regionerne indgår således rammeaftaler med de enkelte sygehuse og finansierer aktiviteten gennem dels en basisbevilling og dels en aktivitetsbaseret bevilling Den samlede bevillings størrelse i rammeaftalen fastsættes dels efter objektive kriterier og dels efter det historiske udgiftsniveau Ligesom mellem staten og regionerne udgør den aktivitetsbaserede finansieringsandel 40 pct af den samlede bevilling som sygehusene tildeles Den aktivitetsbestemte andel på sygehusområdet er løbende blevet justeret med henblik på både at sikre tilskyndelse til at øge aktiviteten og samtidig kontrollere de samlede udgifter der bl a steg kraftigt i 2003 I 1997 udgjorde de aktivitetsafhængige midler således 30 pct af den samlede bevilling mens de i dag udgør 40 pct jf figur 4 Takststyring i Storbritannien I Storbritannien varetages planlægningen og finansieringen på sygehusområdet af en statslig organisation NHS under det britiske sundhedsministerium Regionale statslige enheder Primary Care Trusts har til opgave at tilvejebringe sundhedsydelser til borgerne i deres lokale område og er ansvarlige for ca 80 pct af NHS samlede budget De regionalstatslige enheder indgår serviceaftaler med sygehusene i deres lokalområde om leveringen af sundhedsydelser Enhederne har grundlæggende et bestilleransvar mens sygehusene varetager driften Opdelingen mellem bestiller og udfører er dog endnu ikke helt skarp da de regionalstatslige enheder fortsat løser enkelte driftsopgaver Fra 2008 vil enhederne dog alene skulle varetage bestilleropgaven Med henblik på at skabe øget aktivitet større produktivitet mere gennemsigtighed samt understøtte mulighederne for frit valg har staten de seneste år udviklet en takststyringsmodel på sygehusområdet der er blevet gradvist implementeret siden 2003 Takststyringsmodellen skulle oprindelig have været fuldt ud implementeret i april 2006 hvor samtlige offentlige sygehuse skulle have været finansieret i over ensstemmelse med modellen Det endelige tidspunkt for implementeringen af modellen for samtlige offentlige sygehuse er dog blevet rykket til 2007 jf boks 2 Når takststyringsmodellen er fuldt ud implementeret vil 70 pct af sygehusenes bevillinger blive udmøntet aktivitetsafhængigt og stort alle somatiske behandlinger vil være omfattet af den aktivitetsafhængige finansiering Taktstyringsmodellen er dog allerede i dag implementeret fuldt ud i forhold til de såkaldte Foundation Trusts mens de resterende sygehuse alene i dag modtager aktivitetsafhængige midler svarende til 35 pct af deres samlede bevilling Serviceaftaler Service Level Agreements der bliver indgået mellem de regionalstatslige enheder og sygehusene for et år ad gangen er et centralt omdrejningspunkt i den nye britiske finansieringsmodel på sygehusområdet Serviceaftalerne fastsætter et mål for den aktivitet det enkelte sygehus skal realisere og indeholder desuden mål for behandlingskvaliteten ventetider m v jf boks 3 3 Den takst som sygehusene modtager pr ydelse forhandles derimod ikke i forbindelse med indgåelsen af serviceaftalen men fastsættes centralt af staten Samtlige sygehuse i Storbritannien tildeles således den samme HRG takst pr behandling Den nationale takst er

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Takststyring_i_de_nye_regioner/bilag%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive