archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 2. Resultater - sum.dk
    ikke var aktuelt for dem sorteres fra ser fordelingen mellem patienter der selv har angivet at de ikke fik tilbuddene og patienter der har givet deres vurderinger af tilbuddene fik tilbud således ud Figur 2 2 5 1 Andelen af patienter der fik tilbud om henholdsvis genoptræning støtte fra psykolog og vejledning om arbejdsliv 60 af patienterne fik tilbud om genoptræning Under halvdelen af patienterne fik tilbud om henholdsvis psykologstøtte og vejledning i forhold til deres arbejdsliv Jeg måtte selv opsøge vejledning omkring psykolog og arbejdsliv Da jeg så fik det var tilbuddet godt Patient med æggestokkræft Patienterne der fik tilbuddene vurderer i halvdelen af tilfældene at tilbuddene var gode 54 56 En mindre andel vurderer tilbuddene som virkelig gode 16 23 Knapt hver tredje patient vurderer at tilbuddene var dårlige eller virkelig dårlige Sammenhæng med samlet indtryk Der er en stærk og statistisk signifikant sammenhæng mellem hvorvidt patienterne fik de tre forskellige tilbud og deres samlede indtryk af udrednings og behandlingsforløbet I figur 2 2 5 2 præsenteres denne sammenhæng for tilbud om henholdsvis vejledning om arbejdsliv psykologstøtte og genoptræning Figuren viser fordelingen af patienternes samlede indtryk af deres udrednings og behandlingsforløb Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt i forhold til om de fik det pågældende tilbud eller ej Patienter der ikke fik tilbud om genoptræning psykologstøtte eller vejledning i forhold til arbejdsliv har generelt et noget mere negativt indtryk af det samlede forløb end patienter der fik tilbuddene Eksempelvis har 49 af de patienter der fik tilbud om genoptræning et virkelig godt samlet indtryk mod 33 af de patienter der ikke fik tilbud om genoptræning Andelen af patienter der har et dårligt eller virkeligt dårligt samlet indtryk er 8 for patienter der ikke fik tilbuddet mod kun 3 for de patienter der fik tilbuddet om genoptræning Figur 2 2 5 2 Fordeling af patienternes samlede indtryk fordelt på tilbud Kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje Af de patienter der havde kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje vurderer over halvdelen samarbejdet om deres behandlingsforløb mellem sygehuset og den kommunale hjemmepleje hjemmesygepleje som godt Der er imidlertid 19 af patienterne der vurderer samarbejdet som dårligt eller virkelig dårligt Jeg har manglet vejledning og råd til det der skulle ske efter operationen f eks hjemmehjælp og aftale med hjemmesygeplejen Patient med brystkræft 16 af patienterne der har fået kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje vurderer hjælpen som dårlig eller virkelig dårlig Orientering af almen praksis læge Når patienterne skal vurdere hvordan deres almen praksis læge blev orienteret om deres behandling på sygehuset vurderer langt hovedparten orienteringen som god 58 Hver fjerde patient vurderer at almen praksis læge blev virkelig godt orienteret om deres behandling 16 vurderer orienteringen som dårlig eller virkelig dårlig 2 2 6 Samlet indtryk af udrednings og behandlingsforløb del F Tillid til faglig dygtighed Undersøgelsen viser at patienternes tillid til personalets faglige dygtighed er størst hvad angår tilliden til sygeplejerskerne herefter tilliden til lægerne på sygehusene almen praksis læger og til sidst de praktiserende speciallæger Figur 2 2 6 1 Tillid til personalets faglige dygtighed fordelt på personalegrupper Den mest positive vurdering giver patienterne når de bliver spurgt til deres tillid til sygeplejerskerne og lægerne på sygehusene Henholdsvis 99 og 97 af patienterne vurderer at de i høj eller nogen grad har tillid til disse to faggrupper mens kun 0 3 af patienterne slet ikke har tillid til dem Jeg har generel stor tillid til læger og sygeplejerskers faglighed Patient med æggestokkræft Tilliden til almen praksis læger og de praktiserende speciallæger er markant mindre Dette gælder særligt de praktiserende speciallæger Her svarer 14 af patienterne negativt og hele 8 af patienterne tilkendegiver at de slet ikke har tillid til de praktiserende speciallæger Vurderingen af almen praksis læger er i sammenligning lidt mere positiv Her er det en ud af 10 patienter der giver en negativ vurdering men kun 2 der slet ikke har tillid Mens præcis halvdelen af patienterne i høj grad har tillid til de praktiserende speciallæger er det 63 der har det til almen praksis læger Dette kan sammenlignes med at der var 79 der i høj grad havde tillid til sygeplejerskerne og 72 til lægerne på sygehusene Havde knude i brystet i fem år før jeg blev sendt til mammografi Har skiftet praktiserende læge Tillid til behandling Når det drejer sig om patienternes tillid til at de på sygehuset har modtaget den bedst mulige behandling tegner der sig et meget positivt billede Figur 2 2 6 2 Tillid til bedst mulige behandling inden for henholdsvis operation medicinsk behandling kemoterapi og strålebehandling 97 af patienterne har i høj eller nogen grad tillid til at de har modtaget den bedste strålebehandling Otte ud af 10 patienter har i høj grad tillid til at de har modtaget den bedste strålebehandling Når spørgsmålet går på operation tegner der sig nogenlunde samme billede Også tilliden til den medicinske behandling er stor om end lidt færre patienter i høj grad har tillid og lidt flere patienter kun i nogen grad har tillid til at de har modtaget den bedst mulige behandling Andelen af patienter der kun i mindre grad eller slet ikke har tillid er dog nogenlunde den samme for denne som for de andre behandlingsformer nemlig 4 Jeg har været glad for at blive sendt rundt i landet til forskellige sygehuse for at få den bedste og nyeste og mest relevante behandling i forhold til mit sygdomsforløb Patient med brystkræft Vurdering af lægernes indsats Næsten alle patienter 97 oplevede at der var en behandlingsansvarlig læge ved operationer Ved den medicinske behandling var det 94 der oplevede at de havde en behandlingsansvarlig læge mens det var 86 ved strålebehandling Det vil sige at lidt mere end hver 7 patient oplevede at der ikke var en behandlingsansvarlig læge ved strålebehandlingen Jeg kunne godt have tænkt mig en fast kontaktperson under mit forløb kemoterapi og strålebehandling Jeg så ufattelig mange forskellige og det fik mig i høj grad til at føle mig som en anonym pakke på et samlebånd hvilket ikke er så rart i en i forvejen belastet situation Patient med brystkræft Når de patienter der oplevede at have en behandlingsansvarlig læge bliver bedt vurdere denne læges indsats svarer de meget positivt Samlet set vurderer patienterne indsatsen fra lægerne på sygehusene mest positivt derefter indsatsen fra de praktiserende speciallæger og mindst positivt vurderer patienterne indsatsen fra almen praksis læger Figur 2 2 6 3 Lægernes indsats fordelt på personalegrupper 96 af patienterne vurderer indsatsen fra lægerne med ansvar for operation positivt Syv ud af 10 patienter vurderer endvidere at indsatsen er virkelig god Patienternes vurderinger af læger med ansvar for den medicinske behandling samt strålebehandling er næsten lige så positiv Lige så mange patienter vurderer disse lægers indsats positivt medicinsk 96 og stråle 95 men en noget mindre andel af patienterne vurderer indsatsen som virkelig god altså den mest positive vurdering Kun 1 af patienterne vurderer de tre typer lægers indsats som virkelig dårlig Sammenlignet med lægerne på sygehusene er vurderingen af almen praksis læger og praktiserende speciallæger knap så positiv 12 af patienterne vurderer indsatsen fra almen praksis læger negativt mens andelen af negative vurderinger for de praktiserende speciallæger udgør 9 Dog vurderer omkring halvdelen af patienterne indsatsen fra disse to typer læger som virkelig god Ved egen læge Fik fornemmelse af øjeblikkelig dødsdom endnu før der var taget prøver af en plet på lungen en folder om sorg og død blev udleveret Patient med lungekræft Ventetid Det er på sygehusene at den største andel af patienterne har oplevet ventetid der har forlænget deres forløb 22 af patienterne har i høj eller nogen grad oplevet ventetid på sygehuset som har forlænget forløbet Hos de praktiserende speciallæger er det 16 mens det hos almen praksis læger er 11 der i høj eller nogen grad har oplevet ventetid Hos almen praksis læger har tre ud af fire patienter slet ikke oplevet ventetid der har forlænget forløbet Patienter der oplevede unødvendig ventetid som forlængede deres udrednings og behandlingsforløb blev bedt om at uddybe hvor i forløbet de oplevede ventetiden I alt har 2 807 patienter beskrevet deres oplevelser En patient kommenterer det således Når man får stillet en kræftdiagnose er føles al ventetid på behandling som unødvendig Overordnet set kan patienternes beskrivelser af ventetiden inddeles i syv dele af deres udrednings og behandlingsforløb Udredningsundersøgelser 1 050 Strålebehandling 352 Operation 328 Svar på undersøgelser 194 På dagen for undersøgelse eller behandling 183 Kemoterapi 132 Kontrolundersøgelser 64 Langt hovedparten af den ventetid patienterne oplever forlænger deres udrednings og behandlingsforløb er ventetid i forbindelse med udredningsundersøgelser I forbindelse med undersøgelse af hvad jeg fejlede blev jeg sendt til speciallæge som brugte et halvt år uden at konstatere at jeg havde en appelsinstor kræftknude Jeg havde kræft i skjoldbrugskirtlen var lige fyldt 27 år og havde en søn på 1½ år Så er det hårdt at der skal næsten 3 år til førend diagnosen stilles Patient med hoved halskræft Når der fokuseres på de tre behandlingsformer oplever flest patienter ventetid i forbindelse med strålebehandling og operation Færre patienter oplever ventetid i forbindelse med kemoterapi At vente 10 uger på behandling stråler er ikke acceptabelt i vores velfærdssamfund Jeg startede stråle og kemoterapibehandling med fire måneders forsinkelse da min journal forsvandt Der er desuden en stor andel af patienternes beskrivelser som omhandler henholdsvis ventetid i forbindelse med at få besked om undersøgelsesresultater og ventetid på selve dagen hvor patienterne er til undersøgelse eller behandling Vi har måttet vente i venteværelset i over en time hver gang Det er frygteligt anstrengende idet stemningen i venteværelset er meget nervøs tung Samlet vurdering Når patienterne spørges til deres samlede indtryk af hele udrednings og behandlingsforløbet svarer hele 96 positivt 45 af patienterne har et virkelig godt samlet indtryk mens 51 af patienterne har et godt samlet indtryk Mindre end 1 har et virkelig dårligt samlet indtryk Jeg har personligt følt det som et kurophold samt god mad og omsorg for min behandling Patient med hoved halskræft Jeg kan slet ikke nikke genkendende til alt det man hører om lange ventetider og fejlbehandlinger For mig har alt bare kørt efter bogen Patient med brystkræft 2 3 Forskelle mellem diagnosegrupper Patienterne i undersøgelsen har som tidligere beskrevet været i kontakt med et sygehus i forbindelse med en af de ni forskellige kræftdiagnoser Dette afsnit omhandler de forskelle i patienternes oplevelser som findes mellem de ni kræftdiagnoser Forskelle mellem diagnosegrupperne ses særligt med hensyn til hvorvidt patienterne angav at have fået tilbud om henholdsvis genoptræning støtte fra psykolog og vejledning i forhold til deres arbejdsliv I figur 2 3 1 præsenteres denne forskel mellem kræftdiagnoserne Figur 2 3 1 Andelen af patienter som fik tilbud om henholdsvis genoptræning støtte fra psykolog og vejledning om arbejdsliv fordelt på kræftdiagnose Der er desuden forskel mellem kræftdiagnoserne med hensyn til om patienterne havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge se figur 2 3 2 Figur 2 3 2 Andelen af patienter med symptomer på sygdom inden de var hos læge fordelt på kræftdiagnose Endvidere er der forskel mellem kræftdiagnoserne med hensyn til hvor hurtigt patienterne henvendte sig til en læge efter de opdagede deres første symptomer Af figur 2 3 3 fremgår andelen af patienter der henvendte sig til en læge inden for et døgn efter de opdagede de første symptomer fordelt på kræftdiagnose Figur 2 3 3 Andelen af patienter som henvendte sig til en læge inden for et døgn efter de opdagede symptomer fordelt på kræftdiagnose Patientoplevelserne inden for hver diagnosegruppe bliver nedenfor beskrevet enkeltvist Først gennemgås sammensætningen af køn og alder for den pågældende diagnosegruppe Dernæst beskrives andelen af patienter med symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge Desuden angives efter hvor lang tid patienterne med den pågældende kræftdiagnose henvendte sig til en læge efter de opdagede deres første symptomer Herefter præsenteres de spørgsmål hvor den pågældende diagnosegruppe har den største andel positive eller største andel negative patientvurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper på et statistisk signifikant niveau p 0 05 Afslutningsvist beskrives eventuelle forskelle i patienternes oplevelser mellem de fem regioner Samtlige resultater for de ni kræftdiagnoser findes i rapportens bilagstabel C 2 3 1 Brystkræft Den største andel af patienterne med brystkræft i undersøgelsen er mellem 60 og 69 år Blot 2 er under 40 år 74 af patienterne havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge Generelt set henvendte patienter med brystkræft sig hurtigst til en læge efter de opdagede deres første symptomer set i forhold til de øvrige diagnosegrupper 27 af patienterne henvendte sig til en læge inden for et døgn efter de opdagede de første symptomer mens i alt 90 havde henvendt sig inden for en måned Brystkræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Brystkræftpatienter har på 10 områder den største andel positive vurderinger set i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Eksempelvis findes den største andel af patienter der fik tilbud om både genoptræning psykolog og vejledning i forhold til arbejdsliv blandt brystkræftpatienter Områderne hvor brystkræftpatienter har den største andel positive vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper er følgende Orientering om formål med indledende undersøgelser Plan lagt for kontrolforløb Fik information om rettigheder og ventetider Fik tilbud om genoptræning Fik tilbud om psykolog Fik tilbud om vejledning i forhold til arbejdsliv Orientering af almen praksis læge Praktiserende speciallægers faglige dygtighed Unødvendig ventetid hos almen praksis læge Unødvendig ventetid hos praktiserende speciallæger Forskelle mellem regioner Hvis der ses på brystkræftpatienters oplevelser i de fem regioner viser følgende sig Region Syddanmark afskiller sig væsentligt fra de øvrige regioner med hensyn til oplevelserne blandt brystkræftpatienter idet regionen inden for hovedparten af spørgsmålene ligger over landsresultatet Modsat ligger Region Hovedstaden under landsresultatet på cirka halvdelen af spørgsmålene 2 3 2 Lungekræft I undersøgelsen er 49 af patienterne med lungekræft mænd og 51 er kvinder Hovedparten af patienterne er 60 79 år Knapt 4 er under 50 år 59 af patienterne havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge Lungekræftpatienterne henvender sig generelt senere til en læge på grund af symptomerne end patienter med de øvrige diagnoser 11 havde henvendt sig inden for et døgn mens den største andel henvendte sig mellem otte og 14 dage efter de opdagede de første symptomer Lungekræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Patienter med lungekræft har på et enkelt område den største andel af positive vurderinger i forhold til de øvrige kræftdiagnoser samt den største andel negative vurderinger på fire områder Det område hvor diagnosegruppen lungekræft har den største andel positive vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper er Læge med ansvar for medicinsk behandling kemoterapi Diagnosegruppen lungekræft har den største andel negative vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper på følgende områder Information af sygehus ved første kontakt Plan lagt for kontrolforløb Fik information om senfølger Praktiserende speciallægers faglige dygtighed Forskelle mellem regioner Lungekræftpatienters oplevelser varierer i de fem regioner Der er størst variation mellem regionernes resultater med hensyn til patienternes oplevelser af samarbejdet mellem sygehus kommune og almen praksis læge spørgeskemaets del E Inden for dette tema ligger Region Nordjylland over landsresultatet på fire områder hvorimod Region Sjælland ligger under landsresultatet på fire områder 2 3 3 Prostatakræft Patienterne i undersøgelsen med prostatakræft er generelt ældre end de øvrige patienter Den største andel af patienter er mellem 70 og 79 år Ved sammenligning på tværs af de ni diagnosegrupper findes den mindste andel af patienter der havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge blandt patienter med prostatakræft Halvdelen af patienterne havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge Inden for et døgn efter de opdagede de første symptomer havde 14 af patienterne henvendt sig til en læge En større andel 22 end patienter med de øvrige diagnoser henvendte sig først efter en måned Prostatakræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Patienter med prostatakræft ligger højst med hensyn til andelen af positive vurderinger på fire områder set i forhold til de øvrige diagnosegrupper På fem områder har diagnosegruppen derimod den højeste andel negative vurderinger De områder hvor diagnosegruppen ligger højest med hensyn til positive vurderinger omhandler primært almen praksis læger og praktiserende speciallæger Områder hvor diagnosegruppen ligger højest med hensyn til negative vurderinger omhandler hovedsageligt faktorer i forbindelse med operation Den største andel positive vurderinger blandt patienter med prostatakræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser findes på følgende områder Vurdering af information om senfølger Almen praksis lægers faglige dygtighed Almen praksis lægers indsats Praktiserende speciallægers indsats De områder hvor den største andel negative vurderinger findes blandt patienter med prostatakræft i forhold til de øvrige diagnosegrupper er Fik information om behandlingsforløb Fik tilbud om psykolog Indsats fra læge med ansvar for operation Læge med ansvar for operation Tillid til operation Forskelle mellem regioner Ses der på prostatakræftpatienters oplevelser i de fem regioner ligger Region Midtjylland endnu en gang over landsresultatet på en række af spørgsmålene i modsætning til Region Sjælland som ligger under landsresultatet på cirka en tredjedel af spørgsmålene 2 3 4 Hoved halskræft Der er en højere andel af mænd 56 med hoved halskræft end kvinder 44 i undersøgelsen Aldersfordelingen er meget spredt Hovedparten af patienterne er dog mellem 50 og 69 år 78 havde symptomer inden de besøgte en læge En ud af fem patienter henvendte sig inden for et døgn efter de opdagede symptomerne Hoved halskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Hoved halskræftpatienter har på en lang række områder den største andel af negative vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper To ud af de tre områder hvor diagnosegruppen derimod har den største andel af positive vurderinger omhandler behandlingsansvarlige læger De områder hvor diagnosegruppen hoved halskræft har den største andel positive vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper er Lægers lydhørhed over for behov Læge med ansvar for operation Læge med ansvar for strålebehandling Diagnosegruppen hoved halskræft har den største andel negative vurderinger i forhold til de øvrige diagnosegrupper på følgende områder Respektfuld information om diagnose Vurdering af information om behandlingsforløb Henvendelse til sygehuset Medinddragelse i beslutninger om behandling Vurdering af tilbud om genoptræning Vurdering af tilbud om psykolog Orientering af almen praksis læge Tillid til medicinsk behandling kemoterapi Forskelle mellem regioner Hoved halskræftpatienternes vurderinger er meget ens ved sammenligning mellem de fem regioner 2 3 5 Endetarmskræft 61 af patienterne med endetarmskræft i undersøgelsen er mænd og 39 er kvinder 64 af patienterne er mellem 60 og 79 år mens blot 4 er under 50 år Den største andel af patienter der havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge findes blandt patienterne med endetarmskræft 81 af patienterne havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge Patienterne med endetarmskræft henvendte sig generelt senere til en læge med deres symptomer i forhold til patienterne samlet set Eksempelvis henvendte 27 af patienterne sig en måned efter de opdagede deres første symptomer Endetarmskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Patienter med endetarmskræft har den største andel positive vurderinger på to områder som begge omhandler den kommunale hjemmepleje hjemmesygepleje Ligeledes findes to områder hvor diagnosegruppen har den største andel negative vurderinger Disse områder omhandler begge bivirkninger Den største andel af positive vurderinger på følgende områder findes inden for patienter med endetarmskræft i forhold til de øvrige diagnosegrupper Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje Kvaliteten af kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje Den største andel negative vurderinger findes modsat inden for følgende to områder Vurdering af information om bivirkninger Fik information om bivirkninger Forskelle mellem regioner Overordnet set ligger regionerne meget ens med hensyn til vurderingerne fra patienter med endetarmskræft 2 3 6 Tyktarmskræft Patienterne med tyktarmskræft er ligeligt fordelt med hensyn til køn i undersøgelsen Størstedelen af patienterne er mellem 60 og 79 år 75 af patienterne havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge 64 af patienterne henvendte sig til en læge inden for 14 dage efter de opdagede de første symptomer 16 henvendte sig efter en måned Tyktarmskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Patienter med tyktarmskræft ligger ikke højest med hensyn til andelen af positive vurderinger for nogle af undersøgelsens spørgsmål set i forhold til de øvrige diagnosegrupper Diagnosegruppen har til gengæld den største andel negative vurderinger på de følgende to områder om strålebehandling Læge med ansvar for strålebehandling Tillid til strålebehandling Forskelle mellem regioner Når der ses på tyktarmskræftpatienters oplevelser i de fem regioner ligger Region Hovedstaden under landsresultatet på en fjerdedel af spørgsmålene 2 3 7 Livmoderkræft I undersøgelsen er 73 af patienterne med livmoderkræft i alderen 60 79 år Der er blot 4 af patienterne der er under 50 år 79 af patienterne havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge Heraf henvendte 16 sig til en læge inden for et døgn efter de havde opdaget deres første symptomer Livmoderkræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Patienter med livmoderkræft har på flest områder den største andel positive vurderinger set i forhold til de øvrige diagnosegrupper De tre områder hvor diagnosegruppen har den største andel negative vurderinger omhandler primært hvorvidt patienterne fik tilbud i rehabiliteringsfasen For patienter med livmoderkræft findes den største andel positive vurderinger set i forhold til de øvrige kræftdiagnoser inden for følgende områder Information af sygehus ved første besøg Respektfuld information om diagnose Afdelingers samarbejde om behandling Afdelingers tilrettelæggelse af behandlingsforløb Lægers lydhørhed over for behov Lægers kendskab til journal Tid afsat til lægesamtaler Tryghed ved kontrolforløb Vurdering af information om rettigheder og ventetider Vurdering af information om behandlingsforløb Overensstemmelse af informationer Medinddragelse i beslutninger om behandling Vurdering af tilbud om genoptræning Læger på sygehusenes faglige dygtighed Indsats fra læge med ansvar for operation Tillid til operation Tillid til medicinsk behandling kemoterapi Unødvendig ventetid på sygehuset Samlet indtryk Den største andel negative vurderinger findes blandt patienter med livmoderkræft på de tre følgende områder Fik tilbud om genoptræning Fik tilbud om vejledning i forhold til arbejdsliv Læge med ansvar for medicinsk behandling kemoterapi Forskelle mellem regioner Blandt patienter med livmoderkræft varierer den patientoplevede kvalitet mellem de fem regioner På en tredjedel af spørgsmålene ligger Region Syddanmark under resultatet på landsplan Dette gælder særligt patienternes vurdering af kvaliteten på sygehuset spørgsmål 6 16 2 3 8 Livmoderhalskræft Undersøgelsens patienter med livmoderhalskræft er generelt yngre end patienter med de øvrige diagnoser 46 er under 50 år 65 af patienterne havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge heraf henvendte cirka halvdelen sig til en læge inden for et døgn efter de havde opdaget de første symptomer Livmoderhalskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser Livmoderhalskræft er den diagnosegruppe som på flest områder har den største andel negative vurderinger fra patienterne i forhold til de øvrige diagnosegrupper På tre områder findes imidlertid den største andel positive vurderinger Den største andel positive vurderinger blandt patienter med livmoderhalskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser findes på følgende områder Respektfuld information om diagnose Afdelingers tilrettelæggelse af behandlingsforløb Fik information om senfølger Derimod findes den største andel negative vurderinger for patienter med livmoderhalskræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser på de nedenstående områder Tid afsat til lægesamtaler Tryghed ved kontrolforløb Vurdering af information om rettigheder og ventetider Overensstemmelse af informationer Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje Kvaliteten af kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje Almen praksis lægers faglige dygtighed Læger på sygehusenes faglige dygtighed Sygeplejerskers faglige dygtighed Indsats fra læge med ansvar for medicinsk behandling kemoterapi Praktiserende speciallægers indsats Unødvendig ventetid hos praktiserende speciallæger Unødvendig ventetid på sygehuset Samlet indtryk Forskelle mellem regioner Samlet set adskiller ingen regioner sig væsentligt fra landsresultatet med hensyn til livmoderhalskræftpatienters vurderinger 2 3 9 Æggestokkræft 80 af patienterne med æggestokkræft er mellem 50 og 79 år i undersøgelsen 72 havde symptomer på deres sygdom inden de var hos en læge 79 af patienterne henvendte sig inden for 14 dage efter de opdagede de første symptomer Æggestokkræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser På ni områder har patienter med æggestokkræft den største andel positive vurderinger i forhold til patienter med de øvrige diagnoser Disse områder omhandler blandt andre information På fem områder har diagnosegruppen den største andel negative vurderinger Områder hvor den største andel af positive vurderinger findes blandt patienter med æggestokkræft i forhold til patienter med de øvrige kræftdiagnoser er Orientering om formål med indledende undersøgelser Vurdering af information om bivirkninger Fik information om behandlingsforløb Fik information om bivirkninger Henvendelse til sygehuset Vurdering af tilbud om psykolog Sygeplejerskers faglige dygtighed Indsats fra læge med ansvar for medicinsk behandling kemoterapi Tillid til strålebehandling I modsætning til ovenstående findes områder med den største andel negative vurderinger for patienter med æggestokkræft i forhold til de øvrige kræftdiagnoser på følgende områder Lægers kendskab til journal Vurdering af information om senfølger Fik information om rettigheder og ventetider Almen praksis lægers indsats Unødvendig ventetid hos almen praksis læge Forskelle mellem regioner Ses der samlet på æggestokkræftpatienters oplevelser mellem de fem regioner ses følgende Region Hovedstaden ligger under landsresultatet på en række spørgsmål inden for vurderinger fra patienter med æggestokkræft 2 4 Forskelle mellem regioner I dette afsnit bliver der set nærmere på hvorvidt der er forskelle på patienternes oplevelser på sygehuset afhængigt af hvilken region sygehuset hører ind under Der er i alt 23 spørgsmål der belyser patienternes oplevelser på sygehuset og de omhandler følgende temaer Koordinering på sygehuset Sygehuspersonalets adfærd Lægesamtaler Kontrolforløb Information Henvendelse til sygehus Overensstemmelse af informationer Medinddragelse i beslutninger om behandling Da spørgeskemaets resterende spørgsmål omhandler det samlede udrednings og behandlingsforløb som typisk strækker sig over kontakter med mange forskellige sygehuse og dermed regioner kan det ikke undersøges hvorvidt der er regionsforskelle her Region Syddanmark og Region Midtjylland over landsresultatet Patienter fra sygehuse i Region Syddanmark er tydeligt de patienter der er mest positive i deres vurderinger af de temaer der indgår i undersøgelsen På 15 af i alt 23 spørgsmål svarende til 65 af spørgsmålene ligger resultatet for denne region over landsresultatet De resterende otte resultater ligger alle på niveau med landsresultatet hvilket vil sige at ingen af resultaterne for Region Syddanmark ligger under landsresultatet De resultater der placerer sig på niveau med landsresultatet omhandler sygeplejerskers adfærd tryghed i forhold til kontrolforløb samt andelen af patienter der har modtaget information om planer for behandlingsforløbet og mulige bivirkninger I Region Midtjylland er patienterne også meget positive i deres vurdering og resultaterne for 10 af de i alt 23 spørgsmål svarende til 43 af spørgsmålene ligger her over landsresultatet På de resterende 13 spørgsmål 57 placerer resultaterne sig på niveau med landsresultatet hvilket vil sige at der heller ikke i denne region er resultater der ligger under landsresultatet De spørgsmål der ligger på niveau med landsresultatet omhandler blandt andet koordinering på sygehuset tryghed i forhold til kontrolforløb information og henvendelse til sygehus Region Nordjylland og Region Sjælland på niveau med landsresultatet Langt de fleste resultater 87 for Region Nordjylland ligger på niveau med landsresultatet De tre spørgsmål der ligger under landsresultatet handler om koordinering på sygehuset samt om lægernes kendskab til journalerne ved lægesamtaler Resultaterne for Region Sjælland ligger som for Region Nordjylland hovedsagligt på niveau med landsresultatet 74 De seks resultater der ligger under landsresultatet handler om koordinering på sygehuset læger på sygehusenes adfærd tid afsat til lægesamtaler vurdering af information om planer for behandlingsforløb og mulige senfølger Region Hovedstaden under landsresultatet Patienter fra sygehuse i Region Hovedstaden har på 12 af de i alt 23 spørgsmål svarende til 52 af spørgsmålene givet en vurdering der ligger under landsresultatet Kun 11 resultater 48 ligger på niveau med landsresultatet og ingen placerer sig over landsresultatet De spørgsmål der ligger under landsresultatet omhandler sygehuspersonalets adfærd lægesamtaler information om rettigheder og senfølger henvendelse til sygehus overensstemmelse af informationer og medinddragelse i beslutninger om behandling Tabel 2 4 1 Antallet af placeringer over O under U og på gennemsnittet G i de fem regioner 2 5 Forskelle mellem sygehuse Ligesom der er forskelle i patienternes vurderinger i de fem regioner er der store variationer i resultaterne mellem sygehusene Undersøgelsen viser en tendens til at sygehuse med store onkologiske afdelinger vurderes ringere end sygehuse som behandler færre kræftpatienter Forskelle mellem sygehuse beskrives ikke yderligere idet det må understreges at det er nødvendigt at være særdeles varsom i fortolkningen når sygehuse sammenlignes Sygehusene i landet er meget forskellige med hensyn til organiseringen af kræftbehandlingen En række sygehuse har deciderede onkologiske afdelinger hvorimod andre sygehuse behandler kræftpatienter på eksempelvis medicinske afdelinger Ligeledes er der markant forskel på antallet af kræftpatienter som behandles på de forskellige sygehuse Nogle sygehuse modtager desuden komplicerede kræfttilfælde fra landets øvrige sygehuse hvilket også kan påvirke de pågældende sygehuses resultater Dette gør samlet set at organiseringen af sygehusene må overvejes inden en direkte sammenligning foretages Formålet med bilagstabel B for sygehusene er at sygehuse som har lignende organisering af kræftbehandlingen kan sammenlignes I bilagstabel B placeres sygehusene i forhold til om de ligger henholdsvis over O under U eller på niveau med landsresultatet G for spørgsmål 6 16 2 6 Køn og alders betydning 2 6 1 Køn Samlet set er der ikke forskel på kvinder og mænds oplevelser af det samlede udredningsog behandlingsforløb De forskelle der umiddelbart er at se viser sig i vid udstrækning at afspejle forskelle mellem diagnosegrupper idet visse diagnosegrupper udelukkende består af enten kvinder eller mænd Samtidig vil forskellene mellem diagnosegrupper naturligvis også hænge sammen med alder da de ni kræftdiagnoser er forskelligt udbredt i aldersgrupperne Eksempelvis indtræffer livmoderhalskræft typisk forholdsvist tidligere i livet end prostatakræft For at få et mere tydeligt billede af forholdet mellem køn alder og diagnosegrupper ses der nærmere på disse fordelinger Figur 2 6 1 1 Fordeling af køn på diagnosegrupper i undersøgelsen Fem af diagnosegrupperne består udelukkende af enten mænd eller kvinder mens de resterende fire diagnosegrupper består af både mænd og kvinder Diagnosegrupperne lungekræft tyktarmskræft samt hoved halskræft består af stort set lige mange mænd og kvinder mens diagnosegruppen endetarmskræft består af 61 mænd og 39 kvinder Ser vi nærmere på fordelingen mellem køn og alder viser det sig at kvinderne i undersøgelsen udgør langt størstedelen af de yngste aldersgrupper mens mændene udgør størstedelen af de ældste aldersgrupper Figur 2 6 1 2 Fordelingen mellem køn og alder for undersøgelsens patienter Samlet set består de tre gynækologiske diagnosegrupper samt brystkræft af fortrinsvist unge kvinder mens diagnosegruppen prostatakræft består af fortrinsvist ældre mænd For at undersøge nærmere hvorvidt køn har en betydning inden for de enkelte diagnosegrupper er der taget udgangspunkt i de tre diagnosegrupper hvor fordelingen af mænd og kvinder er næsten lige nemlig lungekræft tyktarmskræft og hoved halskræft Det viser sig at der er en tendens til at mændene har et bedre samlet indtryk af udredningsog behandlingsforløbet end kvinderne Inden for alle tre diagnosegrupper er der således en større andel mænd end kvinder der har et virkelig godt samlet indtryk Figur 2 6 1 3 Virkelig godt samlet indtryk for patienter med hoved halskræft lungekræft og tyktarmskræft fordelt på køn 2 6 2 Alder Heller ikke alder har samlet set nogen betydning for patienternes besvarelser Igen viser det sig at de sammenhænge der umiddelbart var at se afspejler forskelle mellem diagnosegrupper Alder har ingen betydning inden for de enkelte diagnosegrupper idet der ingen sammenhænge er at finde 2 7 Patientkommentarer I dette afsnit bliver patienternes kommentarer behandlet Kommentarerne er opdelt i positive oplevelser negative oplevelser samt gode råde Det vil fremgå når patienternes kommentarer understøtter de kvantitative analyser lige så vel som når kommentarerne tilvejebringer ny viden Afslutningsvist bliver enkelte gennemgående træk i kommentarerne fra nogle af diagnosegrupperne fremhævet Den kvalitative metode der er anvendt i denne analyse er præsenteret i afsnit 4 1 6 Overordnet set har patienterne i meget vid udstrækning benyttet sig af muligheden for at uddybe nogle af deres oplevelser og skrive kommentarer om både undersøgelsen og deres oplevelser som kræftpatienter i øvrigt Mange patienter har skrevet både langt og uddybende I alt har 39 svarende til 4 898 patienter skrevet kommentarer Det skal kort nævnes at mange patienter har kommentarer der relaterer sig til strejken blandt sundhedspersonalet i foråret 2008 Da kommentarerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem positive og negative oplevelser og da strejken vurderes som en usædvanlig situation der ikke fortæller meget om de typiske oplevelser er disse kommentarer ikke medtaget 2 7 1 Positive oplevelser De positive oplevelser der især bliver fremhævet af patienterne kan sammenfattes i tre overordnede temaer kompetent sygehuspersonale gennemgående tryghed og patientforeninger I tråd med den kvantitative analyse som viste en meget høj andel af positive besvarelser under de tre temaer sygehuspersonalets adfærd tillid til sygehuspersonalets faglige dygtighed og lægernes indsats i forbindelse med behandling beskriver mange patienter stor tilfredshed med sygehuspersonalets adfærd og indsats De ord der kan sammenfatte patienternes beskrivelser er god professionel omsorgsfuld og empatisk Jeg er dybt imponeret over venligheden tålmodigheden og roen hos såvel sygeplejersker som læger Faciliteter og planlægning virker slidte og gammeldags men den menneskelige relation var på trods af det yderst tilfredsstillende Patient med tyktarmskræft Særligt sygeplejerskerne får meget ros med på vejen En del patienter beskriver sygeplejerskerne som meget kompetente og imødekommende Også lægerne får ros men dog ofte med forbehold Jeg har kun roser til sygeplejerskerne og lægerne er rigtig dygtige til det de skal men hvor ville det være dejligt hvis de forstod at det menneskelige også skal med Patient med brystkræft Dette underbygger de kvantitative analyser som viste at patienterne generelt vurderer sygeplejerskerne 9 10 procentpoints bedre end lægerne på sygehusene når der spørges til forståelse respektfuld kommunikation og lydhørhed Det billede patienternes kommentarer giver er dog meget positivt for lægerne også Generelt kan man sige at personalets måde at kommunikere med patienterne på tydeligvis er noget der er meget vigtigt for patienterne og som virkelig kan være kilde til gode oplevelser Alle personalegrupper har talt med mig og ikke til eller ned til mig Patient med tyktarmskræft Gennemgående tryghed Mange patienter giver udtryk for at de har haft et godt forløb med meget tryghed hele vejen igennem Jeg vil gerne understrege at til trods for det store psykiske pres sygdommen giver har det været en helt utrolig hjælp for mig med de regelmæssige blodprøver undersøgelser og oplysende samtaler med venlige læger og sygeplejersker på sygehuset til at komme videre i tilværelsen Det har givet tryghed for hurtig indgriben når hvis det store udbrud måtte komme Patient med prostatakræft Som det også fremgår af dette citat udspringer trygheden for mange patienter af de positive oplevelser i mødet med personalet herunder god information Temaet skal derfor ses i forlængelse af ovenstående tema kompetent sygehuspersonale Alle var lydhøre og imødekommende med informationer til mindste detalje Jeg var meget tryg under hele forløbet Patient med prostatakræft At patienterne oplever gennemgående tryghed i deres forløb underbygger det kvantitative resultat for patienternes samlede indtryk af udrednings og behandlingsforløbet Her viste 96 af patienterne sig at have et godt eller virkelig godt samlet indtryk af forløbet Patientforeninger Endelig har mange patienter fundet stor støtte gennem patientforeninger såsom Propa Prostatacancer Patientforeningen og Kræftens Bekæmpelse Det at deltage i støttegrupper kræftskoler og forskellige ophold er noget mange patienter nævner som helt uundværligt og meget positivt Den allerstørste hjælp for mig undervejs i behandlingen var uden tvivl tilbuddet om at deltage i krop kræft motionsforløbet Det at være sammen med andre i samme situation som én selv var meget vigtigt for mig Patient med brystkræft Jeg fik tilbudt et ophold på Dallund hvilket var meget givende da mine restspørgsmål fandt svar her Så jeg er gået meget nemt igennem den angst man jo føler men har svært ved at sætte ord på Patient med lungekræft Dette er et eksempel på et område hvor patienternes kommentarer supplerer de kvantitative opgørelser hvor patientforeninger ikke indgår som tema 2 7 2 Negative oplevelser Mange patienter beskriver også negative oplevelser Også her er det muligt at fremhæve en række temaer som går igen nemlig ventetider manglende tillid til almen praksis læger manglende personalekontinuitet fejl og mangler samt for stort personligt ansvar Da der er rigtig mange bemærkninger der ikke kan kategoriseres under disse temaer er en række andre gennemgående temaer samlet under andet Ventetider Noget af det patienterne fra alle diagnosegrupperne beskriver mest er for lange ventetider for en uddybning af hvor i forløbet disse ventetider opleves se afsnit 2 2 6 En patient skriver Især undersøgelser udenfor indlæggelse er frygtelige Aftalte tider overholdes ikke Ventetiden svinger mellem 15 minutter og 3 timer Patient med æggestokkræft Hvorfor patienterne oplever

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Landsdaekkende-undersoegelse-af-kraeftpatienters-oplevelser-feb-2009/Kapitel%202%20resultater.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet3. Konklusion - sum.dk
    efter de opdagede de første symptomer Langt over halvdelen af patienterne havde henvendt sig til en læge inden for to uger Langt størstedelen af patienterne har samlet set et virkelig godt eller godt indtryk af deres udrednings og behandlingsforløb Der er imidlertid store variationer på de enkelte dele af patienternes forløb De bedst vurderede områder findes inden for sygehuspersonalets adfærd tillid til den faglige dygtighed hos både sygeplejerskerne og lægerne på sygehusene tillid til bedst mulige behandling inden for både operation medicinsk behandling kemoterapi og strålebehandling lægernes indsats i forbindelse med behandling samt andelen af patienter der fik information om henholdsvis behandlingsplaner bivirkninger rettigheder og senfølger De primære indsatsområder er imidlertid patienternes vurdering af om informationen om henholdsvis senfølger bivirkninger og rettigheder var tilstrækkelig andelen af patienter der fik tilbud om henholdsvis genoptræning psykologstøtte og vejledning om arbejdsliv samt deres vurdering af tilbuddene overgangen mellem sygehus og kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje hjælp fra kommunal hjemmepleje hjemmesygepleje overgangene mellem sygehus og almen praksis læge patienternes tryghed ved kontrolforløb tillid til den faglige dygtighed blandt almen praksis læger og praktiserende speciallæger almen praksis læges indsats i forhold til sygdommen samt unødvendig ventetid på sygehuset Resultaterne mellem de fem danske regioner varierer Generelt ligger

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Landsdaekkende-undersoegelse-af-kraeftpatienters-oplevelser-feb-2009/Kapitel%203%20Konklusion.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 4. Materiale og metode - sum.dk
    blev yderligere valideret blandt to overlæger en ledende oversygeplejerske og en sygeplejerske alle med erfaring inden for kræftområdet De kom med faglige og erfaringsmæssige betragtninger og havde ligesom patienterne mulighed for at komme med forslag til forandringer i både indhold og layout Spørgeskemaet blev tilpasset resultaterne af valideringen inden udsendelse 4 1 4 Udtrækskriterier til spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsen er gennemført blandt indlagte og ambulante patienter med en af de nedenstående kræftdiagnoser på alle de danske offentlige og private sygehuse diagnosekoder er angivet i parentes Kræft i tyktarm DC18 Kræft i endetarm DC20 Lungekræft DC339 DC340 DC340A DC341 DC342 DC343 DC348 DC349 DC383 DC450 DC780 DC781 DC782 Brystkræft DC50 Livmoderhalskræft DC53 Livmoderkræft DC54 DC55 DC570 DC574 Kræft i æggestok DC56 Prostatakræft DC61 Hoved halskræft DC01 DC14 DC30 DC73 DC770 Patienterne er udtrukket ud fra deres seneste kontakt indlæggelse eller ambulant kontakt i perioden 1 januar 2008 til 30 juni 2008 der er ingen dubletter i udtrækket Dermed dækker perioden en del af den periode hvor en omfattende strejke blandt sygehuspersonalet fandt sted Dette er der ikke taget særligt hensyn til i analysen af resultaterne Udtrækket omfatter patienter i forskellige dele af et behandlingsforløb såsom nydiagnosticerede patienter nyopererede patienter patienter i ambulant behandling eller kontrol Alle patienter er 15 år eller derover Enheden for Brugerundersøgelser har dannet stikprøven for undersøgelsen på baggrund af et dataudtræk fra Landspatientregistret LPR 4 1 5 Dataindsamling via spørgeskema Spørgeskemaet et tilhørende følgebrev samt en frankeret svarkuvert blev udsendt via Post Danmark den 13 august 2008 I følgebrevet var det anført at spørgeskemaet kunne udfyldes på Internettet Patienterne fik individuelle koder til at logge på Internettet Koderne muliggjorde endvidere at patienternes svar ikke blev registreret to gange hvis de havde udfyldt både det elektroniske og det tilsendte spørgeskema Inden udsendelsen af spørgeskemaet blev der foretaget en opdatering af samtlige patienters cpr numre for at sikre at spørgeskemaet ikke blev sendt til patienter der var døde udvandret eller havde fået forsker eller adressebeskyttelse siden dataudtrækket blev foretaget 14 dage efter den 27 august 2008 modtog alle patienter som endnu ikke havde returneret spørgeskemaet et påmindelsesbrev Inden udsendelsen af påmindelsesbrevet blev der endnu en gang foretaget en opdatering af samtlige patienters cpr numre Der blev udsendt 19 455 spørgeskemaer til kræftpatienter på alle landets sygehuse I alt besvarede og returnerede 13 113 patienter spørgeskemaet Efterfølgende var det desværre nødvendigt at frasortere besvarelser fra patienter med visse diagnosekoder DC771 DC779 så de ikke indgår i undersøgelsens resultater Det skyldes at det ikke var muligt at kategorisere disse patienter inden for en af de ni kræftdiagnoser idet deres diagnosekode ikke entydigt kunne knyttes til én diagnosegruppe Der er dermed 18 844 patienter i den endelige stikprøve hvoraf 12 716 besvarede spørgeskemaet 4 1 6 Kvalitativ analyse af patientkommentarer Patienternes kommentarer er behandlet ved brug af meningskondenserende analyse Dette indebærer at betydningerne af patienternes kommentarer ved en gennemlæsning er blevet sammenfattet i korte formuleringer Mange patienter beskriver flere forskellige forhold i forbindelse med deres udrednings og behandlingsforløb og deres kommentarer er derfor opdelt i flere betydningsenheder med en kort formulering tilknyttet hver enhed På denne måde er de ofte meget lange tekststykker blevet reduceret til korte og præcise formuleringer hvorved der er skabt overblik over indhold og omfang i det meget store tekstmateriale Efterfølgende er de temaer der dukkede op blevet inddelt i de tre overordnede kategorier positive oplevelser negative oplevelser samt gode råd Konkret er analysen foretaget inden for hver af de ni diagnosegrupper hvorefter der er lavet en opsamling på tværs af diagnosegrupperne 4 2 Statistiske metoder 4 2 1 Stikprøve Stikprøven er trukket således at den kan opfylde flere statistiske formål Den er derfor af en størrelse som gør det muligt at sammenligne placeringer på henholdsvis regions diagnosegruppe og sygehusniveau Den er trukket ved simpel tilfældig udvælgelse inden for hver af disse tre ovenstående analyseenheder Stikprøven er trukket fra det udtræk som er defineret i afsnittet om udtrækskriterier afsnit 4 1 4 Figur 4 2 1 1 Proces for udtræk og stikprøve For at kunne sammenligne diagnosegrupper på regionsniveau er stikprøven trukket således at der først er udtrukket 600 patienter per diagnosegruppe for hver af de fem regioner Hvis en diagnosegruppe har under 600 patienter i en region indgår samtlige patienter inden for den pågældende diagnosegruppe i stikprøven Dernæst suppleres der med tilfældigt udtrukne patienter så der fra hvert sygehus indgår 600 patienter Igen indgår alle patienter på et sygehus hvis der er under 600 patienter i udtrækket Sygehuse med under 40 patienter i udtrækket indgår ikke i den supplerende stikprøve Med udgangspunkt i en svarprocent på 50 ville under 20 patienter svare for disse sygehuse Sygehuse med så få besvarelser indgår altså ikke i resultaterne af diskretionshensyn i forhold til respondenterne og af hensyn til den statistiske sikkerhed Som følge af den supplerende stikprøve kan andelen af visse diagnosegrupper blive forholdsmæssigt større end de øvrige diagnosegrupper på grund af den simple tilfældige udvælgelse 4 2 2 Dikotomisering af variable For at kunne gennemføre de logistiske regressionsanalyser var det nødvendigt at dikotomisere to variable spørgsmål 11 og 16 idet de pågældende variable ikke var ordinalt skaleret Variblene blev dikotomiseret i henholdsvis positiv og negativ på følgende måde Spørgsmål 11 Hvordan vurderer du samlet set den tid der har været afsat til de aftalte samtaler med lægerne Spørgsmål 16 I hvilket omfang er du blevet inddraget i de beslutninger der er blevet truffet om din behandling Som tidligere beskrevet er resultaterne for en række spørgsmål opdelt i to idet spørgsmålsformuleringen gør det muligt at udlede to resultater for samme spørgsmål Dette gælder for spørgsmål 12 13a d 17a c og 22a c De udledte binære variable er opdelt i henholdsvis positiv negativ eller neutral De neutrale svarkategorier er efterfølgende udtaget af analyserne Opdelingen er foretaget på følgende måde Spørgsmål 12 Er du tryg eller utryg ved planen for kontrolforløbet efter din behandling er afsluttet Spørgsmål 13a d Vurderer du at du på sygehuset har modtaget tilstrækkelig information om følgende Spørgsmål 17a c Hvordan vurderer du de følgende tilbud Spørgsmål 22a c

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Landsdaekkende-undersoegelse-af-kraeftpatienters-oplevelser-feb-2009/Kapitel%204%20Materiale%20og%20metode.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag - sum.dk
    afviger ikke fra landsresultatet kan ikke placeres på grund af manglende fordeling af svarene på svarkategorierne Placeringer med O U og G angives kun når de er statistisk signifikante på et signifikansniveau på fem procent I placeringen er der taget højde for den statistiske usikkerhed og forskelle i patientsammensætningen mellem enheder med hensyn til køn og alder Da O U og G erne tager højde for køn og alder er direkte sammenligning med andelene af positive og negative svar ikke mulig da andelene er baseret på de rå tal og altså ikke er justerede Endvidere er analyseenhederne ikke vægtede i de logistiske regressioner hvilket også gør en direkte sammenligning med den procentvise svarfordeling vanskelig En uddybende forklaring af de statistiske metoder kan findes i afsnit 4 2 Bilagstabel C består af et sæt af bilagstabeller en for hver diagnosegruppe Resultaterne i disse tabeller er baseret på patienter med den givne diagnosegruppe I tabellen for eksempelvis brystkræft bliver patienter fra de enkelte regioner placeret i forhold til landsresultatet for brystkræft Det betyder at brystkræftpatienter inden for en given region placeres i forhold til brystkræftpatienter generelt Regionsresultaterne i disse tabeller er altså ikke alene forskellige fra hinanden på tværs af diagnosegrupper men også forskellige fra regionsresultaterne for bilagstabel A der er det samlede resultat for alle diagnosegrupper Det skal bemærkes at der i de diagnosevise bilagstabeller forekommer spørgsmål hvor placeringerne ikke er angivet Dette skyldes at patientgrundlaget for disse spørgsmål er for lille til at de logistiske regressioner kan gennemføres Ofte stillede spørgsmål Hvorfor er placeringen ikke G når andelene af positive og negative svar samlet set er det samme som landsresultatet Der er to årsager For det første er placeringen O U og G foretaget ved hjælp af ordinal logistisk regression Det betyder at der tages højde for hvordan svarene fordeler sig på alle svarkategorier Det vil sige at et spørgsmål hvor svarkategorierne går fra virkelig god til virkelig dårlig tæller svaret virkelig god mere end svaret god To enheder kan have samme andel positive eller negative svar men en helt forskellig fordeling på virkelig god og god Graden af hvor positivt patienten har svaret påvirker ikke andelen af positive og negative svar men det påvirker i høj grad placeringen Den anden årsag er at der i placeringen er taget højde for forskelle i patientsammensætningen mellem enhederne med hensyn til køn og alder Nogle kombinationer af køn og alder er generelt mere positive end andre uanset hvad de fejler eller hvor de har været indlagt Vi forsøger at holde denne støj ude af billedet ved at tage højde for dette forhold Samme forklaring gælder i tilfælde hvor placeringen ikke er O selv om enhedens resultat ligger højere end landsresultatet Hvis enheden har mange patienter af den kombination af køn og alder der er mest positiv vil den skulle opnå et bedre resultat end en enhed med mange patienter af den mest negative kombination for at få den samme placering Denne måde at placere på er foretaget ud fra den betragtning at

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Landsdaekkende-undersoegelse-af-kraeftpatienters-oplevelser-feb-2009/Kapitel%205%20Bilag.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKomplet indholdsfortegnelse - sum.dk
    før 1 marts 2000 6 2 2 2 Administrationen af de offentliggjorte kriterier for tildeling af medicintilskud før 1 marts 2000 6 2 2 3 Kriterier for tildeling af medicintilskud efter bekendtgørelse nr 63 af 24 januar 2000 om medicintilskud 6 2 2 4 Processen for ansøgning om generelt tilskud 6 2 2 5 Sundhedsøkonomiske analyser som grundlag for beslutninger om generelt tilskud til lægemidler 6 2 2 6 Statistik over generelle tilskudsafgørelser 1999 2003 6 2 2 7 Sagsbehandlingstider for ansøgninger om generelt tilskud til lægemidler 6 2 3 Enkelttilskud 6 2 4 Kronikertilskud terminaltilskud og forhøjet tilskud 6 2 4 1 Kronikertilskudsordningen 6 2 4 2 Terminaltilskudsordningen 6 2 4 3 Ordningen med ansøgninger om forhøjet tilskud 6 2 5 Rejste problemstillinger og udvalgets overvejelser 6 2 5 1 Revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus 6 2 5 2 Angivelse af varig lidelse eller pensionist ved ekspedition af tilskudsberettigede håndkøbslægemidler 6 2 5 3 Anvendelse af sundhedsøkonomiske analyser ved tilskudsansøgninger 6 2 5 4 Automatisk tilskud ved generiske og parallelimporterede lægemidler 6 2 5 5 Fastsættelse af tilskudspriser ved lægemidler uden generelt tilskud 6 3 Fastsættelse af tilskudspriser 6 3 1 Tilskud beregnet på baggrund af europæiske gennemsnitspriser 6 3 2 Udvalget om forenkling af medicintilskudssystemet og anvendelse af europæiske gennemsnitspriser i tilskudssammenhæng 6 3 3 De gældende regler om tilskudspriser 6 3 4 Problemer ved de gældende regler om tilskudspriser 6 3 5 Modeller for fastsættelse af tilskudspriser 6 3 5 1 Model 1 Tilskudsprissystem baseret på billigste synonyme lægemiddel 6 3 5 2 Model 2 Tilskudsprissystem baseret på billigste synonyme og analoge lægemiddel 6 3 6 Udvalgets overvejelser 6 4 Tilskud til lægemidler i andre EU EØS lande 6 4 1 Indledende bemærkninger 6 4 2 Hidtidige overvejelser om tilskud til lægemidler indkøbt i andre EU EØS lande 6 4 2 1 Sammendrag af embedsmandsgruppens overvejelser og forslag 6 4 2 2 Ændring af sygesikringsloven adgang til tilskud til ydelser købt i et andet EU EØS land 6 4 2 3 EF forordning 1408 71 om social sikring af vandrende arbejdstagere og den offentlige rejsesygesikring 6 4 2 4 Den offentlige rejsesygesikring 6 4 2 5 Lov om erstatning ved lægemiddelskader 6 4 3 Situationen i de øvrige EU EØS lande 6 4 4 Krav til dokumentation 6 4 5 Udvalgets overvejelser 6 5 Forholdet mellem offentlig betaling og privat egenbetaling Kapitel 7 Apotekernes udlevering konkurrenceforhold m v 7 1 Indledning 7 2 Apotekernes udlevering af lægemidler og konkurrenceforhold 7 2 1 Substitution og leveranceforhold i dag 7 2 1 1 De gældende regler om substitution 7 2 1 2 Leveranceforhold i dag 7 2 2 Udvalgets overvejelser vedrørende apotekernes udlevering af lægemidler og leveranceforhold 7 2 2 1 Bagatelgrænser 7 2 2 2 Generisk ordination 7 2 2 3 Pakningsstørrelse 7 2 2 4 Neutral apoteksavance 7 2 2 5 Administrationen af leverancesvigt 7 2 2 6 Prisændringer 7 3 Konkurrenceforhold i øvrigt 7 3 1 Parallelimport af lægemidler 7 3 1 1 Navngivning af parallelimporterede lægemidler

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Komplet%20indholdsfortegnelse.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Udvalgets kommissorium og sammensætning - sum.dk
    baggrund af lægefaglige og økonomisk rationelle kriterier Udvalget skal samtidigt se på apotekernes udleveringspraksis Efter sygesikringsloven beregnes tilskuddet til køb af et givent lægemiddel til lægemidlets særlige tilskudspris De gældende regler om tilskudspriser afspejler en målsætning om at priserne på lægemidler i Danmark ikke bør overstige et europæisk prisniveau Denne målsætning skal fastholdes Udvalget skal beskrive og vurdere de gældende bestemmelser for fastsættelse af tilskudspriser Udvalget kan foreslå ændringer af reglerne for fastsættelse af tilskudspriser Det er i den forbindelse en selvstændig målsætning at udvalgets eventuelle forslag medfører en forenkling af de eksisterende regler således at de bliver lettere at administrere og forstå for virksomheder og borgere Lægemidler indkøbt i andre EU EØS lande Der ydes i dag alene tilskud til lægemidler indkøbt i Danmark Udvalget skal vurdere fordele og ulemper ved at yde sygesikringstilskud til lægemidler som er indkøbt i andre EU EØS lande Udvalget skal herunder beskrive en eller flere modeller for den praktiske håndtering af ydelse af tilskud til lægemidler indkøbt i andre EU EØS lande Udvalget skal inddrage erfaringer fra de andre EU EØS lande Regler for tildeling af tilskud Efter sygesikringsloven yder den offentlige sygesikring tilskud til lægemidler som er meddelt generelt eller generelt klausuleret tilskud af Lægemiddelstyrelsen Udvalget skal beskrive og vurdere de gældende kriterier for tildeling af tilskud til lægemidler efter sygesikringsloven Udvalget skal samtidigt beskrive gældende praksis herunder de nærmere sagsgange i forbindelse med tilskudsafgørelser både ved ansøgninger om og tilbagekaldelse af generelt tilskud Udvalget skal beskrive og vurdere gældende praksis for udarbejdelsen og anvendelsen af estimater for den forventede forbrugsudvikling for et givent lægemiddel i forbindelse med tilskudsafgørelser Udvalget kan inden for rammerne af det behovsafhængige tilskudssystem foreslå ændringer af tilskudskriterierne og gældende praksis Lægemiddelstyrelsen kan for konkrete patienter efter ansøgning fra den behandlende læge bestemme at sygesikringen yder tilskud til køb af lægemidler uden generelt tilskud enkelttilskud Enkelttilskudsordningen sikrer at patienter kan få tilskud til et lægemiddel uden generelt tilskud såfremt lægemidlet er værdifuldt og velindiceret for den pågældende patient Udvalget skal beskrive og vurdere enkelttilskudsordningen med henblik på eventuelt at foreslå administrative forenklinger af ordningen Tidsramme Udvalget skal afgive sin rapport i april 2004 Udvalgets sammensætning Udvalget får følgende sammensætning 2 medlemmer fra Indenrigs og Sundhedsministeriets departement formand 1 medlem fra Amtsrådsforeningen 1 medlem fra Danmarks Apotekerforening 1 medlem fra De Samvirkende Invalideorganisationer 2 medlemmer fra Den Almindelige Danske Lægeforening herunder 1 medlem fra et relevant medicinsk selskab 1 medlem fra Finansministeriet 1 medlem fra Forbrugerrådet 1 medlem fra Institut for Rationel Farmakoterapi 1 medlem fra Industriforeningen for Generiske Lægemidler IGL 1 medlem udpeget af Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1 medlem fra Lægemiddelindustriforeningen Lif 1 medlem fra Lægemiddelstyrelsen 1 medlem fra Parallelimportørforeningen 1 medlem fra Sundhedsstyrelsen 1 medlem fra Økonomi og Erhvervsministeriet Udvalget kan eventuelt inddrage ekstern ekspertise i udvalgsarbejdet Indenrigs og Sundhedsministeriets departement og Lægemiddelstyrelsen varetager udvalgets sekretariatsarbejde Finansministeriet og Amtsrådsforeningen kan indstille deltagere til sekretariatet Udvalget om Medicintilskud har i perioden fra den 23 oktober 2003 til den 29 april 2004 afholdt i alt 6

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet2. Sammenfatning og anbefalinger - sum.dk
    ikke bevilling af tilskud fortsat har gyldighed Udvalget lægger vægt på at der ved revurderinger af tilskudsstatus med faste tidsterminer opnås mulighed for at inddrage erfaringer fra den faktiske anvendelse af lægemidlet herunder hvorvidt den gældende tilskudsstatus i praksis har bidraget til en rationel anvendelse af lægemidlet Det er udvalgets opfattelse at der er behov for at sikre den fornødne åbenhed om baggrunden for de beslutninger der træffes Udvalget anbefaler på den baggrund at Lægemiddelstyrelsen tager initiativ til et arbejde med henblik på at fastlægge rammerne for en ny procedure for faste regelmæssige revurderinger af tilskudsstatus idet de relevante parter inddrages i arbejdet Klausulering af medicintilskud til håndkøbslægemidler Udvalget finder det rimeligt at der ligesom for receptpligtige lægemidler bør knytte sig sundhedsfaglige betingelser til ydelse af tilskud til tilskudsberettigede håndkøbslægemidler Udvalget finder ikke at den nugældende forudsætning om at tilskud til håndkøbslægemidler er betinget af lægens påtegning af oplysning på recepten om at patienten har en varig lidelse eller er pensionist er egnet til at sikre en målrettet og effektiv anvendelse af tilskudsmidlerne til håndkøbsmedicin Udvalget foreslår derfor at Lægemiddelstyrelsens mulighed for at bevilge generelt klausuleret tilskud udvides til at omfatte visse håndkøbslægemidler når disse ordineres på recept Klausuleringerne af tilskuddene bør udarbejdes på baggrund af lægemidlernes godkendte indikationer og de lægelige erfaringer med anvendelsen af lægemidlerne En afskaffelse af kravet om påtegning af varig lidelse til fordel for en klausulering af tilskuddet til håndkøbslægemidler vil efter udvalgets opfattelse indebære en mere hensigtsmæssig anvendelse af sygesikringsudgifterne til disse produkter idet der i højere vil være mulighed for at målrette ydelsen af tilskud til de patienter hvor anvendelse af lægemidlet er samfundsøkonomisk rationel Anvendelse af sundhedsøkonomiske analyser ved tilskudsansøgninger I forbindelse med lægemiddelvirksomhedernes ansøgninger om generelt tilskud til lægemidler finder udvalget at sundhedsøkonomiske analyser kan være et relevant redskab der kan indgå i vurderingen af om lægemidlets pris står i et rimeligt forhold til lægemidlets behandlingsmæssige værdi Udvalget hæfter sig ved at der er udarbejdet klare kriterier for udarbejdelsen af de sundhedsøkonomiske analyser og udvalget anbefaler at disse offentliggøres Med henblik på at vurdere og fastholde kvaliteten af de sundhedsøkonomiske analyser bør analyserne efter udvalgets opfattelse evalueres i forbindelse med revurderingen af de pågældende lægemidlers tilskudsstatus Udvalget anbefaler desuden at Lægemiddelstyrelsen foretager en samlet faglig vurdering af udvalgte samfundsøkonomiske analyser eksempelvis efter 3 år og at vurderingen af de sundhedsøkonomiske analyser gøres til genstand for drøftelse med den relevante virksomhed og med industrien Automatisk tilskud ved generiske og parallelimporterede lægemidler Efter reglerne om medicintilskud forudsætter beslutninger om tildeling af generelt tilskud til et lægemiddel at den markedsføringsansvarlige virksomhed har fremsendt en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen herom Dette gælder således også i tilfælde hvor meddelelse af tilskud alene vil være en formalitet som for eksempel ved generika kopimedicin eller parallelimporterede lægemidler hvor det direkte forhandlede lægemiddel allerede er tildelt generelt tilskud Med henblik på at opnå en administrativ forenkling for de berørte virksomheder anbefaler udvalget at Lægemiddelstyrelsen på baggrund af en anmeldelse af lægemidlets godkendelse af egen drift bevilger generelt tilskud til generika kopimedicin og parallelimporterede lægemidler i tilfælde hvor det direkte forhandlede lægemiddel allerede er tildelt generelt tilskud Fastsættelse af tilskudspriser ved lægemidler uden generelt tilskud Efter de gældende regler skal der altid beregnes tilskud efter forbrugerprisen når der gives tilskud i henhold til en enkelttilskudsbevilling Reglerne indebærer at medicintilskuddet i tilfælde hvor der søges og bevilges enkelttilskud til et lægemiddel med klausuleret tilskud fordi patienten ikke opfylder den generelle tilskudsklausul skal beregnes af den fulde forbrugerpris selv om det pågældende lægemiddel tilhører en tilskudsgruppe hvor der er fastsat en tilskudspris Dermed kan der opstå uhensigtsmæssige situationer hvor tilskuddet til det samme lægemiddel kan være mindre for patienter som får klausuleret tilskud i forhold til patienter som er bevilget enkelttilskud På den baggrund anbefaler udvalget at tilskuddet til lægemidler hvortil der er bevilget enkelttilskud til lægemidler med klausuleret tilskud i alle tilfælde bør beregnes på grundlag af tilskudsprisen såfremt der er fastsat en sådan for det pågældende lægemiddel Fastlæggelse af en generel model for fastsættelse af tilskudspriser Udvalget har som nævnt beskrevet to generelle modeller for fastsættelsen af tilskudspriser i et fremtidigt medicintilskudssystem Der er tale om en model som indebærer at tilskudsprisen fastsættes på grundlag af det billigste synonyme lægemiddel på markedet model 1 og en model som indebærer at tilskudsprisen fastsættes på grundlag af billigste synonyme og analoge lægemiddel model 2 Begge modeller tager udgangspunkt i princippet om at det offentlige sygesikringstilskud til et lægemiddel fastsættes på baggrund af en tilskudspris og ikke ud fra den faktiske pris på det lægemiddel som patienten får ordineret Det er udvalgets opfattelse at der sammenholdt med de eksisterende regler vil være en række umiddelbare fordele forbundet med at indføre et tilskudsprissystem hvor tilskuddet beregnes på baggrund af det billigste synonyme lægemiddel i tilskudsgruppen model 1 Udvalget finder det i den forbindelse specielt vigtigt at lægen og patienten vil opnå et større økonomisk incitament til at flytte lægemiddelforbruget til det billigste lægemiddel i gruppen da patienten i alle tilfælde selv vil skulle betale forskellen mellem det udleverede lægemiddel og det billigste synonyme lægemiddel Endvidere finder udvalget at model 1 vil skærpe priskonkurrencen på lægemiddelmarkedet sammenlignet med i dag idet lægemiddelpriserne af konkurrencemæssige grunde må antages at ville tilnærme sig det billigste lægemiddel i gruppen hvortil der beregnes tilskud af hele prisen En gennemførsel af model 1 vil samtidig efter udvalgets opfattelse medføre en forenkling af de eksisterende regler således at reglerne om medicintilskud bliver lettere at administrere og forstå for virksomheder og borgere Udvalget anbefaler på denne baggrund at der indføres et tilskudsprissystem hvor tilskudsprisen som udgangspunkt fastsættes på baggrund af det billigste synonyme lægemiddel i tilskudsgruppen For så vidt angår fordele og risici ved et tilskudsprissystem hvor tilskuddet beregnes på grundlag det billigste synonyme og analoge lægemiddel i en tilskudsgruppe model 2 finder udvalget det sandsynligt at en sådan model vil kunne medføre en større besparelse for sygesikringen end model 1 ligesom et analogt tilskudsprissystem vil kunne medvirke til at skærpe priskonkurrencen på lægemiddelmarkedet i forhold til såvel det eksisterende tilskudsprissystem som model 1 Herudover vil et analogt tilskudsprissystem efter udvalgets opfattelse skærpe opmærksomheden hos såvel læge som patient i forhold til at ordinere det billigste lægemiddel da det kan være forbundet med store udgifter for patienterne ikke at få udleveret det billigste lægemiddel Udvalget påpeger at der med et analogt tilskudsprissystem på udvalgte områder tillægges de praktiserende læger et større ansvar for at ordinere økonomisk rationelt og således sikre patienterne det billigste lægemiddel medmindre der er faglige grunde til at afvige herfra Det er med andre ord lægens ansvar at substituere til det billigste lægemiddel Efter udvalgets opfattelse er det en helt afgørende forudsætning at et analogt tilskudsprissystem hviler på en bred faglig enighed om hvilke lægemidler der kan anvendes på de samme indikationer og samtidig har en sammenlignelig virkning klasseeffekt I denne sammenhæng bør endvidere inddrages spørgsmålet om patient compliance i forbindelse med præparatskift Udvalget har ikke kunnet opnå enighed om at anbefale analoge tilskudspriser som beskrevet i model 2 I forbindelse med drøftelsen af såvel model 1 og model 2 har udvalget overvejet hvilke forholdsregler der skal tages over for de patienter som ikke kan tåle det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen med henblik på at de ikke skal få pålagt en øget egenbetaling som en konsekvens heraf For så vidt angår model 1 finder udvalget det mest hensigtsmæssigt at lægen fortsat ligesom det er tilfældet i dag skal ansøge Lægemiddelstyrelsen om et forhøjet tilskud til de pågældende patienter Udvalget har i denne forbindelse lagt vægt at en patient ud fra en lægefaglig vurdering kun meget sjældent vil have behov for at få ordineret et dyrere lægemiddel end det billigste synonyme lægemiddel i en tilskudsgruppe Ved en eventuel indførsel af analoge tilskudspriser for udvalgte analoge lægemiddelgrupper vil det imidlertid efter udvalgets opfattelse være nærliggende at give lægerne mulighed for at anføre SFB særligt fagligt begrundet på recepten hvorefter patienten får beregnet tilskud af det ordinerede lægemiddels fulde pris idet det samtidig forudsættes at lægerne journalfører den sundhedsfaglige begrundelse som berettiger en patient til at modtage forhøjet tilskud og at anvendelsen af SFB ordningen monitoreres Udvalget bemærker at den europæiske pris ved en gennemførelse af udvalgets forslag om indførelse af et tilskudsprissystem baseret på billigste synonyme lægemiddel ikke længere vil indgå i tilskudsberegningen Udover en styrkelse af konkurrencen på lægemiddelmarkedet vil en sådan ændring indebære at der som udgangspunkt i alle tilfælde vil være et lægemiddel på markedet hvortil der ydes fuldt tilskud Uanset at den europæiske pris ikke længere vil indgå i tilskudsberegningen opfordrer udvalget til at Lægemiddelindustriforeningen viderefører foreningens nuværende prisgaranti og at Industriforeningen for Generiske Lægemidler samt virksomheder der ikke er medlem af organisationen tilslutter sig prisgarantien Tilskud til lægemidler købt i andre EU EØS lande Det er udvalgets opfattelse at en udvidelse af medicintilskudsordningen til at omfatte muligheden for at yde sygesikringstilskud til lægemidler købt i andre EU EØS lande vil kunne indebære en styrkelse af konkurrencen idet danske patienter hermed vil få et alternativ til at købe tilskudsberettigede lægemidler på et dansk apotek Dog vil en adgang til at yde tilskud til lægemidler købt i andre lande ikke bevirke en reel priskonkurrence på det danske marked idet apotekerne i Danmark er underlagt det danske fastprissystem Udvalget er dog opmærksomt på at der kan være en misbrugsrisiko forbundet med at pålægge sygesikringen at yde tilskud til lægemidler indkøbt i de øvrige EU EØS lande som nødvendiggør at der i givet fald fastsættes en række dokumentationskrav herunder dokumentation for at lægemiddelkøbet er foretaget på baggrund af en gyldig recept udstedt af en dansk eller udenlandsk læge der skal have til formål at sikre at sygesikringsmidlerne anvendes korrekt Udvalget har noteret sig at hovedparten af de øvrige EU EØS lande ligesom Danmark ikke yder tilskud til lægemidler der er indkøbt i de øvrige lande Udvalget har fået oplyst at myndighederne har igangsat et arbejde med at vurdere Kommissionens udkast til nyt tjenesteydelsesdirektiv som vil inddrage overvejelser om reglerne på lægemiddelområdet herunder også ydelse af tilskud til lægemidler indkøbt i udlandet Idet udvalget konstaterer at der er forhold der kan begrunde en udskydelse af beslutningen om at yde tilskud til lægemidler købt i andre EU EØS lande anbefaler udvalget at en afgørelse af hvorvidt medicintilskudsordningen skal udvides i denne henseende inddrages i de igangværende overvejelser i forbindelse med Kommissionens udkast til et nyt tjenesteydelsesdirektiv Forholdet mellem offentlig og privat egenbetaling Forbrugsudviklingen på lægemiddelområdet og sammensætningen af forbruget i de senere år har bevirket en ændring i byrdefordelingen af finansieringen af lægemiddeludgifterne mellem sygesikringen og patienterne idet den offentlige sygesikring gennem de sidste år har båret en stigende andel af udgifterne Udvalget finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at der i forbindelse med en kommende ændring af sygesikringsloven indføres et loft over sygesikringens samlede andel af udgifterne til medicintilskud således at det sikres at den hidtidige udvikling mod en stigende offentlig finansieringsandel ophører Samtidig peger udvalget på at der er behov for at der tages initiativer til at søge metoderne til prognosticering forbedret 2 2 2 Apotekernes udlevering konkurrenceforhold m v Udvalget har i sine overvejelser lagt vægt på at de retlige rammer og incitamentsforhold som er afgørende for apotekernes udlevering af lægemidler herunder leveranceforhold og substitutionsregler er i overensstemmelse med og understøtter de mål som tilsigtes opnået gennem indretningen af medicintilskudssystemet Udvalget har på den baggrund fremsat en række forslag der sikrer sammenhæng mellem medicintilskudssystemet og den faktiske distribution og forhandling af lægemidler og som samtidig medvirker til at styrke konkurrencen på lægemiddelmarkedet Bagatelgrænser for substitution Efter de gældende regler må apoteket ikke på eget initiativ substituere til det billigste synonyme lægemiddel hvis prisforskellen mellem det ordinerede lægemiddel og det billigste lægemiddel i substitutionsgruppen er inden for den fastsatte bagatelgrænse I et tilskudsprissystem som er baseret på billigste synonyme lægemiddel er det afgørende at det er det billigste lægemiddel som faktisk udleveres Efter udvalgets opfattelse er det dog af leverancemæssige hensyn m v ikke realistisk helt at fjerne bagatelgrænsen i forbindelse med indførsel af et nyt tilskudsprissystem og udvalget anbefaler derfor at bagatelgrænserne bevares Udvalget finder dog at det nuværende forbud for apotekerne mod at substituere til det billigste lægemiddel såfremt et andet lægemiddel inden for bagatelgrænsen ordineres bør ophæves Generisk ordination Generisk ordination indebærer at den ordinerende læge i stedet for lægemidlets navn kan nøjes med at angive lægemiddelstoffets navn på recepten Det er herefter op til apoteket at finde det billigste præparat inden for den pågældende substitutionsgruppe Det er udvalgets opfattelse at generisk ordination vil kunne finde sted i primærsektoren ligesom ordinationsformen i dag i visse tilfælde anvendes i sekundærsektoren Udvalget har i den forbindelse lagt særligt vægt på at generisk ordination vil støtte op om et synonymt generisk tilskudsprissystem hvor tilskudsprisen er fastsat på baggrund af prisen på det billigste lægemiddel På dette grundlag anbefaler udvalget at generisk ordination indføres som en frivillig ordning for lægerne i en overgangsperiode blandt andet med henblik på en evaluering af om ordningen er egnet til at gøre obligatorisk Pakningsstørrelser Det forekommer at lægerne ordinerer lægemidler hvor patienten og det offentlige kunne have opnået en besparelse hvis lægen havde ordineret mindre pakningsstørrelser end den ordinerede Udvalget har på denne baggrund overvejet modeller som kan løse den beskrevne problemstilling herunder blandt andet en ophævelse af de faste substitutionsgrænser for pakningsstørrelser Da en ophævelse af de faste substitutionsgrænser imidlertid efter udvalgets opfattelse vil kunne foranledige andre problemstillinger og indebære at en gennemførsel af modellen samlet set ikke bliver økonomisk rentabel har udvalget ikke kunnet anbefale en sådan ændring Blandt andet vil parallelimportører af lægemidler blive afskåret fra at ompakke en lang række lægemidler som i dag ompakkes fra små til større pakninger der i alle led fra importør til patient er de billigste at håndtere Herudover vil grossisterne og apotekerne kunne opleve øgede håndteringsproblemer ligesom en ophævelse af de faste substitutionsgrupper vil kunne indvirke negativt på kvaliteten af patienternes lægemiddelanvendelse Udvalget anbefaler i stedet at apotekerne er særligt opmærksomme på de meget få situationer hvor det vil være billigere for patienten og sygesikringen at der udleveres en eller flere mindre pakninger end én stor pakning og at apotekerne samtidig informerer patienten herom Udvalget foreslår at Lægemiddelstyrelsen understøtter apotekerne i opgaven ved at underrette apotekerne såfremt der opstår konkrete eksempler på lægemidler hvor det vil være økonomisk rationelt at udlevere mindre pakningsstørrelser Neutral apoteksavance Apotekernes avance ved salg af apoteksforbeholdte lægemidler fastsættes af indenrigs og sundhedsministeren efter en i apotekerloven beskreven høringsprocedure Med de nugældende regler for avanceberegning har den enkelte apoteker et isoleret økonomisk incitament til at udlevere et dyrt frem for et billigt lægemiddel idet avancen er stigende ved stigende indkøbspris Udvalget finder derfor at det bør overvejes at omlægge apoteksavancen således at apotekerne opnår samme nettoavance for alle lægemidler Udvalget anbefaler at Indenrigs og Sundhedsministeriet udarbejder et konkret forslag til ændrede avanceberegningsregler baseret på samme avance på alle lægemiddelpakninger og at dette forslag sendes til høring hos de relevante parter Udvalget bemærker i den forbindelse at indførelsen af en sådan model vil betyde en regelforenkling i forhold til gældende regler vedrørende beregning af apotekernes avance ved salg af lægemidler Da modellen vil indebære at avancen mellem forskellige apoteker omfordeles finder udvalget at en indførsel af modellen bør ske ved en flerårig indkøringsfase med henblik på at kontrollere virkningerne af de fordelingsmæssige forskydninger som modellen giver anledning til mellem apotekerne Administration af leverancesvigt Udvalget lægger af hensyn til patienternes egenbetaling stor vægt på at det billigste produkt så vidt muligt altid kan udleveres ved indførelsen af et tilskudsprissystem hvor tilskudsprisen er fastsat svarende til det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen Udvalget konstaterer dog samtidig at det ligger i selve systemets indretning at der kan opstå leveranceproblemer Det er derfor afgørende at tiden fra et leveringssvigt opstår på et enkelt apotek og indtil et nyt produkt er indarbejdet i systemet som det billigste minimeres Udvalget finder på denne baggrund at det skal pålægges grossisterne og de enkelte lægemiddelvirksomheder øjeblikkeligt at indberette oplysninger til Lægemiddelstyrelsen om lægemidler som må forventes at komme i leveringsvanskeligheder Udvalget finder samtidig at Lægemiddelstyrelsen bør tilrettelægge sit arbejde således at apotekerne som hovedregel senest modtager en ny tilskudspris baseret på det nye billigste lægemiddel dagen efter at styrelsen har fået oplysning om leveringssvigt af det hidtil billigste lægemiddel Apoteker der efter at have modtaget en ny korrigeret tilskudspris ligger inde med et restlager af lægemidlet der er i leveringssvigt skal efter udvalgets opfattelse fortsat have adgang til at udlevere et sådant lægemiddel med fuldt tilskud Udvalget anbefaler at der et år efter et nyt tilskudssystems gennemførelse foretages en evaluering af om den ovenfor foreslåede effektivisering af håndteringen af leveranceproblemer har virket tilfredsstillende Hvis dette ikke er tilfældet anbefales det at etablere yderligere foranstaltninger eventuelt i form af krav om forsyningssikkerhed og sanktionsforanstaltninger over lægemiddelvirksomhederne i forbindelse med leveringssvigt Anmeldelse af prisændringer Med de gældende regler har lægemiddelvirksomhederne i dag et incitament til at anmelde meget små prisændringer til Lægemiddelstyrelsen Disse meget små prisændringer kommer først og fremmest virksomhederne til gode idet de ved at deres lægemidler opnår status som billigste produkt på markedet kan få en stor markedsandel og dermed større indtjening Da der er tale om små prisændringer kommer disse derimod reelt ikke sygesikringen og patienterne til gode Udvalget anbefaler at der indføres en bagatelgrænse for hvor små prisændringer virksomhederne kan anmelde til Lægemiddelstyrelsen Det er udvalgets opfattelse at en sådan grænse generelt set vil give virksomhederne anledning til at foretage større prisnedsættelser for at opnå at deres lægemidler bliver billigst i de enkelte tilskudsgrupper til gavn for såvel sygesikringen som patienterne Desuden vil en bagatelgrænse for prisændringer medføre administrative lettelser Navngivning af parallelimporterede lægemidler I praksis markedsføres det samme lægemiddel i nogle tilfælde under forskellige navne i forskellige europæiske lande Ved parallelimport af sådanne lægemidler kan der derfor opstå situationer hvor det samme lægemiddel i Danmark markedsføres under de tilsvarende forskellige navne En situation med flere forskellige navne på samme produkt opstår navnlig når parallelimporten finder sted fra en række forskellige lande med henblik på at dække efterspørgslen efter produktet i Danmark Det er udvalgets opfattelse at der vil kunne være såvel sundhedsmæssige som økonomiske fordele forbundet med at

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet3. Udviklingen i omsætning, mængde og sygesikringsudgifter til tilskudsberettigede lægemidler i perioden siden 1997. - sum.dk
    Det skal i den forbindelse nævnes at det danske sundhedssystem i modsætning til en række andre lande generelt er kendetegnet ved at have en relativ høj egenbetaling på ganske få sundhedsydelser som medicin og tandlægehjælp Omvendt er der en række sundhedsydelser som i Danmark er gratis mens de samme ydelser er forbundet med en egenbetaling i andre lande Eksempelvis er det gratis at gå til læge i Danmark Tabel 3 2 Medicinudgifter i US dollar PPP pr indbygger i 2001 fordelt på privat og offentlig betaling samt andele af de samlede medicinudgifter Kilde OECD health database 2003 Seneste opgjorte medicinudgifter er for 2000 Note Udgifterne til medicin er korrigeret for købekraftpariteter dvs korrigeret for forskelle i købekraft landene imellem Ikke alle lande har indberettet medicinudgifterne og derfor fremgår de ikke af tabellen I figur 3 3 vises udviklingen i mængdeforbruget af tilskudsberettigede lægemidler i de nordiske lande i perioden fra 1990 til 2002 Som det fremgår af figuren har væksten i mængdeforbruget i perioden været lavere i Danmark end i de øvrige nordiske lande Danmark er således i 2002 det nordiske land som har det laveste mængdeforbrug af lægemidler Figur 3 3 Udviklingen i mængdeforbruget af lægemidler opgjort i DDD pr 1 000 indbyggere pr døgn i de nordiske lande i perioden fra den 1990 til 2002 Note I den nordiske statistik er der taget udgangspunkt i de lægemidler som har samme DDD værdi i de nordiske lande ligesom der er anvendt samme afgrænsning m h t hvad der er lægemidler Det betyder for eksempel at hudmidler ikke er medtaget i opgørelsen fordi der her i stor udstrækning anvendes nationalt tildelte DDD værdier Visse vitaminer og mineraler er heller ikke medtaget da disse produkter ikke defineres som lægemidler i alle nordiske lande Dette betyder at den her angivne mængde afviger en smule fra de øvrige tal i kapitlet Det bemærkes at det forholdsvis store fald i mængdeforbruget af lægemidler i Sverige i 1997 blandt andet skal ses i sammenhæng med at man dette år indførte et nyt tilskudssystem med større egenbetaling i Sverige 3 4 Perioden 1997 2003 Udviklingen i den offentlige sygesikrings udgifter til lægemidler har som nævnt i afsnit 3 2 gennem mange år være kendetegnet ved at udgiftsvæksten på dette område har været langt større end udgiftsudviklingen i de øvrige sundhedsudgifter og i bruttonationalproduktet Det samlede mængdeforbrug af lægemidler er i perioden fra 1997 til 2003 vokset med 40 5 pct jf tabel 3 3 Omsætningen af tilskudsberettigede lægemidler er i perioden steget med 50 3 pct mens sygesikringens udgifter til medicin er steget med 53 2 pct Tabel 3 3 Salg af tilskudsberettigede lægemidler opgjort i apotekernes udsalgspriser inkl recepturgebyr og mængde opgjort i definerede døgndoser DDD pr 1 000 indbyggere sygesikringens og kommunernes medicinudgifter 1997 2003 opgjort i løbende priser Det kommunale medicintilskud er omvendt faldet med 0 7 pct i perioden fra 1997 til 2003 Det skal hertil bemærkes at byrdefordelingen mellem sygesikringens udgifter til medicintilskud og det kommunale medicintilskud blev ændret ved indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem den 1 marts 2000 Ved denne lejlighed blev servicelovens bestemmelser om tildeling af tilskud til kronisk syge samt terminalpatienter således afløst af regler herom i sygesikringsloven jf afsnit 6 2 4 1 og 6 2 4 2 Væksten i sygesikringens udgifter siden 1997 kan dermed for ca 80 pct henføres til en stigning i mængdeforbruget Resten af stigningen svarende til forholdet mellem stigning i omsætning og i mængde er et udtryk for en pris og substitutionseffekt der især kommer til udtryk i en forskydning i forbruget fra billigere lægemidler til nye dyrere lægemidler Denne forskydning fra billigere lægemidler til nye dyrere lægemidler er netop årsagen til at den gennemsnitlige behandlingspris er steget i perioden på trods af at der generelt har været faldende priser på tilskudsberettigede lægemidler jf tabel 3 5 Endelig er der for perioden set under ét en forskel mellem stigningen i omsætningen og sygesikringens udgifter på ca 3 procentpoints eller ca 6 pct som kan henføres til en stigning i den gennemsnitlige tilskudsandel Denne stigning skyldes blandt andet en stigning i antallet af storforbrugere af tilskudsberettigede lægemidler jf afsnit 3 8 3 Forskydningen i lægemiddelforbruget afspejler samtidig de væsentlige behandlingsmæssige fremskridt der er opnået i lægemiddelbehandlingen I figur 3 4 nedenfor er således vist fordelingen af behandlingsmæssige gennembrud i form af nye lægemiddelstoffer i perioden 1990 2000 Ved behandlingsmæssige gennembrud forstås lægemidler som eksempelvis har færre bivirkninger er det første lægemiddel til at behandle en bestemt sygdom eller er et nyt behandlingsprincip Der er i de fleste tilfælde tale om nye analoge lægemidler Der er i perioden for eksempel kommet nyere demensmidler Aricept migrænemidler Imigran astmamidler Serevent og angiotensin II antagonisterne Cozaar Figur 3 4 Behandlingsmæssige gennembrud 1990 2000 Kilde Lægemiddelindustriforeningen 3 5 Mængde og priseffekter I tabel 3 4 er udviklingen i mængdeforbruget illustreret for lægemidler med forskellig tilskudsstatus Det fremgår af tabellen at det særligt er mængdeforbruget af tilskudsberettigede lægemidler som er steget i perioden Stigningstakten har ikke været konstant gennem årene og er tilsyneladende blevet forstærket siden 2000 dvs efter indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem den 1 marts 2000 Det fremgår endvidere at mængdeforbruget af receptpligtige lægemidler uden tilskud har været vigende med et fald siden 2001 Tabel 3 4 Mængdebaseret indeks mio DDD 1995 100 Tabel 3 5 viser udviklingen i Lægemiddelstyrelsens pakningsbaserede prisindeks målt i apotekernes indkøbspriser AIP Det fremgår at prisen på lægemidler taget under ét og i særdeleshed prisen på tilskudsberettigede lægemidler har været faldende i perioden En undtagelse er perioden 1999 til 2000 og tilsvarende 2002 For perioden 1999 til 2000 skyldes prisstigningen primært at den indgåede prisaftale mellem Sundhedsministeriet og Lægemiddelindustrien udløb den 1 marts 2000 hvorefter der var fri prisdannelse på lægemiddelmarkedet frem til den 24 november 2000 Prisfaldet i perioden 1997 2003 ligger på lægemidler med tilskud Pakningsprisen for lægemidler uden tilskud og håndkøbslægemidler er derimod steget i perioden Disse lægemidler er ikke omfattet af Lægemiddelindustriforeningens prisgaranti Det generelle prisfald sammenholdt med den kraftigere stigning i omsætningen end i mængderne viser at der er sket en forskydning mod anvendelse af dyrere lægemidler Tabel 3 5 Pakningsbaseret prisindeks AIP indeks 1995 100 En anden måde at illustrere virkningerne af henholdsvis mængde og prisudviklingen på lægemidler er vist i bilagstabel 1 Her er værdien af de solgte mængder i henholdsvis 1997 2000 og 2001 opgjort i de priser som var gældende i hvert af de tre år Beregningen er foretaget på de varenumre som var til stede i alle årene Bilagstabel 1 viser tydeligt virkningen af det generelle prisfald på lægemidler De i 2001 solgte mængder af lægemidler der også fandtes i 1997 i samme pakningsstørrelser samme varenummer ville i 1997 have kostet omtrent 335 mio kr mere end i 2001 kolonne 3 og de mængder der solgtes i 1997 ville have kostet knap 500 mio kr mindre i 2001 Beregningerne er gentaget på varenumre som var til stede på markedet i 1997 2000 2001 og 2002 Resultatet af beregningerne afviger en del fra beregningen som er gengivet i bilagstabel 1 Det kan for eksempel oplyses at de i 2002 solgte mængder af lægemidler der også fandtes på markedet i 1997 i samme pakningsstørrelser samme varenummer kun ville have kostet 221 5 mio kr mere i 1997 end i 2002 En væsentlig forklaring herpå er imidlertid at antallet af pakninger der var på markedet i alle årene er betydeligt mindre når 2002 indgår i beregningen En del pakninger er med andre ord udgået i 2002 hvilket begrænser grundlaget for sammenligninger Beregningen er ikke gentaget på varenumre fra 2003 3 6 Tilskudsandel Stigningen i mængdeforbruget og omsætningen af lægemidler har betydet øgede offentlige udgifter til medicin Hertil kommer virkningen af en stigende gennemsnitlig tilskudsprocent Set over hele perioden 1997 2003 er omsætningen og sygesikringsudgifterne steget med henholdsvis 50 3 og 53 2 pct Dette svarer til en ændring i tilskudsandelen fra 66 6 pct i 1997 til 67 9 pct i 2003 Dette dækker imidlertid over nogle betydelige forskydninger i løbet af perioden Mens tilskudsprocenten således lå på 66 6 66 9 pct i 1997 1999 reduceredes den til 63 6 pct i 2000 i forbindelse med indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem Der var tale om et tilsigtet fald idet der var indbygget en forudsætning om en forhøjet gennemsnitlig egenbetaling i det behovsafhængige tilskudssystem Tilskudsprocenten steg i 2001 til 66 9 pct hvilket svarer til niveauet før ændringen af tilskudssystemet I såvel 2002 og 2003 udgjorde tilskudsprocenten 67 9 pct I modsætning til de foregående år var en stigning i den gennemsnitlige tilskudsprocent altså en væsentlig årsagsforklaring for væksten i sygesikringsudgiften fra 2000 til 2002 Mens væksten i omsætningen fra 2000 til 2002 androg 19 8 pct udgjorde væksten i sygesikringsudgifterne 28 0 pct Den stigende tilskudsprocent skal ses i sammenhæng med at den reguleringsmekanisme hvormed udgiftsgrænserne i det behovsafhængige tilskudssystem reguleres ikke har kunnet fastholde forholdet mellem egenbetaling og offentlig betaling Reguleringsmekanismen er nærmere omtalt i afsnit 6 5 3 7 Særligt om udviklingen i mængde DDD omsætning og sygesikrings udgifter i 2003 Efter 2 år med meget store stigninger i sygesikringens udgifter 12 0 pct i 2001 og 14 2 pct i 2002 steg udgifterne kun med 4 0 pct i 2003 Salget af tilskudsberettigede lægemidler målt i mængde definerede døgndoser DDD var i 2003 ca 7 pct højere end i 2002 Der er især sket en stigning i salget af lægemidler til behandling af hjerte og kredsløbssygdomme Det vil sige at mængdeforbruget er steget uændret i 2003 Ser man nærmere på udviklingen indenfor de enkelte lægemiddelgrupper fremgår det at der især er tale om et øget salg af kolesterolsænkende lægemidler midler mod blodpropper antidepressiva og ACE hæmmere For langt de fleste lægemiddelgrupper er der sket en forbrugsstigning Det skal særligt bemærkes at forbruget af kolesterolsænkende lægemidler er steget kraftigt siden oktober 2002 hvor det blev besluttet at udvide klausuleringsordningen for disse lægemidler således at ordningen i dag omfatter flere patientkategorier end tidligere Den samlede omsætning af tilskudsberettigede lægemidler var 4 pct højere i 2003 end i 2002 Væksten i omsætningen har således samlet set været lavere end væksten i mængdeforbruget Årsagen hertil skal dels findes i et lavere prisniveau for de tilskudsberettigede lægemidler og dels i en ændring i forbruget af antidepressiva kolesterolsænkende lægemidler og mavesårsmidler Inden for gruppen med antidepressiva har patentudløb betydet at en stor del af salget af citalopram som er det mest solgte antidepressivum er flyttet fra Cipramil over på billigere synonympræparater Denne udvikling har betydet et fald i omsætningen af antidepressiva på trods af at mængdeforbruget er steget i 2003 En tilsvarende udvikling gør sig gældende for de kolesterolsænkende lægemidler hvor patentudløb har betydet at der er markedsført billigere synonympræparater med indholdsstoffet simvastatin Herudover har omsætningen af mavesårslægemidler kun været svagt stigende i 2003 Dette skyldes blandt andet at der inden for gruppen af protonpumpehæmmerne er sket et skift i forbruget fra lægemidlet Losec til Nexium Sygesikringens udgifter er som nævnt ovenfor kun steget med 4 pct i 2003 Udgiftsudviklingen hænger specielt sammen med den beskrevne forbrugsudvikling for de kolesterolsænkende lægemidler antidepressiva og mavesårsmidler idet disse 3 lægemiddelgrupper har stor betydning for det samlede udgiftsniveau da der forbrugs og udgiftsmæssigt er tale om tunge lægemiddelområder Herudover var den gennemsnitlige tilskudsprocent uændret 67 9 pct i 2003 sammenlignet med 2002 Tilskudsprocenten har i de senere år været stigende blandt andet som følge af at lægemiddelomsætningen i stadig større grad koncentreres på storforbrugere Denne udvikling er tilsyneladende opbremset i 2003 hvilket kan hænge sammen med de beskrevne ændrede markedsforhold inden for antidepressiva de kolesterolsænkende lægemidler og mavesårsmidler 3 8 Årsager til de stigende sygesikringsudgifter til lægemidler 3 8 1 Udgiftsstyrende lægemidler De stigende sygesikringsudgifter er ikke forårsaget af et stigende forbrug af alle lægemidler Stigningen er således først og fremmest koncentreret om få afgrænsede terapeutiske områder Ud af i alt ca 200 terapeutiske områder kan der identificeres 14 områder som stort set tegner sig for hele udgiftsstigningen siden 1997 jf bilagstabel 2 4 Den samlede omsætning af de pågældende lægemidler i de 14 grupper udgjorde i 2003 i alt 5 054 mio kr ud af en samlet omsætning af tilskudsberettigede lægemidler på i alt 8 924 mio kr Den samlede omsætning af alle lægemidler i primærsektoren skønnes i 2003 at have udgjort i alt 11 288 mio kr Der har i perioden fra 1997 til 2003 været et betydeligt øget mængdeforbrug i de fleste grupper Mest markant har udviklingen været for kolesterolsænkende lægemidler De kolesterolsænkende lægemidler fik klausuleret tilskud den 14 december 1998 Indtil da havde der kun været ydet tilskud efter enkelttilskudsordningen Klausuleringsordningen blev udvidet yderligere i oktober 2002 jf afsnit 3 7 Stigningen i mængdeforbruget har derimod været beskeden for eksempel epilepsi og astmalægemidler Udgiftsstigningerne for disse grupper er forårsaget af et større forbrug af dyrere lægemidler og til dels prisstigninger Den øgede omsætning i de pågældende lægemiddelgrupper har betydet store stigninger i sygesikringens udgifter Størst har stigningen været blandt blodtrykssænkende lægemidler efterfulgt af antipsykotiske midler kolesterolsænkende lægemidler og mavesårsmidler Omsætnings og udgiftsudviklingen i de 14 lægemiddelgrupper kan imidlertid ikke henføres til en generel stigning i salget af alle de lægemidler der er markedsført inden for de enkelte grupper Det øgede salg kan derimod indkredses til 50 lægemiddelstoffer som i større eller mindre grad har afstedkommet udgiftsstigningen Det er kendetegnende for disse lægemiddelstoffer at de er markedsført inden for de seneste 10 15 år Perioden har samtidig været kendetegnet ved at sundhedsvæsenet har gjort væsentlige behandlingsmæssige fremskridt ikke mindst på baggrund af de nye lægemidler Der er fra myndighedernes side iværksat en række sundhedspolitiske initiativer såsom hjerteplan og kræftplan der ligeledes har haft udgiftsmæssige konsekvenser på lægemiddelområdet Til belysning af virkningen af prisstigninger ved nye produkter og forbrugsskift set i forhold til mængdeeffekten er der i bilagstabel 5 beregnet et estimat over omsætningens størrelse i 2003 i de 14 grupper hvis væksten i omsætningen havde svaret til væksten i mængdeforbruget siden 1997 Det fremgår at stigningen for de fleste lægemiddelgruppers vedkommende har været større end den stigning der kunne forventes på baggrund af stigningen i mængdeforbruget Denne overskydende vækst kan opgøres til 800 mio kr eller knap 16 pct af omsætningen af disse lægemiddelgrupper Konklusionen er således samlet at det er en mindre gruppe af relativt nye lægemidler som både mængdemæssigt og prismæssigt har en stigende indflydelse på udgiftsudviklingen 3 8 2 Flere personer i behandling Det øgede forbrug af lægemidler kan i relation til befolkningen teoretisk henføres til tre faktorer Den demografiske udvikling Befolkningsudviklingen medfører en større andel af befolkningen i de ældre aldersgrupper hvor medicinforbruget er højest En stigende prævalens En stigende andel af befolkningen anvender lægemidler Et større medicinforbrug pr medicinbruger Det har vist sig at der siden 1997 dels er kommet flere personer i behandling med lægemidlerne i de 14 udgiftsstyrende lægemiddelgrupper og at det gennemsnitlige lægemiddelforbrug i disse lægemiddelgrupper desuden er stigende pr medicinbruger jf bilagstabel 6 og 7 Det voksende medicinforbrug er en generel tendens blandt alle medicinbrugere over 25 år når disse ses under ét jf bilagsfigur 1 Udviklingsstigningen i mængdeforbruget har været særlig markant for personer over 50 år Der er siden 1997 særligt kommet flere personer i behandling med tilskudsberettigede lægemidler i alderen 55 69 år jf bilagsfigur 2 Der er inden for denne aldersgruppe især tale om en markant stigning i antallet af personer i behandling mellem 55 og 59 år Udviklingen skyldes såvel en stigende prævalens som demografi Ser man på alle lægemidler under ét er prævalensen dvs andelen af medicinbrugere set i forhold til den samlede danske befolkning generelt set på det nærmeste uændret jf bilagsfigur 3 Ser man imidlertid nærmere på de enkelte lægemidler er prævalensen ikke nødvendigvis uændret Det er tværtimod karakteristisk at der i perioden fra 1997 har været en stigende prævalens inden for de fleste af de 14 udgiftsstyrende lægemidler For så vidt angår demografien steg antallet af personer på 55 år eller derover i den danske befolkning med 23 839 fra 1 januar 2003 til 1 januar 2004 Stigningen i antallet af personer i aldersintervallet mellem 55 og 69 år udgjorde dog hele 24 503 Det er karakteristisk at såvel det gennemsnitlige mængdeforbrug som det benyttede antal lægemidler stiger med alderen jf bilagsfigur 4 og 5 Det kan imidlertid samtidigt ud fra standardberegninger konstateres at den demografiske udviklings effekt på udgiftsudviklingen ikke er nær så kraftig som det forhold at prævalensen inden for de enkelte udgiftsstyrende lægemiddelgrupper typisk er steget samt at hver enkelt patient anvender en større mængde lægemidler Omsætningen af tilskudsberettigede lægemidler udgjorde i 1997 ca 5 9 mia kr mens omsætningen i 2003 udgjorde ca 8 9 mia kr jf bilagstabel 8 Omsætningen af tilskudsberettigede lægemidler er således steget med ca 3 0 mia kr fra 1997 til 2003 I bilagstabellen er det beregnet at den demografiske udvikling alt andet lige siden 1997 har medført en stigning i omsætningen af tilskudsberettigede lægemidler på op til 351 mio kr mens den større hyppighed prævalens af medicinbrugere inden for de udgiftsstyrende lægemiddelgrupper og det øgede forbrug pr medicinbruger tegner sig for den resterende stigning i omsætningen af tilskudsberettigede lægemidler Indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem har betydet at sygesikringstilskuddet i højere grad end tidligere kommer personer med et stort medicinbehov til gode Som det fremgår af bilagstabel 9 har det medført at de ældre som ofte er de personer der har det største medicinbehov gennemsnitligt får væsentligt mere i sygesikringstilskud til køb af tilskudsberettigede lægemidler i 2003 sammenlignet med 1997 mens personer under 20 år modtager mindre sygesikringstilskud i dag end tidligere Lægemiddelstyrelsen har i perioden udarbejdet nye kriterier for hvilke patienter som skal have tilskud til lægemidler For eksempel har styrelsen som tidligere nævnt i efteråret 2002 udvidet ordningen med generelt klausuleret tilskud til kolesterolsænkende lægemidler således at ordningen nu omfatter flere patientkategorier end tidligere Dette bevirker i sig selv at der sættes flere patienter i behandling med tilskud til de pågældende lægemidler 3 8 3 Storforbrugere Som det er illustreret i figur 3 4 anvendes hovedparten af de tilskudsberettigede lægemidler af en mindre gruppe af patienterne Det er særligt påfaldende at ca 20 pct af patienterne står for

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive