archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 1 - Indledning og sammenfatning - sum.dk
    H S fra 2004 som minimum skulle takstafregne 20 pct af deres bevillinger til egne sygehuse I økonomiaftalerne for 2004 blev der derudover fastsat en række principper for takststyring som amterne og H S skulle lægge til grund ved udarbejdelsen af deres takststyringsmodeller Nedenfor belyses hvorvidt amterne og H S har levet op til kravet om 20 pct takstafregning af egne sygehuse i 2004 og de fastsatte principper for takststyring Derudover vurderes det hvordan amterne og H S konkret har udformet deres takststyringsmodeller Amternes og H S opfyldelse af krav om 20 pct takststyring Alle amter og H S opfyldte i 2004 kravet om at minimum 20 pct af egne bevillinger til sygehusene skal takstafregnes Opgørelsen af amternes og H S takststyringsandele viser at der er stor forskel på hvor stor en andel af bevillingerne de enkelte amter principielt takstafregner jf tabel 1 1 Tabel 1 1 Opgørelse af amternes og H S takststyringsandele Kilde Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Anm Der kan være en mindre usikkerhed knyttet til opgørelsen af takststyringsandelene Det gælder hvis amternes egne årsopgørelser af takststyringsandelene er foretaget på et andet datagrundlag og eller på et mere detaljeret niveau end Sundhedsstyrelsens opgørelse Det kan desuden ikke udelukkes at nogle amter har opdateret baselines o l uden at foretage en ny indberetning til Sundhedsstyrelsen Beregningsmetoderne til opgørelserne af takststyringsandelene er dog godkendt af de enkelte amter Den store forskel på størrelsen af den andel af bevillingerne de enkelte amter takstafregner kan bl a henføres til de valgte takststyringsmodeller og dermed størrelsen af den grundbevilling sygehusene tildeles Takstandelen siger dog ikke i sig selv noget om hvor stor en tilskyndelse til henholdsvis øget aktivitet og forbedret omkostningsproduktivitet der er indbygget i modellen Amternes og H S opfyldelse af principper for takststyring I økonomiaftalen for 2004 blev der opstillet en række principper for takststyring som amterne og H S skulle lægge til grund ved udarbejdelsen af deres takststyringsmodeller jf boks 1 2 Boks 1 2 Principper for takststyring Kilde Aftaler om den kommunale økonomi for 2004 Finansministeriet juni 2003 Undersøgelsen viser at de fleste amter havde omfattet størstedelen af den somatiske aktivitet i deres takststyringsmodel for 2004 Størstedelen af amterne anvendte imidlertid ikke diskretionære takster dvs takster tilpasset forskellige behandlingsområder ligesom en relativ stor andel af amterne ikke havde kendskab til eller mulighed for at afgøre hvorvidt deres takster reelt dækkede henholdsvis de direkte patientrelaterede omkostninger eller de marginale omkostninger Alle amternes og H S takststyringsmodeller var dog forholdsvis gennemskuelige Takstniveauet samt de konsekvenser en evt manglende målopfyldelse havde fremgik således klart af modellerne For så vidt angik afregningen af fritvalgspatienter modtog sygehusene i alle amter ligeledes i overensstemmelse med takststyringsprincipperne samme takst for inden og udenamtspatienter Derudover fandt over halvdelen af amterne at takststyring var blevet understøttet af øgede frihedsgrader mellem amt og sygehus Samtlige amter og H S vurderede endelig at der skete en videreførsel af takstmidler til såvel de takstbærende som de ikke takstbærende afdelinger på sygehusene Sammenfattende viser evalueringen at amterne og H S endnu ikke fuldt ud lever op til de aftalte principper for takststyring Et manglende kendskab til de bagvedliggende omkostningsstrukturer synes i særlig grad at have hindret udviklingen af henholdsvis diskretionære og marginale takster Den delvist manglende opfyldelse af principperne for takststyring skal dog ses i lyset af at amterne i 2004 havde forholdsvis kort tid til at implementere modellerne Årsagen til at amterne og H S ikke fuldt ud lever op til de opstillede principper for takststyring kan desuden være at de i første omgang har forsøgt at udvikle forholdsvis enkle takststyringsmodeller Amternes og H S modeller for takststyring At amterne og H S takstafregner minimum 20 pct af deres bevillinger til egne sygehusene og delvist har indbygget de opstillede principper for takststyring i deres modeller er dog ikke i sig selv en tilstrækkelig forudsætning for at takststyringsmodellerne skaber incitament til henholdsvis øget aktivitet og forbedret omkostningsproduktivitet Dette afhænger derimod også af den konkrete udformning af takststyringsmodellerne I en simpel takststyringsmodel afregnes hver produceret ydelse med en fast takst således at den samlede indtægt et sygehus eller en sygehusafdeling opnår stiger proportionalt med aktiviteten I praksis forekommer den simple takststyringsmodel imidlertid ikke i det danske sygehusvæsen Amterne og H S har således i kombination med de incitamenter til øget aktivitet takststyring skaber udformet takststyringsmodeller der på forskellig vis integrerer elementer som sikrer en større grad af udgiftskontrol og budgetsikkerhed Ni amter har indbygget et afregningsloft i deres takststyringsmodel for 2004 der medfører at takstafregningen til sygehusene ikke må overskride et vist niveau Syv amter har endvidere indbygget knæktakster i deres takststyringsmodel for 2004 der indebærer at taksten reduceres ved produktion ud over et eller flere bestemte produktionsniveauer Kun tre amter H S har ikke indbygget hverken et afregningsloft eller knæktakster i deres model Dette hænger bl a sammen med ønsket om at overholde den samlede udgiftspolitiske ramme i den offentlige sektor Indførelsen af takststyring har overordnet set bidraget til en øget aktivitet og lavere ventetider på sygehusområdet ligesom der med takststyring generelt er skabt øget fokus på omkostningsproduktivitet Det er dog samtidig kendetegnende for de fleste amter at de ved udformningen af deres takststyringsmodeller har vægtet hensynet til udgiftskontrol forholdsvis højt De incitamenter til henholdsvis at øge aktiviteten og forbedre omkostningsproduktiviteten der principielt er indbygget i amternes og H S takststyringsmodeller er således endnu ikke udbygget og udnyttet i tilstrækkelig grad For så vidt angår den statslige aktivitetspulje kommer dette bl a til udtryk ved at amterne og H S typisk har etableret en direkte sammenhæng mellem puljen og deres takststyringsmodeller Således har de fleste amter ved budgetårets begyndelse allokeret den statslige aktivitetspulje ud til sygehusene bl a som følge af amtsrådenes ønske om at udnytte amtets fulde andel af aktivitetspuljen Dette betyder at sygehusene på forhånd ved hvor meget mer aktivitet de forventes at realisere og hvor meget mer aktivitet de vil få betaling for Amterne og H S har hermed i princippet flyttet det produktionsmål som sygehusene skulle realisere under mål og rammestyring med størrelsen af den andel af amtets aktivitetspulje som sygehusene er blevet tildelt Ved at allokere hele den statslige aktivitetspulje ved budgetårets begyndelse har der ikke været tilstrækkelig konkurrence om de ekstra midler til sygehusene Dette indebærer at incitamentet til øget aktivitet ikke er understøttet i tilstrækkelig grad Der er i den statslige aktivitetspulje og amternes takststyringsmodeller indbygget et produktivitetskrav idet der højst udmøntes 70 pct af DRG taksten Der vurderes dog fortsat potentiale for forbedringer af omkostningsproduktiviteten ved den videre udvikling af takststyring Måden hvorpå midlerne i den statslige aktivitetspulje udmøntes i amternes takststyringsmodeller medfører således bl a at det ikke nødvendigvis er de mest produktive og effektive enheder der opnår den største andel af puljen For sygehusafdelingerne indeholder amternes takststyringsmodeller dog en større tilskyndelse til at realisere produktionsmålet end den tidligere mål og rammestyring idet en manglende målopfyldelse medfører en automatisk modregning i bevillingerne i det pågældende budgetår De økonomiske incitamenter til henholdsvis en øget aktivitet og en forbedret omkostningsproduktivitet som takststyring indebærer kan således i endnu højere grad end i dag tilgodeses ved den konkrete udformning af amternes og H S takststyringsmodeller 1 4 Effekter af takststyring Formålet med indførelsen af takststyring har været at skabe incitamenter til øget aktivitet og forbedret omkostningsproduktivitet under hensyntagen til den samlede udgiftsramme behandlingskvaliteten og den lægelige prioritering I det følgende beskrives det hvorledes udviklingen har været i henholdsvis udgifter aktivitet behandlingssammensætning produktivitet og kvalitet efter indførelsen af øget takststyring i sygehusvæsenet i 2002 Takststyring er blevet indført samtidig med bl a udvidet frit sygehusvalg De effekter som evalueringen peger på takststyring har haft på sygehusområdet skal derfor ses i sammenhæng med virkningerne af det udvidede frie sygehusvalg der tidligere er blevet undersøgt 1 De identificerede forskelle i takststyringens effekter på amtsplan kan derudover ikke alene ses i sammenhæng med amternes valg af takststyringsmodel men må også anskues i relation til sygehusstrukturen den økonomiske situation m v i de enkelte amter Udviklingen i udgifter Undersøgelsen viser at indførelsen af takststyring ikke umiddelbart er blevet fulgt af en større stigning i udgifterne til sygehusvæsenet sammenlignet med tidligere Sygehusudgifterne fik dog med den statslige aktivitetspulje på 1 5 mia kr i 2002 et ekstraordinært løft der lå ud over den almindelige vækst i udgifterne til sygehusvæsenet Fra 2002 til 2003 steg udgifterne til sygehusene imidlertid kun begrænset Sygehuspersonalet har i perioden fra 2002 til 2004 oplevet en gennemsnitlig lønstigning der har ligget over niveauet i den resterende offentlige sektor Lønstigningen kan imidlertid ikke umiddelbart henføres til lønpres som følge af takststyring men kan derimod især forklares ved en ændret personalesammensætning Fra 2002 til 2004 var den årlige gennemsnitlige lønstigning i sygehusvæsenet således 4 6 pct mens den gennemsnitlige årlige lønstigning i den øvrige amtslige sektor alene var 3 4 pct Det øgede fokus på aktivitet som indførelsen af den statslige aktivitetspulje har medført kan dog alt andet lige have betydet at der er blevet lagt vægt på at forøge det behandlende personale hvorved takststyring måske har skabt en indirekte løneffekt i sygehusvæsenet Roskilde Amt og Vejle Amt der har realiseret den største aktivitetsstigning efter indførelsen af takststyring har dog ikke i perioden fra 2001 til 2003 oplevet en vækst i lønsum pr årsværk på de somatiske sygehuse der har ligget over landsgennemsnittet På amtsplan kan der ikke konstateres nogen entydig sammenhæng mellem indførelsen af takststyring og amternes budgetoverskridelser Amternes overskridelser af sygehusbudgetterne har således ikke været væsentligt højere efter indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 Amterne peger dog overordnet på at takststyring generelt kan skabe en større budgetusikkerhed Amter der har realiseret meraktivitet ud over den statslige aktivitetspuljes tilskudsramme har imidlertid ikke haft større budgetoverskridelser end amter hvor dette ikke har været tilfældet Den statslige aktivitetspulje er derfor ikke blevet fulgt af et stigende udgiftsskred i sygehusvæsenet Dette skyldes bl a at amterne og H S har indbygget et betydeligt element af udgiftskontrol og budgetsikkerhed i deres takststyringsmodeller Udviklingen i aktivitet Undersøgelsen viser at indførelsen af takststyring har haft en positiv effekt på udviklingen i aktiviteten på sygehusene Opgjort i produktionsværdi steg aktiviteten i sygehusvæsenet med 16 0 pct i perioden 2000 2004 hvoraf den kraftigste vækst på 6 4 pct forekom efter indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 Den samlede vækst i produktionsværdien fra 2002 til 2003 og fra 2003 til 2004 udgjorde henholdsvis 2 8 og 3 5 pct Væksten i produktionsværdien har således tilsyneladende fået et nyt løft efter indførelsen af kravet om minimum 20 pct takststyring i 2004 Antallet af behandlede borgere steg med 7 6 pct i perioden 2000 2004 Der var en relativ kraftig vækst i antal behandlede borgere fra 2000 til 2001 Denne udvikling blev yderligere forstærket efter indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 Fra 2002 til 2003 var der et mindre fald i antal behandlede borgere Efter indførelsen af 20 pct takststyring i 2004 er det samlede antal behandlede borgere dog igen steget Antallet af udførte operationer steg med 15 8 pct i perioden fra 2000 til 2004 Den kraftigste stigning i antal operationer fandt sted fra 2001 til 2002 efter indførelsen af den statslige aktivitetspulje på 1 5 mia kr i 2002 Udviklingen i behandlingssammensætning Undersøgelsen viser at behandlingssammensætningen på sygehusene opgjort på henholdsvis medicinske kirurgiske og øvrige specialer ikke har ændret sig efter indførelsen af takststyring således at bestemte behandlinger prioriteres Efter indførelsen af henholdsvis den statslige aktivitetspulje og kravet om 20 pct takststyring er der sket en mindre stigning i de medicinske specialers andel af den samlede produktion på sygehusene Indførelsen af den statslige aktivitetspulje er således ikke sket på bekostning af de medicinske patienter Samtidig er der sket en stigning i de ikke akutte patienters andel af aktiviteten ligesom der generelt er sket en omlægning fra stationær til ambulant behandling De mindre ændringer i behandlingssammensætningen der er sket i perioden fra 2000 til 2004 kan i høj grad henføres til sygehusvæsenets generelle omlægning af arbejdstilrettelæggelsen Udviklingen i produktivitet Undersøgelsen viser at omkostningsproduktiviteten på sygehusene har udviklet sig positivt efter indførelsen af takststyring Samtidig er aktiviteten især steget i de amter som har haft den højeste produktivitet Kombinationen af takststyring og patienternes frie valg til sygehusbehandling har således bidraget til at øge produktiviteten generelt i sygehusvæsenet Dette er blandt andet sket ved at de produktive sygehusamter og sygehuse har øget aktiviteten og dermed tiltrukket et stigende antal fritvalgspatienter De identificerede forskelle i amternes omkostningsproduktivitet kunne dog tyde på at der endnu udestår en videreudvikling af de konkrete takststyringsmodeller med henblik på at indbygge et større incitament til produktivitetsforbedringer Udviklingen i ventetider og kvalitet Undersøgelsen viser at såvel den fremadrettede ventetid som den bagudrettede ventetid er faldet markant i samme periode hvor takststyring er blevet indført Den fremadrettede ventetid der angiver hvor længe man kan forvente at skulle vente på en behandling faldt for 18 vigtige operationer fra 27 uger i juli 2002 til 20 uger i december 2004 Den bagudrettede ventetid der angiver hvor lang tid patienten reelt ventede på en behandling faldt tilsvarende fra ca 105 dage i 2002 til 70 dage i december 2004 svarende til et fald på 32 dage godt 4 uger eller 32 pct Undersøgelsen viser derudover at den patientoplevede kvalitet har holdt sig på samme niveau eller er steget svagt i perioden efter indførelsen af takststyring Det har ikke ligget inden for rammerne af denne evaluering at undersøge en evt sammenhæng mellem takststyring og den faglige kvalitet 1 5 Økonomistyring og ledelsesinformation Indførelsen af takststyring har påvirket økonomistyringsopgaven i sygehusvæsenet på forskellige måder For det første angiver en række af amterne og H S at de for at understøtte takststyringen har tildelt sygehusene og sygehusafdelingerne øgede frihedsgrader og et større styringsansvar For det andet har indførelsen af takststyring udvidet behovet for styringsrelevant information og en række amter har derfor videreudbygget deres eksisterende ledelsesinformationssystemer med oplysninger om bl a DRG indtægter ligesom informationssystemerne ofte er blevet udviklet så de giver mulighed for en hurtigere styringsopfølgning For det tredje finder amterne og H S at indførelsen af takststyring har medvirket til i højere grad at fokusere den økonomiske styring på indtægter og omkostninger Takststyring har således skabt øget omkostningsbevidsthed i økonomistyringen og har bidraget til at give sundhedspersonalet en øget indsigt i sammenhængen mellem aktivitet og finansiering i sygehusvæsenet For det fjerde finder amterne og H S dog samtidig at takststyring umiddelbart har skabt en øget budgetusikkerhed på forskellige organisatoriske niveauer i sygehusvæsenet Amterne og H S har dog forsøgt at modvirke dette ved at indbygge en stor grad af udgiftskontrol i deres takststyringsmodeller En realisering af potentialet i takststyring til i endnu højere grad at skabe øget aktivitet og omkostningsproduktivitet uden samtidig at mindske udgiftskontrollen stiller en række krav til tilrettelæggelsen af den fremtidige økonomistyring i sygehusvæsenet Takststyring stiller for det første krav til at både volumen hastigheden og kvaliteten af informationsstrømmen mellem de enkelte organisatoriske led i sygehusvæsenet udvides og forbedres Takststyring forudsætter således veludbyggede ledelsesinformationssystemer så både den faglige og administrative ledelse på et gennemskueligt og pålideligt grundlag har mulighed for løbende at følge op på opgavevaretagelsen og styringsindsatsen Takststyring stiller for det andet krav om at der opnås et bedre kendskab til omkostningsstrukturerne Herved skabes der bedre forudsætninger for at afgøre om produktionen skal udvides på et givent område ligesom det bliver muligt at allokere takstmidlerne hen til de mest produktive og effektive enheder Takststyring stiller for det tredje krav om at der i sammenhæng med indførelsen af økonomiske incitamenter skabes tilskyndelse til fortsat at forbedre og udvikle kvaliteten Kvaliteten kan ikke styres gennem takster og styringen af kvaliteten må derfor på anden vis sammentænkes med styringen af økonomien Generelt stiller indførelsen af takststyring således store krav til at sygehusledelsen på alle niveauer sikrer et sammenhængende sygehusvæsen hvor såvel økonomi og kvalitet vægtes højt Det er ikke mindst vigtigt at den økonomiske og den faglige ledelse i højere grad integreres på sygehusene 1 6 Samspillet mellem sundhedsmyndigheder og sygehusejere Indførelsen af takststyring har medvirket til at påvirke samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne Særligt den statslige aktivitetspulje og DRG systemet har haft betydning for samspillet Dette skyldes først og fremmest at den statslige aktivitetspulje og DRG systemet har haft en direkte indflydelse på amternes og H S økonomistyring og samlede driftsresultat Det må forventes at den igangværende udvikling med et tættere samspil mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne fastholdes Der vil være løbende drøftelser af forhold der vedrører amternes og fremover regionernes drift af sygehusvæsenet herunder særligt de økonomiske rammer Hertil kommer at takststyring skaber et øget behov for information om udviklingen i både aktivitet og omkostninger som kan forventes at blive anvendt af alle parter Tilvejebringelsen af fleksible analyseredskaber samt anvendelig og detaljeret information om sygehusdriften er både en myndigheds og en driftsopgave 1 7 Konklusion og anbefalinger Indførelsen af takststyring har bidraget til øget aktivitet og faldende ventetider Takststyring har derudover skabt større fokus på omkostningsproduktivitet i sygehusvæsenet Samtidig er indførelsen af takststyring ikke blevet fulgt af stigende udgifter ligesom der ikke er sket en ændret behandlingssammensætning på sygehusene efter indførelsen af takststyring Takststyring har endvidere bidraget til at skabe øget omkostningsbevidsthed i økonomistyringen og har medvirket til at give det sundhedsfaglige personale en bedre indsigt i sammenhængen mellem aktivitet og finansiering Evalueringen har således overordnet vist at takststyring har bidraget positivt til styringen af sygehusvæsenet herunder medvirker til mere fleksibelt at imødekomme efterspørgslen efter sygehusbehandlinger samt sætte fokus på omkostningsproduktivitet Evalueringen har dog også identificeret en række barrierer for virkningen af takststyring i sygehusvæsenet Amterne og H S lever således endnu ikke fuldt op til de aftalte principper for takststyring ligesom incitamenterne i amternes og H S takststyringsmodeller endnu ikke er udbygget og udnyttet i tilstrækkelig grad Der er dog forskel på amternes og H S konkrete takststyringsmodeller og dermed på styrken af de incitamenter der er indbygget i modellerne For at udnytte det fulde potentiale i takststyring som styringsprincip er det imidlertid generelt vigtigt at amternes og H S takststyringsmodeller videreudvikles Tilskyndelserne til henholdsvis en øget aktivitet og en forbedret omkostningsproduktivitet skal i endnu højere grad end i dag tilgodeses under fortsat hensyntagen til overholdelsen af den udgiftspolitiske ramme samt behandlingskvaliteten og

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Evaluering-af-takststyring-juli-2007/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 2 - Implementering af takststyring - sum.dk
    i 2000 og 2001 for amtets egne borgere var relativ beskeden idet kun godt én pct af amternes driftsomkostninger til sygehusene var aktivitetsafhængige Tillagde man de omkostninger som blev anvendt på fritvalgspatienter over amtsgrænserne samt omkostninger som følge af højt specialiserede ydelser lands og landsdelsydelser steg den aktivitetsafhængige andel til ca 15 pct i både 2000 og 2001 Den forholdsvis begrænsede aktivitetsafhængige andel for behandlingen af egne borgere skal ses i lyset af at mange amter valgte at målrette modellen mod afgrænsede områder og i flere tilfælde anvendte modellen som et marginalt finansieringsprincip Således valgte flere amter at fastsætte lofter for afregningen af aktivitet ud over måltallet for herved at styre udgiftsudviklingen Den statslige aktivitetspulje og 20 pct takststyring I forbindelse med regeringsskiftet i slutningen af 2001 blev der for 2002 afsat en ekstraordinær pulje på 1 5 mia kr på Finansloven for 2002 Puljen blev afsat med det formål at øge aktiviteten på sygehusene og havde det særlige kendetegn at amterne H S for at få del i midlerne skulle dokumentere en meraktivitet i forhold til et på forhånd aftalt aktivitetsniveau baseline Der blev således med puljen indført en delvis aktivitetsafhængig takstfinansiering i forholdet mellem stat og amter H S jf boks 2 4 Boks 2 4 Den statslige aktivitetspulje Det blev i forbindelse med den statslige aktivitetspulje tilkendegivet at de udførende led skulle tilgodeses i forhold til fordelingen af de opnåede puljemidler Aktivitetspuljen indebar hermed en egentlig takststyring idet puljemidlerne skulle føres ud på sygehusene sygehusafdelingerne hvormed de havde direkte indvirkning på driften En række amter valgte at koble midlerne fra den statslige aktivitetspulje sammen med deres respektive modeller for takststyring Aktivitetspuljen øgede således andelen af sygehusenes bevillinger som blev udmøntet aktivitetsbestemt Der er i årene 2003 til 2005 ligeledes afsat statslige puljer til at opretholde aktiviteten på sygehusene på samme høje niveau som i 2002 Da der har været tillagt et produktivitetskrav har puljerne dog reelt medvirket til at øge aktiviteten I forbindelse med økonomiforhandlingerne i 2003 mellem regeringen og amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner blev det aftalt at amterne H S fra 2004 som minimum skulle takstafregne 20 pct af deres bevillinger til egne sygehuse Formålet hermed var at der i højere grad end tidligere skulle skabes sammenhæng mellem aktivitet og finansiering for derigennem at søge at skabe øget aktivitet og forbedret omkostningsproduktivitet i sygehusvæsenet jf afsnit 2 2 Samlet set omfatter takststyring derfor i dag både de midler der indgår i den statslige aktivitetspulje og de minimum 20 pct af de amtslige bevillinger der skal udmøntes aktivitetsafhængigt I figur 2 2 er kort skitseret udviklingen i takststyring i de seneste år Figur 2 2 Udviklingen af takststyring i det danske sygehusvæsen Sammenhængen mellem takststyring og frit sygehusvalg Med indførelsen af frit sygehusvalg i 1993 fik borgerne mulighed for at blive behandlet på et andet amts sygehus Med virkning fra den 1 juli 2002 blev der indført udvidet frit sygehusvalg der betyder at patienter der har en ventetid på behandling som overstiger 2 måneder har mulighed for at vælge at blive behandlet på private sygehuse og klinikker samt sygehuse i udlandet Indførelsen af henholdsvis frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg har skabt en konkurrencesituation mellem sygehuse såvel inden for amtsgrænserne som på tværs af amtsgrænserne samt i forhold til private sygehuse Patienternes brug af andre amters sygehusvæsen på basisniveau har været stigende siden 1993 og i 2003 blev ca 11 pct af behandlingerne udført på et sygehus der ikke lå i patientens bopælsamt Dette skyldes dels en øget brug af det frie sygehusvalg og dels en øget arbejdsdeling mellem amterne Med udgangen af 2004 blev godt 47 000 patienter behandlet på sygehus i et andet amt For begge fritvalgsordningers vedkommende afholder patienternes bopælsamt udgiften til sygehusbehandlingen Afregningen i forhold til frit valg inden for amtsgrænsen sker til 100 pct af DRG taksten for den pågældende behandling hvis ikke andet er aftalt Afregning i forhold til det udvidede frie sygehusvalg sker på baggrund af de aftaler som er indgået mellem de private sygehuse klinikker og Amtsrådsforeningen og amterne indbyrdes Det udvidede frie sygehusvalg skaber i sammenhæng med takststyring øget fokus på aktivitet og produktivitet men medfører samtidig en større budgetusikkerhed for amterne Det er således med fritvalgsordningerne ikke som tidligere muligt at justere udbuddet af behandlinger i forhold til budgettet når patienterne har mulighed for at blive behandlet andetsteds ofte til en højere omkostning Tilbagemeldinger fra amterne peger på at den stigende budgetusikkerhed i højere grad skyldes fritvalgsordningerne end takststyring Frit sygehusvalg skaber en øget konkurrence dels mellem de offentlige sygehuse indbyrdes og dels mellem offentlige og private sygehuse Denne konkurrence kan bl a medvirke til at begrænse borgernes ventetid til sygehusbehandling På denne vis har både takststyring og fritvalgsordningerne samme sigte Begge ordninger kan således bidrage til at nedbringe ventetiden til behandling og øge konkurrencen mellem sygehusene ligesom begge ordninger under de rette betingelser kan medvirke til at identificere produktive og effektive sygehuse og sygehusafdelinger 2 4 Amternes og H S modeller for takststyring I en simpel takststyringsmodel afregnes hver produceret ydelse med en fast takst således at den samlede indtægt et sygehus eller en sygehusafdeling opnår stiger proportionalt med aktiviteten jf afsnit 2 2 En sådan simpel takststyringsmodel indebærer at der ikke eksisterer nogen form for kontrol med udgifterne til sygehusvæsenet da en ekstra produceret ydelse automatisk vil medføre betaling til den producerende enhed Omvendt vil der være en meget direkte tilskyndelse til at øge aktiviteten I praksis forekommer den simple takststyringsmodel ikke i det danske sygehusvæsen Amterne H S har således i kombination med de incitamenter til øget aktivitet takststyring skaber udformet takststyringsmodeller der på forskellig vis integrerer elementer som sikrer en større grad af udgiftskontrol og budgetsikkerhed Amterne H S har typisk indbygget ét eller flere af følgende elementer i deres konkrete takststyringsmodel Afregningslofter der medfører at takstafregningen til sygehusene ikke må overskride et vist niveau Variable afregningstakster der medfører at taksten reduceres ved produktion ud over et eller flere bestemte produktionsniveauer såkaldte knæktakster Grundbevillinger der medfører at sygehusene tildeles en rammebevilling der skal finansiere en del af den samlede produktion således at der kun sker takstafregning ud over et nærmere fastsat produktionsmål Grundbevillinger finansierer endvidere typisk ikke aktivitetsafhængige opgaver på sygehusene Derudover har en række amter i stedet for kun at operere med én takst for alle typer behandlinger indført differentierede takster for forskellige behandlinger på sygehusene Anvendelsen af differentierede takster kan være et redskab til at påvirke prioriteringen af behandlinger på sygehusene eller kan benyttes med henblik på at tage højde for forskelle i omkostningsstrukturer for forskellige behandlingstyper Endelig kan differentierede takster anvendes i forbindelse med at håndtere konkurrence som følge af frit valg og udvidet frit valg Amterne H S har i varierende grad indbygget ét eller flere af ovenstående elementer i deres konkrete takststyringsmodeller for 2004 Derfor er ingen af de eksisterende takststyringsmodeller for 2004 fuldstændig identiske Der kan dog alligevel grundlæggende sondres mellem to overordnede typer af takststyringsmodeller som amterne H S kan kategoriseres inden for Modellen med takstafregning fra basisproduktion er kendetegnet ved at sygehusene i hver budgetperiode tildeles et rammebudget eller en grundbevilling der skal finansiere en nærmere aftalt basisproduktion Basisproduktionen er ofte mindre end det forventede produktionsmål Produktionen der ligger mellem niveauet for den aftalte basisproduktion og produktionsmålet honoreres særskilt med en takst pr produceret ydelse Modellen med takstafregning fra basisproduktion er grundlæggende en overbygning på den eksisterende mål og rammestyring jf boks 2 5 Boks 2 5 Model med takstafregning fra basisproduktion Modellen med takstafregning fra første patient er kendetegnet ved at sygehusene honoreres med en fast takst fra den først producerede ydelse I den mest enkle udgave af modellen opnår sygehuset først en indtjening når det begynder at producere Ofte vil sygehuset dog modtage en grundbevilling der eksempelvis svarer til 70 pct af de samlede indtægter ved produktion op til det fastsatte produktionsmål Ved hver produceret ydelse modtager sygehuset derudover 30 pct af de gennemsnitlige enhedsomkostninger jf boks 2 6 Boks 2 6 Model med takstafregning fra første patient Den enkle model med takstafregning fra første patient uden grundbevilling svarer til en simpel takststyringsmodel jf afsnit 2 2 Modellen indebærer derfor begrænsede muligheder for udgiftsstyring og dermed budgetusikkerhed De amter der konkret opererer med en sådan model har derfor typisk indbygget afregningslofter eller knæktakster i modellen for at sikre en vis udgiftskontrol Styrken af det incitament til øget aktivitet og større produktivitet der er indbygget i såvel modellen med takstafregning fra grundbevilling som modellen med takstafregning fra første patient afhænger af flere faktorer Både niveauet for henholdsvis basisproduktionen og produktionsmålet taksternes niveau samt eksistensen af knæktakster og eller et afregningsloft kan således påvirke tilskyndelsen til øget aktivitet og produktivitetsforbedringer Sammensætningen af de forskellige komponenter er afgørende for den enkelte takststyringsmodels konkrete incitamenter Kategorisering af amternes og H S takststyringsmodeller Amternes og H S takststyringsmodeller kan overordnet kategoriseres i forhold til henholdsvis modellen med takstafregning fra grundbevilling og modellen med takstafregning fra første patient Af de konkrete takststyringsmodeller der var gældende fra 2004 var modellen med takstafregning fra første patient den mest anvendte Roskilde Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Århus Amt og Viborg Amt havde således en takststyringsmodel der grundlæggende kunne karakteriseres som en model med takstafregning fra første patient H S Københavns Amt Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Ringkjøbing Amt og Nordjyllands Amt havde derimod en takststyringsmodel der kunne karakteriseres som en model med takstafregning fra basisproduktion Ud over inddelingen i forhold til de to overordnede takststyringsmodeller kan amterne og H S endvidere kategoriseres i forhold til om de havde indbygget et afregningsloft i deres takststyringsmodel for 2004 Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Sønderjyllands Amt Ribe Amt Århus Amt og Nordjyllands Amt opererede i 2004 med et loft for hvor meget aktivitet der ville blive takstafregnet H S Vestsjællands Amt Fyns Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt og Viborg Amt havde valgt ikke at indbygge et afregningsloft i deres takststyringsmodel Amterne og H S kan endvidere kategoriseres i forhold til om deres modeller opererer med enten enhedstakster eller differentierede takster Med enhedstakster menes at alle typer behandlinger afregnes med en fast procentdel af DRG Differentierede takster refererer derimod til at forskellige behandlinger afregnes med forskellige procentdele af DRG H S Københavns Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Sønderjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt og Viborg Amt havde i deres takststyringsmodeller der var gældende for 2004 valgt at operere med enhedstakster Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Fyns Amt Vejle Amt og Nordjyllands Amt differentierede derimod deres takster i forhold til behandlingstypen Generelt var der dog tale om relativt få differentierede takster Amterne og H S kan endelig kategoriseres i forhold til om de havde indbygget knæktakster i deres takststyringsmodeller for 2004 Københavns Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Ringkjøbing Amt og Nordjyllands Amt havde valgt at anvende knæktakster i deres takststyringsmodel H S Frederiksborg Amt Roskilde Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Århus Amt og Viborg Amt anvendte derimod ikke knæktakster I tabel 2 1 nedenfor er de enkelte amters og H S takststyrings model for 2004 kategoriseret i forhold til de fire ovennævnte dimensioner Tabel 2 1 Kategorisering af takststyringsmodeller for 2004 Kilde Spørgeskemaundersøgelse og amternes modelbeskrivelser Anm Hørsholm Sygehus har modsat de øvrige sygehuse i Frederiksborg Amt indbygget knæktakst i sin takststyringsmodel Ændringer i amternes og H S takststyringsmodeller for 2005 Amterne og H S har i en række tilfælde ændret deres takststyringsmodeller fra 2004 til 2005 H S Københavns Amt Vestsjællands Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt samt Nordjyllands Amt har foretaget ændringer i deres modeller mens Frederiksborg Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Vejle Amt og Viborg Amt ikke har foretaget ændringer De ændringer der er foretaget i takststyringsmodellerne for 2005 spænder over mindre justeringer til et valg af en anden taksstyringsmodel jf boks 2 7 Boks 2 7 Ændringer i takststyringsmodeller Kilde Spørgeskemaundersøgelse Ovenstående ændringer har medført mindre forskydninger i kategoriseringen af amternes og H S takststyringsmodeller Ringkjøbing Amt er således gået fra at operere med en meraktivitetsmodel til en model med takstafregning fra første patient Amtet begrunder ændringen med et ønske om at opnå en højere grad af enkelthed og modvirke den tidligere models utilsigtede omfordelingskonsekvenser En række amter samt H S har korrigeret den andel af DRG taksten som sygehusene honoreres med I hovedstadsområdet har henholdsvis Frederiksborg Amt Københavns Amt og H S ændret deres afregningstakster med henblik på at tilpasse deres takststyringsmodeller til hinanden forud for kommunalreformens etablering af Region Hovedstaden Enkelte andre amter har ligeledes ændret afregningstaksterne typisk i opadgående retning således at sygehusene får en større andel af DRG taksten Endvidere har enkelte amter nedjusteret størrelsen af de grundbevillinger de tildeler sygehusene Hermed er den aktivitetsbestemte andel af bevillingerne blevet øget Begrundelserne for justeringerne af afregningstaksterne er typisk hensynet til de områder hvor omkostningerne til f eks implantater m v overstiger den tidligere takst Endvidere kan nogle af justeringerne henføres til områder hvor der typisk er ventetider og en relativ høj andel af patienter som anvender fritvalgsordningerne Formålet er således at tiltrække udenamtspatienter samt at holde på egne borgere Dette skyldes at fritvalgspatienter afregnes til 100 pct af DRG taksten medmindre andet er aftalt mellem amterne indbyrdes Amternes afregning for behandling af egne borgere er derimod typisk mindre end 100 pct af DRG taksten Derudover har flere amter justeret i de områder som er omfattet af takststyring Enkelte amter har udvidet antallet af områder på sygehusene der takststyres og har indført særlige afregningstakster på disse områder Hermed har de pågældende amter indført diskretionære takster Fyns Amt har afskaffet en særskilt honorering for første ambulante besøg og honoreringen herfor følger i stedet amtets generelle takst Amterne overskred i 2004 aktivitetspuljens tilskudsramme med lidt over 0 8 mia kr opgjort i DRG værdi jf afsnit 3 2 Dette har medført at amterne og eller sygehusene selv har skullet finansiere den aktivitet som oversteg aktivitetspuljens tilskudsramme Ribe Amt har som konsekvens heraf valgt at anvende eventuelle besparelser på udenamtskontoen dvs den konto som anvendes til betaling for egne borgeres behandling i andre amter til en forøgelse af de midler som tildeles produktion på egne sygehuse 2 5 Implementering af principper for takststyring I Økonomiaftalen for 2004 mellem regeringen og de amtslige parter blev det aftalt at amterne og H S fra 2004 skulle takstafregne minimum 20 pct af deres bevillinger til egne sygehuse Derudover blev der i Økonomiaftalen for 2004 opstillet en række principper for takststyring som amterne og H S skulle lægge til grund ved udarbejdelsen af deres konkrete takststyringsmodeller I det følgende redegøres der for de aftalte principper og det vurderes med udgangspunkt i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse hvordan amterne konkret har implementeret dem Principper for takststyring Ud over kravet om at amterne og H S fra 2004 skulle takstafregne minimum 20 pct af deres bevillinger til egne sygehuse er der i Økonomiaftalen for 2004 opstillet syv grundlæggende principper for takststyring jf boks 2 8 Boks 2 8 Principper for takststyring Kilde Aftaler om den kommunale økonomi for 2004 Finansministeriet juni 2003 Det første princip fastsætter at alle somatiske behandlings områder bør være omfattet af amternes og H S konkrete takststyringsmodeller Hensigten med dette princip er at sikre at takststyringsmodellerne ikke i praksis giver anledning til uhensigtsmæssige prioriteringer og skævvridninger i behandlings sammensætningen Det andet princip fastsætter at taksterne bør fastlægges diskretionært med udgangspunkt i en konkret vurdering af den underliggende omkostningsstruktur og de overordnede prioriteringer i forhold til aktiviteten Hensigten med dette princip er at det konkrete takstniveau lokalt skal tilpasses så det for det første sikres at taksterne på den ene side er tilstrækkelig høje så de reelt tilskynder til øget aktivitet og på den anden side ikke er uhensigtsmæssigt høje så de medfører en væsentlig fordyrelse af sygehusvæsenet Taksterne bør således justeres i forhold til de enkelte sygehuses konkrete omkostningsstruktur For det andet skal en tilpasning af takstniveauet sikre at aktiviteten øges på de områder som amtet prioriterer Det tredje princip fastsætter at taksterne som minimum bør dække de direkte patientrelaterede omkostninger Hensigten med dette princip er at sikre at takststyring reelt tilskynder til meraktivitet Hvis der i takststyring skal være indbygget et incitament til øget aktivitet er det således en forudsætning at sygehusene og sygehusafdelingerne som minimum får dækket de direkte omkostninger forbundet med produktionen af en ekstra ydelse Det fjerde princip fastsætter at amternes og H S takststyrings modeller skal være gennemskuelige og fair Hensigten med dette princip er at det skal være klart og synligt hvilke konsekvenser det har for et sygehus hvis aktiviteten eller omkostningsproduktiviteten afviger fra de fastlagte krav Herved sikres det at rammerne for styring og planlægning er kendte på de enkelte sygehuse Det femte princip fastsætter at mellemamtslig betaling afregnes centralt mellem de enkelte amter således at afregningen til de enkelte sygehuse er uafhængig af patienternes bopæl Hensigten med dette princip er at sygehusene ved deres tilrettelæggelse af behandlinger ikke skal have tilskyndelse til at prioritere nogle befolkningsgrupper før andre f eks ved en prioritering af fritvalgspatienter Princippet sikrer dermed at takststyring og det frie sygehusvalg ikke underminerer ligebehandlingen af patienter Det sjette princip fastsætter at takststyring skal understøttes af øgede frihedsgrader til både sygehusledelsen og ledelsen på de udførende afdelinger Hensigten hermed er at ansvarliggøre den decentrale ledelse og give den tilstrækkelig frie rammer så den har mulighed for og tilskyndelse til selv at prioritere sin indsats og tilrettelægge sin produktion mest effektivt Uden frihedsgrader i form af eksempelvis overførselsadgang mellem budgetår svækkes incitamenterne ved takststyring Det syvende princip fastsætter at sygehusene i hensigtsmæssigt omfang bør føre de aktivitetsafhængige midler ud på de udførende afdelinger Hensigten med dette princip er at sikre at der i amternes og H S takststyringsmodeller reelt er indbygget et økonomisk incitament til øget aktivitet og produktivitetsforbedringer for de afdelinger der faktisk producerer ydelserne I tillæg til de syv grundlæggende principper for takststyring fremgår det endvidere af Økonomiaftalen for 2004 at amterne og H S generelt bør sikre en automatik i takstafregningen sørge for at taksterne fremgår af deres budgetter sikre en løbende tilpasning af grundbevillingerne og

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Evaluering-af-takststyring-juli-2007/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 3 - Effekter af takststyring - sum.dk
    årlige vækst i lønsum pr årsværk efter indførelsen af de statslige aktivitetspuljer kan opdeles på somatiske sygehuse Da der ikke eksisterer sammenlignelige tal for udviklingen i løn og beskæftigelse før 2001 er det imidlertid ikke muligt at sammenligne lønudviklingen på sygehusene før og efter indførelsen af de statslige aktivitetspuljer Den gennemsnitlige årlige vækst i lønsum pr årsværk på de somatiske sygehuse der var i drift i hele perioden fra 2001 til 2003 var på landsplan på lidt over 4 pct Dette dækkede over en gennemsnitlig årlig vækst i lønsum pr årsværk på 2 1 pct på Roskilde Amts Sygehus i Køge der havde den laveste lønstigning i perioden og en gennemsnitlig årlig vækst i lønsum pr årsværk på 7 6 pct på Brædstrup Sygehus der havde den højeste lønstigning i perioden jf figur 3 3 Figur 3 3 Gennemsnitlig årlig vækst i lønsum pr årsværk 2001 2003 fordelt på somatiske sygehuse pct Kilde Løn og beskæftigelsesregistret Anm Opgørelsen omfatter udelukkende de sygehuse der var i drift i hele perioden 2001 2003 Der er dog som følge af strukturændringer set bort fra Odder Sygehus Grenå Sygehus Samsø Sygehus og Varde Sygehus Opdeles udviklingen i den gennemsnitlige årlige lønsum på amter og somatiske sygehuse ses det at lønudviklingen varierer mellem sygehusene inden for det samme amt jf figur 3 4 Figur 3 4 Gennemsnitlig årlig vækst i lønsum pr årsværk 2001 2003 fordelt på somatiske sygehuse og opdelt på amter pct Kilde Løn og beskæftigelsesregistret Anm Opgørelsen omfatter udelukkende de sygehuse der var i drift i hele perioden 2001 2003 Der er dog som følge af strukturændringer set bort fra Odder Sygehus Grenå Sygehus Samsø Sygehus og Varde Sygehus Ved opdelingen af de somatiske sygehuse på amter er det karakteristisk at en række sygehuse der ligger i yderkantsområder skiller sig ud ved at have en forholdsvis stor vækst i den gennemsnitlige årlige lønsum pr årsværk Det fremgår derudover at Roskilde Amt og Vejle Amt der har haft den højeste udvikling i aktivitet efter indførelsen af takststyring ikke ligger over niveauet for den landsgennemsnitlige vækst i lønsum pr årsværk på de somatiske sygehuse 3 3 Takststyring og aktivitet Et centralt formål med indførelsen af takststyring har været at øge aktiviteten i sygehusvæsenet jf afsnit 2 2 I dette afsnit undersøges derfor udviklingen i aktivitet i sygehusvæsenet i perioden 2000 2004 Udviklingen i aktivitet vil både blive belyst i forhold til indførelsen af de statslige aktivitetspuljer i 2002 og indførelsen af minimum 20 pct takststyring i 2004 Aktiviteten opgøres henholdsvis som DRG produktionsværdi antal behandlede borgere antal operationer samt antal kontakter For en detaljeret gennemgang af de enkelte opgørelsesmetoder henvises til appendiks 2 Aktivitetsudvikling på landsplan Opgjort i produktionsværdi steg aktiviteten i sygehusvæsenet med 17 7 pct i perioden 2000 2004 Heraf skete den kraftigste vækst på 7 6 pct efter indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 Den samlede vækst i produktionsværdien fra 2002 til 2003 og fra 2003 til 2004 udgjorde henholdsvis 2 8 og 3 5 pct Væksten i produktionsværdien har således tilsyneladende fået et nyt løft efter indførelsen af takststyring Antallet af behandlede borgere steg i perioden 2000 2004 med 7 6 pct Der var en relativ kraftig vækst i antal behandlede borgere fra 2000 til 2001 Denne udvikling blev yderligere forstærket efter indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 Fra 2001 til 2002 steg antal behandlede borgere således med ca 60 000 personer hvilket svarede til en vækst på 3 4 pct Fra 2002 til 2003 var der et mindre fald i antal behandlede borgere Efter indførelsen af takststyring i 2004 er det samlede antal behandlede borgere dog igen steget I 2004 blev der behandlet ca 2 000 000 borgere på de offentlige sygehuse Antallet af udførte operationer steg med 15 9 pct i perioden fra 2000 til 2004 I 2004 blev der udført ca 545 000 operationer på de offentlige sygehuse Den kraftigste stigning i antal operationer fandt sted fra 2001 til 2002 Herefter har stigningen været moderat Indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 medførte således et løft i antallet af udførte operationer Indførelsen af takststyring i 2004 har derimod endnu ikke bidraget til en yderligere stigning i antal operationer i sygehusvæsenet Der var således en vækst i antal operationer på 0 5 pct fra 2003 til 2004 Aktivitetsudviklingen i perioden 2000 2004 opgjort i henholdsvis produktionsværdi antal behandlede borgere og antal operationer er gengivet i figur 3 5 Figur 3 5 Vækst i aktivitet på sygehusene 2000 2004 pct Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Opgøres aktiviteten endvidere som antallet af kontakter til sygehusvæsenet var der i 2004 ca 6 200 000 ambulante kontakter til de offentlige sygehuse mens der var ca 1 000 000 udskrivninger af stationære patienter Antallet af ambulante kontakter steg med 15 6 pct i perioden 2000 2004 mens der i samme periode var en vækst i antal udskrivninger af stationære patienter på 11 1 pct Antallet af ambulante kontakter steg med 5 0 pct fra 2000 til 2001 Væksten i antal ambulante kontakter blev yderligere forstærket efter indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 hvor antallet af ambulante kontakter steg med 6 0 pct I 2003 og 2004 har væksten i antallet af ambulante kontakter ligget på henholdsvis 1 7 og 3 0 pct Væksten i antal udskrivninger af stationære patienter var med 5 8 pct kraftigst fra 2001 til 2002 jf figur 3 6 For de stationære patienter skete der også en vækst i antal udskrivninger i 2004 efter introduktionen af takststyring I 2003 og 2004 udgjorde væksten i antal udskrivninger således henholdsvis 0 8 og 1 3 pct Figur 3 6 Udvikling i antal ambulante kontakter og stationære udskrivninger fra 2000 2004 pct Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Samlet set bidrog indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 til at øge aktiviteten i sygehusvæsenet opgjort som både produktionsværdi antal behandlinger antal operationer og antal kontakter Væksten i aktiviteten var aftagende fra 2002 til 2003 Efter indførelsen af minimum 20 pct takststyring på sygehusområdet i 2004 skete der imidlertid et nyt løft både i produktionsværdi antal behandlinger og antal kontakter Aktivitetsudvikling på amtsplan Opgøres aktivitetsudviklingen på amtsplan i produktionsværdi viser det sig at der i 14 af de 15 amter var en kraftigere vækst i produktionsværdien fra 2001 til 2002 sammenlignet med perioden fra 2000 til 2001 Indførelsen af den statslige aktivitetspulje medvirkede dermed til at øge aktiviteten i størstedelen af amterne jf tabel 3 9 Tabel 3 9 Årlig procentvis vækst i produktionsværdi 2000 2004 opdelt på produktionsamter indeks 2000 100 Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 I det første år efter indførelsen havde den statslige meraktivitetspulje tilsyneladende den mest markante indflydelse i Fyns Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt og Viborg Amt I disse amter steg produktionsværdien fra 2000 til 2001 med mellem 0 5 og 3 5 pct Fra 2001 til 2002 var væksten i produktionsværdien i de samme amter på mellem 7 3 og 9 8 pct 13 af de 15 amter havde en kraftigere vækst i produktionsværdien fra 2003 til 2004 sammenlignet med perioden 2002 til 2003 Indførelsen af minimum 20 pct takststyring har således bidraget til at øge væksten i produktionsværdien i langt hovedparten af amterne Inden for den samlede vækstrate på 3 5 pct i 2004 var der dog stor variation mellem amterne Ribe Amt havde den kraftigste vækst i produktionsværdien på 8 5 pct Dernæst fulgte Roskilde Amt og Vejle Amt med en vækst i produktionsværdien på henholdsvis 8 0 og 6 2 pct Sønderjyllands Amt havde en negativ vækst i produktionsværdien fra 2003 til 2004 Opgøres aktivitetsudviklingen i amterne som antallet af behandlede borgere oplevede Fyns Amt Ringkjøbing Amt og Viborg Amt den kraftigste vækst i antal behandlede borgere fra 2001 til 2002 Fra 2003 til 2004 har Roskilde Amt Bornholms Regionskommune og Vejle Amt haft den kraftigste vækst i antallet af behandlede borgere jf tabel 3 10 Tabel 3 10 Antal behandlede borgere på offentlige sygehuse 2000 2004 opdelt på produktionsamter indeks 2000 100 Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Anm En borger der er behandlet i flere forskellige amter vil kunne indgå i opgørelsen mere end én gang Opgøres aktiviteten endelig som antallet af operationer oplevede Roskilde Amt og Fyns Amt den største vækst i perioden fra 2001 til 2002 efter indførelsen af den statslige aktivitetspulje Vejle Amt havde også en stor vækst i antallet af operationer fra 2001 til 2002 men oplevede især sammenlignet med de øvrige amter en kraftig vækst i antal operationer fra 2002 til 2003 Københavns Amt oplevede ligeledes en stor vækst i antal operationer fra 2002 til 2003 jf tabel 3 11 Tabel 3 11 Udviklingen i antal operationer 2000 2003 opdelt på produktionsamter indeks 2000 100 Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Anm Antallet af operationer på offentlige sygehuse ambulant og stationær Sammenlignes aktivitetsudviklingen i de enkelte amter og amternes valg af takststyringsmodel for 2004 kan der ikke umiddelbart konstateres nogen entydig sammenhæng De tre amter med den største vækst i produktionsværdien fra 2003 til 2004 havde således eksempelvis valgt meget forskellige takststyringsmodeller Roskilde Amt og Ribe Amt havde valgt takststyringsmodeller med afregning fra første patient enhedstakst og udbetalingsloft Takststyringsmodellen i Vejle Amt havde derimod differentierede takster og var uden afregningsloft Umiddelbart blev tilnærmelsesvis samme resultat med hensyn til vækst i produktionsværdien således opnået ved anvendelsen af forskellige takststyringsmodeller Det tyder således på at der også er andre faktorer der har påvirket aktivitetsudviklingen Sønderjyllands Amt havde en negativ vækst i produktionsværdien fra 2003 til 2004 Sønderjyllands Amt havde valgt en takststyringsmodel i lighed med bl a Roskilde Amt og Ribe Amt Undersøges sammenhængen mellem aktivitetsudviklingen opgjort i henholdsvis produktionsværdi og antal behandlede borgere og amternes og H S takststyringsmodeller mere systematisk fremgår det ligeledes at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem valg af grundlæggende takststyringsmodel og aktivitetsudviklingen Opgjort i produktionsværdi havde amter henholdsvis med og uden afregningsloft og med og uden differentierede takster samme gennemsnitlige aktivitetsstigning fra 2003 til 2004 Den gennemsnitlige vækst i aktiviteten var målt i produktionsværdi større i amter med afregning fra første patient end i amter med takstafregning fra basisproduktion Der var derimod kun meget lille forskel i væksten i aktiviteten ved de to modeltyper opgjort i antal af behandlede borgere Opgjort ud fra antal behandlede borgere oplevede amter med takststyringsmodeller uden loft og med differentierede takster den største stigning i aktiviteten fra 2003 til 2004 jf tabel 3 12 Tabel 3 12 Sammenhæng mellem aktivitetsudvikling og amternes og H S takststyringsmodeller for 2004 Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Ovenfor er det vist at både indførelsen af den statslige aktivitetspulje og introduktionen af minimum 20 pct takststyring har bidraget til at øge aktiviteten i sygehusvæsenet Opgøres aktiviteten i sygehusvæsenet som antal kontakter pr borger er det endvidere muligt at undersøge hvorvidt takststyring eventuelt medvirker til overbehandling gennemførelsen af ekstraordinære kontroltjek m v Et ændret antal kontakter pr borger kan dog også omvendt være et udtryk for en tilsigtet forandring i den måde behandlingerne tilrettelægges på Opgjort som antallet af kontakter pr behandlede borgere kom patienter i H S flest gange i kontakt med sygehusvæsenet i perioden 2000 2004 Patienter i Bornholms Regionskommune kom derimod færrest gange i kontakt med sygehusvæsenet i den tilsvarende periode jf tabel 3 13 Tabel 3 13 Antal kontakter pr behandlet borger på offentlige sygehuse 2000 2004 opdelt på sygehusamter Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Anm En borger der er behandlet i flere forskellige amter vil kunne indgå i opgørelsen mere end én gang Der er en svagt stigende tendens i antallet af kontakter pr borger i perioden I 2000 havde hver borger i gennemsnit 3 3 kontakter til sygehusene Dette antal var i 2004 øget til 3 6 Der er dog ingen tydelig tendens til at hverken indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 eller indførelsen af minimum 20 pct takststyring i 2004 har haft væsentlig indflydelse på antallet af kontakter pr borger i sygehusvæsenet Den svage stigning i antallet af kontakter pr borger kan således formentlig henføres til udviklingen i behandlingsformer herunder omlægning til ambulant behandling m v Aktivitetsudvikling på sygehusplan Opgørelserne af aktiviteten på sygehusniveau har især til formål at belyse virkningen af de incitamenter der er indbygget i amternes takststyringsmodeller Både for de amter der benytter samme takststyringsmodel for alle sygehuse og for de amter der har forskellige modeller for forskellige sygehuse er det således interessant at undersøge om aktivitetsudviklingen er den samme på tværs af sygehusene i amtet For overskuelighedens skyld opgøres aktiviteten i det følgende alene i produktionsværdi På sygehusniveau er der store variationer i udviklingen i produktionsværdien Mange af amterne har en relativ kraftig vækst i produktionsværdien på nogle sygehuse men et fald i produktionsværdien på andre sygehuse jf figur 3 7 Figur 3 7 Vækst i produktionsværdi fra 2003 til 2004 opdelt på produktionsamter og sygehuse pct Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Anm Som følge af strukturændringer må der tages forbehold for at væksten i produktionsværdi afspejler en reel udvikling i aktivitet Roskilde Amt Ribe Amt og Vejle Amt har samlet set haft den kraftigste vækst i produktionsværdien fra 2003 til 2004 Der har været en positiv vækst i produktionsværdien på alle sygehuse i de tre amter fra 2003 til 2004 I Roskilde Amt er væksten jævnt fordelt på amtets to sygehuse I Ribe Amt er det særligt ét af amtets tre sygehuse der har en kraftig vækst i produktionsværdien Tilsvarende er det i Vejle Amt særligt tre af amtets syv sygehuse der har en meget kraftig vækst i produktionsværdien Som tidligere nævnt er de valgte takststyringsmodeller i de tre amter meget forskellige Kategoriseres sygehusene i forhold til den anvendte takststyringsmodel havde 28 af de 44 sygehuse i opgørelsen en model med takstafregning fra første patient mens de øvrige 16 sygehuse havde en model med takstafregning fra basisproduktion Sygehuse med en model med takstafregning fra første patient havde i gennemsnit en vækst i produktionsværdien fra 2003 til 2004 der var ca 4 pct point højere end væksten på sygehuse med en model med takstafregning fra basisproduktion Der var dog meget store variationer i udviklingen i produktionsværdien på sygehusene jf figur 3 8 Opgørelsen er i øvrigt også meget følsom over for hvilke sygehuse det vælges at udelade som følge af strukturændringer jf appendiks 2 Figur 3 8 Vækst i produktionsværdi fra 2003 til 2004 opdelt på sygehuse og type af takststyringsmodel pct Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Kategoriseres sygehusene i forhold til om de opererede med et afregningsloft havde 17 sygehuse fastsat et afregningsloft mens 27 sygehuse ikke havde noget afregningsloft Sygehuse uden et afregningsloft havde i gennemsnit en vækst i produktionsværdi fra 2003 til 2004 der var ca 0 5 pct point højere end væksten i produktionsværdi på sygehuse med et afregningsloft Kun to af sygehusene uden afregningsloft havde en negativ vækst i produktionsværdi fra 2003 til 2004 jf figur 3 9 Figur 3 9 Vækst i produktionsværdi fra 2003 til 2004 opdelt på sygehuse hhv med og uden et afregningsloft pct Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Kategoriseres sygehusene endelig efter om de forskellige typer af behandlinger blev afregnet med enhedstakster henholdsvis differentierede takster opererede 31 af de 44 sygehuse med enhedstakster mens de resterende 13 sygehuse blev afregnet med differentierede takster Væksten i produktionsværdi fra 2003 til 2004 er i gennemsnit knap 1 5 pct højere på sygehuse med differentierede takster end på sygehuse med enhedstakster jf figur 3 10 Det må dog igen bemærkes at opgørelsen er meget følsom over for hvilke sygehuse det vælges at udelade som følge af strukturændringer jf appendiks 2 Figur 3 10 Vækst i produktionsværdi fra 2003 til 2004 opdelt på sygehuse med hhv enhedstakster og differentierede pct Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Samlet set tyder det tilsyneladende på at sygehuse der takstafregnes fra første patient og eller ikke har et afregningsloft samt gør brug af differentierede takster har oplevet den største aktivitetsstigning opgjort i produktionsværdi i perioden fra 2003 til 2004 Undersøgelsen dækker dog kun over et enkelt år og der kan derfor ikke på denne baggrund drages entydige konklusioner 3 4 Takststyring og behandlingssammensætning Takststyring kan potentielt set tænkes at påvirke den lægefaglige prioritering og behandlingssammensætningen i sygehusvæsenet jf afsnit 2 2 I det følgende undersøges sammenhængen derfor mellem indførelsen takststyring og behandlingssammensætningen på sygehusene Sammenhængen mellem takststyring og behandlingssammensætningen på sygehusene undersøges ved at belyse aktivitetsudviklingen i henholdsvis specialegrupper indlæggelsesmåder og patienttyper i perioden 2000 2004 For en detaljeret gennemgang af de enkelte opgørelsesmetoder henvises til appendiks 2 Udviklingen i specialegrupper Specialegrupper vedrører henholdsvis medicinske kirurgiske og øvrige behandlinger og angiver dermed behandlingssammensætningen på et overordnet plan Væksten i produktionsværdi i perioden fra 2000 til 2001 skete primært inden for det medicinske område og gruppen af øvrige specialer Med indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 fik alle specialegrupper et løft Fra 2001 til 2002 steg produktionsværdien således med henholdsvis 7 8 pct på det medicinske område 7 1 pct på det kirurgiske område og 10 2 pct i gruppen af øvrige specialer Væksten i produktionsværdi fra 2002 til 2003 udgjorde samlet set 2 8 pct hvoraf den største vækst skete inden for det medicinske område Gruppen af øvrige specialer oplevede en svag negativ vækst fra 2002 til 2003 Væksten i produktionsværdi inden for de medicinske specialer var 3 5 pct fra 2003 til 2004 Inden for det kirurgiske område steg produktionsværdien med 2 8 pct fra 2003 til 2004 Den kraftigste vækst i produktionsværdi fra 2003 til 2004 skete inden for gruppen af øvrige specialer som dermed indhentede den svagt negative vækst i det foregående år jf figur 3 11 Figur 3 11 Aktivitetsudvikling opdelt på specialegrupper 2000 2004 indeks 2000 100 Kilde DRG systemet og Landspatientregistret pr 10 marts 2005 Anm Aktiviteten er opgjort i DRG produktionsværdi Fordelingen af produktionsværdien mellem specialegrupperne har været relativ stabil i perioden 2000 2004 Fra 2000 til 2004 steg den medicinske andel af produktionsværdien med 1 pct point

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Evaluering-af-takststyring-juli-2007/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 4 - Økonomistyring og ledelsesinformation - sum.dk
    Et ledelsesinformationssystem tjener til at sikre at der eksisterer den fornødne styringsrelevante information på de forskellige organisatoriske niveauer således at økonomistyringsopgaven kan varetages så effektivt som muligt Amternes ledelsesinformationssystemer har en forskelligartet karakter og opbygning Kendetegnende for dem alle er dog at de baserer sig på de samme typer delsystemer og registre dvs det patientadministrative system PAS løn og beskæftigelsesregistret eSundhed 13 samt et centralt økonomisystem med nøgletal for udviklingen i indtægter og udgifter på sygehusområdet Forskellene mellem amternes ledelsesinformationssystemer består derfor grundlæggende i hvordan oplysningerne fra de enkelte delsystemer samles og videreformidles og hvor ofte oplysningerne opdateres En række amter samler manuelt informationerne fra de enkelte delsystemer og videreformidler herefter de relevante informationer til sygehusene og sygehusafdelingerne i elektroniske rapporter m v I takt med at de enkelte delsystemer er blevet stadig mere udbyggede og komplekse er flere amter de seneste år dog begyndt at udvikle integrerede ledelsesinformationssystemer der automatisk kobler de styringsrelevante oplysninger fra de enkelte delsystemer i ét fælles system Med integrerede ledelsesinformationssystemer skabes på hvert af de organisatoriske niveauer i sygehusvæsenet et samlet ledelsesoverblik med centrale nøgletal for den pågældende ledelse der hele tiden er tilgængelige via intranettet jf boks 4 5 Boks 4 5 Integrerede ledelsesinformationssystemer Styrken ved de integrerede ledelsesinformationssystemer er at de skaber betingelserne for en hurtig og løbende styringsopfølgning Derudover er fordelen at de bygger på standardiserede data der sikrer sammenlignelighed mellem enheder større enkelthed og overskuelighed samt en fælles referenceramme i økonomistyringen De integrerede ledelsesinformationssystemer der i dag findes i amterne er bl a WebLis og SISweb Nordjyllands Amt har ligesom bl a Vejle Amt implementeret et WebLis system der giver ledelsen på de enkelte organisatoriske niveauer et overskueligt ledelsesoverblik på intranettet jf boks 4 6 Boks 4 6 Ledelsesoverblik i Nordjyllands Amt Kilde Nordjyllands Amt De integrerede ledelsesinformationssystemer hænger typisk direkte sammen med det pågældende amts økonomistyringsmodel således at de informationer ledelsesinformationssystemet genererer refererer til de resultatmål der er opstillet i en kontrakt eller driftsaftale De mest udbyggede ledelsesinformationssystemer indeholder dermed også typisk oplysninger om behandlingskvaliteten og serviceniveauet Herved sikres det at styringen af kvaliteten kobles til styringen af aktiviteten og økonomien Roskilde Amt har udviklet et ledelsesinformationssystem der er snævert forbundet med deres økonomistyringsmodel jf boks 4 7 Boks 4 7 Koblingen mellem økonomistyringen og ledelses informationssystemet på Roskilde Amts Sygehus Kilde Roskilde Amts Sygehus Samlet set er økonomistyringen i sygehusvæsenet således de seneste år i stigende grad blevet decentraliseret og forankret i kontrakter og driftsaftaler mellem amtet og sygehusene sygehus afdelingerne Dette har skabt et stadig større informationsbehov Parallelt med den styringsmæssige udvikling har amterne og H S derfor udviklet forskellige ledelsesinformationssystemer der understøtter den samlede økonomistyringsopgave i sygehusvæsenet 4 4 Takststyring og økonomistyring i sygehusvæsenet Indførelsen af takststyring har påvirket økonomistyringsopgaven i sygehusvæsenet på forskellige måder I dette afsnit belyses det hvilken påvirkning indførelsen af takststyring overordnet har haft på økonomistyringsopgaven i sygehusvæsenet Derudover vurderes det hvilke fremtidige krav der umiddelbart stilles til den samlede økonomistyringsopgave i sygehusvæsenet hvis takststyring skal fungere efter hensigten Takststyrings påvirkning af

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Evaluering-af-takststyring-juli-2007/Kapitel%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet5. Samspillet mellem sundhedsmyndigheder og sygehusejere - sum.dk
    amtslige og nationale tiltag som vil få betydning for sundhedsvæsenets udvikling Det er f eks udviklingen af et dansk DRG system en fælles kvalitetsmodel samt standarder for elektronisk patientjournal m v 5 3 DRG aktivitetspuljen og takststyring Fokuseres der særligt på samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne i forhold til den statslige aktivitetspulje og kravet om 20 pct takststyring er det nødvendigt samtidig at se på udviklingen i og anvendelsen af det danske DRG system DRG systemet Både den statslige aktivitetspulje amternes takststyringsmodeller den mellemamtslige afregning for basispatienter og produktivitetsberegninger på sygehusområdet bygger i vid udstrækning på DRG systemet jf boks 5 1 Dette betyder at en stor del af amternes økonomi og økonomistyring afhænger af DRG systemet Boks 5 1 DRG systemet DRG systemet har været under udvikling i en årrække og beslutningen om at udvikle en særlig dansk DRG version har været medvirkende til at sætte fokus på beskrivelsen af både aktivitetssiden og omkostningssiden på sygehusene Fra den 1 januar 2000 blev afregning for fritvalgspatienter og akutte udenamtspatienter desuden baseret på DRG takster Udviklingen af og ikke mindst den stigende anvendelse af DRG systemet har været medvirkende til at intensivere samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne Den statslige aktivitetspulje Indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 har i høj grad ændret fokus i samspillet mellem sundhedsmyndighederne og sygehusejerne I forhold til bevillingstildelingen blev der opstillet et statsligt krav om at sygehusene i det enkelte amt skulle præstere en vis meraktivitet før der kunne trækkes på den statslige pulje Tidligere blev målrettede statslige bevillinger på f eks kræft og hjerteområdet ligeledes fulgt af en række krav men disse var ikke som tilfældet er med den statslige aktivitetspulje kædet så direkte sammen med aktiviteten Den statslige aktivitetspulje og den dertil knyttede baseline der udmeldes fra de centrale sundhedsmyndigheder har været afgørende for udviklingen af samspillet mellem sundhedsmyndighederne og sygehusejerne For amterne har det således bl a haft stor betydning om der blev ændret dels på baseline dels på de underliggende faktorer for opgørelse af produktionsværdien som ligger til grund for baselineberegningerne herunder ændringer i DRG taksterne Der er for at imødekomme disse behov nedsat en række faste og ad hoc baserede samarbejdsfora hvor de nævnte områder bliver fulgt og drøftet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne I forbindelse med opfølgningen på de statslige aktivitetspuljer er der endvidere blevet opbygget et informationssystem eSundhed med oplysninger om amternes aktivitet i DRG produktionsværdi m v jf boks 5 2 Boks 5 2 eSundhed og DOSA Takststyring Indførelsen af kravet om minimum 20 pct takststyring har ikke ændret væsentligt på samspillet mellem sundhedsmyndighederne og sygehusejerne Dette skyldes dels at amternes selv har udviklet deres modeller for takststyring og dels at der ikke har været afsat særskilte økonomiske midler i forbindelse med ordningen Udmøntningen af takststyringsmodellerne har først og fremmest skabt et samspil i forhold til de principper og rammer som det fra statslig side har været ønsket skulle indføres samt i forhold til amternes opfyldelse af de mål som blev fastsat i

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Evaluering-af-takststyring-juli-2007/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 1 - Metode og datagrundlag - sum.dk
    takststyring herunder principperne for takststyring Undersøgelsen baserer sig således på amternes og H S egen vurdering af hvordan de har implementeret de aftalte principper for takststyring Dette indebærer umiddelbart en usikkerhed i forhold til anvendeligheden af besvarelserne 1 2 Interviewundersøgelse Som en opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen gennemførte Indenrigs og Sundhedsministeriet primo februar 2005 en række interview med repræsentanter for henholdsvis H S Roskilde Amt Fyns Amt Århus Amt og Nordjyllands Amt Interviewene blev gennemført på kontorchef konsulent og fuldmægtigniveau Indenrigs og Sundhedsministeriet havde endvidere i efteråret 2004 besøgt Vejle Amt for at få præsenteret deres takststyringsmodel Formålet med interviewene var primært at opnå en større indsigt i hvordan sammenhængen var mellem takststyring og amternes samlede økonomistyringsmodeller og ledelsesinformationssystemer De medvirkende amter i interviewundersøgelsen var udvalgt så de repræsenterede forskellige økonomistyringsmodeller og ledelsesinformationssystemer De gennemførte interview var struktureret ud fra en række spørgsmål som interviewpersonerne modtog forud for interviewet Følgende spørgsmål vedrørende henholdsvis deres økonomistyringsmodeller og ledelsesinformationssystemer blev stillet til interviewpersonerne Vedrørende økonomistyringsmodellen Hvilke organisatoriske niveauer har ansvaret for henholdsvis den finansielle styring kapacitetsstyringen aktivitetsstyringen og resultatstyringen i sygehusvæsenet Udarbejdes der resultatkrav og aktivitetsmål for det enkelte sygehus sygehusafdeling Hvordan udarbejdes aktivitetsmålene og hvordan og hvor ofte følges der op herpå Hvor store styringsmæssige frihedsgrader er de enkelte sygehuse henholdsvis sygehusafdelinger tildelt Hvordan har indførelsen af takststyring påvirket økonomistyringen i sygehusvæsenet f eks øgede frihedsgrader større decentralisering etc Vedrørende ledelsesinformationssystemet Hvornår blev ledelsesinformationssystemet implementeret og taget i brug Hvad var årsagen til implementeringen af ledelsesinformationssystemet Hvilke informationer tilvejebringer ledelsesinformationssystemet oplysninger om aktivitet omkostninger kvalitet etc På hvilket detaljeringsniveau tilvejebringes informationerne genereres der både informationer på amts sygehus og afdelingsniveau Hvem har adgang til systemets informationer og i hvilken grad giver systemet mulighed for informationsdeling på tværs har de enkelte sygehuse afdelinger adgang til informationer om andre sygehuse afdelinger Hvor tit opdateres ledelsesinformationssystemets

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Evaluering-af-takststyring-juli-2007/Appendix%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 1 - sum.dk
    evalueringen afsnit A F Spørgeskemaet bedes udfyldt af amtets sundhedsforvaltning En række spørgsmål relaterer sig til udmøntningen og virkningen af takststyring på sygehus og afdelingsniveau I forhold til disse spørgsmål vil det være op til amtets sundhedsforvaltning at afgøre om der er behov for at indhente oplysninger decentralt Derudover er en række af spørgsmålene udformet med henblik på en mere kvalitativ besvarelse hvor amtet opfordres til at indarbejde vurderinger og

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Evaluering-af-takststyring-juli-2007/Bilag%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietEt fælles værdigrundlag - sum.dk
    de sindslidende tilrettelægges effektivt og sammenhængende til gavn for den enkelte Ansvaret for at behandle patienter med sindslidelse lægges med kommunalreformen i regionerne sammen med ansvaret for den øvrige del af sundhedsvæsenet Ansvaret for den sociale indsats for sindslidende samles i kommunerne Hidtil har den sociale indsats for sindslidende været delt imellem amt og kommune Med kommunalreformen reduceres dermed antallet af overgange og risikoen for brud i det sammenhængende behandlings og rehabiliteringsforløb for sindslidende Det sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne forudsætter et stabilt og forpligtende samarbejde imellem regionerne og kommunerne Dette vil blive understøttet af det kommende lovpligtige samarbejde mellem regionerne kommunerne og praksissektoren Sammenhængen understøttes endvidere ved den obligatoriske pligt til at indgå sundhedsaftaler om indsatsen for sindslidende imellem sektorerne Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse Fra politisk hold forsøger vi således at skabe optimale rammer for det sammenhængende patientforløb Dog er vi opmærksomme på at en række kulturelle barrierer kan opstå fordi de to sektorer har forskellige historiske udgangspunkter for indsatsen Dette kan medvirke til at den enkelte sindslidende oplever at han eller hun ikke får et meningsfuldt og sammenhængende forløb De ldquo Fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelse rdquo er udarbejdet på baggrund af en folketingsbeslutning En bred vifte af interessenter fra den sociale sektor og sundhedsvæsenet har været involveret i udarbejdelsen af det fælles værdigrundlag Et oplæg er undervejs blevet diskuteret ved debatmøder over hele landet af brugere pårørende faggrupper fra de to sektorer og interesserede borgere i læserbreve og andre skriftlige kommentarer Et udkast til et fælles værdigrundlag har desuden været sendt i høring til relevante parter på området Som start på høringen afholdt de to ministerier en konference i 2004 De fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelse bygger på de samlede tilkendegivelser fra debatter konference og

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Faelles-vaedier-i-indsatsen-for-mennekser-med-en-sindslidelse-dec-2005/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive



  •