archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Indledning - sum.dk
    af lovgivning og sektorer Det betyder bl a at kommunens tilbud til borgere med behov for både genoptræning og vedligeholdelsestræning mv skal tilrettelægges så borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet i de forskellige træningstilbud Det gælder både indholdsmæssigt og tidsmæssigt Kommunernes forpligtelser på træningsområdet fremgår primært af sundhedsloven og serviceloven Det kommunale ansvar for træningsindsatsen efter sundhedsloven og serviceloven skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter anden lovgivning i øvrigt herunder f eks træningsindsats i forbindelse med specialundervisning eller jobcenterets beskæftigelsesindsats i form af delvis genoptagelse af arbejdet genoptræning af arbejdsevnen mv som led i at borgeren fastholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet Træning efter sundhedsloven og serviceloven er med andre ord elementer som vil kunne indgå i en bredere rehabiliteringsindsats Rehabilitering omfatter således indsatser efter flere lovgivninger Det gælder særligt på det sociale og det sundhedsmæssige område men det gælder også på områder inden for specialundervisning beskæftigelse mv Således er kommunernes forpligtelse til at yde specialundervisning og specialpædagogisk bistand for børn og voksne fastsat i hhv bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ² hhv lov om specialundervisning for voksne ³ som hører under Undervisningsministeriets ressort mens der i medfør af Beskæftigelsesministeriets lovgivning bl a kan ydes støtte i form af delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet 4 virksomhedspraktik vejlednings og opkvalificeringstilbud samt løntilskud bl a til sygedagpengemodtagere og revalidender 5 fleksjob m v Det er vigtigt at borgerne modtager koordinerede ydelser og sammenhængende forløb på tværs af sektorer og lovgivning fordi det forbedrer den faglige kvalitet af indsatsen og bidrager til at borgeren bedst muligt kan vende tilbage til en normal hverdag 1 Lovbekendtgørelse nr 95 af 7 februar 2008 som senest ændret ved lov nr 1064 af 6 november 2008 2 Bekendtgørelse nr 1373 af 15 12 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og Ældreministeriet2. Personkreds - sum.dk
    afgørelse Personen må ikke være tvunget til at afbryde et planlagt ophold og rejse hjem for at få en nødvendig behandling Sikrede fra andre EU EØS lande dokumenterer deres ret til behovsbestemt sygehjælp ved at vise et EU sygesikringskort det blå kort EU sygesikringskortet kræves dog ikke for sikrede fra de øvrige nordiske lande Sikrede fra Storbritannien og Nordirland skal blot vise et britisk pas 2 1 3 Socialt sikret i andre EU EØS lande med bopæl i Danmark Personer der er socialt sikret i et andet EU EØS land og som bor i Danmark vil når de er tilmeldt folkeregistret modtage et almindeligt gult sundhedskort og have ret til sundhedsydelser i Danmark på samme vilkår som danske sikrede Det gælder eksempelvis en grænsearbejder der arbejder i Tyskland og bor i Danmark Denne arbejdstager er imidlertid tysk socialt sikret ifølge EF forordningens regler 2 1 4 Opkrævning af refusion fra en udenlandsk syge for sikring Ydelserne gives principielt til udgift for den sikredes hjemlige syge for sikring En kommune kan opkræve betaling for ydelser der gives til personer der er offentligt syge for sikret i et andet EU EØS land hvis Danmark gennemfører mellemstatslig refusion af sundhedsudgifter med det pågældende land Der afregnes for bosatte med de i fodnote 10 nævnte lande 10 For så vidt angår sikrede fra andre EU EØS land der modtager sundhedsydelser under ophold i Danmark kan kommunerne regionerne opkræve de faktiske udgifter til en behovsbestemt sygehjælpsydelse fra de i fodnote 11 nævnte lande Disse personer medbringer normalt et EU sygesikringskort fra udlandet Udgifterne skal indberettes elektronisk 11 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses såkaldte E 125 system For yderligere information henvises til bekendtgørelse nr 704 af 21 juni 2007 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF retten Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan give nærmere oplysning om for hvilke udenlandske sikrede og fra hvilke lande kommunerne kan opkræve betaling 2 2 Retten til ydelser efter serviceloven Efter servicelovens 2 har personer der har lovligt ophold her i landet ret til at få hjælp til træning efter lovens regler Det har ingen betydning for at få hjælp efter serviceloven om modtageren er dansk statsborger eller ej En udlænding med lovligt midlertidigt eller fast ophold her i landet har således samme rettigheder som danske statsborgere til hjælp til træning efter serviceloven En person der opholder sig i udlandet og derfra søger om hjælp til genoptræning vedligeholdelsestræning m v efter servicelovens bestemmelser f eks med henblik på at tilbuddet står klar ved hjemkomsten har ingen dansk opholdskommune Det er en betingelse at ansøgeren tager ophold i Danmark inden kommunen kan behandle ansøgning om hjælp til træning efter servicelovens bestemmelser Kommunen kan afregne med personens udenlandske syge for sikring efter samme regler som nævnt under afsnit 2 1 jf bekendtgørelse nr 704 af 21 juni 2007 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Medicinudvalgets nedsættelse og kommisorium - sum.dk
    af følgende situationer Afslutning ved færdigbehandling afslutning af en patientkontakt der skyldes at en patient er færdigudredt eller færdigbehandlet Afslutning ved viderevisitering afslutning af patientkontakt der skyldes at en patient sendes videre til udredning behandling eller kontrol m v der ikke foregår under videre indlæggelse på sygehusafsnit Følgende ikke udtømmende eksempler illustrerer hvornår der er tale om udskrivning fra et sygehus Når patienten forlader sygehuset som færdigbehandlet Når patienten viderevisiteres til udredning eller behandling i et ambulatorium eller dagafsnit Når patienten forlader sygehuset som færdigbehandlet men fortsat går til ambulant kontrol i sygehusvæsenets regi Når patienten forlader sygehuset men fortsat modtager udredning behandling pleje eller kontrol i eget hjem ved udgående teams fra sygehusvæsenet En patient er således ikke udskrevet i situationer hvor patienten bliver viderevisiteret til indlæggelse normeret seng på en anden afdeling i sygehusvæsenet 3 3 Kriterier for specialiseret ambulant genoptræning Det er i forarbejderne til sundhedsloven L 74 fastlagt at genoptræningsydelser skal leveres af det regionale sygehusvæsen hvis en patient har behov for specialiseret ambulant genoptræning der forudsætter sygehusekspertise udstyr m v Der er i bekendtgørelse nr 1266 af 5 december 2006 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus fastlagt kriterier for hvornår der er tale om specialiseret ambulant genoptræning som skal leveres af det regionale sygehusvæsen Det fremgår således af bekendtgørelsens 2 stk 4 at genoptræning skal ydes på et sygehus i en af følgende situationer Hvis patienten har behov for genoptræning der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning udredning og behandling Hvis patienten har behov for genoptræning der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale som kun findes i sygehusregi Kriterierne for specialiseret ambulant genoptræning retter sig til det regionale sygehusvæsen og vil

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Medicinudvalgets nedsættelse og kommisorium - sum.dk
    tilskud til vederlagsfri genoptræning eller vederlagsfri fysioterapi der er leveret i et andet EU EØS land fremgår af bekendtgørelse nr 1098 af 19 november 2008 om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser der er købt eller leveret i et andet EU EØS land samt af tilhørende vejledning nr 70 af 19 november 2008 Heraf fremgår regler om krav til den udenlandske behandler krav om lægehenvisning krav til ansøgningen om tilskud regler om beregning og udbetaling af tilskud om klageadgang m v 4 4 Henvisningsregler for genoptræning efter udskrivning fra sygehus 4 4 1 Henvisning til genoptræning efter udskrivning fra et regionssygehus Regionsrådet er forpligtet til at tilbyde en genoptræningsplan til patienter med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus jf 84 i sundhedsloven I praksis er det læger på det regionale sygehus der har ansvaret for og kompetencen til at afgøre om der skal udarbejdes en genoptræningsplan Det er også læger der har ansvaret for og kompetencen til at afgøre om patienten skal henvises til specialiseret eller almindelig ambulant genoptræning Vurderingen af om patienten har behov for specialiseret ambulant genoptræning skal ske ud fra fastlagte kriterier for specialiseret ambulant genoptræning jf afsnit 3 3 Det er almindelig praksis og i tråd med autorisationsloven og reglerne om medhjælp på sundhedsområdet at lægen kan delegere opgaver til andre sundhedspersoner med henblik på en fleksibel opgavetilrettelæggelse En læge kan således vælge at delegere opgaven med at vurdere en patients genoptræningsbehov herunder vurderingen af om der er behov for almindelig eller specialiseret ambulant genoptræning til f eks fysioterapeuter og ergoterapeuter Ligeledes kan en læge vælge at delegere den konkrete udarbejdelse af en genoptræningsplan Generelt tilrådes at lægen i forbindelse med den praktiske udarbejdelse af genoptræningsplaner inddrager andre sundhedspersoner herunder f eks fysioterapeuter ergoterapeuter og sygeplejersker Der kan forekomme tilfælde hvor lægen eller andet sundhedsfagligt personale på udskrivningstidspunktet ikke har tilstrækkeligt grundlag for at vurdere om en patient har behov for genoptræning og derfor ret til en genoptræningsplan F eks i tilfælde hvor en patient udskrives efter behandling på en skadestue I denne situation kan patienten henvises til ambulant udredning i sygehusvæsenet med henblik på en vurdering af et eventuelt genoptræningsbehov og dermed behov for en genoptræningsplan 4 4 2 Genoptræningsplan efter udskrivning fra privat sygehus I situationer hvor private sygehuse varetager offentligt finansieret behandling er de private sygehuse på samme måde som regionsrådet forpligtet til at tilbyde en genoptræningsplan til patienter der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Hvis en patient bliver udskrevet fra et privat sygehus efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg vil det således være det private sygehus der vurderer behovet for genoptræning efter endt sygehusbehandling og udarbejder eventuelt en genoptræningsplan I situationer hvor en patient bliver udskrevet fra et privat sygehus efter have modtaget behandling for egen regning har det private sygehus ikke kompetence til at vurdere om en patient har behov for genoptræning og derfor ret til en genoptræningsplan på udskrivningstidspunktet Her har det private sygehus i stedet mulighed for formelt at sende patienten til bopælsregionens sygehusvæsen med henblik på vurdering af et eventuelt behov for en genoptræningsplan og efterfølgende genoptræning 4 5 Regler for individuel genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehus 4 5 1 Genoptræningsplanens formål Genoptræningsplanen fungerer som en lægelig henvisning af den enkelte patient til genoptræning efter udskrivning fra sygehuset Formålet med genoptræningsplanerne er at sikre målrettede sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienter der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Herunder at sikre relevant og rettidig information til den eller de sundhedsperson er der skal yde genoptræningsydelsen til patienten samt at sikre information til patienten patientens alment praktiserende læge og kommunen Genoptræningsplanen erstatter ikke et udskrivningsbrev til egen læge Det kan efter en konkret vurdering være relevant at supplere genoptræningsplanen med en sundhedsfaglig dialog mellem sundhedspersoner på det udskrivende sygehus og sundhedspersoner der yder genoptræningen i kommunalt eller regionalt regi Genoptræningsplanen skal bero på en konkret individuel vurdering af den enkelte patients behov for genoptræning og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten Patientinddragelsen har bl a betydning for en realistisk beskrivelse af patientens genoptræningsbehov under hensyn til patientens ressourcer motivation og ønsker ligesom patientinddragelsen har betydning for afstemningen af forventninger til det fortsatte genoptræningsforløb I henhold til sundhedsloven skal patienten give sit informerede samtykke til genoptræning herunder udarbejdelse af genoptræningsplan jf sundhedslovens kapitel 5 For en patient der f eks på grund af ung alder eller nedsat psykisk funktionsevne ikke er i stand til at varetage sine interesser gælder det at den eller de personer der efter lovgivningen er bemyndiget hertil forældremyndighedens indehaver nærmeste pårørende eller værgen indtræder i patientens interesser hvis det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation jf sundhedslovens 14 4 5 2 Krav til indholdet af genoptræningsplanen Bekendtgørelse nr 1266 af 5 december 2006 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus fastlægger minimumsindholdet af genoptræningsplanen Regionen og kommunerne i regionen kan derudover aftale at genoptræningsplanerne lokalt skal indeholde oplysninger som supplerer de obligatoriske oplysninger som fremgår af bekendtgørelsen Det kan f eks være standardiseret funktionsevnetest og eller beskrivelse af gennemført genoptræning under sygehusindlæggelse Regionen og kommunerne i regionen kan desuden aftale at genoptræningsplanerne skal overholde visse formkrav 14 Sådanne aftaler kan med fordel indskrives i de obligatoriske sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen jf kapitel 8 Bekendtgørelsen opstiller følgende form og procedure krav til genoptræningsplanen Genoptræningsplanen skal være skriftlig Genoptræningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med patienten og med patientens informerede samtykke Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt til patientens alment praktiserende læge I tilfælde hvor patienten efter udskrivning fra sygehus har behov for specialiseret genoptræning på et sygehus skal genoptræningsplanen efter aftale med patienten også sendes til det valgte sygehus Bekendtgørelsen opstiller følgende krav til genoptræningsplanens indhold Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne umiddelbart forud for den hændelse sygdom der førte til den aktuelle sygehusbehandling herunder beskrivelse af patientens vanlige funktionsevne i

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Medicinudvalgets nedsættelse og kommisorium - sum.dk
    funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor Kommunalbestyrelsen skal sørge for at børn og unge der midlertidigt eller varigt har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder får tilbud herom efter 86 stk 2 Denne bestemmelse gælder såvel børn unge som voksne og beskrives nærmere i afsnit 6 2 5 3 Træning i bl a særlige dagtilbud og hjemmetræning af børn og unge efter servicelovens 32 De beskrevne tilbud om genoptræning og vedligeholdelsestræning gælder alle børn og unge med behov herfor Børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har endvidere mulighed for at modtage træning behandling m v i særlige dagtilbud og ved forældrenes træning af barnet eller den unge i hjemmet hvis de har et sådant behov for støtte og behandling at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge Afgrænsning af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte og behandlingstilbud herunder et træningstilbud Serviceloven fastsætter følgende 32 stk 1 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud jf stk 3 i særlige klubtilbud jf 36 eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet jf stk 6 8 Stk 2 Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejdet med forældre om inddragelse af barnet eller den unge om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangsmåden ved kommunens behandling herunder om en etablering af kommunale teams som skal udrede barnets nedsatte funktionsevne og udvalg som skal visitere barnet til et tilbud Stk 3 Kommunalbestyrelsen skal sørge for at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte behandling m v der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven Stk 4 Stk 5 Stk 6 Efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen under de betingelser der er nævnt i 2 og 3 pkt at forældrene helt eller delvist udfører hjælpen efter stk 1 i hjemmet Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne Træning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen over for barnet Stk 7 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter 42 og 43 til forældre der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet Stk 8 Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber kurser hjælpere m v når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber kurser

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Medicinudvalgets nedsættelse og kommisorium - sum.dk
    med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne En afgørelse om vedligeholdelsestræning skal endvidere ses i sammenhæng med den hjælp der eventuelt gives efter servicelovens 83 personlig og praktisk hjælp og forudsættes koordineret hermed Udover træning i eget hjem vil aktiviteterne typisk kunne finde sted på f eks dagcentre i plejeboliger mv 6 3 Træning i form af socialpædagogisk bistand og behandling m v til voksne efter serviceloven Serviceloven fastsætter følgende 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysik eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Serviceloven fastsætter endvidere 102 Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer Tilbuddet gives når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske psykiske eller sociale funktioner og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud der kan tilbydes efter anden lovgivning Servicelovens 85 retter sig især mod voksne med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer 85 vil dog også ofte være relevant for f eks personer der som følge af en sygdom eller en ulykke har behov for et rehabiliteringsforløb af længere varighed og ofte i forskellige faser der også kan omfatte f eks støtte i forbindelse med selvstændig bolig når dette ikke kan opnås gennem tilbud efter anden lovgivning Det vil ofte være af stor betydning at de pårørende inddrages i beslutningen om et forløb efter 85 Kommunalbestyrelsen kan endvidere give tilbud efter 102 af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer Tilbuddet kan gives når det er nødvendigt for at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske psykiske eller sociale funktioner og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud der tilbydes efter anden lovgivning Tilbuddene efter 102 omfatter en mere behandlingsmæssig indsats i form af eksempelvis fysio og ergoterapeutisk behandling eller tandbehandling Behandling kan gives efter 102 hvis behandlingen ikke kan gives i det sædvanlige behandlings system f eks fordi der er behov for en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingen 6 4 Handleplaner til voksne mellem 18 og 65 år efter serviceloven Serviceloven fastsætter følgende 141 Når der ydes hjælp til personer under 65 år efter afsnit V skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen jf dog stk 2 Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen Stk 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder Stk 3 Handleplanen skal angive formålet med indsatsen hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet den forventede varighed af indsatsen og andre særlige forhold vedrørende boform beskæftigelse personlig hjælp behandling hjælpemidler m v Stk 4 Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne Baggrunden for kravet til kommunalbestyrelsen om at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen er at klargøre målet med indsatsen at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer instanser og forvaltningsgrene Samtidig bidrager udarbejdelse af en handleplan til at styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen idet handlingsplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om indsatsen over for den enkelte Udarbejdelse af handleplaner er en myndighedsopgave som påhviler kommunalbestyrelsen Det er derfor kommunalbestyrelsen der tager stilling til om og i hvilket omfang f eks leverandører af serviceydelser skal bidrage til udarbejdelse af handleplaner Det er også kommunalbestyrelsen der skal sikre at procedurereglerne overholdes f eks at der foreligger samtykke fra borgeren når der i forbindelse med udarbejdelsen af en koordineret handlingsplan skal indhentes oplysninger fra andre forvaltningsgrene og myndigheder såsom sygehusafdelinger distriktspsykiatrien uddannelses og beskæftigelsesforvaltninger etc Udarbejdelse af handleplaner er et led i at opfylde servicelovens formålsbestemmelse om den særlige indsats for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer jf servicelovens 81 En handleplan danner rammen for en samarbejdsproces med borgeren hvor mål for indsatsen afstemmes med borgerens ønsker og forudsætninger for nærmere at kunne fastlægge de konkrete tilbud For at skræddersy en helhedsorienteret indsats til den enkelte må der hvor der ud over kommunalbestyrelsens egne tilbud er behov for medvirken fra andre myndigheder ske en koordinering med disse En sådan koordineret indsats er specielt vigtigt når også andre forvaltningsgrene som f eks psykiatriske sygehusafdelinger og distriktspsykiatrien eller andre myndigheder som f eks kriminalforsorgen kommer ind i billedet Det er derfor i den forberedende fase vigtigt at få kortlagt hvilke myndigheder der allerede er inddraget i forhold til borgeren og hvilke det vil være relevant at inddrage At arbejde med handleplaner indebærer endvidere at der skabes et grundlag for en systematisk evaluering af indsatsen og et udgangspunkt for en kvalitetssikring af indsatserne Kommunalbestyrelsen skal altid skønne om det er hensigtsmæssigt at tilbyde udarbejdelse af en plan for ydelser efter serviceloven Bestemmelsen omfatter voksne under 65 år dog ikke 18 22 årige der modtager hjælp efter servicelovens afsnit II I skønnet skal borgerens eventuelle ønsker om at få en handleplan indgå med vægt og det er derfor vigtigt at borgeren er orienteret om muligheden for at få en handleplan Ved vurderingen af behovet for en handleplan skal der tages hensyn til borgerens samlede funktionsevne og behov samt karakteren omfanget sværhedsgraden og tidshorisonten for den indsats der er brug for Det skal af sagen fremgå at kommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af en konkret handleplan herunder om borgeren har udtrykt ønske om at der bliver udarbejdet en handleplan 6 4 1 Målgruppen for obligatorisk tilbud om handleplaner Efter

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%206.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Medicinudvalgets nedsættelse og kommisorium - sum.dk
    adgang til vederlagsfri fysioterapi 7 2 1 Personkreds Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi præciserer afgrænsningen af hvilke personer der er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi Ordningen omfatter to målgrupper 7 2 2 Vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap Personen skal opfylde alle nedenstående henvisningskriterier Personen skal have et svært fysisk handicap Begrebet defineres negativt således at en person der kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse ikke har et svært fysisk handicap Tilstanden skal være varig En tilstand defineres som værende varig når der er udsigt til at den vil vare mindst 5 år Ved følger efter ulykkestilfælde kan personer ikke opfylde varighedskriteriet før tidligst ét år efter ulykken Personen skal have en diagnose der er omfattet af den diagnoseliste som er en del af Sundhedsstyrelsens vejledning Tilbuddet omfatter fysioterapi både individuelt og på hold eller som en kombination af begge former Tilbuddet omfatter også ridefysioterapi på hold for personer som efter en konkret lægelig vurdering har gavn heraf Personen skal have en lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi 7 2 3 Vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom Personen skal opfylde alle nedenstående henvisningskriterier Personen skal have en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom Funktionsnedsættelse er defineret som problemer i kroppens funktioner eller kroppens strukturer som en væsentlig afvigelse eller mangel fra normal funktion Tilstanden skal være varig En tilstand defineres som værende varig når der er udsigt til at den vil vare mindst 5 år Personen skal have en diagnose som på diagnoselisten er klassificeret som en progressiv sygdom 17 Diagnosen skal være stillet af en sygehusafdeling eller en speciallæge i neurologi reumatologi eller andet relevant speciale Tilbuddet omfatter fysioterapi på hold Individuel fysioterapi er ikke udelukket men skal være undtagelsen Tilbuddet omfatter ikke ridefysioterapi Personen skal have en lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi 7 2 4 Børn og unge Børn og unge er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi på samme vilkår som voksne Børn med fysisk handicap har imidlertid ofte behov for indsatser der tager særligt hensyn til funktionsevnen generelt men især hensyn til barnets alder og udviklingsmuligheder i øvrigt Børn med svære fysiske handicap og progressive sygdomme har ofte behov for flere samtidige koordinerede indsatser som tilsammen har til formål at udvikle barnets kompetencer inden for leg læring fysiske funktioner færdigheder og sociale relationer Løsning af disse opgaver stiller krav om en tværfaglig koordineret indsats af høj kvalitet Monofaglige tilbud i form af fysioterapi alene er ofte et utilstrækkeligt tilbud til disse børn Henvisende læge bør drøfte og undersøge mulighederne for at henvise barnet og forældrene til et tilbud i kommunalt regi som kan varetage barnets komplekse behov 7 3 Afgrænsning af vederlagsfri fysioterapi i forhold til andre lidelser ydelser og lovgivning Det beror altid på en konkret lægelig vurdering hvorvidt og hvornår en given patient kan henvises til vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi kan ikke anvendes ved eventuelle andre sygdomme og tilstande som personen har end dem der

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%207.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Medicinudvalgets nedsættelse og kommisorium - sum.dk
    at bidrage til at sikre sammenhæng og koordination af indsatsen i de patientforløb som går på tværs af region og kommune De nærmere regler for de obligatoriske sundhedskoordinationsudvalg og de obligatoriske sundhedsaftaler er fastsat i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr 778 af 13 august 2009 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler samt i Sundhedsstyrelsens Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I alt er der fastlagt 6 obligatoriske indsatsområder som regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal indgå aftaler om Det gælder bl a træningsområdet hvor sundhedsaftalen skal beskrive følgende Arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til levering af genoptræning til patienter efter udskrivning fra sygehus samt beskrivelse af arbejdsdeling aftalt med tredje part Hvordan parterne sikrer kommunikation mellem kommunen almen praksis og sygehuset i forbindelse med udskrivning fra sygehus af patienter med et genoptræningsbehov Konkret skal aftalen fastlægge indholdet af en kontaktpersonordning Hvordan parterne sikrer tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for kommunens vejledning om det frie valg af genoptræningssted Hvordan parterne gennem en løbende planlægning og styring af kapaciteten af genoptræningstilbud i regionen og kommunerne sikrer at genoptræningen kan påbegyndes hurtigst muligt efter udskrivning fra sygehuset Hvordan parterne følger op på aftalen Kilde Bilag 3 til bekendtgørelse nr 414 af 5 maj 2006 af sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Kommunalbestyrelsens forsyningspligt og rammeaftaler på det sociale område Det fremgår af servicelovens 3 og 4 at myndighedsansvaret i forhold til borgerne ved tildeling af sociale ydelser efter serviceloven ligger hos kommunalbestyrelsen Det er kommunalbestyrelserne der har ansvaret for at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven Kommunerne kan løfte sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner regioner eller private tilbud Af servicelovens 5 fremgår at regionsrådet på forskellige områder efter aftale med kommunalbestyrelserne i pågældende region skal medvirke i opgaveløsningen ved at stille tilbud til rådighed Det fremgår af 5

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%208.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive