archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 1 - sum.dk
    lokale arbejdsgange Af den grund er det væsentligt at der fremadrettet sikres en bedre adgang til mere aktuelle data for aktivitet omkostninger og kvalitet Der er desuden behov for at organisere dokumentationsarbejdet mere effektivt så sundhedspersonalets kræfter ikke spildes på overflødig dokumentation og indberetninger Henover foråret er 32 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser der tilsammen dækker 90 pct af de registrerede patienter i databaserne blevet kortlagt Kortlægningen viser at sundhedspersonalet årligt foretager knapt 30 mio dobbeltregistreringer 1 hvor samme oplysning registreres i både en klinisk kvalitetsdatabase og et centralt register Alene mellem de kliniske kvalitetsdatabaser og LPR CPR sker der årligt 25 mio dobbeltregistreringer svarende til omkring 85 pct af det samlede antal dobbeltregistreringer Tidsforbruget ved dobbeltregistreringer mellem alle de kortlagte registre og kvalitetsdatabaserne er opgjort til mellem 50 100 årsværk heraf 33 65 årsværk blandt læger og sygeplejersker Såfremt alene dobbeltregistreringer mellem LPR CPR og de landsdækkende kliniske databaser fjernes kan der spares 40 80 årsværk hos sundhedspersonalet og specifikt 28 55 årsværk for lægers og sygeplejerskers vedkommende Det vil betyde at lægerne og sygeplejerskerne i gennemsnit kan reducere deres tidsforbrug på kodning og registrering med 10 20 pct Intervallet er afstemt efter at det tager mellem 10 til 20 sekunder pr registrering at registrere i kvalitetsdatabaserne Opgørelserne viser således at der er et betydeligt afbureaukratiseringspotentiale ved at afvikle dobbeltregistreringer mellem de kliniske kvalitetsdatabaser og særligt LPR CPR De gevinster skal ses i lyset af at det er obligatorisk at registrere i de landsdækkende kliniske databaser når de er godkendt af Sundhedsstyrelsen Det er således en faktisk daglig arbejdsbyrde på registreringssiden for sundhedspersonalet som vil blive afviklet Afviklingen af dobbeltregistreringerne kan ske ved at lade kvalitetsdatabaserne automatisk føde med data fra de centrale sundhedsregistre Aktuelt benytter 11 kvalitetsdatabaser denne løsning mens yderligere otte er på vej til at gøre det Yderligere effektivisering vil kunne opnås ved standardisering af variabeldefinitioner og indberetningssystemer Sidst men ikke mindst er der i dag ikke et samlet overblik over eksisterende kvalitetsdata I dag er værdifulde data om kvaliteten af behandlingen på landets sygehuse spredt ud i de kliniske kvalitetsdatabaser Det gælder fx på kræft og hjerteområdet Det betyder at data om den enkelte patient ofte findes i flere forskellige kvalitetsdatabaser På grund af forskellig begrebsanvendelse og opbygning af databaserne er det ikke muligt at sammenstille disse oplysninger og der er et potentiale for at øge tilgængeligheden af data og for at stille data mere systematisk til rådighed for de relevante interessenter i sundhedsvæsenet 1 2 Inddragelse af interessenter I arbejdet med at skabe en bedre sundhedsdokumentation på kvalitetsområdet er det vigtigt løbende at inddrage relevante interessenter Forskellige interessenter herunder fra det kliniske miljø har på forskellig vis været involveret i arbejdet Sammenfattende har konklusionen været at der er et stort behov for og en stor efterspørgsel efter løsninger på de problemstillinger som rapporten adresserer 1 3 Rapportens anbefalinger Kortlægninger og analyser af hovedproblemstillingerne på kvalitetsområdet giver overordnet set anledning til fire anbefalinger Anbefaling 1 Koordineret adgang til kvalitetsoplysninger Oplysningerne fra de kliniske kvalitetsdatabaser bør stilles mere

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Analyse-af-kvalitetsoplysninger-i-Danmark-juni-2010/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 2 - sum.dk
    70 mia kr eller 4 3 pct af BNP Andelen af BNP placerer Danmark væsentligt over niveauet i OECD der er på 3 1 pct Presset på de offentlige udgifter på sundhedsområdet fortsætter med at stige bl a på grund af en rivende teknologisk udvikling ny medicin en stadig større gruppe af ældre og en generel stigende efterspørgsel i befolkningen på sundhedsydelser Den anden udvikling er øget dokumentation Der anvendes i Danmark mange ressourcer på dokumentation Det er en generel udvikling for de nordiske lande som ud fra en international målestok er blandt de lande der har flest befolkningsbaserede registre I Danmark er sundhedsområdet det velfærdsområde hvor der foreligger mest dokumentation Der er ca 200 tværgående nationale registre og der er krav om obligatoriske indberetninger til mange af systemerne Samtidig vidner antallet af steder hvortil der skal indberettes om en betydelig knopskydning Tidligere konsulentanalyser har vist at der i dag bruges i alt 1 402 fuldtidsstillinger eller ca 560 mio kr på aflønning af personale der koder og registrerer i sygehusvæsenet Det vurderes at stillingerne fordeler sig på ca 270 læger 530 sygeplejersker 320 lægesekretærer og 280 social og sundhedsassistenter Denne dokumentationsbyrde der følger af obligatoriske indberetninger til de mange systemer skal mindskes og der skal ske en mere effektiv organisering af de administrative opgaver Det er tidligere vurderet at der kan opnås en årlig besparelse i tidsforbruget til registrering på sygehusene på 2 pct Det billede forstærkes af at undersøgelser peger på at det sundhedsfaglige personale oplever at der i stigende grad bruges tid på registreringer administration regelforvaltning kontroller dokumentation m v En bedre styring heraf vil kunne være med til at frigive noget af sundhedspersonalets tid til mere direkte patientkontakt øge effektiviteten og højne kvaliteten i behandlingerne Sammenholdes de to udviklingstendenser må det konstateres at en væsentlig mere målrettet dokumentation til klinikere administratorer og borgere kan være med til at understøtte et mere åbent og sammenhængende sundhedsvæsen samt sikre en bedre ressourceanvendelse af personalet Den overordnede målsætning på sundhedsdokumentationsområdet er derfor at det skal være mindre besværligt at dokumentere og specifikt skal kvalitetsområdet indrettes således at der skabes en bedre sammenhæng mellem initiativer på området Mere konkret indebærer det at det sundhedsfaglige personale skal kunne se en sammenhæng i de dokumentationsopgaver de skal varetage En bedre og mere målrettet sundhedsdokumentation skal sikre mål for hvordan man kan sammenligne behandlingskvaliteten fx på tværs af landets sygehuse 2 5 Kvalitetsområdet i Danmark Det danske kvalitetslandskab inden for sundhedsvæsenet er præget af flere organiseringer der har til opgave at skabe forbedringer og blandt andet tage ansvar for at udvikle kvaliteten i sundhedsvæsenet De forskellige organiseringer varetager en central rolle fordi arbejdet med kvalitet står centralt i udviklingen af sundhedsvæsenet Området er integreret i de sundhedsfagliges hverdag og såvel lægevidenskabelige selskaber som faglige organisationer er med til at sikre en udvikling Institutionerne fungerer i flere tilfælde som et samarbejde mellem flere offentlige sundhedsaktører eller de er baseret på enkelte offentlige aktører Det skal bemærkes at der i det følgende er fokus på sygehusenes kvalitet da Det Nationale Indikatorprojekt og de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser er udviklet på det område Den Danske Kvalitetsmodel dækker i det følgende sygehusområdet hvor den er obligatorisk med mindre andet anføres 2 5 1 Udviklingshistorien et rids Kvalitetsområdet i Danmark begyndte sin vækst i slutningen af 1980 erne hvor der blev hentet inspiration fra primært USA og England Sundhedsstyrelsen introducerede gennem en række pjecer hvordan kvalitetsarbejdet kunne gennemføres i Danmark Det førte bl a til oprettelsen af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet Og i første halvdel af 1990 erne nedsatte Sundhedsstyrelsen et udvalg for kvalitetsudvikling der udarbejdede en national strategi for kvalitetsudvikling Dette arbejde blev efterfulgt af Nationalt Råd for Kvalitetsudvikling der ligeledes var forankret i Sundhedsstyrelsen Som reaktion på Sundhedsstyrelsens tiltag sås i begyndelsen af 1990 erne en række lokale initiativer Disse begyndte i anden halvdel af 1990 erne at blive suppleret med landsdækkende tiltag Decentrale sundhedsmyndigheder de daværende amter og H S tog i stigende grad initiativer på området samtidigt med at de centrale sundhedsmyndigheder kom mere på banen Perioden er præget af en overgang fra frivillige lokale initiativer til indsatser der i højere grad bliver baseret på aftaler med et mere forpligtende indhold hvad angår krav til dokumentation og offentliggørelse af data Generelt betragtet er de landsdækkende kliniske databaser et eksempel på hvordan udviklingen er gået fra først og fremmest at være præget af lokale initiativer til at finde sted i et samarbejde mellem lokale initiativtagere og centrale sundhedsmyndigheder Et eksempel herpå er Det Nationale Indikatorprojekt NIP der blev etableret i 1999 Etableringen fandt sted i et samarbejde mellem alle de daværende amter H S Amtsrådsforeningen Den Almindelige Danske Lægeforening DADL Dansk Medicinsk Selskab DMS Dansk Sygeplejeråd DSR De faglige sammenslutninger på sygeplejeområdet Danske Fysioterapeuter mv Ergoterapeutforeningen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Indenrigs og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen Opgaven for NIP var fra begyndelsen at udvikle afprøve og implementere indikatorer og standarder til vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets kerneydelser den sundhedsfaglige kvalitet NIP dækker aktuelt otte sygdomsområder der hver udgør en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase I 2002 oprettede sygehusejerne en fælles databasepulje for at yde støtte til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Baggrunden var et ønske om at koordinere den samlede indsats i relation til de kliniske kvalitetsdatabaser herunder at sikre en prioritering heraf mht at udvælge de sygdomsområder der skal monitoreres ved hjælp af en landsdækkende kvalitetsdatabase Det behov de kliniske kvalitetsdatabaser har for at kunne trække på biostatistisk epidemiologisk og it mæssig ekspertise såvel i udviklings som driftsfasen indebar at databaserne skulle have støtte af kompetencecentre Det var initialt tiltænkt at der skulle etableres et overordnet nationalt kompetencecenter I stedet blev det besluttet at etablere tre regionale kompetencecentre der skulle konkurrere om at servicere de kliniske kvalitetsdatabaser Kompetencecenter Øst Syd og Nord KCØ KCS og KCN Pga konkurrencerationalet fungerer kompetencecentrene som tre selvstændige centre Der er således ingen overordnet koordinering af kompetencecentrenes ekspertise i forhold til de kliniske databaser herunder bistand til afklaring af hvilket sundhedsfagligt indhold en database skal rumme hvilke arbejdsgange der mest hensigtsmæssigt understøtter tilvejebringelse af disse data og hvilke it værktøjer som anvendes Som udgangspunkt kan den enkelte database selv vælge hvilket center den ønsker at være tilknyttet I praksis falder valget oftest på det kompetencecenter der geografisk er nærmest den enkelte kliniske databases sekretariat Det indebærer at området ikke udvikler sig optimalt hvad angår udviklinger af nye systemer til at støtte databasernes arbejde ligesom de biostatistiske og epidemiologiske kompetencer som centrene skulle stille til rådighed for databaserne kan være afhængig af en enkelt person Den første bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til de kliniske kvalitetsdatabaser trådte i kraft i 2003 Bekendtgørelsen udmønter Sundhedslovens 15 der pålægger sygehusejere mfl at give oplysning om virksomheden til de centrale sundhedsmyndigheder efter nærmere af Indenrigs og Sundhedsministeren fastsatte regler Bekendtgørelsen er senere revideret Bilag 1 indeholder en oversigt over de gældende bekendtgørelser Akkreditering Akkreditering af sygehuse er et andet eksempel på forpligtende samarbejde mellem myndighederne og sygehusene på kvalitetsområdet I 2000 indgik H S samarbejde med akkrediteringsorganisationen Joint Commission International JCI om akkreditering af sygehusene i H S H Shospitalerne blev akkrediteret første gang i 2002 anden gang i 2005 og for tredje gang i 2007 2008 under Region Hovedstaden Ligeledes gjorde man sig erfaringer med akkreditering i det daværende Sønderjyllands Amt og i perioden 2001 til 2004 blev alle sygehuse i amtet akkrediteret af det engelske Health Quality Service HQS og igen i 2007 var det tidligere amts sygehuse igennem en akkreditering i regi af Region Syddanmark Erfaringerne med akkreditering i H S og Sønderjyllands Amt gik forud for at Sundhedsstyrelsen Indenrigs og Sundhedsministeriet Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab H S i 2002 indgik aftale om i fællesskab at etablere og udvikle Den Danske Kvalitetsmodel DDKM for Sundhedsvæsenet På den baggrund blev Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet IKAS oprettet i 2005 som selvejende institution til varetagelse af den fortsatte udvikling og drift af DDKM IKAS har i samarbejde med fagpersoner udviklet kvalitetsmodeller for sygehuse apoteker og kommuner der skal anvendes i forbindelse med akkreditering I august 2009 blev standarderne overdraget til sygehusene og i perioden 2010 til 2012 skal alle offentlige sygehuse og de private der har aftale med regionerne under det udvidede frie valg igennem akkreditering Patienttilfredshed Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt blev i 2000 bestilt til at gennemføre den første landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed i Danmark I perioden 2000 til 2006 blev den gennemført hvert andet år på ca 50 sygehuse hvor man på sygehusniveau spurgte ca 30 000 indlagte patienter om deres oplevelser af deres indlæggelser på sygehusene I samme periode blev der samtidigt lavet flere amtslige undersøgelser af patientoplevelser ligesom Sundhedsministeriet har lavet Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser LUP for ambulante patienter og på kræftområdet begge i 2008 Fra 2009 udarbejdes der en årlig LUP på afdelingsniveau hvor man både spørger indlagte og ambulante patienter samtidigt med at patienter der gør brug af privathospitaler og klinikker under det udvidede frie sygehusvalg ligeledes inkluderes Dokumentation for patienttilfredshedsundersøgelser indgår i Den Danske Kvalitetsmodel på sygehusområdet Sundhedskvalitet dk Af regeringsgrundlaget fra februar 2005 fremgik at Regeringen ønsker mere åbenhed og gennemsigtighed om behandlingen på vore sygehuse Patienterne har krav på klar og forpligtende information bl a for bedre at kunne bruge det frie valg Der skal udvikles præcise og sammenlignelige oplysninger om kvalitet og service mellem sygehuse og afdelinger Oplysningerne gøres lettilgængelige senest i 2006 På denne baggrund lancerede Sundhedsstyrelsen og Indenrigs og Sundhedsministeriet i oktober 2006 hjemmesiden www sundhedskvalitet dk Formålet med hjemmesiden var fra begyndelsen at formidle allerede eksisterende og offentliggjorte oplysninger om kvalitet og service på de enkelte sygehuse så de var let forståelige for borgerne og bl a kunne være med til at understøtte det frie sygehusvalg Det formål blev opfyldt ved at tildele de enkelte sygehuse 1 5 stjerner på baggrund af oplysninger om den kliniske den patientoplevede og den organisatoriske kvalitet 2 6 Offentliggørelse af kvalitetsoplysninger Kvalitetsoplysningerne på sygehusområdet er tilgængelige for administratorer sundhedspersonalet og borgerne Spørgsmålet er om offentliggørelserne af resultaterne sker på en sådan måde at de er med til at sikre en fortløbende kvalitetsudvikling på alle tre kvalitetsdimensioner Sygehusene der er blevet akkrediteret i H S regi og nu i Region Hovedstaden er sammen med sygehusene i det tidligere Sønderjyllands Amt blevet akkrediteret hvert tredje år siden 2001 2002 Akkrediteringsstatus for hvert enkelt sygehus bliver oplyst af regionen Akkrediteringsstatus i regi af Den Danske Kvalitetsmodel vil ved godkendelse blive tildelt sygehusene hvert tredje år og resultaterne af akkrediteringerne vil være offentligt tilgængelige i form af rapporter Den Danske Kvalitetsmodel dækker som nævnt alle tre kvalitetsdimensioner og er først og fremmest bygget op med procesmål frem for resultatmål Det indebærer at der er fokus på om sygehusene har processer og følger dem for organisatoriske tiltag patientforløb i og uden for institutionen samt for udvalgte behandlinger Interne survey undersøgelser med akkreditering fra H S indikerer i overensstemmelse med internationale undersøgelser at når hele organisationen sætter fokus på kvalitetsarbejdet og skal dokumentere indsatsen så løftes kvaliteten af ydelserne gennem bedre organisering af arbejdet En konsekvens heraf er at personalet i stigende grad begynder at se akkreditering som et værktøj for kvalitetsudvikling En anden måde at præsentere kvalitet på er hjemmesiden www sundhedskvalitet dk hvis formål er at give borgerne en let og overskuelig adgang til et samlet billede af kvalitetsniveauet på de forskellige sygehuse Formålet er at formidle allerede eksisterende og offentliggjorte oplysninger om service og kvalitet på de enkelte sygehuse Service karakteren er blandt andet et udtryk for hygiejnen på sygehuset de fysiske rammer patienternes tilfredshed med indlæggelsen og fx for sygehusets overholdelse af indgåede aftaler om maksimal ventetid ved livstruende sygdomme Kvalitetskarakteren dækker en række udvalgte sygdomme hvor der er beregnet en karakter for den kliniske kvalitet af behandlingen på de forskellige afdelinger der udfører pågældende behandling Der er ikke lagt op til en proces for intervention ved sygehuse der ikke opnår fx minimum tre stjerner Derudover indebærer opgørelsesmetoden at resultaterne ikke er sammenlignelige over tid Der er tale om et vægtet gennemsnit hvor hvert sygehus tildeles et antal stjerner ud fra hvordan de ligger i forhold til landets andre sygehuse på et bestemt tidspunkt Stjernerne er således ikke et udtryk for en kvalitetskarakter på en absolut karakterskala En stor del af servicekarakteren på sundhedskvalitet dk der benævnes sygehuskarakter udgøres af resultaterne fra den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser I denne undersøgelse er sygehusenes resultater ligeledes vægtet i forhold til et aktuelt landsgennemsnit og det er derfor kun muligt at følge sygehusenes relative placering i forhold til de andre sygehuse Den anden del af sundhedskvalitet dk er behandlingskarakteren der er baseret på oplysninger fra databaserne De landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser er endnu en måde at opsamle viden om den behandlingsmæssige kvalitet Der findes p t ca 50 godkendte landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser hvortil der indrapporteres store mængder kliniske data Hver database dækker et klinisk speciale eller sub speciale hvortil der indberettes fagrelevante faglige oplysninger angående patienter eller patientforløb Når databasen er godkendt af Sundhedsstyrelsen hvilket er en forudsætning for at de kan modtage støtte fra regionerne har alle klinikerne inden for specialet på landsplan pligt til at indberette til databasen Hver database skal årligt udkomme med en årsrapport hvor databasernes resultater skal præsenteres Et eksempel på en database er hernia databasen brok der har hjemmesiden www herniadatabasen dk I en artikel om arbejdet i databasen på baggrund af de kliniske resultater viser styregruppen for databasen hvordan de har etableret halvårlige landsdækkende møder hvor de faglige miljøer diskuterer hvordan man forbedrer fremtidige operative indgreb mod brok Det nationale indikatorprojekt består af databaser for aktuelt 8 sygdomsområder Ligesom for eksemplet med hernia databasen er det op til de enkelte sygdomsområders kliniske miljøer at følge op på at der bliver arbejdet med databasernes resultater der offentliggøres én gang årligt 2 7 Økonomi I det følgende gives en oversigt over de samlede udgifter til de landsdækkende initiativer på kvalitetsområdet for på den baggrund af kunne præcisere hvilke midler der allerede er til rådighed til at understøtte formålet med kvalitetsarbejdet IKAS Den Danske Kvalitetsmodel drives som nævnt af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet IKAS og ifølge vedtægterne finansieres IKAS som vist i tabel 2 1 Derudover blev det i finansloven for 2008 afsat 375 mio kr til implementering af modellen over 3 år Den konkrete fordeling af beløbet er anført i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne for 2010 og fordeler sig med 37 5 mio kr i 2009 og 112 5 mio kr per år i perioden 2010 12 Kvalitetsdatabaserne For de kliniske databaser skal økonomien ses i sammenhæng med de tre regionale kompetencecentre der hver især bistår arbejdet i de kliniske kvalitetsdatabaser Økonomien til de kliniske databaser er baseret på en fællesfinansiering fra samtlige regioner Regionernes indsats på dette område udmøntes via to puljer hhv sygehusejernes fælles databasepulje som tildeler driftsbevillinger til kliniske kvalitetsdatabaser og sygehusejernes udviklingspulje som prioriteres til projekter med formål om modernisering af databasernes itløsninger Den økonomiske ramme for sygehusejernes fælles databasepulje var i 2009 på ca 19 4 mio kr mens udviklingspuljens ramme i 2009 var ca 3 3 mio kr Den samlede ramme på ca 22 7 mio kr i 2009 pris og lønreguleres med 2 7 pct svarende til den fremskrivningsfaktor der anvendes i økonomiaftalen for 2010 mellem regionerne og regeringen Dermed når rammen op på ca 23 3 mio kr Regionssundhedsdirektørkredsen har besluttet at udvide rammen til databasepuljen med 1 mio kr fra og med 2010 og med yderligere 2 mio kr i 2011 Ud over den kontante støtte fra regionerne baserer databaserne sig på frivilligt arbejde særligt fra medlemmerne af databasernes bestyrelse styregruppe og fra kontaktpersoner på de enkelte afdelinger Denne del vurderes at udgøre omkring halvdelen af det reelle budget skønnet i størrelsesordenen 0 5 1 mio kr pr database hvis man skulle købe arbejdskraften Det frivillige arbejde er i praksis mere eller mindre gratis En del af arbejdet foregår i lægernes fritid og er dermed gratis mens en anden del af arbejdet foregår i lægernes arbejdstid hvor de er aflønnet af regionerne Databaserne er oftest hostet af en sygehusafdeling hvor det ofte er accepteret at medarbejderne bruger arbejdstid på analyse og lign i forbindelse med databaserne Ydermere stiller regionerne sygehusene servere og IT service til rådighed for databaserne ofte uden særskilt betaling herfor ligesom lokaler stilles vederlagsfrit til rådighed af hospitalerne Såfremt det antages at årlige huslejeomkostninger for hver database beløber sig til ca 50 000 kr er dette ca 2 5 mio kr årligt 2 2 Regionernes bidrag til de landsdækkende Hvert kompetencecenter fik i 2009 1 2 mio kr fra Danske Regioner i form af en basisbevilling Databasernes midler til køb af serviceydelser hos kompetencecentrene stammer fra databasernes bevillinger fra Danske Regioner Hver database kan søge op til 500 000 kr pr år fra driftspuljen fællesdatabaser med flere sygdomsgrupper kan søge større beløb Serviceydelsernes omfang variere meget fra database til database og er bl a et udtryk for den enkelte databases organisering og ambitionsniveau Ud fra et groft skøn køber databaserne ydelser hos Kompetencecentrene svarende til ca 150 000 200 000 kr årligt pr database derudover kan der købes it udviklingsprodukter Kompetencecentrenes ydelser til de kliniske databaser inddeles i Vederlagsfrie basisydelser Basisydelser efter afregning Tillægsydelser Andre ydelser Pris og omfang af ydelserne aftales mellem den kliniske database og kompetencecenteret Aftalen bør foreligge i form af en kontrakt men kan aftales løbende ved mindre opgaver Kompetencecentrene kan sideløbende med indtægter fra Danske Regioner og de kliniske kvalitetsdatabaser have indtægter fra andre lokale eller nationale opgaver eksempelvis MIS kræft projektet Yderligere støtter regionerne kompetencecentrene ved at stille faciliteter til rådighed som eksempelvis l okaler og diverse servicefaciliteter NIP kan nævnes som et særligt eksempel på de kliniske databaser og NIPs almindelige drift finansieres via en separat fælles regional bevilling mens projektets udgifter til it drift finansieres via sygehusejernes fælles databasepulje I 2009 modtog NIP en driftsbevilling på knap 6 9 mio kr samt en it driftsbevilling fra databasepuljen på 398 000 kr I 2009 søgte NIP i alt om kr 491 000 til dækning af it driftsudgifter i 2010 hvilket de blev indstillet til at modtage Blandt

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Analyse-af-kvalitetsoplysninger-i-Danmark-juni-2010/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 3 - sum.dk
    godt 60 sygdomsområder Sygdommenes incidens og dermed antallet af nye patienter i databaserne varierer Anæstesidatabasen er med en incidens på 400 000 den største af kvalitetsdatabaserne Ligeledes er det forskelligt fra database til database hvor mange kvalitetsindikatorer og variable der indgår i databasen Antallet af variable svinger mellem 20 1300 mens antallet af kvalitetsindikatorer går fra 3 til 33 Hver variabel svarer til én registrering i kvalitetsdatabasen Variablene anvendes til beregningen af kvalitetsindikatorer De enkelte kvalitetsindikatorer bygger således på flere variable Se endvidere bilag 3 3 3 Sygehusenes og klinikernes adgang til kvalitetsoplysningerne Data fra de kliniske kvalitetsdatabaser stilles til rådighed gennem opfyldelse af basiskravene for afrapportering og offentliggørelse Kravene omhandler bl a frekvensen af afrapporteringen til de indberettende behandlingsenheder udarbejdelse af årsrapporter og offentliggørelse af enhedsspecifikke data I det følgende behandles basiskravene vedr afrapportering og offentliggørelse samt kvalitetsdatabasernes eventuelle problemer med at efterleve disse 3 3 1 Kvartalsvis afrapportering til de indberettende behandlingsenheder Ifølge basiskravene skal den kliniske database som minimum levere kvartalsvise afrapporteringer til de indberettende behandlingsenheder Dette skal muliggøre sammenligninger af kvaliteten på tværs af behandlingsenheder og hurtig aktion på de enkelte kliniske afdelinger i tilfælde af kvalitetsbrist Imidlertid er det de færreste databaser der efterlever kravet om kvartalsvise afrapporteringer Det er der to grunde til For det første at patientpopulationen i løbet af et kvartal sjældent er tilstrækkelig stor til at give statistisk tyngde For det andet at ikke alle behandlingsenheder indberetter i tidsmæssig relation til den aktuelle procedure Databasens afrapportering skal endvidere omfatte beregning af kvalitetsindikatorer for behandlingsenheden og angive en eller flere relevante referencer I tilknytning hertil skal afrapporteringen også omfatte en opgørelse over behandlingsenhedens datakvalitet Værdien på kvalitetsindikatorer beregnet på dårlig datakvalitet kan være meget misvisende og derfor udgøre et forkert beslutningsgrundlag Af den årsag er det essentielt at behandlingsenhederne til enhver tid kan få kendskab til kvaliteten af de data som ligger til grund for beregningerne Aktuelt har kun brugere af en elektronisk analyseportal mulighed for kontinuerligt at se fejl og mangelrapporter og dermed få overblik over datakvaliteten 3 3 2 Årsrapporter De kliniske kvalitetsdatabaser skal årligt offentliggøre en rapport med et særskilt kapitel hvor alle databasens kvalitetsindikatorer offentliggøres som ikke anonymiserede enhedsspecifikke data Rapporterne udgives i reglen med minimum 1 års forsinkelse i forhold til de data som publiceres Forsinkelsen skyldes overvejende at det er en tidskrævende proces at få alle relevante data i hus Nogle kliniske afdelinger samler sammen og indberetter først data når de får en rykker fra databasesekretariatet Dernæst skal data gennem en manuel eller elektronisk valideringsproces og der skal muligvis indhentes nye supplerende oplysninger En forudsætning for at årsrapporterne fremover kan indeholde mere aktuelle data er derfor at data altid indberettes tidstro og gennemgår en elektronisk validering i indberetningssituationen Forud for offentliggørelse af årsrapporten skal databasen sikre at der er gennemført en statistisk og epidemiologisk fortolkning af data en generel faglig fortolkning af resultaterne samt at de indberettende behandlingsenheder har haft mulighed for at se og kommentere egne resultater Årsrapporten skal være kommenteret og indeholde konkrete forslag

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Analyse-af-kvalitetsoplysninger-i-Danmark-juni-2010/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 4 - sum.dk
    af registreringerne vedrører oplysninger der på nuværende tidspunkt alene registreres i de kliniske kvalitetsdatabaser Hovedparten 84 pct af dobbeltregistreringerne vedrører variable der findes i LPR CPR Disse registreringer vedrører dels basisoplysninger om patienten såsom køn alder bopælskommune mv oplysninger af administrativ karakter såsom navn udførende sygehus afdeling dato for indlæggelse besøg operation og henvisning samt egentlige kliniske oplysninger såsom diagnose udførte procedurer undersøgelser og tidligere behandlinger Herudover vedrører 10 pct af dobbeltregistreringerne oplysninger om medicinordination 5 pct af dobbeltregistreringerne vedrører oplysninger om klinisk biokemisk undersøgelser mens 1 pct vedrører oplysninger om patoanatomiske undersøgelser Tabel 4 1 Oversigt over kortlægningens resultater Anm Tabellen indeholder både faktisk kortlagte registreringer samt et skøn over registreringer i de 18 ikke kortlagte databaser Skønnet udgør ca 8 1 mio registreringer herunder 3 mio dobbeltregistreringer jf tabel 4 2 Databaser der allerede genbruger data fra de centrale registre er udeladt En stor del af dobbeltregistreringerne er koncentreret omkring nogle få kliniske kvalitetsdatabaser jf boks 4 5 og tabel 4 2 Der foretages årligt 17 2 mio dobbeltregistreringer i Dansk Anæstesi database og 2 3 mio i Klinisk venedatabase Det svarer til hhv 59 og 8 pct af det samlede antal dobbeltregistreringer i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Mere end 75 pct af de årlige dobbeltregistreringer sker i fem af de kliniske kvalitetsdatabaser Den væsentligste årsag er et relativt højt antal patienter i disse databaser På tværs af de kortlagte kliniske kvalitetsdatabaser er der nogen forskel i hvor stor en andel af dobbeltregistreringerne der sker i LPR CPR Ni databaser har udelukkende dobbeltregistreringer der vedrører LPR CPR mens det for tre databaser drejer sig om mindre end halvdelen af dobbeltregistreringerne For hovedparten af de kliniske kvalitetsdatabaser foretages mere end 75 pct af dobbeltregistreringerne mellem LPR CPR og databasen Det understreger at det er det oplagt i første omgang at genbruge data fra LPR CPR Anm Databaser der allerede genbruger data fra de centrale registre er udeladt 1 De 50 000 dækker over det antal diabetespatienter der årligt behandles på sygehus Herudover er ca 150 000 om året i behandling eller til kontrol hos praktiserende læge Der er pligt til årligt at gen registrere oplysninger om alle diabetespatienterne i databasen 4 4 Afbureaukratiseringspotentiale ved afvikling af dobbeltregistreringer Effektiviseringspotentialet ved afvikling af dobbeltregistreringerne mellem centrale registre og de kliniske kvalitetsdatabaser består hovedsageligt i at der hos det sundhedsfaglige personale frigøres tid til løsning af kerneopgaverne Det har derfor været en central del af kortlægningen at opgøre hvor mange årsværk der i sygehussektoren benyttes på dobbeltregistreringer Opgørelsen af effektiviseringspotentialet er baseret på en vurdering af at hver dobbeltregistrering i gennemsnit tager mellem 10 og 20 sekunder samt at ca 2 3 af registreringsopgaven udføres af læger og sygeplejersker Under forudsætning af ovenstående viser kortlægningen at der årligt benyttes mellem 50 og 100 årsværk på dobbeltregistreringer mellem de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og centrale registre Heraf benyttes mellem 33 og 65 årsværk blandt læger og sygeplejersker Det svarer til at 13 25 pct af den tid læger og sygeplejersker i alt bruger på

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Analyse-af-kvalitetsoplysninger-i-Danmark-juni-2010/Kapitel%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 5 - sum.dk
    mulighed for at blive behandlet af eksperter indenfor feltet og det gælder i særlig høj grad hvor der er tale om sjældne eller mere komplicerede tilstande Det er baggrunden for at Sundhedsstyrelsen gennem mange år har stået for specialeplanlægning og nu yderligere samler den specialiserede behandling som udgør omkring ti pct af alle sygehusbehandlinger Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen helhed i patientforløbene og den bedste udnyttelse af ressourcerne Specialeplanlægningen skal desuden fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise forskning og udvikling for at sikre den bedste behandling af patienterne Specialeplanlægningen skal samtidig sikre planlægning koordination og samarbejde mellem aktørerne i sundhedsvæsenet Sundhedslovens bestemmelser om national specialeplanlægning 207 209 tildeler Sundhedsstyrelsen en række opgaver inden for specialeplanlægningen Herunder er det Sundhedsstyrelsens opgave at udarbejde de generelle principper krav og anbefalinger til specialefordelingen og fastsætte hvilke sygehuse i landet der kan varetage specialfunktioner Ligeledes påhviler det Sundhedsstyrelsen at inddrage en godkendelse hvis de fastsatte krav trods pålæg herom ikke er opfyldt Sundhedsstyrelsen har derfor kontinuerligt behov for pålidelige informationer om aktiviteten og kvaliteten på de sygehuse som har fået tilladelse til at varetage specialfunktionerne Placeringen af en funktion på et givent specialiseringsniveau sker på baggrund af en samlet vurdering af funktionens kompleksitet sjældenhed og ressourceforbrug Endvidere indgår overordnede hensyn til det samlede danske sygehusvæsen samt regionale og specialespecifikke forskelligheder herunder kapacitetsmæssige udviklingsmæssige og eventuelt geografiske forhold Langt størstedelen af sygehusenes basale opgaver de såkaldte hovedfunktioner bliver ikke berørt af specialeplanen Der er tale om funktioner som ganske vist fylder 90 pct af sygehusenes opgaver men som er mindre komplicerede og ressourcekrævende Sundhedsstyrelsen rådgiver om hovedfunktionerne men beslutter ikke hvor de skal placeres Specialfunktionerne som Sundhedsstyrelsen beslutter placeringen af og kravene til omfatter to niveauer hhv regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner Regionsfunktionerne er funktioner som har en vis kompleksitet er relativt sjældent forekommende og eller kræver en del ressourcer herunder f eks samarbejde med flere andre specialer En regionsfunktion kan typisk varetages på 1 3 sygehuse i hver region Højt specialiserede funktioner er funktioner som har en stor kompleksitet er sjældent forekommende og eller kræver mange ressourcer f eks samarbejde med flere andre specialer En højt specialiseret funktion kan typisk varetages 1 5 steder i landet Ved varetagelse af specialfunktioner stilles de samme sundhedsfaglige kernekrav på offentlige og private sygehuse Det er krav om kapacitet robusthed aktivitet og erfaring Endvidere stilles der krav til at de godkendte afdelinger samarbejder med andre specialer at de forsker uddanner kommende læger og at de er med til at skabe sammenhængende patientforløb Herudover forudsætter Sundhedsstyrelsen at sygehusene sikrer høj kvalitet i varetagelsen af specialfunktioner og at indsatsen løbende dokumenteres Der skal foreligge specifikke kliniske retningslinjer for de enkelte funktioner og det er et mål på sigt at der etableres fælles nationale kliniske retningslinjer for de enkelte specialfunktioner Hvor der er udarbejdet kliniske retningslinjer forudsættes det at udredning og behandling mv følger disse Regioner og private sygehuse skal årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om opfyldelsen af kravene til varetagelsen af

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Analyse-af-kvalitetsoplysninger-i-Danmark-juni-2010/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 6 - sum.dk
    rådighed for det sundhedsfaglige personale forskere og administratorer Der skal arbejdes hen imod at klinikere har adgang til kvalitetsdata når behovet herfor opstår Dette kan bl a sikres ved øget koordinering mellem og samling af data fra de forskellige registre og kvalitetsdatabaser samt ved at udarbejde en samlet strategi for deling af data Anbefaling 2 Afvikling af dobbeltregistreringer og øget standardisering Dobbeltregistreringerne mellem væsentlige centrale registre herunder Landspatientregisteret og nationale kliniske kvalitetsdatabaser er omfattende og bør i muligt omfang afvikles Målsætningen er derfor at langt hovedparten af alle grundregistreringer i databaserne kommer fra centrale registre De centrale sundhedsmyndigheder vil udarbejde en konkret strategi for afviklingen af dobbeltregistreringerne og standardiseringen af databaserne hvilket vil ske i samarbejde med relevante parter ud fra en plan med konkrete ambitiøse milepæle Følgende udfordringer skal løses Afvikling af dobbeltregistreringer mellem de nationale kliniske kvalitetsdatabaser og de centrale registre De kliniske databaser bør i udgangspunktet baseres på oplysninger fra landspatientregisteret LPR suppleret med relevante data fra aktivitets og ydelsesregistre Ensretning af den kliniske terminologi gennem national begrebsrevision der sikrer at data kan genbruges i centrale sundhedsregistre og i databaserne og at der er kendskab til kravene når data indtastes i et system Tildeling af drifts og udviklingsmidler til databaserne Det indebærer at de allokerede midler i højere grad øremærkes de kvalitetsdatabaser der bidrager til mest sundhed for pengene Anbefaling 3 Nationalt overblik over kvalitetsdata Der bør ske en samlet national afklaring af hvilke sygdomsområder og sundhedsoplysninger der ønskes understøttet nationalt af data ud fra en overordnet målsætning om at levere mere kvalitet for pengene Overvejelserne skal endvidere omfatte hvordan de eksisterende kvalitetsdata og kvalitetsindikatorer i de centrale sundhedsregistre og kliniske databaser videreudvikles Der skal sikres en entydig opgave og ansvarsfordeling vedrørende udvikling af nationale kvalitetsoplysninger herunder skal der være en bedre målretning af puljemidler til at

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Analyse-af-kvalitetsoplysninger-i-Danmark-juni-2010/Kapitel%206.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 1 - sum.dk
    Kontakt English Søg Search Emne navigation Brødkrumme Du er her Forside Nyheder Publikationer Bilag 1 Læs højt Del siden Udskriv siden Navigation Nyheder Nyheder Pressekontakt Om hjemmesiden Privatlivspolitik Abonner på nyheder Lovstof Publikationer short BILAGSMATERIALE Sidst opdateret 09 06 2010

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Analyse-af-kvalitetsoplysninger-i-Danmark-juni-2010/Bilag%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 2 - sum.dk
    Emne navigation Brødkrumme Du er her Forside Nyheder Publikationer Bilag 2 Læs højt Del siden Udskriv siden Navigation Nyheder Nyheder Pressekontakt Om hjemmesiden Privatlivspolitik Abonner på nyheder Lovstof Publikationer Anm Databaser markeret med gråt er udelukkende baseret på samkøring med andre centrale registre primært LPR Databaser markeret med rosa er ved at implementere en løsning der muliggør genbrug fra centrale registre eller har truffet beslutning om at gøre det Sidst

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Analyse-af-kvalitetsoplysninger-i-Danmark-juni-2010/Bilag%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive