archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og Ældreministeriet4. Væsentlige ændringer af medicintilskudssystemet i de senere år - sum.dk
    1991 blev der efter aftale mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation indført en regel om generisk substitution Reglen indebar at lægen for indholdsmæssigt ens lægemidler synonympræparater kunne tillade at apoteket blandt flere mulige lægemidler gav patienten det billigste Substitution på apoteket krævede således at lægen ved påtegning på recepten gav mulighed herfor I 1997 blev ordningen ændret således at apoteket inden for nærmere fastsatte bagatelgrænser altid skal udlevere det billigste lægemiddel inden for en gruppe af synonyme lægemidler med mindre lægen ved påtegning på recepten har fravalgt denne mulighed Lægerne giver i dag apoteket mulighed for substitution i knap 89 pct af de tilfælde hvor lægemidlet er omfattet af substitutionsordningen 3 kvartal 2003 Til sammenligning gav lægerne kun apoteket mulighed for at foretage substitution i 67 4 pct af tilfældene i 1997 jf afsnit 8 2 2 4 3 2 Referenceprissystem for synonyme lægemidler Siden 1993 er sygesikringens tilskud til synonyme lægemidler blev ydet i form af et fast kronetilskud og ikke som for andre lægemidler som en given procentdel af lægemidlets faktiske pris Tilskudsbeløbet blev i perioden frem til den 25 juni 2001 udregnet på grundlag af en såkaldt referencepris der blev beregnet som gennemsnittet af prisen på de to billigste lægemidler inden for en gruppe af synonyme lægemidler Fra den 25 juni 2001 blev referencepriserne erstattet af de såkaldte tilskudspriser jf afsnit 4 3 6 Det bagvedliggende princip for referenceprissystemet var at systemet gennem den direkte betydning for størrelsen af patienternes egenbetaling indvirker på forbrugsvalget med deraf afledte positive konsekvenser for konkurrencen på lægemiddelmarkedet 4 3 3 Tilskud beregnet på baggrund af europæiske gennemsnitspriser Med lov nr 224 af 25 marts 1997 om midlertidigt prisstop for lægemidler m v blev der som noget nyt for nyintroducerede lægemidler lagt et europæisk loft over den pris der anvendes ved beregningen af tilskud Reglen indebar at for lægemidler markedsført første gang efter den 1 april 1997 skulle sygesikringstilskuddet beregnes på grundlag af gennemsnittet af de apoteksindkøbspriser eksklusive moms som samme lægemiddel blev markedsført til første gang i andre EU lande Reglen blev indført for at sikre mod at virksomhederne kunne kompensere fra virkningerne af det med loven indførte prisloft gennem at markedsføre nye produkter til højere priser i Danmark end i de øvrige EU lande Med lov nr 469 af 31 maj 2000 om ændring af lov om offentlig sygesikring Ændring af medicintilskudsregler europæiske gennemsnitspriser blev denne regel strammet op De nye regler indebar at Tilskuddet fra den offentlige sygesikring beregnes på grundlag af gennemsnittet af apoteksindkøbspriserne i de øvrige EU og EØS lande eksklusive Liechtenstein Luxembourg og Island hvis dette gennemsnit er lavere end prisen i Danmark Et generelt tilskud til et lægemiddel suspenderes hvis apoteksindkøbsprisen i Danmark er højere end prisen i de øvrige nord og mellemeuropæiske lande landene under punkt 1 eksklusive Spanien Italien Portugal og Grækenland Loven udmøntede et af punkterne i finanslovsaftalen for 2000 på sundhedsområdet Fra 30 oktober 2000 trådte reglen under punkt 1 successivt i kraft Reglen under punkt 2 nåede derimod aldrig at træde i kraft Udgangspunktet for loven var ifølge lovbemærkningerne at regeringen ikke fandt det rimeligt at man i Danmark skal betale mere for lægemiddelvirksomhedernes produkter end man gør i det øvrige Vesteuropa Loven skulle således påvirke virksomhederne til ikke at fastsætte priser over det europæiske niveau Reglernes indvirkning på virksomhedernes prisfastsættelse var imidlertid kun indirekte Lægemiddelvirksomhederne kunne således lovligt forlange en højere pris i Danmark end den pris virksomheden forlangte i resten af Vesteuropa I tilfælde hvor virksomhederne bibeholdt en højere pris i Danmark end den europæiske gennemsnitspris reduceredes tilskuddet fra den offentlige sygesikring mens patienternes egenbetaling steg I praksis medførte reglerne at nogle medicinbrugeres egenbetaling forøgedes ganske kraftigt Folketinget fandt umiddelbart efter at reglerne under punkt 1 var trådt i kraft at reglerne havde bragt nogle medicinbrugere i en urimelig situation hvorfor partierne enedes om et lynindgreb Med lov nr 1031 af 23 november 2000 blev reglerne om beregning af tilskud til lægemidler på baggrund af lægemidlets europæiske gennemsnitspris og reglerne om suspension af tilskud derfor midlertidigt ophævet 4 3 4 Aftaler mellem Sundhedsministeriet og lægemiddelindustrien Sundhedsministeriet MEFA og MEDIF indgik i marts 1995 en 2 årig pris aftale Aftalen blev indgået efter mere end et år med et frivilligt prisloft ligeledes aftalt mellem Sundhedsministeriet MEFA og MEDIF Aftalen indebar en 5 pct nedsættelse af prisen på virk som hedernes samlede sortiment af receptpligtige lægemid ler med generelt sygesikringstilskud Udgangspunktet for prisæn dringerne var priser ne pr 1 januar 1995 Prisen på øvrige receptpligtige lægemidler og hånd købsmedicin blev på hver enkelt pakning nedsat med 2 pct i forhold til prisen pr 1 januar 1995 De nedsatte priser udgjorde et loft frem til 1 april 1997 Ved udløbet af aftalen konstaterede parterne at der ikke var grundlag for at indgå en ny aftale I lyset heraf blev der ved lov indført et 11 måneders prisloft jf afsnit 4 3 5 Den 6 februar 1998 indgik sundhedsministeren og Lægemiddelindustriforeningen Lif en ny aftale om initiativer på lægemiddelområdet Aftalen havde blandt andet til formål at sikre at medicinudgifterne blev nedbragt som forudsat på finansloven for 1998 at amternes sygesikringens medicinudgifter i en toårig periode blev holdt på et kendt niveau at der var økonomisk plads til at der også fremover kunne tages moderne lægemidler i brug og at de danske lægemiddelpriser skulle nærme sig et europæisk gennemsnit Med aftalen forpligtede Lægemiddelindustriforeningens medlemmer sig til under visse forudsætninger at overholde en given ramme for sygesikringsudgifterne i 1998 og 1999 Dette skete ved en kombination af et prisstop for det enkelte lægemiddel og pligt til at sætte priserne ned hvis det samlede lægemiddelforbrug voksede udover det forudsatte niveau Prisen på humane receptpligtige lægemidler og på håndkøbslægemidler der kan opnå sygesikringstilskud kunne i tiden frem til 1 marts 2000 ikke hæves over de pr 30 januar 1998 gældende priser Samtidig måtte prisen på andre håndkøbslægemidler ikke hæves med mere end 5 pct over de pr 30 januar 1998 gældende priser Aftalen gav mulighed for i særlige tilfælde at give dispensation fra prisloftet Aftalen

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Kapitel%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og Ældreministeriet5. Udvalgets principielle overvejelser og opgaveafgrænsning - sum.dk
    ske gennem et apotek hvorved det sikres at det personale der udleverer lægemidlerne har en relevant faglig uddannelse der gør dem i stand til at vejlede patienterne om produkterne Endelig har indretningen og administrationen af medicintilskudssystemet som fastsat i sygesikringsloven væsentlig betydning for efterspørgslen efter bestemte lægemidler og for den samlede lægemiddelanvendelse i samfundet ved at der træffes afgørelse om lægemidlets tilskudsstatus og ved at patienternes lægemiddeludgifter delvist kompenseres af den offentlige sygesikring og dermed medvirker til at adskille forbrugsvalget fra betalingsforpligtelsen 5 2 Udvalgets overordnede overvejelser og opgaveafgræsning Med udgangspunkt i den kraftige vækst i udgifterne til lægemidler i Danmark i navnlig 2001 og 2002 er det fastsat i udvalgets kommissorium at udvalget skal stille forslag til udgiftsdæmpende initiativer på lægemiddelområdet uden at svække hensynet til patienternes behov Udvalget skal i den forbindelse vurdere og stille forslag om ændringer af tilskudssystemet herunder fastsættelsen af lægemidlernes tilskudsstatus og tilskudspris Udvalget skal stille forslag der kan sikre en mere målrettet ordination af meget dyre lægemidler og se på apotekernes udleveringspraksis Udvalgets skal desuden vurdere mulighederne for at yde sygesikringstilskud til lægemidler købt i udlandet og skærpe konkurrencen på lægemiddelområdet Endelig skal udvalget overveje mulighederne for at forbedre kvaliteten i medicinforbruget Kommissoriet er således bredtfavnende og lægger efter udvalgets opfattelse op til at udvalget foretager en vurdering af et bredt spektrum af de aktuelle problemstillinger og udfordringer på lægemiddelområdet Udvalget har således set det som sin opgave at fremsætte forslag og iværksætte initiativer der i en bred forstand kan fremme rationaliteten og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler i Danmark dvs mest mulig sundhed og livskvalitet for de afsatte ressourcer Mulighederne for at sikre en samfundsmæssig rationel anvendelse af lægemidler i Danmark kan anskueliggøres ud fra nedenstående opdeling af forløbet fra lægemidlets markedsføring til dets anvendelse hos patienten i 8 faser 1 Tilladelse til markedsføring 2 Fastsættelse af lægemidlets pris 3 Fastsættelse af lægemidlets tilskudsstatus 4 Fastsættelse af lægemidlets tilskudspris 5 Ordination 6 Forhandling og udlevering 7 Ydelse af medicintilskud 8 Anvendelse Hver af disse aktiviteter har konsekvenser for medicinanvendelsen i samfundet Derfor rummer hvert af elementerne samtidig mulighed for at ændre på de gældende institutionelle rammer og eksisterende regulering såvel som incitamentsgrundlaget med henblik på at fremme en mere hensigtsmæssig og rationel anvendelse af lægemidler i Danmark Samtidig er de forskellige elementer indbyrdes afhængige Effekten af et isoleret set økonomisk effektivt medicintilskudssystem er afhængig af en effektiv regulering af distributions og forhandlerleddet og af at der af lægerne foretages en rationel lægemiddelordination I sidste ende er resultatet afhængigt af at patienterne rent faktisk anvender lægemidlerne hensigtsmæssigt Som konsekvens heraf har udvalget i sit arbejde vurderet om der med ændringer af rammerne for de ovennævnte faser i forløbet fra lægemidlets markedsføring til dets anvendelse hos patienten er mulighed for at fremme en mere hensigtsmæssig medicinanvendelse For så vidt angår markedsføringen af lægemidler er der fastlagt detaljerede godkendelseskrav til produkternes kvalitet sikkerhed og effekt og krav om godkendelse af de virksomheder som fremstiller produkterne Der er i høj grad tale om EU fastsatte vilkår

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet6. Tilskudssystemet - sum.dk
    er grundlag for at beregne en tilskudspris forskellig fra forbrugerprisen for disse lægemidler Beregning af en EU pris for lægemidler uden generelt tilskud ville i givet fald forudsætte at der fastsættes en hjemmel hertil i sygesikringsloven Det bemærkes i den forbindelse at problemstillingen knytter sig særligt til det nugældende tilskudsprissystem som er baseret på fastsættelse af EU tilskudspriser Såfremt systemet med fastsættelse af EU tilskudspriser afskaffes og der i stedet indføres et tilskudsprissystem baseret på billigste synonyme eller analoge lægemiddel jf afsnit 6 3 bør der til lægemidler omfattet af enkelttilskudsordningen og som tilhører en tilskudsgruppe efter udvalgets opfattelse ydes tilskud til den fastsatte tilskudspris for gruppen dvs den samme tilskudspris som er gældende for patienter der modtager klausuleret tilskud til det pågældende lægemiddel Udvalget finder således at tilskuddet til lægemidler hvortil der er bevilget enkelttilskud i alle tilfælde bør beregnes på grundlag af tilskudsprisen såfremt der er fastsat en sådan 6 3 Fastsættelse af tilskudspriser Fra 1993 er sygesikringens tilskud til generiske synonyme lægemidler blevet ydet i form af et fast kronetilskud og ikke som for andre lægemidler som en given procentdel af lægemidlets faktiske pris Det bagvedliggende princip for dette system med tilskudspriser er at når der forefindes en række identiske lægemidler skal det offentlige i forbindelse med tilskudsydelsen ikke betale mere end højst nødvendigt Det forhold at ordningerne har direkte betydning for størrelsen af patienternes egenbetaling vurderes samtidigt at have indflydelse på forbrugsvalget med deraf afledte positive konsekvenser for konkurrencen på lægemiddelmarkedet Siden medio 2001 har der været sammenfald mellem grupperingen af lægemidler i substitutionsordningen og tilskuds pris systemet 6 3 1 Tilskud beregnet på baggrund af europæiske gennemsnitspriser Med lov nr 224 af 25 marts 1997 om midlertidigt prisstop for lægemidler m v blev der som noget nyt for nyintroducerede lægemidler lagt et europæisk loft over den pris der anvendes ved beregningen af tilskud Reglen indebar at for lægemidler markedsført første gang efter den 1 april 1997 skulle sygesikringstilskuddet beregnes på grundlag af gennemsnittet af de apoteksindkøbspriser eksklusive moms som samme lægemiddel blev markedsført til første gang i andre EU lande Reglen blev indført for at sikre mod at virksomhederne kunne kompensere fra virkningerne af det med samme lov indførte midlertidige prisloft 11 måneder gennem at markedsføre nye produkter til højere priser i Danmark end i de øvrige EU lande Med lov nr 469 af 31 maj 2000 om ændring af lov om offentlig sygesikring Ændring af medicintilskudsregler europæiske gennemsnitspriser blev denne regel strammet op De nye regler indebar at Tilskuddet fra den offentlige sygesikring beregnes på grundlag af gennemsnittet af apoteks indkøbspriserne i de øvrige EU og EØS lande eksklusive Liechtenstein Luxembourg og Island hvis dette gennemsnit er lavere end prisen i Danmark Et generelt tilskud til et lægemiddel suspenderes hvis apoteksindkøbsprisen i Danmark er højere end prisen i de øvrige nord og mellemeuropæiske lande landene under punkt 1 eksklusive Spanien Italien Portugal og Grækenland Loven udmøntede et af punkterne i finanslovsaftalen for 2000 på sundhedsområdet Fra 30 oktober 2000 trådte reglerne under punkt 1 successivt i kraft Reglerne fik fra denne dato virkning for ATC gruppe N For så vidt angår reglen under punkt 2 havde sundhedsministeren anmodet Lægemiddelstyrelsen om at styrelsen i god tid inden tilskuddet til et lægemiddel blev suspenderet informerede offentligheden herom Derved kunne læger og patienter få god tid til eventuelt at vælge en anden behandling ligesom lægemiddel virk somhederne kunne få god tid til at overveje om det var påkrævet at deres produkter skulle være dyrere i Danmark end i det øvrige Nord og Mellem europa De første lægemidler fra ATC gruppe N ville tidligst få suspenderet tilskuddet den 22 januar 2001 Udgangspunktet for loven var ifølge lovbemærkningerne at den daværende regering ikke fandt det rimeligt at man i Danmark skulle betale mere for lægemiddelvirksomhedernes produkter end man gjorde i det øvrige Vesteuropa Loven skulle således påvirke virksomhederne til ikke at fastsætte priser over det europæiske niveau Reglernes indvirkning på virksomhedernes prisfastsættelse var indirekte Lægemiddel virksomhederne kunne således lovligt forlange en højere pris i Danmark end den pris virksomheden forlangte i resten af Vesteuropa I tilfælde hvor virksomhederne bibeholdt en højere pris i Danmark end den europæiske gennemsnitspris reduceredes tilskuddet fra den offentlige sygesikring mens patienternes egenbetaling steg I praksis medførte reglerne at nogle medicinbrugere fik forøget deres egenbetaling ganske kraftigt Den 30 oktober 2000 var der anmeldt europæiske gennemsnitspriser for i alt 498 lægemiddelpakninger For 65 pct af disse oversteg den danske pris den europæiske gennemsnitspris Prisforskellen var for 17 pct af pakningerne mellem 0 5 pct For yderligere 14 pct var prisforskellen mellem 5 10 pct 21 pct af pakningerne havde en prisforskel mellem 10 25 pct og for de resterende 13 pct af pakningerne var prisforskellen større end 25 pct 35 pct af pakningerne havde en dansk pris der den 30 oktober 2000 lå under den europæiske gennemsnitspris Prisforskellen for 10 pct af samtlige pakninger var mellem 0 og 5 pct For 6 pct af pakningerne var prisforskellen mellem 5 og 10 pct 12 pct af pakningerne havde en prisforskel mellem 10 og 25 pct og for de resterende 7 pct af pakningerne var prisforskellen mere end 25 pct Der blev efter 30 oktober 2000 anmeldt en række prisnedsættelser således at der i den kommende Specialitetstakst ville være 60 pct af de i alt 498 pakninger der oversteg den europæiske gennemsnitspris For 9 pct af pakningerne ville den danske pris overstige den europæiske gennemsnitspris med mere end 25 pct 40 pct af pakningerne ville være billigere i Danmark end den europæiske pris For 7 pct af pakningerne var prisforskellen mere end 25 pct Med lov nr 1031 af 23 november 2000 blev reglerne om beregning af tilskud til lægemidler på baggrund af lægemidlets europæiske gennemsnitspris og reglerne om suspension af tilskud midlertidigt ophævet og der blev samtidigt indført begrænsninger på virksomhedernes prisfastsættelse i form af et prisloft Prisloftet bestod af to øvre grænser Frem til den 25 juni 2001 kunne apotekernes indkøbspriser således hverken overstige den pris der var anmeldt af den enkelte lægemiddelvirksomhed til Lægemiddelstyrelsen ved lovens fremsættelse den 17 november 2000 eller lægemidlets vesteuropæiske gennemsnitspris gennemsnittet af prisen i de øvrige EU og EØS lande eksklusive Liechtenstein Luxembourg og Island Den midlertidige suspension af reglerne om medicintilskud og europæiske gennemsnitspriser samt prisloftet ville automatisk blive ophævet igen den 25 juni 2001 6 3 2 Udvalget om forenkling af medicintilskudssystemet og anvendelse af europæiske lægemiddelpriser i tilskudssammenhæng I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget i november 2000 tilkendegav den tidligere regering at den ville gennemføre et udvalgsarbejde i suspensionsperioden Regeringen nedsatte på den baggrund et udvalg der inden for rammerne af det behovsafhængige medicintilskudssystem blandt andet fik til opgave at fremkomme med forslag til forenkling af medicintilskudssystemet og anvise modeller der samtidigt kunne sikre at patienterne ikke fik en væsentlig forøget egenbetaling og at lægemiddelpriserne i Danmark blev fastholdt på europæisk niveau Udvalget skulle herunder tage stilling til hvilke lande der skulle indgå i beregningen af det europæiske niveau Udvalget blev sammensat med repræsentanter fra følgende myndigheder og organisationer Sundhedsministeriet formand Finansministeriet Erhvervsministeriet Lægemiddelstyrelsen De Samvirkende Invalideorganisationer Forbrugerrådet Lægemiddelindustriforeningen Parallelimportørforeningen Lægeforeningen Apotekerforeningen Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening Udvalgets resultater blev optrykt i rapporten Medicintilskud og europæiske gennemsnitspriser Rapporten indeholdt først og fremmest udvalgets anbefaling af en samlet model for anvendelse af europæiske gennemsnitspriser i tilskudssammenhæng Herudover indeholdt rapporten en række anbefalinger af konkrete regelændringer som blandt andet blev fremsat med henblik på regelforenkling Udvalgets anbefalinger er ikke mindst interessante af den grund at de gældende regler for fastsættelse af tilskudspriser bygger direkte på udvalgets anbefalinger Den model for anvendelse af europæiske gennemsnitspriser i tilskudssammenhæng som udvalget om forenkling af medicintilskudssystemet m v anbefalede betød at der skulle fastsættes en såkaldt tilskudspris for alle lægemidler med tilskud der blev solgt i mindst et af de lande som skulle indgå i det europæiske gennemsnit Tilskudsprisen der angav det beløb som maksimalt kunne indgå i beregningen af den enkelte patients medicintilskud skulle fastsættes som produktets europæiske gennemsnitspris Hvis den faktiske pris for et lægemiddel var lavere end tilskudsprisen skulle den faktiske pris ved beregningen af tilskud anvendes Udvalget foreslog at det europæiske gennemsnit blev baseret på EU EØS lande med et sammenligneligt bruttonationalprodukt pr indbygger svarende til at der sammenlignedes med lande inden for et bælte omkring den danske værdi på 30 pct For lægemidler der alene blev solgt i Danmark blev tilskuddet ydet til den danske pris medmindre lægemidlet indgik i en gruppe af synonyme lægemidler dvs lægemidler med samme aktive indholdsstof I disse tilfælde blev tilskuddet ydet til den billigste pris i gruppen Der skulle indberettes europæiske priser hvert ½ år og tilskuds prisen låses i 6 måneder Tilskudsprisen for en tilskudsgruppe blev genberegnet i forbindelse med hver takstperiode dvs at såfremt der var optaget nye pakninger i tilskudsgruppen eller der var pakninger som var udgået af tilskudsgruppen kunne der forekomme ændringer af tilskudsprisen Tilskudsprisen for parallelimporterede lægemidler var lig tilskuds prisen for det direkte forhandlede produkt For lægemidler med europæiske gennemsnitspriser hvor der fandtes synonyme præparater blev tilskuds prisen inden for synonymgruppen fastsat som den laveste europæiske pris Hvis der i en synonymgruppe både indgik lægemidler med europæiske gennemsnitspriser og lægemidler der alene blev markedsført i Danmark havde den danske pris for sidstnævnte produkter ikke indflydelse på synonymgruppens tilskudspris Inden for eventuelle synonym grupper hvor alle lægemidler alene blev solgt i Danmark var det den danske pris på det billigste præparat der dannede grundlag for tilskudsberegningen Udvalget foreslog at sygesikringslovens regler om forhøjet tilskud blev bibeholdt På denne måde sikrede man at patienter der af behandlingsmæssige årsager blev behandlet med et dyrere synonympræparat kunne få fuldt tilskud til det valgte præparat Det fremgik af rapporten at udvalget havde lagt afgørende vægt på at Lægemiddelindustriforeningen overfor udvalget havde oplyst at foreningens medlemsvirksomheder forudsat det efter konkurrencereglerne kunne tillades var indstillet på i et år efter ikrafttrædelsen af en ny lovgivning ikke at hæve priserne på generelt tilskudsberettigede lægemidler over det europæiske gennemsnit på den enkelte virksomheds produkter Tilkendegivelsen blev afgivet under forudsætning af at den endelige lovgivning var acceptabel herunder at en nærmere vurdering viste at den ikke var i strid med EU retlige regler og at den var baseret på de principper der var fastlagt i forslaget herunder valget af lande der indgik i sammenligningerne Uforudsete og særlige omstændigheder kunne gøre prisjusteringer nødvendige Lægemiddelindustriforeningen tilkendegav at prisforhøjelser ud over det europæiske gennemsnit alene ville finde sted efter forudgående drøftelser med Sundhedsministeriet Kombinationen af den anbefalede model og tilkendegivelsen fra Lægemiddelindustriforeningen indebar efter udvalgets opfattelse en velafbalanceret opfyldelse af de målsætninger der lå til grund for udvalgets arbejde Udvalget lagde særlig vægt på at der kun i ganske særlige tilfælde ville opstå situationer hvor man ikke på apoteket ville kunne få et lægemiddel med det fulde tilskud Modellen indebar at det var forbundet med en meregenbetaling hvis man ikke valgte det præparat i en synonymgruppe som tilskudsprisen var fastlagt på grundlag af eller et eventuelt billigere produkt Med udvalgets forslag om at bibeholde reglerne om forhøjet tilskud blev det imidlertid sikret at patienter der af behandlingsmæssige årsager blev behandlet med et dyrere synonympræparat kunne få fuldt tilskud til det valgte præparat Udvalget anbefalede at den nødvendige lovgivning blev søgt tilvejebragt meget hurtigt således at de foreslåede regler kunne træde i kraft snarest muligt Udvalget fandt at det i den periode hvor Lægemiddelindustriforeningens tilsagn på prisområdet var gældende måtte vurderes hvorvidt de foreslåede regler i kombination med den samlede regulering af medicinområdet i sig selv kunne sikre et prisniveau i Danmark på niveau med det øvrige Vesteuropa Udvalgets medlemmer var indstillet på hver især at bidrage til dette arbejde 6 3 3 De gældende regler om tilskudspriser Med baggrund i udvalgets anbefalinger fremsatte den tidligere regering et lovforslag som indebar at de suspenderede regler om tilskud beregnet på baggrund af europæiske gennemsnitspriser og reglerne om suspension af tilskud ikke trådte i kraft igen den 25 juni 2001 jf afsnit 6 3 2 I stedet blev disse regler erstattet af regler om beregning af tilskud på baggrund af europæiske priser efter de principper som blev anbefalet af udvalget Regeringen bemærkede i den forbindelse i lovbemærkningerne at det i en årrække havde været en erklæret målsætning for regeringens lægemiddelpolitik at hverken medicinbrugerne eller det offentlige skal betale mere for lægemiddelvirksomhedernes produkter i Danmark end man gør i det øvrige Vesteuropa Udvalgets forslag lå efter regeringens vurdering i umiddelbar forlængelse af denne målsætning I lovens 7 d stk 1 er det fastsat at den pris der anvendes ved beregning af tilskud ved køb af et lægemiddel med generelt tilskud tilskudsprisen fastsættes hvert ½ år Hovedreglen er at tilskudsprisen enten er den forbrugerpris som lægemidlet har på det pågældende tidspunkt stk 2 eller for lægemidler hvor virksomheden har oplyst en europæisk pris for produktet en tilskudspris beregnet på baggrund af den europæiske pris stk 4 Det er gennemsnittet af priserne i de øvrige lande som har ratificeret eller tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde EU EØS landene bortset fra Grækenland Luxembourg Portugal og Spanien der udgør lægemidlets europæiske pris Den pris der ydes tilskud til ved køb af et lægemiddel kan aldrig overstige lægemidlets faktiske pris ved det konkrete lægemiddelkøb Hvis forbrugerprisen ved køb af et lægemiddel med tilskud er lavere end tilskudsprisen beregnes tilskuddet til lægemidlet således af forbrugerprisen Efter lovens 7 d stk 3 får personer der er tildelt enkelttilskud altid tilskuddet beregnet efter forbrugerprisen som udmeldt af Lægemiddelstyrelsen Enkelttilskud kan endvidere gives til lægemidler der ikke er markedsført her i landet Disse lægemidler udleveres efter en særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen Der er ikke fastsat en forbrugerpris af Lægemiddelstyrelsen for disse lægemidler Tilskuddet beregnes derfor efter den faktiske forbrugerpris Det kendte princip om at Lægemiddelstyrelsen kan gruppere lægemidler med henblik på at der fastsættes én pris der anvendes ved beregning af tilskud ved køb af lægemidler inden for gruppen er videreført med lovens 7 d stk 5 Disse grupper kaldes efter loven tilskudsgrupper Der indgår kun én pris i fastsættelsen af tilskudsprisen inden for en given tilskudsgruppe Loven fastlægger med 7 d stk 6 9 hvorledes tilskudsprisen fastsættes i en række specifikke situationer herunder inden for en tilskudsgruppe Inden for en tilskudsgruppe hvor der indgår mindst et lægemiddel med en europæisk pris beregnes tilskudsprisen på baggrund af den laveste beregnede europæiske pris Er der ikke i en tilskudsgruppe lægemidler med en europæisk pris beregnes tilskudsprisen på baggrund af den laveste anmeldte danske apoteksindkøbspris For parallelimporterede lægemidler og lægemidler med en europæisk markedsføringstilladelse paralleldistribuerede lægemidler fastsættes tilskudsprisen som identisk med den tilskudspris der er fastsat for det direkte forhandlede lægemiddel Hvis et paralleldistribueret lægemiddel ikke markedsføres i Danmark af den virksomhed eller en virksomhed inden for den koncern der har den europæiske markedsføringstilladelse til lægemidlet det vil reelt sige at der ikke er et direkte forhandlet lægemiddel fastsættes tilskudsprisen efter de almindelige regler Med lovens 7 d stk 10 fastsættes regler om beregning af tilskudsprisen for lægemidler der dosisdispenseres Der kan i særlige tilfælde være behandlingsmæssige grunde til at en patient ordineres ét specifikt lægemiddel inden for en tilskudsgruppe frem for et andet I sådanne tilfælde er det efter 7 d stk 11 muligt for en patient at få tilskuddet beregnet på grundlag af forbrugerprisen på det ordinerede lægemiddel selv om denne pris eventuelt overstiger tilskudsprisen forhøjet tilskud Den daværende regering tilkendegav i lovbemærkningerne at den i den periode hvor Lægemiddelindustriforeningens tilsagn på prisområdet var gældende ville vurdere hvorvidt de foreslåede regler i kombination med den samlede regulering af medicinområdet i sig selv som hovedregel kan sikre et prisniveau i Danmark på niveau med det øvrige Vesteuropa og dermed om der vil være grundlag for en uændret videreførelse af de foreslåede regler efter udløbet af Lægemiddelindustriforeningens tilsagn eller om der alternativt er behov for regelændringer Lægemiddelindustriforeningen har senest forlænget sin prisgaranti frem til sommeren 2005 Opsummering Sygesikringens tilskud ydes ikke altid til lægemidlets fulde købspris Ved beregning af tilskud anvendes således den såkaldte tilskudspris Tilskudsprisen fastsættes hvert ½ år Som hovedregel er tilskudsprisen enten den købspris som lægemidlet har på det pågældende tidspunkt eller lægemidlets europæiske pris Synonyme lægemidler grupperes med henblik på at fastsætte én tilskudspris for alle lægemidler i gruppen For grupper hvor der indgår mindst et lægemiddel med en europæisk pris er tilskudsprisen for alle lægemidler i gruppen den laveste europæiske pris blandt gruppens lægemidler For øvrige grupper fastsættes tilskudsprisen som den laveste pris i gruppen For parallelimporterede lægemidler fastsættes tilskudsprisen svarende til den tilskudspris der er fastsat for det direkte forhandlede lægemiddel Den pris der ydes tilskud til kan aldrig overstige lægemidlets faktiske pris ved det konkrete lægemiddelkøb 6 3 4 Problemer ved de gældende regler om tilskudspriser Der er rejst tre grupper af kritikpunkter mod sygesikringslovens gældende regler om tilskudspriser Reglerne er for det første blevet kritiseret for at være uforståelige og uigennemsigtige For det andet er reglerne blevet kritiseret for at patienterne ikke altid har et økonomisk incitament til at få udleveret det billigste synonyme lægemiddel på apoteket Endelig er der fremført kritik af at det ikke altid er muligt for en patient at få udleveret det lægemiddel hvortil der ydes det fulde procentvise tilskud selvom lægen ikke har fravalgt substitution Reglerne er som nævnt blevet kritiseret for at være uforståelige Det skyldes at tilskudsprisen i visse tilfælde fastsættes på baggrund af en fiktiv ikke eksisterende pris nemlig den europæiske gennemsnitspris som er gældende hvis et lægemiddel både sælges i Danmark og i et eller flere af de lande som har ratificeret eller tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bortset fra Grækenland Luxembourg Portugal og Spanien I sådanne tilfælde er tilskudsprisen inden for en tilskudsgruppe hvor der indgår et lægemiddel med en europæisk pris fastsat på baggrund af den beregnede europæiske gennemsnitspris I tilskudsgrupper hvor der indgår mere end et lægemiddel med en europæisk pris er tilskudsprisen den laveste europæiske gennemsnitspris blandt gruppens lægemidler jf afsnit 6 3 3 Det er imidlertid svært for patienter at forstå at der gives tilskud efter en tilskudspris der ofte ikke kan genfindes som den danske pris på et konkret lægemiddel Herudover forekommer reglerne uigennemsigtige idet det ikke umiddelbart er muligt at se hvordan den europæiske tilskudspris er beregnet Efter reglerne i bekendtgørelse nr 541 af 13 juni 2001 underretter virksomheder der markedsfører et lægemiddel med generelt tilskud hver 6 måned styrelsen om blandt andet den pris hvortil lægemidlet bliver solgt af virksomheden til apotekerne i de øvrige EU EØS lande bortset fra Grækenland Luxembourg Portugal og Spanien Opgørelsen af den europæiske pris er altså baseret på indberetninger fra virksomhederne og det er således alene Lægemiddelstyrelsen som har umiddelbar adgang til de prisoplysninger der ligger til grund for fastsættelsen af tilskudsprisen Der er endvidere rejst kritik af at patienterne og lægerne i dag ikke altid har et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at få udleveret henholdsvis ordinere det billigste synonyme lægemiddel i de enkelte tilskudsgrupper Det gælder således i en række tilfælde hvor tilskuddet beregnes på grundlag af den europæiske gennemsnitspris Det har her ikke altid nogen økonomisk konsekvens for patienten at få et dyrere lægemiddel udleveret end det billigste danske lægemiddel i gruppen Situationen opstår i tilskudsgrupper hvor der findes synonyme lægemidler på det danske marked som er billigere end den tilskudspris der er fastsat på baggrund af det lægemiddel i gruppen som har den laveste europæiske gennemsnitspris I disse tilfælde beregnes sygesikringstilskuddet ikke på baggrund af prisen på det lægemiddel som har den laveste pris på det danske marked men derimod på baggrund af den laveste europæiske gennemsnitspris i tilskudsgruppen Patienter har derfor i sådanne situationer ikke altid et økonomisk incitament til at få udleveret det billigste lægemiddel på markedet idet der kan ydes tilskud op til den europæiske gennemsnitspris der kan dog aldrig gives tilskud til mere end lægemidlets pris Sygesikringen vil derfor sammenlignet med en situation hvor der ydes tilskud til den billigste danske pris få en merudgift svarende til sygesikringens andel af prisdifferencen mellem den europæiske gennemsnitspris tilskudsprisen og prisen på det billigere danske lægemiddel som udleveres hvis lægen eller patienten ønsker et andet lægemiddel end den billigste danske lægemiddelpakning udleveret på apoteket Der er endeligt fremført kritik af at det ikke altid er muligt for en patient at få udleveret det lægemiddel hvortil der ydes det fulde procentvise tilskud selvom lægen ikke har fravalgt substitution Denne situation opstår i de tilfælde hvor den europæiske gennemsnitspris tilskudsprisen er lavere end den billigste danske pris i tilskudsgruppen I sådanne tilfælde beregnes sygesikringstilskuddet på baggrund af den europæiske gennemsnitspris på det lægemiddel som har den laveste gennemsnitspris i gruppen selvom denne pris er lavere end den billigste danske pris Situationen kan alene opstå når lægemiddelvirksomheder der ikke er medlem af Lægemiddelindustriforeningen sælger et lægemiddel dyrere i Danmark end i de øvrige EU EØS lande hvor lægemidlet er markedsført Disse virksomheder er ikke omfattet af Lægemiddelindustriforeningens nuværende erklæring om ikke at ville hæve priserne på generelt tilskudsberettigede lægemidler over det gennemsnit den enkelte virksomhed tager for sine produkter i de øvrige europæiske lande De pågældende virksomheder kan derfor sælge deres lægemidler dyrere i Danmark end i de øvrige EU EØS lande I takstperioden som var gældende fra den 29 marts 2004 til den 12 april 2004 var der 132 lægemiddelpakninger svarende til ca 2 pct på markedet som havde en lavere europæisk gennemsnitspris tilskudspris end den billigste danske lægemiddelpakning Omsætningen af lægemidler med en lavere europæisk pris end den billigste danske pris udgjorde ca 188 mio kr i 2003 ud af en samlet omsætning på ca 11 079 mio kr svarende til 1 7 pct 6 3 5 Modeller for fastsættelse af tilskudspriser I dette afsnit beskrives to principielle tilskudsmodeller Model 1 Tilskudsprissystem baseret på billigste synonyme lægemiddel Model 2 Tilskudsprissystem baseret på billigste synonyme og analoge lægemiddel Modellerne tager begge udgangspunkt i det grundlæggende princip ved et tilskudsprissystem et referenceprissystem nemlig at det offentlige sygesikringstilskud til et lægemiddel fastsættes på baggrund af en tilskudspris og ikke ud fra den faktiske pris på det lægemiddel som patienten får ordineret Differencen mellem lægemidlets tilskudspris og lægemidlets faktiske pris betales som udgangspunkt af patienten 6 3 5 1 Model 1 Tilskudsprissystem baseret på billigste synonyme lægemiddel Synonyme lægemidler er karakteriseret ved at være lægemidler med samme virksomme indholdsstof i samme styrke og som regel i samme lægemiddelform Priserne på synonyme lægemidler kan variere betydeligt Disse prisforskelle er imidlertid ikke udtryk for at der er forskel på lægemidlernes behandlingsmæssige effekt I et synonymt tilskudsprissystem inddeles de synonyme lægemidler i tilskudsgrupper hvorefter tilskudsprisen for alle lægemidlerne beregnes på baggrund af en fastsat tilskudspris I dette afsnit beskrives et tilskudsprissystem hvor tilskudsprisen fastsættes på baggrund af det billigste synonyme lægemiddel i tilskudsgruppen I forhold til i dag vil et tilskudsprissystem hvor tilskuddet ydes til prisen på det billigste synonyme lægemiddel på det danske marked betyde at den europæiske gennemsnitpris ikke længere vil indgå i beregningsgrundlaget Derimod vil prisen på parallelimporterede lægemidler komme til at indgå i beregningsgrundlaget i forbindelse med fastsættelsen af tilskudspriser i en tilskudsgruppe Det grundlæggende princip bag et sådant tilskudsprissystem er at de offentlige ressourcer prioriteres således at det offentlige tilskud alene ydes efter det billigste synonyme lægemiddel Det offentlige sygesikringstilskud til et givent lægemiddel fastsættes på baggrund af en nærmere fastsat tilskudspris og ikke på baggrund af prisen på det konkrete lægemiddel som patienten har fået ordineret Tilskudsprisen vil i denne model som udgangspunkt blive fastsat på baggrund af det billigste synonyme lægemiddel i tilskudsgruppen Patienten vil selv skulle betale differencen mellem tilskudsprisen og udsalgsprisen på det lægemiddel som lægen ordinerer Et tilskudsprissystem hvor tilskuddet ydes til det billigste lægemiddel i den pågældende tilskudsgruppe vil sammenlignet med i dag give lægerne og patienterne et større økonomisk incitament til at flytte lægemiddelforbruget fra de dyrere lægemidler til det billigste lægemiddel i gruppen Dette skyldes at patienten i højere grad vil mærke prisforskellen mellem synonyme lægemidler idet patienten selv skal betale differencen mellem lægemidlets tilskudspris som svarer til det billigste lægemiddel i gruppen og lægemidlets faktiske pris Der vil således for patienten altid være et økonomisk incitament til at efterspørge det billigste synonyme lægemiddel i tilskudsgruppen Ordningen vil herigennem bidrage til at lægemiddelpriserne i en gruppe af konkurrencemæssige grunde vil tilnærme sig prisen på det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen Såfremt patienterne fravælger det billigste lægemiddel vil de pågældende personer sammenlignet med i dag hvor der ydes tilskud op til den europæiske pris få en merudgift Der er imidlertid tale om en tilsigtet virkning af tilskudsprissystemet som patienten selv kan imødegå ved at få udleveret det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen Lægemiddelstyrelsen har i forbindelse med udvalgsarbejdet foretaget en teknisk beregning af den potentielle årlige besparelse på sygesikringens tilskud hvis tilskudsprisen altid fastsættes på baggrund af det billigste lægemiddel i hver tilskudsgruppe jf bilag 3 Beregningen er foretaget på baggrund af omsætningen i 2 halvår 2002 og 1 halvår 2003 De anvendte data stammer fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister og Specialitetstaksten Beregningen viser at den offentlige sygesikring alt andet lige i alt ville have sparet 104 5 mio kr inkl moms og 83 6 mio kr ekskl moms i den pågældende periode hvis tilskuddet altid var blevet ydet til det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen frem for til den europæiske gennemsnitspris Lægemiddelstyrelsens beregning er rent statisk i den forstand at der i beregningen er taget udgangspunkt i de nugældende prisforhold Hertil kommer virkningerne af prisændringer som følge af den ændrede konkurrencesituation Prisændringerne vil afhænge af konkurrencesituationen på de enkelte delmarkeder Et tilskudsprissystem baseret på det billigste synonyme lægemiddel må således forventes at stimulere konkurrencesituationen hvilket kan føre til lavere lægemiddelpriser Heroverfor står at Lægemiddelindustriforeningen i forbindelse med et ændret tilskudsprissystem vil kunne vælge at ophæve sin prisgaranti Effekten af en sådan ophævelse af prisgarantien vil afhænge af konkurrencesituationen på de enkelte delmarkeder I forbindelse med beregningen har styrelsen for alle tilskudsgrupper hvori der indgår et eller flere lægemidler med en europæisk tilskudspris undersøgt hvor ofte de gældende danske pakningspriser er mindre den samme eller større end den europæiske tilskudspris hvortil der ydes sygesikringstilskud Resultatet af undersøgelsen er at for 74 pct af disse pakninger er den danske pakningspris lavere end den billigste europæiske gennemsnitspris i tilskudsgruppen Tilsvarende gælder det at for 15 pct af pakningerne overstiger den danske pris den billigste europæiske pris mens den danske pris er identisk med den europæiske gennemsnitspris for 11 pct af pakningerne Ud over den offentlige besparelse vil eventuelle prisvirkninger af et nyt tilskudsprissystem naturligvis også påvirke patienternes egenbetaling I tilknytning til et tilskudsprissystem hvor tilskuddet ydes til det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe opstår spørgsmålet om forholdene for de patienter som ikke kan tåle det billigste synonyme lægemiddel eksempelvis på grund af allergi overfor anvendte hjælpestoffer i en tilskudsgruppe Spørgsmålet opstår fordi patienten som udgangspunkt selv skal betale forskellen mellem lægemidlets salgspris og lægemidlets tilskudspris hvis lægen har fravalgt substitution eller patienten selv har bedt om at få udleveret et lægemiddel som er dyrere end lægemidlets tilskudspris Nedenfor er anvist to måder hvorpå man vil kunne undgå at patienter får en meregenbetaling som følge af at de ikke kan tåle det billigste lægemiddel i gruppen For det første findes der i dag en regel i sygesikringsloven om at patienten kan blive tildelt et forhøjet tilskud Lægemiddelstyrelsen kan således efter 7 d stk 11 i sygesikringsloven i ganske særlige tilfælde bestemme at tilskuddet til et lægemiddel der er ordineret til en bestemt patient skal beregnes på grundlag af den af Lægemiddelstyrelsen udmeldte forbrugerpris til lægemidlet selv om denne pris overstiger tilskudsprisen For det andet vil man kunne ændre sygesikringslovens regler således at patienten får beregnet tilskud af et lægemiddels fulde pris hvis lægen ved en særlig markering på recepten for eksempel SFB har angivet at dette er særligt sundhedsfagligt begrundet Denne løsningsmulighed vil betyde at lægerne tillægges et betydeligt større ansvar for at ordinere økonomisk rationelt end det er tilfældet i dag hvor det er Lægemiddelstyrelsen som alene kan afgøre om en patient skal bevilliges et forhøjet tilskud til køb af et lægemiddel Det er således afgørende for anvendelsen af en sådan ordning at lægen forudsættes at være i stand til at modstå et pres fra patienter pårørende og lægemiddelindustri som ønsker et dyrere lægemiddel udleveret end det billigste og kun fravælger substitution hvis det er fagligt velbegrundet Lægerne skal derfor også pålægges pligt til at journalføre den sundhedsfaglige begrundelse for hvorfor vedkommende patient skal have beregnet tilskud af det ordinerede lægemiddels fulde pris Herudover vil sygesikringen amterne kunne tage en opfølgende samtale med læger som anvender SFB ordningen forholdsvis meget mere end de øvrige læger Det bemærkes at en central problemstilling ved indførelsen af et tilskudsprissystem hvor tilskuddet ydes til det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen er spørgsmålet om leveringssvigt I kapitel 7 er problemstillingen nærmere beskrevet ligesom der er stillet en række forslag til at imødegå leveringsvanskeligheder af lægemidler 6 3 5 2 Model 2 Tilskudsprissystem baseret på billigste synonyme og analoge lægemiddel Ved analoge lægemidler forstås lægemidler som inden for samme terapeutiske gruppe kan anvendes på samme indikationer og som har en behandlingsmæssig sammenlignelig virkning De virksomme indholdsstoffer er forskellige men er oftest kemisk beslægtede I et analogt tilskudsprissystem inddeles lægemidlerne i tilskudsgrupper hvorefter tilskudsprisen beregnes på grundlag af det billigste analoge lægemiddel i gruppen Princippet bag det analoge tilskudsprissystem er således det samme som i model 1 hvor tilskuddet ydes til det billigste synonyme lægemiddel i gruppen En udvidelse af tilskudsprissystemet med analoge lægemidler vil imidlertid betyde at et lægemiddels tilskudspris fremover skal beregnes på et bredere grundlag nemlig på baggrund af analoggrupper Såfremt der findes et synonymt lægemiddel som er billigere end det billigste analoge lægemiddel skal tilskudsprisen beregnes på baggrund af prisen på det billigste synonyme lægemiddel svarende til beskrivelsen under model 1 For at kunne beregne en tilskudspris vil det være nødvendigt på baggrund af en medicinsk faglig vurdering at inddele alle tilskudsberettigede lægemidler i analoggrupper dvs i grupper af lægemidler som kan anvendes på samme indikationer og som har en behandlingsmæssigt set sammenlignelig virkning Der skal endvidere tages højde for forskelle i lægemiddelform styrke og eventuelt pakningsstørrelse Det er i således vigtigt for tilliden til et sådant tilskudssystem at der er en bred faglig enighed omkring konstruktionen af grupperne Lægerne vil ved indførelsen af et analogt tilskudsprissystem i højere grad end ved et tilskudssystem som alene omfatter synonyme lægemidler få tillagt et økonomisk incitament til at ordinere det billigste sammenlignelige lægemiddel til patienten Dette skyldes at det kan få store økonomiske konsekvenser for patienten hvis lægen undlader at ordinere det billigste lægemiddel Årsagen hertil er at et analogt tilskudsprissystem vil omfatte et bredere sortiment af lægemidler dvs at de relevante delmarkeder udvides ligesom prisforskellene mellem analoge lægemidler typisk er større end mellem synonyme lægemidler Et analogt tilskudsprissystem pålægger derfor af hensyn til patienterne lægerne et særligt stort ansvar for at ordinere økonomisk rationelt Lægens opgave i denne henseende ligger således i naturlig forlængelse af den senest indgåede sygesikringsoverenskomst og der tilvejebringes netop i disse år nye værktøjer til at støtte den praktiserende læge i ordinationsøjeblikket jf kapitel 8 herunder den fælles lægemiddelinformation hvor sammenligningerne af lægemidler og deres priser indgår som et centralt led Patienten vil samtidigt få et større ønske om at få udleveret det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen idet den pågældende patient vil få lavere medicinudgifter når patienten får udleveret det billigste analoge lægemiddel mod samme lidelse Hertil kommer at patienten selv skal betale prisdifferencen mellem det udleverede lægemiddel og det billigste analoge lægemiddel hvis patienten ikke får ordineret det billigste lægemiddel Ordningen vil derfor alt andet lige medføre en besparelse for det offentlige samtidig med at ordningen ikke medfører merudgifter for patienten medmindre patienten ikke ønsker at få udleveret det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe En patient vil samtidig få lavere medicinudgifter når patienten får ordineret og udleveret et billigere analogt lægemiddel mod samme lidelse Et analogt tilskudsprissystem må forventes at skærpe priskonkurrencen på de enkelte delmarkeder Dette vil alt andet lige ske fordi lægemiddelvirksomheder og importører af dyrere lægemidler vil få vanskeligere ved at fastholde deres hidtidige markedsandele med mindre prisen sættes ned I det omfang dette sker vil det medføre lavere udgifter til lægemidler for såvel det offentlige som patienter Det er ikke muligt umiddelbart at foretage en teknisk beregning af den potentielle årlige besparelse ved at indføre et analogt tilskudsprissystem En sådan beregning forudsætter at der forinden er foretaget en faglig gennemgang af de tilskudsberettigede lægemidler med henblik på inddeling i analoge grupper hvor dette er relevant Som beskrevet i afsnit 6 5 3 1 kan der være patienter som ikke kan tåle det billigste synonyme lægemiddel i en tilskudsgruppe eksempelvis på grund af allergi over for de anvendte hjælpestoffer Alt andet lige vil der være flere patienter som ikke vil kunne tåle det billigste lægemiddel hvis tilskudsprissystemet udvides til også at omfatte sortimentet af analoge lægemidler Dette kan eksempelvis skyldes bivirkninger interaktioner med andre lægemidler eller ved utilstrækkelig effekt Der vil derfor være behov for at overveje løsningsforslag som kan medvirke til at sikre at sådanne patienter ikke får en øget egenbetaling fordi de ikke kan tåle det billigste analoge lægemiddel i en tilskudsgruppe Dette kan for eksempel sikres ved at 1 lægen ansøger Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud til et lægemiddel eller 2 lægen påfører en særlig angivelse eksempelvis SFB på recepten hvorefter patienten får beregnet tilskud af hele lægemidlets pris Det andet løsningsforslag vil tillægge lægerne et stort ansvar for at ordinere økonomisk rationelt idet det her er lægen som suverænt beslutter om en patient skal have mulighed for at få forhøjet tilskud til et lægemiddel Det er afgørende for anvendelsen af modellen at lægen via lægemiddelinformationen får et tilstrækkeligt grundlag for sine ordinationer Sammenlignet med model 1 må det antages at der i model 2 alt andet lige vil være flere tilfælde hvor patienterne vil have vanskeligt ved at gennemskue om man får udleveret det rigtige lægemiddel på apoteket som følge af præparatskift Herudover vil der typisk være større prisforskelle mellem lægemidlerne i en analog tilskudsgruppe Det kan derfor have væsentlig økonomiske konsekvenser for patienten såfremt vedkommende ikke ordineres det billigste analoge lægemiddel Patienterne kan således risikere en øget og ikke ubetydelig egenbetaling hvis patienterne ikke får omlagt deres behandling til det billigste præparat Patienterne vil derfor også have et større behov for information fra lægerne og apotekerne om lægemidlerne og eventuelt også vedrørende fastsættelsen af et givent lægemiddels tilskudspris Indførelsen af et analogt tilskudsprissystem vil således alt andet lige medføre en besparelse for såvel det offentlige som patienten forudsat at patienten får udleveret det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe Dette kræver at der indføres regler om analog substitution eller at lægen ordinerer det billigste lægemiddel I modsætning til hvad der er tilfældet i forbindelse med substitution mellem synonyme lægemidler skal der ved analog substitution tages hensyn til eventuelle kontraindikationer dvs forhold hvor den lægefaglige indsigt er meget vigtig Lægernes manglende mulighed for at sikre patienterne mod kontraindikationer m v er derfor et argument imod at udvide den apoteksadministrerede substitutionsordning med analoge lægemidler Indføres der et analogt tilskudsprissystem uden at der samtidigt indføres analog substitution vil der ikke som det er tilfældet i dag altid være sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper Der kan derfor som påpeget ovenfor være tilfælde hvor patienten ikke kan få udleveret det billigste lægemiddel hvis pris har dannet baggrund for tilskudsberegningen og som derfor har fuldt tilskud Udfordringen vil her bestå i at reducere antallet af sådanne tilfælde til situationer hvor der er en klar faglig begrundelse for ikke at ordinere det billigste analoge lægemiddel Det er derfor af væsentlig betydning at patienten med mindre faglige grunde taler imod i alle tilfælde ordineres det billigste analoge lægemiddel idet patienterne kan blive udsat for en øget og ikke ubetydelig egenbetaling hvis patienterne ikke får omlagt deres behandling til det billigste præparat I tilknytning hertil skal det nævnes at der stilles en række nye hjælpemidler herunder blandt andet den Personlige Elektroniske Medicinprofil PEM interaktionsdatabase og den fælles lægemiddelinformation til rådighed for lægerne i den nærmeste fremtid Som det er beskrevet i kapitel 8 vil disse beslutningsværktøjer styrke informationen om lægemidler til læger m fl og derved være med til at sikre og udbygge kvaliteten i lægemiddelanvendelsen og skabe grundlag for at behandlingen er samfundsøkonomisk rationel Situationen med et analogt tilskudsprissystem uden analog substitution kan minde lidt om den situation som opstod i efteråret 2000 og som er

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Kapitel%206.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet7. Apotekernes udlevering, konkurrenceforhold m.v. - sum.dk
    denne udleveringsgruppe må apoteket udlevere én gang efter samme recept medmindre receptudstederen har angivet på recepten hvor mange gange og med hvilket tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted eller hvis lægemidlet ikke er receptpligtigt kan apoteket udlevere en pakningsstørrelse som afviger med op til 25 pct af den ordinerede mængde Det forekommer at lægerne ordinerer lægemidler hvor patienten og det offentlige kunne have opnået en besparelse hvis lægen havde ordineret mindre pakningsstørrelser end den ordinerede Der findes således enkelte lægemidler hvor tabletprisen i modsætning til hvad man almindeligvis ville forvente er større i store pakninger end i små pakninger Et eksempel er lægemidlet Zocor 56 stk 20 mg som ikke indgår i nogen substitutionsgruppe da alle øvrige lægemiddelpakninger med Zocor tabletter 20 mg eller andre simvastatintabletter 20 mg afviger væsentligt i størrelsesmæssig henseende Det indebærer at apoteket ikke er forpligtet til at substituere til en anden og billigere pakning hvis lægen ordinerer den pågældende pakning med 56 tabletter Der er imidlertid ikke noget til hinder for at apoteket tilbyder patienterne eksempelvis 2 pakker frem for 1 pakke når dette er billigere for patienten I det konkrete tilfælde har Lægemiddelstyrelsen i november 2003 på baggrund af opgørelser fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister opgjort at omsætningen af ovennævnte lægemiddelpakning udgjorde knap 2 9 mio kr i perioden fra januar 2003 til og med september 2003 Sygesikringsudgifterne udgjorde i denne periode på 9 måneder 2 1 mio kr mens patienternes egenbetaling udgjorde 0 6 mio kr Den resterende del af omsætningen var kommunale tilskud Lægemiddelstyrelsen har desuden beregnet at såfremt apoteket i stedet for at udlevere pakningen med 56 tabletter 20 mg havde udleveret to pakninger med enten 28 stk tabletter 20 mg eller 30 stk tabletter 20 mg og altid havde valgt den billigste af disse pakninger ville sygesikringen have sparet mindst 1 6 mio kr og patienterne ville tilsvarende have sparet 0 5 mio kr i perioden fra januar 2003 til og med september 2003 I det anførte eksempel er der tale om mindre pakningsstørrelser som i dag ikke indgår i Lægemiddelstyrelsens substitutionsgrupper Det fremgår derfor heller ikke af apotekernes edb systemer som tager udgangspunkt i Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst om patienten vil have fordel af at købe flere mindre pakninger frem for en stor pakning Eksemplet illustrerer at de gældende regler hvor substitutionsgrupper tilskudsgrupper fastsættes på baggrund af sammenlignelige pakningsstørrelser kan medføre udlevering af en pakningsstørrelse hvor patienterne og den offentlige sygesikring betaler mere pr tablet end det reelt set er nødvendigt Dette er efter udvalgets opfattelse en utilsigtet og uheldig virkning af det gældende regelsæt Udvalget har på denne baggrund overvejet modeller som kan løse den beskrevne problemstilling Der har imidlertid vist sig at det vil være forbundet med andre problemer at ophæve de faste substitutionsgrænser således at apotekerne får mulighed for at substituere inden for alle pakningsstørrelser af et givent lægemiddel Dette skyldes først og fremmest at parallelimportørerne af lægemidler vil blive afskåret fra at ompakke en lang række lægemidler som i dag ompakkes fra små til større pakninger og som i alle led fra importør til patient er de billigste at håndtere Årsagen er at det ifølge gældende ret kun er tilladt at ompakke lægemidler når dette er nødvendigt for at opnå en effektiv markedsadgang Højesteret har således i en dom af 11 marts 1999 lagt til grund at nødvendighedskriteriet er opfyldt fordi lægernes ordinationspraksis og substitutionsreglerne gør det nødvendigt for parallelimportører at ompakke parallelimporterede lægemidler til store pakningsstørrelser 11 Såfremt de faste substitutionsgrænser ophæves vil nødvendighedsbetingelsen ikke længere være opfyldt i relation til ompakningen og ompakning til en andre pakningsstørrelser vil som udgangspunkt være en varemærkekrænkelse hvorefter parallelimportørerne alene vil kunne sælge lægemidler i den parallelimporterede pakningsstørrelse Parallelimportørforeningen har skønnet at en ophævelse af de faste substitutionsgrænser vil kunne betyde at parallelimportørerne vil skulle markedsføre mindst dobbelt så mange pakninger som i dag Håndteringen af så mange pakninger vil reducere det økonomiske incitament og dermed mindske konkurrencen på lægemiddelmarkedet til parallelimport af de lægemidler som parallelimporteres i dag Herudover vil grossisterne og apotekerne opleve øgede håndteringsproblemer ligesom en ophævelse af de faste substitutionsgrupper vil kunne give anledning til eventuelle complianceproblemer for patienterne idet de kan få udleveret parallelimporterede pakninger med forskelligt design uensartede pakningsstørrelser m v Udvalget kan på baggrund af disse problemer ikke anbefale en ophævelse af de faste substitutionsgrupper Udvalget opfordrer i stedet apotekerne til at være særligt opmærksomme på de meget få situationer som måtte opstå hvor det vil være billigere for patienten og sygesikringen at der udleveres en eller flere mindre pakninger end en stor pakning og samtidig informere patienten herom Udvalget foreslår endvidere at Lægemiddelstyrelsen understøtter apotekerne heri ved at underrette apotekerne såfremt der opstår konkrete eksempler på lægemidler hvor det vil være økonomisk rationelt at udlevere mindre pakningsstørrelser Udvalget har samtidig taget til efterretning at Parallelimportørforeningen af Lægemidler og Industriforeningen for Generiske Lægemidler under udvalgsarbejdet har tilbudt for sine medlemmers vedkommende at stille en garanti for at det ikke giver en lavere tabletpris at købe flere mindre pakninger Endvidere vil begge foreningers medlemmer tilstræbe at prisen pr tablet i store pakninger bliver billigere end prisen per tablet i små pakninger Foreningerne har foreslået at aftalen efter en vurdering i forhold til konkurrencelovens 6 træder i kraft samtidig med indførelsen af et nyt tilskudsprissystem 7 2 2 4 Neutral apoteksavance Apotekernes avance ved salg af apoteksforbeholdte lægemidler fastsættes af indenrigs og sundhedsministeren efter en i apotekerloven beskreven høringsprocedure Med de nugældende regler for avanceberegning har den enkelte apoteker et isoleret økonomisk incitament til at udlevere et dyrt frem for et billigt lægemiddel idet avancen er stigende i absolutte tal ved stigende indkøbspris Denne incitamentsstruktur er uheldig i forhold til reglerne om substitution af lægemidler på apotekerne Substitutionsreglerne foreskriver at apotekerne med enkelte undtagelser skal udlevere det billigste lægemiddel i en gruppe af synonympræparater jf afsnit 7 2 1 1 I rapporten fra Sundhedsministeriets udvalg om forenkling af medicintilskudssystemet og anvendelse af europæiske lægemiddelpriser i tilskudssammenhæng april 2001 blev det anbefalet at Apotekets avanceberegningsregler ændres således at det nuværende økonomiske disincitament til substitution fra dyre til billige lægemidler bortfalder Udvalget har beskrevet forskellige modeller for avanceberegning som er incitamentsneutrale for apotekerne Det foreslås at Sundhedsministeriet udarbejder et konkret forslag til ændrede avanceberegningsregler ud fra overvejelserne bag de beskrevne modeller og at dette forslag sendes til høring hos takstkonsulenterne der repræsenterer et bredt udsnit af områdets interessenter I forlængelse af rapporten fra forenklingsudvalget er det i bruttoavanceaftalen for 2002 2003 mellem Indenrigs og Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening aftalt at Parterne vil i aftaleperioden afsøge muligheden for regelændringer med henblik på at smidiggøre apotekernes administration af substitutionsreglerne herunder vurdere hensigtsmæssigheden af en omlægning af apotekernes avanceberegning med henblik på at fastsætte faste avancer inden for de enkelte substitutionsgrupper Der er således generelt enighed om at den nuværende økonomiske incitamentsstruktur på området bør neutraliseres således at apotekerne ikke har økonomisk incitament til at udlevere dyre frem for billige substituerbare lægemidler og dermed støtte op om substitutionsreglerne Lægemiddelstyrelsen har på denne baggrund skitseret et forslag til en ny avancemodel med en neutral avance inden for de enkelte substitutionsgrupper Arbejdet med denne model har imidlertid vist at det er teknisk meget vanskeligt at indføre en fast avance i substitutionsgrupperne Ligeledes har det vist sig at en sådan model vil komplicere apoteksavancen idet det vil medføre at apotekerne i en række tilfælde vil få en negativ avance ved salg af lægemidler Det drejer sig om tilfælde hvor den faste avance kommer til at svare til en mindre procentdel af omsætningen end apotekerne skal bidrage med til udligningsordning og sektorafgifter 8 5 pct Udvalget har ovenfor anbefalet en række tiltag som vil understøtte en korrekt udlevering af lægemidler på apotekerne Hvis udvalgets anbefalinger gennemføres synes der ikke at være det samme behov for at indføre neutral apoteksavance i substitutionsgrupperne Udvalget finder derfor i stedet at det kan overvejes at omlægge apoteksavancen således at apotekerne opnår samme nettoavance for alle lægemidler På denne måde vil man opnå gennemsigtighed i apoteksavancen ligesom der skabes klarhed over apotekernes opgaver og den hermed følgende aflønning Udvalget har i den forbindelse peget på at fast avance for alle lægemidler vil være en naturlig konsekvens af at apotekets opgave består i håndtering og distribution af lægemidler hvortil der er knyttet et ansvar i form af kontrol af recepten kontrol af at det udleverede lægemiddel er korrekt kontrol af eventuel interaktion og endelig rådgivning af patienten Denne opgave afhænger ikke af lægemidlets pris og der findes således næppe nogen entydig sammenhæng mellem lægemidlets pris og rådgivnings og håndteringsopgaven som kan begrunde at apoteksavancen systematisk som det er tilfældet i dag skal være større for et dyrere lægemiddel end for et billigt lægemiddel Sagt på en anden måde er der ingen realøkonomisk grund til at apoteksavancen som det er tilfældet i dag medvirker til at forstørre prisforskellene på lægemidler Lægemiddelstyrelsen har på denne baggrund beskrevet en model til omlægning af avanceberegningen på lægemidler Modellen bygger på ovennævnte forudsætning om at apotekets opgaver i forbindelse med håndtering og distribution af lægemidler er den samme uanset lægemidlets pris Model med samme nettoavance på alle lægemidler Lægemiddelstyrelsen har taget udgangspunkt i at apotekerne skal have samme nettoavance på alle lægemiddelpakninger Apotekerne betaler i dag en række omsætningsafhængige afgifter som svarer til ca 8 5 pct af omsætningen Det er derfor ud fra en gennemsnitsbetragtning forudsat at den AIP afhængige avance skal svare til denne procent Den resterende del af apotekernes avance fordeles ud på alle lægemiddelpakninger som en fast avance Dette giver følgende avanceberegning 8 5 pct af AIP 14 75 kr Der er i beregningen ikke taget højde for størrelsen på udskrivningsprocenten Der bør ved indførelsen af denne model tages stilling til om det kun er den faste avance nettoavancen der skal reguleres i løbet af året eller om der skal ske en regulering af både den faste og den relative del af avancen Modellen indebærer ifølge Lægemiddelstyrelsens beregninger at lægemidler med en AIP under ca 55 kr bliver dyrere mens lægemidler med en AIP over 55 kr bliver billigere I tabel 7 3 ses en sammenligning af AUP efter den gældende avanceberegning og AUP efter modelberegningen Tabel 7 3 Fordeling af pakninger efter ændring i AUP takstdato 3 september 2003 Det fremgår af tabellen at 84 pct af de beregnede AUP priser afviger med mindre end 10 pct fra den gældende pris 12 Der er for nogle lægemidler tale om relativt store prisændringer således bliver de billigste lægemidler forholdsvis dyrere end i dag Omvendt bliver de dyre lægemidler billigere end i dag I tabel 7 4 er vist eksempler på priser efter den gældende beregningsmetode og modellen Priserne er opgjort såvel uden recepturgebyr prisen på håndkøbslægemidler som med recepturgebyr prisen på receptpligtige lægemidler Tabel 7 4 Priseksempler ved modellen sammenlignet med gældende avanceberegning Lægemiddelstyrelsen har beregnet at modellen vil medføre en besparelse for sygesikringen Dette hænger sammen med at de dyre lægemidler bliver billigere og at de tilskudsberettigede lægemidler generelt set er dyrere end ikke tilskudsberettigede lægemidler og håndkøbslægemidler Det vil overordnet set betyde at tilskudsberettigede lægemidler bliver billigere og ikke tilskudsberettigede lægemidler og håndkøbslægemidler bliver dyrere Den årlige besparelse for sygesikringen er ca 75 mio kr inkl moms og 60 mio kr ekskl moms Der er forbundet en vis usikkerhed med besparelsens størrelse idet der ikke er taget hensyn til at medicinbrugernes individuelle tilskudsprocent vil ændre sig hvis priserne og dermed patienternes CTR saldo ændrer sig Der er endvidere i beregningen ikke taget højde for hvordan prisændringerne påvirker tilskudspriserne eller hvordan prisændringer påvirker forbrugsmønstret Udvalget har bemærket sig at modellen som nævnt har den konsekvens at de helt billige lægemidler bliver relativt meget dyrere Udvalget har i den forbindelse peget på at der ganske vist er tale om relativt store prisstigninger men at der er tale om prisstigninger på de meget billige lægemidler på markedet for eksempel kommer en håndkøbslægemiddel pakning med en AIP på 20 kr som efter de gældende regler koster ca 36 kr til at koste ca 46 kr Tilsvarende kommer et receptpligtigt lægemiddel med en AIP på 20 kr som efter de gældende regler koster knap 44 kr inkl recepturgebyr til at koste ca 53 kr Udvalget finder ikke at disse prisstigninger vil afholde patienter fra at købe nødvendige lægemidler Udvalget har i den forbindelse fremhævet at lægemidler med en AIP på over 55 kr ekskl recepturgebyr vil blive billigere sammenlignet med i dag Udvalget har endvidere tillagt det vægt at modellen bygger på det faktum at apotekets opgave i forhold til håndtering og distribution af lægemidler m v er den samme uanset lægemidlets pris Udvalget skal dog samtidig nævne at det naturligvis er muligt at ændre på forholdet mellem recepturgebyr og den faste avance med henblik på eksempelvis at mindske prisstigningen på de helt billige håndkøbslægemidler Udvalget anbefaler på denne baggrund at Indenrigs og Sundhedsministeriet udarbejder et konkret forslag med udgangspunkt i den skitserede model til ændrede avanceberegningsregler og at dette forslag sendes til høring hos takstkonsulenterne der præsenterer et bredt udsnit af områdets interessenter Udvalget bemærker i den forbindelse at indførelsen af en sådan model vil betyde en regelforenkling i forhold til gældende regler vedrørende beregning af apotekernes avance ved salg af lægemidler Modellen vil indebære at avancen mellem forskellige apoteker omfordeles Udvalget finder på denne baggrund at en indførelse af modellen bør ske ved en flerårig indkøringsfase med henblik på at opbøde virkningerne af de fordelingsmæssige forskydninger som modellen giver anledning til mellem apotekerne 7 2 2 5 Administrationen af leverancesvigt Som beskrevet i afsnit 7 2 1 2 forekommer der allerede i dag leverancesvigt for det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe I det nuværende tilskudsprissystem hvor der ydes tilskud op til den europæiske pris vil det ved leveringssvigt imidlertid ofte være muligt at få udleveret et andet produkt end det billigste i tilskudsgruppen med fuldt tilskud Muligheden for at der opstår en situation hvor patienten ikke kan få udleveret det lægemiddel som tilskudsprisen er fastsat på grundlag af vil alt andet lige blive forøget efter indførelsen af et tilskudsprissystem hvor tilskudsprisen fastsættes på baggrund af det billigste synonyme lægemiddel Et sådant tilskudsprissystem vil derfor som nævnt sætte yderligere fokus på forsyningsproblematikken Den praktiske tilrettelæggelse af grossisternes såvel som de enkelte lægemiddelvirksomheders indberetning af leveringsvanskeligheder af billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe til Lægemiddelstyrelsen og styrelsens efterfølgende håndtering i forbindelse med sletning af de pågældende lægemidler fra taksten samt beregningen af en ny tilskudspris vil imidlertid efter udvalgets opfattelse kunne mindske problemet væsentligt Da tilskudsgrupperne i et analogt tilskudsprissystem er større end grupperne i et synonymt tilskudsprissystem vil eventuelle leveranceproblemer påvirke et væsentligt større antal pakninger i det analoge tilskudsprissystem Problemet vil imidlertid have en anden karakter fordi apoteket ikke vil kunne substituere til et billigere præparat når der ikke samtidigt indføres analog substitution jf afsnit 6 3 6 Det er imidlertid af hensyn til patientbetalingen af stor betydning at Lægemiddelstyrelsen øjeblikkeligt beregner en ny tilskudspris hvis der er leveringsvanskeligheder af det billigste analoge lægemiddel i tilskudsgruppen Udvalget har af hensyn til patienternes egenbetaling lagt stor vægt på at det billigste produkt så vidt muligt altid kan udleveres ved indførelsen af et tilskudsprissystem hvor tilskudsprisen er fastsat svarende til det billigste lægemiddel i tilskudsgruppen Udvalget har imidlertid samtidig konstateret at det ligger i selve systemets indretning at der kan opstå leveranceproblemer Det skyldes at systemet netop tilsiger at et enkelt præparat det billigste får hele markedet og dermed en betydelig omsætning i mange substitutionsgrupper Ikke mindst for parallelimportørerne vil dette kunne betyde at det pågældende firma ikke vil kunne forsyne markedet i en fuld takstperiode Det ligger så at sige i selve systemets indretning og må ses som en konsekvens af ønsket om at få de økonomiske fordele der ligger i hele tiden at fokusere på det billigste præparat på markedet Opgaven er derfor ikke helt at undgå leveranceproblemer de må ses som uundgåelige Opgaven består derimod i at reducere tiden fra et leveringssvigt opstår på et enkelt apotek og indtil et nyt produkt er indarbejdet i systemet som det billigste Udvalget har i den forbindelse peget på at der vil kunne opnås en væsentlig hurtigere tilpasning af tilskudspriserne hvis grossisterne såvel som den enkelte lægemiddelvirksomhed dagligt oplyser styrelsen om såvel konstaterede leveranceproblemer som forventede kommende leveranceproblemer Såfremt Lægemiddelstyrelsen modtager daglige indrapporteringer vil Lægemiddelstyrelsen straks kunne korrigere Specialitetstakstens tilskudsprisberegninger og man vil hermed kunne opnå en normal rettetid på 1 dag forstået som tidsrummet fra leveringsproblemet opstår til apoteket får meddelt en ny tilskudspris for de øvrige pakninger i den pågældende tilskudsprisgruppe For så vidt angår kommende leveranceproblemer vil styrelsen i god tid kunne forberede en ændring af taksten således at apotekerne modtager en ny pris samtidig med at det pågældende lægemiddel går i leveringssvigt Udvalget finder på denne baggrund at det skal pålægges grossisterne og de enkelte lægemiddelvirksomheder øjeblikkeligt at indberette oplysninger til Lægemiddelstyrelsen om lægemidler som må forventes at komme i leveringsvanskeligheder Udvalget finder samtidig at Lægemiddelstyrelsen bør tilrettelægge sit arbejde således at apotekerne som hovedregel senest modtager en ny tilskudspris baseret på det nye billigste lægemiddel senest dagen efter at styrelsen har fået oplysning om leveringssvigt af det hidtil billigste lægemiddel Det er udvalgets opfattelse at eventuelle apoteker der efter at have modtaget en ny korrigeret tilskudspris ligger inde med et restlager af lægemidlet der er i leveringssvigt fortsat skal have adgang til at udlevere lægemidlet med fuldt tilskud Der vil således kunne opstå en situation hvor mere end et lægemiddel sælges fra apoteket med fuldt tilskud Dette ses ikke at udgøre et problem Det er udvalgets forventning at disse tiltag vil være tilstrækkelige til at sikre at patienterne i langt de fleste tilfælde vil kunne få udleveret det billigste lægemiddel som ligger til grund for fastsættelsen af tilskudsprisen uden forsinkelser Såfremt dette måtte vise sig ikke at være tilfældet vil der efter udvalgets opfattelse være behov for at træffe yderligere foranstaltninger som kan forebygge leveranceproblemer Udvalget er ikke gået ind i en nærmere konkretisering af forslag hertil men skal pege på muligheden for på den ene side at stille krav om en vis forsyningssikkerhed i forbindelse med optagelse i taksten og på den anden side at indføre konkrete sanktions mekanismer i

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Kapitel%207.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet8. Det rationelle lægemiddelvalg - sum.dk
    totale mængde I 5 pct af alle praksis udgør ordinationerne af de nye lægemiddelstoffer mellem 50 og 100 pct af den totale mængde 8 2 2 Lægernes anvendelse af Ej S ordningen Ved ordination af et lægemiddel som indgår i en af Lægemiddelstyrelsens fastsat substitutionsgruppe er apoteket efter reglerne i receptbekendtgørelsen forpligtet til at udlevere det billigste lægemiddel i gruppen frem for det ordinerede lægemiddel jf afsnit 7 2 1 Den ordinerende læge kan imidlertid ved angivelse af Ej S på recepten meddele apoteket at der ikke må foretages substitution Fravalg af substitution kan være forbundet med væsentlige økonomiske konsekvenser for såvel sygesikringen som for patienten da patienten ikke i kraft af substitutionen vil få udleveret det billigste lægemiddel i gruppen En undersøgelse af lægernes anvendelse af Ej S ordningen foretaget af Lægemiddelstyrelsen viser at andelen af fravalgspåtegninger af recepterne siden indførslen af den omvendte G ordning har været faldende fra 32 6 pct i 4 kvartal 1997 til 11 2 pct i tredje kvartal 2003 Udviklingen går således i retning af at lægerne i fortsat stigende omfang tillader at der på apoteket foretages substitution af de ordinerede lægemidler Der er betydelige indbyrdes forskelle i andelen af fravalgspåtegninger mellem de enkelte læger Der var i 3 kvartal 2003 i alt 92 1 pct af lægerne som fravalgte substitution i mellem 0 og 25 pct af deres ordinationer af substituerbare lægemiddelpakninger Der var 6 4 pct af lægerne som fravalgte substitution i mellem 25 og 50 pct af ordinationerne mens andelen af læger som fravalgte substitution i mellem 50 og 75 pct af ordinationerne var på 1 3 pct Lægemiddelstyrelsens undersøgelse viser desuden at der er store regionale forskelle på lægernes ordinationsmønster for så vidt angår fravalg af substitution idet andelen af recepter på substituerbare lægemiddelpakninger i de enkelte amter som af lægerne blev forsynet med Ej S påtegning i 3 kvartal 2003 varierede fra 7 9 pct Roskilde Amt til 17 8 pct Sønderjyllands Amt Andelen af fravalgspåtegnede ordinationer er faldet i samtlige amter mest i Frederiksberg Kommune og Frederiksborg Amt hvor andelene fra 2 kvartal 2003 til 3 kvartal 2003 er faldet hhv fra 13 6 til 11 2 og fra 15 0 til 12 4 I Sønderjyllands Amt og Ribe Amt findes i 3 kvartal 2003 fortsat de højeste fravalgsprocenter på henholdsvis 17 8 og 16 3 og den laveste andel fravalgspåtegnelser på 7 9 findes fortsat i Roskilde Amt Tabel 8 4 Antal ekspeditioner til enkeltpersoner for 3 kvartal 2003 fordelt på amter og fravalgspåtegnelse Der er endvidere regionale forskelle med hensyn til andelen af læger som ordinerer et dyrere lægemiddel i forbindelse med fravalget af substitution Lægerne i Københavns Amt og Frederiksborg Amt er gennemsnitligt set mest tilbøjelige til at udskrive de dyreste præparater i en substitutionsgruppe når de fravælger substitution Der ses desuden en tendens til at personer uden egenbetaling helbredstillægskort med 100 pct tilskud andet kommunalt tilskud på 100 pct terminalpatienter eller kronikere der har nået den øvre grænse oftere får udleveret et dyrere præparat end personer med egenbetaling Generelt er det patienter i de ældre aldersgrupper som har den højeste andel af lægemiddelordinationer med fravalg af substitution Dette kan skyldes at denne patientgruppe hyppigere har helbredstillæg eller kronikertilskud med det kan også skyldes at ældre patienter i højere grad har et ønske om at undgå præparatskift Endvidere fravælges substitution generelt i højere grad ved ordinationer til kvinder end til mænd ligesom Ej S andelen er varierende mellem forskellige sygdomskategorier 8 2 3 Ordiprax ORDIPRAX www ordiprax dk er et nyt internet baseret feedback værktøj til grafisk præsentation af statistikken for lægemiddelordination i lægepraksis til enkeltpersoner Systemet er blevet til i samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen og Institut for Rationel Farmakoterapi og bygger på et system der er udviklet i Storstrøms Amt Driften af Ordiprax varetages af Lægemiddelstyrelsen idet datakilden er Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Statistikken vises kvartalsvis på henholdsvis praksis og amtsniveau og data præsenteres for en periode af 12 kvartaler Systemet opdateres løbende og vil gøre det muligt for læger og offentlige myndigheder at følge de nyeste udviklingstendenser af lægemiddelordination Statistikken for mængde behandlingspris og totalomkostning er tilgængelig på 2 4 og 5 ATC niveau og omfatter både tilskudsberettiget og ikke tilskudsberettiget receptpligtig medicin I praksismenuen sammenlignes ordinationsniveauet for den enkelte praksis med variationen for alle praksis i det pågældende amt I amtsmenuen sammenlignes ordinationsniveauet i det enkelte amt med variationen for alle amter I praksismenuen illustreres desuden omfanget af polyfarmaci Amtsmenuen er tilgængelig for alle Praksismenuen kræver pinkode der er udleveret til lægerne Ordiprax er i den henseende et lettilgængeligt redskab som synliggør den enkelte praksis ordinationsmønster og som for den enkelte læge muliggør en egenkontrol af ordinationerne i forhold til de øvrige praksis i det pågældende amt 8 2 4 Overenskomstmæssige og politiske tiltag I alle amter er der stor fokus på de stigende medicinudgifter Dette har medført at man i stort set alle amter har sat ressourcer ind på at dæmme op for udgiftsvæksten ved på forskellig vis at sætte fokus på den rationelle ordination af lægemidler Nogle steder er arbejdet formaliseret ved en samarbejdsaftale eller gennem nedsættelse af et lægemiddelråd eller forum hvor der kan indgå repræsentanter fra sygehusene de praktiserende læger sygehusapoteket og et privat apotek Næsten alle amter har ansat en eller flere amtslige lægemiddelkonsulenter kvalitetskoordinatorer praksisbesøgere m v som blandt andet og gennem anvendelse af statistiske opgørelser og systemer der ligner Ordiprax har til opgave at overvåge lægemiddelanvendelsen i amtet at motivere til et øget samarbejde mellem de forskellige aktører samt ikke mindst medvirke til at give de ordinerende læger en større bevidsthed om eget ordinationsmønster og inspirere til selvmonitorering og vaneændringer Herved er der igangsat en proces som indebærer at der blandt de praktiserende læger i stigende grad er skabt bevidsthed om medansvaret for de samfundsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med lægemiddelordinationerne De fleste amter udsender med jævne mellemrum nyhedsbreve samt lægemiddelstatistikker til de praktiserende læger De statistiske opgørelser kan danne udgangspunkt for et efteruddannelsesbesøg af lægemiddelkonsulenten og en diskussion om god ordinationspraksis Enkelte steder udarbejder man statistik for den enkelte læge som korrigeret for køns og aldersforskelle sammenholdes med ordinationsmønstret i den øvrige det al lægegruppen I mange amter sætter man endvidere fokus på skiftende temaer som for eksempel brugen af Ej S dosisdispensering astma kronisk bronkitis depression forhøjet blodtryk osv En uddybende beskrivelse af amternes initiativer er beskrevet i bilaget Mange sygehusafdelinger har standardbehandling eller standardmetoder som indebærer at også den medicinske behandling ligger fast I den forbindelse kan uhensigtsmæssigheder opstå når sygehusene initierer behandlinger med lægemidler som på grund af rabatter kan være billige for sygehusene men dyre når patienterne skal fortsætte behandlingen efter udskrivningen I de enkelte amter er det derfor en målsætning at sygehusenes læger i forbindelse med udskrivning af recepter til hjemsendte eller ambulante patienter så vidt muligt følger de samme rekommandationer som primærsektoren Mini rekommandationslister og basislister er flere steder blevet indført i et samarbejde mellem primær og sekundærsektor med henblik på at tage hånd om uhensigtsmæssigheder i forbindelse med overgangen mellem de to sektorer Sygehusapotekerne der er tilknyttet Amgros er desuden generelt opmærksomme på en eventuelt afsmittende effekt og vælger fortrinsvis de lægemidler der også er billigst i praksissektoren I den forbindelse anføres i Amgros priskataloger altid det private apoteks indkøbspris pr døgndosis ved siden af Amgros pris pr døgndosis Det bemærkes imidlertid at Amgros indgår aftaler for et år ad gangen mens prisen på de private apoteker ændres hver 14 dag I praksis har man derfor ikke kunnet undgå at der for enkelte af Amgros varenumre forekommer lægemidler hvor den afsmittende effekt er ugunstig for forbruger og sygesikring I den seneste overenskomstforhandling mellem Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringens Forhandlingsudvalg er det aftalt at amterne skal understøtte lægernes arbejde med at sikre vurdere og udvikle kvaliteten i lægemiddelanvendelsen Det er præciseret at lægerne har et ansvar for god kvalitet og økonomi på medicinområdet og at dette kan søges fremmet ved en række tiltag Samtidig er der indsat en bestemmelse som præciserer og tydeliggør de kontrolforanstaltninger som retter sig specifikt mod lægernes ordinationspraksis Efter bestemmelsen er lægen forpligtet til at bistå sygesikringen i gennemførelsen af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer Samarbejdsudvalget iværksætter en undersøgelse såfremt en læges ordinationsmønster vurderes at give anledning hertil og samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen henstille til lægen at ordinationsmønstret ændres Det følger endvidere af overenskomsten at samarbejdsudvalget såfremt en læge har påført sygesikringen unødige lægemiddeludgifter kan tildele lægen en advarsel udtale misbilligelse eller indstille til Landssamarbejdsudvalget at lægen skal betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til amtet pålægges en bod eller i gentagelsestilfælde udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten Af et debatoplæg som regeringen offentliggjorde i februar 2004 fremgår det at de praktiserende læger ved at sammenligne ordinationsmønstre og centralt formidlede informationer om lægemidler efter regeringens opfattelse kan blive bedre til at ordinere lægemidler Der vil på den baggrund blive reageret overfor læger der ikke ordinerer den rigtige medicin til den rette patient og til den rigtige pris ligesom regeringen vil understøtte initiativer fra overenskomstparterne om rationel lægemiddelordination 8 3 Nye værktøjer til sikring af det rationelle lægemiddelvalg Det er nødvendigt at relevante og håndterbare informationsværktøjer er til stede for de læger som dagligt skal træffe adskillige beslutninger om lægemiddelbehandling der har både individuelle og samfundsmæssige konsekvenser Der er i den seneste tid iværksat en række nye landsdækkende initiativer der alle har til formål at medvirke til at sikre en mere rationel ordination af lægemidler Disse centrale hjælpeværktøjer som er kendetegnet ved et udnytte nye IT muligheder er netop blevet tilgængelige eller forventes at blive stillet til rådighed i den nærmeste fremtid Det er forventningen at værktøjerne rummer muligheder for at kunne indvirke væsentligt på kvaliteten af lægernes lægemiddelvalg i den kliniske hverdag 8 3 1 Den fælles lægemiddelinformation Med henblik på at styrke informationen om lægemidler til læger farmaceuter og andet sundhedspersonale og derved sikre og udbygge kvaliteten i lægemiddelanvendelsen og skabe grundlag for et rationelt lægemiddelvalg for den enkelte læge har en kreds af aktører på lægemiddelinformationsområdet bestående af myndigheder organisationer og virksomheder i december 2003 indgået en aftale om et samarbejde om en fælles lægemiddelinformation Den fælles lægemiddelinformation har til formål at etablere et informationsfundament som læger farmaceuter og andet sundhedspersonale har behov for i den kliniske hverdag Det er således en nødvendig forudsætning for en hensigtsmæssig udnyttelse af de markedsførte lægemidler at der i en overskuelig form stilles den fornødne information til rådighed for de læger som i den kliniske hverdag træffer afgørelse om behandling med lægemidler Lægemiddelinformationen har et dobbelt sigte dels at bidrage til at den enkelte patient tilbydes relevant lægemiddelbehandling af høj faglig kvalitet dels at denne behandling er samfundsøkonomisk rationel Grundprincipperne for den fælles lægemiddelinformation er at informationen skal være uafhængig og neutral i forhold til særinteresser herunder økonomiske interesser at informationen skal baseres på et aktuelt fagligt grundlag som er bredt accepteret herunder aktuel videnskabelig litteratur specielt randomiserede undersøgelser lægemidlernes produktresuméer kombineret med lægers erfaring og kliniske praksis samt løbende indberetninger om bivirkninger m v at informationen skal være sammenlignende og skal indeholde behandlingsmæssige anbefalinger om præparatvalg Lægemiddelinformationen skal indeholde terapioversigter og hvor det er lægefagligt forsvarligt rangordning af de terapeutiske valg Behandlingsvejledningerne skal omfatte angivelse af hvornår der bør fravælges behandling med lægemidler og eventuelt i stedet anbefales anden form for behandling Sammenlignende prisoplysninger herunder hvor det er muligt oplysninger om behandlingspriser skal være indeholdt i informationen at informationen skal være udtømmende og omfatte alle industrifremstillede lægemidler der har markedsføringstilladelse i Danmark og er optaget i Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst Den fælles lægemiddelinformation vil dermed for den enkelte medicinudskrivende læge kunne fungere som et primært beslutningsstøtteværktøj der kan bidrage til at højne og validere den eksisterende viden om konkrete lægemidler og deres anvendelse og herigennem styrke den kliniske beslutningsproces i forbindelse med beslutninger om valg af behandling Det er aftalt mellem parterne at den fælles lægemiddelinformation bør udarbejdes inden for rammerne af en selskabskonstruktion der følger aktieselskabslovgivningens regler Det skal i den forbindelse fastsættes i vedtægterne at selskabet skal stille lægemiddelinformationen vederlagsfrit til rådighed for samtlige læger apoteker og lægemiddelvirksomheder ligesom lægemiddelinformationen skal tilbydes som fri online service via Den fælles offentlige sundhedsportal sundhed dk 8 3 2 Nationale rekommandationslister Med henblik på at imødekomme lægernes behov for helt konkrete ordinationsværktøjer og efter ønske fra mange amtslige lægemiddelkonsulenter har Institut for Rationel Farmakoterapi iværksat udviklingen af nationale rekommandationslister som et ordinationsstøttesystem til specielt alment praktiserende læger Rekommandationslisternes formål er at foretage en gruppering af analoge lægemidler ud fra effekt og bivirkninger og på den baggrund at præsentere et udvalg de mest hensigtsmæssige præparater idet prisforhold lades ude af betragtning og overlades til de enkelte amter Udvælgelsen af præparater foretages efter en i forvejen nøje fastlagt procedure hvor der foruden klinisk effektivitet og relevans lægges vægt på art og omfang af bivirkninger samt et skøn over compliance problemer Anbefalingerne vil i visse tilfælde kunne gå videre end de godkendte indikationer såfremt det i de enkelte tilfælde findes forsvarligt Rekommandationslisterne vil omfatte ca 80 pct af lægemiddelsortimentet og kun i begrænset omfang omfatte egentlige behandlingsvejledninger Selve udvælgelsesproceduren består i at Institut for Rationel Farmakoterapi først udarbejder baggrundsnotater indeholdende oplysninger om præparatsortiment m v hvorefter disse realitetsbehandles i et udvalg bestående af eksperter udvalgt af relevante medicinske selskaber Efter behandlingen i ekspertudvalget drøftes notatet i en styregruppe der også overvejende er udvalgt af de medicinske selskaber Når listerne er godkendt af styregruppen udsendes den til udtalelse i alle relevante selskaber inklusive medicinindustrien hvorefter styregruppen igen behandler de indkomne svar Herefter udarbejdes de endelige lister Det er hensigten at udarbejdelsen af rekommandationslisterne skal afsluttes i 2004 Der er dog mulighed for at listerne kan udsendes i flere faser i takt med færdiggørelsen af de enkelte grupper Ifølge planen skal listerne først og fremmest tjene som ordinationsgrundlag for de alment praktiserende læger men kan senere også tilpasses sygehusenes almene behov 8 3 3 Interaktionsdatabasen Interaktionsdatabasen er oprettet som et samarbejde mellem Den Almindelige Danske Lægeforening Lægemiddelindustriforeningen Danmarks Apotekerforening og Lægemiddelstyrelsen Interaktionsdatabasen er en fælles national informationsdatabase som indeholder oplysninger om forskellige lægemidlers indbyrdes interaktioner Formålet er at stille et relevant og opdateret ordinationsstøttesystem til rådighed for lægerne der indeholder oplysninger om lægemiddelinteraktioner og klare anvisninger på hvordan der på en ensartet måde kan oplyses om disse interaktioner Lægemiddelstyrelsen har ultimo 2003 overtaget driften af interaktionsdatabasen som fremover skal udvikles i overensstemmelse med identificerede behov Interaktionsdatabasen skal gøres frit tilgængelig for relevante parter der kan bruge men ikke ændre data i deres respektive informationsarbejde Databasen skal på sigt kunne integreres med lægernes og apotekernes systemer for eksempel via den personlige elektroniske medicinprofil og Den fælles offentlige sundhedsportal Interaktionsdatabasen forventes fagligt færdigredigeret omkring 1 april 2004 8 3 4 Den Personlige Elektroniske Medicinprofil I forbindelse med målsætningen om at opnå en rationel lægemiddelordination i forhold til den enkelte patient har der været peget på at lægerne har manglet et let tilgængeligt overblik over patienternes lægemiddelanvendelse For eksempel har den sygehuslæge som har fået en patient i behandling på sygehusafdelingen i dag ikke let og direkte adgang tik oplysninger om patientens aktuelle lægemiddelbrug ved indlæggelsen Det samme manglende overblik gælder for en vagtlæge eller speciallæge og i mange tilfælde også patientens praktiserende læge Vurderingen har derfor været at der er behov for etablering af et elektronisk hjælpeværktøj som kan sikre de behandlende læger et overblik over den enkelte patients samlede medicinforbrug til gavn for kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og patientsikkerheden På denne baggrund har Folketinget i maj 2003 vedtaget lovforslaget om etablering af Personlige Elektroniske Medicinprofiler som har sit overordnede formål at stille aktuel og ajourført information om udleverede lægemidler til rådighed primært for de behandlende læger men også for patienten selv Medicinprofilerne vil blive et lettilgængeligt værktøj for lægerne i patientbehandlingen som kan medvirke til at hæve og fastholde kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen blandt andet ved at nedbringe omfanget af fejlmedicinering og alvorlige internaktioner mellem forskellige lægemidler Information om lægemiddelanvendelse som indgår i medicinprofilerne vil hentes fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister hvortil der online vil blive indberettet tidstro oplysninger fra apotekerne Fuldt udbygget vil medicinprofilen kunne give en oversigt over de lægemidler der i løbet af de seneste 2 år har været udleveret til den enkelte patient Endvidere vil medicinprofilerne kunne registrere oplysninger om indikationer og dosering som af den ordinerede læge angives i kodeform på recepterne samt eventuelt dosisdispensering i tilknytning til de ordinerede lægemidler Oplysningerne kan være medvirkende til at lægen kan danne sig et overblik over og foretage en vurdering af lægemiddelforbruget set i sammenblik patientens generelle sygdomsbillede Adgangen til medicinprofilerne som vil ske gennem Den fælles offentlige sundhedsportal vil af hensyn til de personfølsomme oplysninger foruden medicinbrugeren selv være begrænset til læger apotekere apotekspersonale og Lægemiddelstyrelsen Lægernes og apotekerne har alene adgang til Den Personlige Elektroniske Medicinprofil når adgangen er relevant i forhold til den konkrete patients lægemiddelanvendelse og de pågældende må alene anvende oplysningerne med henblik på at sikre kvaliteten sikkerheden og effekten af medicinbrugerens lægemiddelanvendelse Apotekernes adgang forudsætter et udtrykkeligt samtykke fra den registrerede medicinbruger og Lægemiddelstyrelsens adgang er begrænset til tekniske forhold Første etape af medicinprofilen forventes at kunne være i drift medio 2004 Medicinprofilen baseres i første fase alene på apotekernes indberetning af oplysninger om patienters køb af receptordinerede lægemidler Med anden fase som forventes i drift i foråret 2005 vil også sygehusene skulle indberette data om lægemiddelanvendelse til medicinprofilen 8 4 Arbejdsgruppen om medicinering I januar 2004 blev der offentliggjort en rapport fra arbejdsgruppen om medicinering som blev nedsat i regi af Projekt Digital Forvaltning 18 Arbejdsgruppen har gennemført en analyse af i hvilket omfang relationerne mellem de forskellige aktører på medicineringsområdet herunder praktiserende læger apoteker sygehuse hjemmepleje og patienter lever op til målsætningerne om kvalitet i medicinanvendelsen rationalitet i forbrug og administration og entydig ansvarsfordeling og sammenhæng i medicineringsprocessen Fokus i rapporten er på forskellige understøttende IT værktøjer og informationsdeling og det konkluderes at der på en række områder fortsat er potentiale ved øget digitalisering af kommunikationen og øget deling af data og services m v Medicineringsarbejdsgruppen lægger navnlig vægt på tilvejebringelsen af et fælles elektronisk datagrundlag om lægemidler herunder Specialitetstaksten den fælles lægemiddelinformation interaktionsdatabasen m v med

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Kapitel%208.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet9. Den rationelle lægemiddelanvendelse - sum.dk
    opfattelse af sygdom og behandling taler for at det bør være konsistens i informationsgrundlaget for både lægen og patienten Skriftligt informationsmateriale til patienten kan efter omstændighederne i mange situationer med fordel i højere grad end det i dag er tilfældet udleveres som et værdifuldt supplement til den mundtlige rådgivning og kan bidrage til forøgelse af patientens forståelse af sygdom og behandling samt danne grundlag for en styrket dialog mellem læge og patient Den Elektroniske Medicinprofil vil komme til at spille en central rolle for den enkelte læge til at få overblik over patientens samlede anvendelse af receptpligtig medicin og vil dermed kunne medvirke til at undgå en uhensigtsmæssig medicinering Medicinprofilerne vil endvidere kunne bruges til at afdække om patienten rent faktisk indløser de udskrevne recepter på apoteket i den takt som er forudsat i behandlingsprogrammet Samtidig kan medicinprofilerne give den enkelte medicinbruger et overblik over sit eget lægemiddelforbrug i en relevant periode Medicinprofilen giver dermed medicinbrugeren et udgangspunkt for at drøfte sin behandling med sin læge Navnlig i forbindelse med sygehusbehandling er det vigtigt at den praktiserende læge er opmærksom på præparatskift i forbindelse med indlæggelsen Lægen skal medvirke til at skabe gennemsigtighed for patienten omkring anvendelse af nye lægemidler som henholdsvis er udleveret på sygehuset og ordineret af egen læge Samtidig er det afgørende at der sikres fuld gennemsigtighed om ordinationen af lægemidler i forbindelse med udskrivning fra sygehuse herunder gennem sygehuslægernes udarbejdelse af præcise seponeringsrecepter Endvidere vil Interaktionsdatabasen som er etableret gennem et samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen Lægeforeningen Apotekerforeningen og Dansk Lægemiddel Information være et redskab til at forebygge uhensigtsmæssig samtidig behandling med flere dårligt forenelige lægemidler Da der er en stærk sammenhæng mellem polyfarmaci og dårlig compliance må et væsentligt middel mod manglende compliance være at holde sig til de nødvendige præparater Det er således ikke utænkeligt at det kan være nødvendigt at fravælge en halvnødvendig behandling med henblik på at redde den vigtigste kernebehandling Endvidere bør antallet af doseringer overvejes idet et behandlingsprogram med færre doseringer alt andet lige vil påvirke compliance i positiv retning 9 3 2 Apoteket Det er apotekernes opgave at yde patienterne information om lægemidler og lægemiddelanvendelse i forbindelse med lægemiddelkøb Det fremgår således af apotekerloven at apotekets opgaver blandt andet omfatter information om lægemidler lægemiddelanvendelse og opbevaring af lægemidler til forbrugere medicinalpersoner og myndigheder Derved kan apoteket ved den enkelte ekspedition supplere lægens rådgivning med konkrete lægemiddelrelaterede oplysninger Apotekerne skal i den forbindelse medvirke til at informere kunderne tilstrækkeligt og korrekt om dosering og anvendelse af det ordinerede lægemiddel I forbindelse med rådgivning af patienten i udleveringssituationen er det muligt for apotekspersonalet at afdække mulige lægemiddelrelaterede problemer og være opmærksom på eventuelle behov for intervention i forbindelse med lægens ordination Apoteket kan i den forbindelse blandt andet være opmærksom på spørgsmål i forbindelse med anvendelse af håndkøbslægemidler og naturlægemidler som ikke er initieret af den praktiserende læge Navnlig ved substitution er det vigtigt at patienten bliver informeret om ændringen så patienten kender årsagen til der udleveres et andet lægemiddel end angivet på recepten og på den baggrund kan følge sig tryg ved behandlingen Apotekerne har desuden i medfør af receptbekendtgørelsens 25 pligt til at tilrettelægge arbejdsgange og rutiner på apoteket på en sådan måde at der er forsvarlig kontrol med og sikkerhed for at recepternes oplysninger om angivelse af lægemidlernes styrke dosering og anvendelsesområde skønnes at være korrekt og at eventuelle interaktionsspørgsmål er afklaret Apotekerforeningen har oplyst at danske apoteker ca 200 000 gange årligt henvender sig til læger i forbindelse med henblik på receptkorrektioner hvoraf ca 25 pct beror på lægemiddelrelaterede problemer for patienterne Det er i forbindelse med udvalgsarbejdet foreslået at apotekerne får mulighed for med fuldt sygesikringstilskud at yde en udvidet inhalationsrådgivning for astmapatienter som involverer demonstration af inhalationsteknik Apotekerforeningen har i den forbindelse peget på at en sådan indsats i forhold til astmapatienter er omkostningseffektiv idet de potentielle besparelser i forbrug af sundhedsydelser ved en mere hensigtsmæssig anvendelse af astmamedicin mere end opvejer merudgifterne til disse lægemidler og omkostningerne som er forbundet med apotekernes rådgivning Udvalget har desuden overvejet et forslag om at apotekerne får mulighed for med fuldt tilskud at tilbyde medicingennemgang for personer over 65 år som anvender fem eller flere receptpligtige lægemidler Ydelsen kunne indebære en gennemgang af den aktuelle lægemiddelbehandling på baggrund af en medicinprofil check for lægemiddelrelaterede problemer herunder ubehandlede indikationer uhensigtsmæssigt præparatvalg og compliance problemer m v samt faglig rådgivning efter behov 9 3 3 Hjemme syge pleje For patienter som ikke er selvhjulpne spiller hjemme syge plejen og plejehjem en væsentlig rolle i forbindelse med medicinanvendelsen Lægemiddelhåndteringen i plejesektoren består af både medicinadministration herunder bestilling af medicin receptfornyelse og manuel dosisdispensering og medicingivning Med henblik på at sikre sammenhæng og konsistens i lægemiddelanvendelsen er det vigtigt at hjemme syge plejen og plejehjem m v i nødvendigt omfang informationsmæssigt er integreret med det øvrige sundhedsvæsen praktiserende læger sygehuse og apoteker ligesom det er vigtigt at sikre en klar rolle og ansvarsfordeling mellem den praktiserende læge og plejesektoren Der henvises i den forbindelse til anbefalingerne fra arbejdsgruppen om medicinering som beskrevet nedenfor i afsnit 9 6 9 4 Storforbrugere og kronisk syge Det er vigtigt at gøre sig klart at effektive strategier og metoder til at forbedre compliance vil være varierende mellem forskellige patient og sygdomsgrupper Patienter med kortvarig akut sygdom har selvsagt behov for en anden tilgang end patienter med langvarig eller kronisk sygdom Ved korttidsbehandling vil tilfredsstillende compliance i de fleste tilfælde normalt kunne opnås ved klare mundtlige og skriftlige instruktioner Heroverfor står storforbrugere af lægemidler og kronisk syge som udgør særlige risikogrupper i forhold til manglende compliance dels som følge af mængden af lægemidler som forbruges dels som følge af at forbruget af præparaterne er varigt Desuden er behovet for en flerstrenget compliance indsats relevant for patientgrupper hvor medicineringen er særlig kompliceret som for eksempel psykiatriske patienter hvor under og overdosering interaktion med andre lægemidler lægemiddelform dosering osv spiller en afgørende rolle for patientens sygdomsforløb og livskvalitet Som det fremgår af kapitel 3 har der i de senere år været en markant stigning i andelen af storforbrugere Storforbrugerne som i 2001 estimeredes til at udgøre omkring 164 000 personer har i løbet af et år indløst recept på i gennemsnit mere end 10 forskellige lægemiddelstoffer Hertil kommer at antallet af kronisk eller langvarigt syge er steget gennem de seneste år En væsentlig del af disse kroniske sygdomme er livsstilsbetingede Mere end hver tredje voksne lever i dag med en langvarig sygdom hvoraf ca en tredjedel svarende til omkring en halv million mennesker er meget hæmmede af deres sygdom Dette stiller særlige krav til sundhedsvæsenet om at håndtere disse patienter med kroniske og langvarige sygdomme herunder også den store gruppe mennesker med et stort og kompliceret lægemiddelforbrug idet disse patienter i forhold til andre patienter har et særligt behov for langvarig behandling vejledning og støtte For denne patientgruppe er der i særlig grad behov for en veltilrettelagt behandlingsindsats der tager sigte på at den enkelte patient sættes i stand til at tage bedst mulig vare på sig selv og i relevant omfang under inddragelse af pårørende og eventuelt plejepersonale I den forbindelse er der behov for tilførsel af kompetencer i form af nødvendig information og færdigheder til at udøve en god egenomsorg herunder i forbindelse med anvendelsen af de ordinerede lægemidler Den praktiserende læge er som patientens primære kontaktperson i sundhedsvæsenet en helt central aktør når det drejer sig om at forbedre compliance hos gruppen af storforbrugere og kronisk syge Skal indsatsen i primærsektoren i forhold til kronikere og storforbrugere gøres mere effektiv skal den typiske konsultation for disse patienter suppleres og i et vist omfang afløses af undervisning og støtte og dermed hjælp til selvhjælp Det er afgørende at lægen har de rette muligheder og incitamenter herunder økonomiske til at understøtte patienten i at kontrollere og håndtere sin sygdom og støtte patienten i en korrekt lægemiddelanvendelse med henblik på at reducere antallet af lægekonsultationer og træk på sundhedsvæsenets ressourcer i øvrigt Eksempler på at man gennem lægernes honoreringssystem har forsøgt at fremme lægernes målrettede patientorienterede indsats er indførslen af forebyggelseskonsultationer og introduktionen af ydelsesfri dag i Vejle Amt hvor praktiserende læger tildeles et antal årlige konsultationsfri dage som lægen skal anvende til projekter hvor patienten er i centrum eller til kvalitetsudvikling Der er behov for en nærmere vurdering af hvordan en øget fokusering på patientens efterlevelse af lægens anvisninger i praksis kan gennemføres og hvordan det økonomisk og tidsmæssigt er muligt at styrke den enkelte læges muligheder og incitament til at styrke den patientrettede indsats øge concordance med henblik på at generelt at påvirke patientadfærden positivt og herunder også fremme en mere rationel lægemiddelanvendelse 9 5 Arbejdsgruppen om klinisk farmaci Indenrigs og sundhedsministeren har anmodet Lægemiddelstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe med den opgave at identificere nogle indsatsområder hvor sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster kan opnås gennem en mere udstrakt anvendelse af klinisk farmaci Lægemiddelstyrelsen har på denne baggrund nedsat en arbejdsgruppe om klinisk farmaci der skal fremkomme med forslag til en bedre medicinanvendelse Arbejdsgruppens medlemmer er dels personer med indgående viden og erfaring med forskellige aspekter af klinisk farmaci og dels repræsentanter for interesseorganisationer Gruppen vil i løbet af foråret 2004 afgive sin rapport som vil indeholde et katalog over konkrete initiativer der har til formål af medvirke til en mere hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse ved anvendelse af klinisk farmaci En del af disse forslag forventes at rette sig direkte mod forbedring af patient compliance 9 6 Arbejdsgruppen om medicinering I den netop offentliggjorte rapport fra arbejdsgruppen om medicinering 26 som blev nedsat i regi af Projekt Digital Forvaltning er der gennemført en analyse af i hvilket omfang relationerne mellem de forskellige aktører på medicineringsområdet herunder praktiserende læger apoteker sygehuse hjemmepleje og patienter lever op til målsætningerne om kvalitet i medicinanvendelsen rationalitet i forbrug og administration og entydig ansvarsfordeling og sammenhæng i medicineringsprocessen Fokus i rapporten er på forskellige understøttende IT værktøjer og informationsdeling og det konkluderes at der på en række områder fortsat er potentiale ved øget digitalisering af kommunikationen og øget deling af data og services m v Med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig medicinanvendelse hos patienterne foreslår arbejdsgruppen om medicinering blandt andet at der igangsættes et arbejde med henblik på at undersøge hvordan hjemmeplejen kan få adgang til relevante og ajourførte informationer om visiterede patienters aktuelle medicinering og at de allerede iværksatte initiativer om forbedring af fælles datagrundlag om lægemidler koordineres så det sikres at tiltagene forbedrer datagrundlaget for alle de sundhedsaktører der har brug for informationen 9 7 Andre redskaber til forbedret medicinanvendelse hos patienter I praksis findes eller er under udvikling en række helt konkrete værktøjer som har til formål at hjælpe patienterne til en bedre medicinanvendelse 9 7 1 Elektroniske hjælpemidler m m Der findes på markedet en række forskellige typer udstyr som kan hjælpe patienten i at holde styr på det daglige medicinforbrug Lægemidlets form og pakning kan i sig selv være compliance fremmende som for eksempel blisterpakninger med dagsangivelser eller lignende Herudover findes forskellige elektroniske hjælpemidler herunder forskellige typer programmerbare ure og dispensere med indbyggede alarmer og lignende 9 7 2 Maskinel manuel dosisdispensering Dosispakning eller dosisdispensering anvendes i praksissektoren som et hjælperedskab til personer som anvender flere forskellige lægemidler tabletter og kapsler og som har brug for hjælp til at holde styr på deres medicin i dagligdagen Dosisdispenseringen indebærer at lægemidlerne pakkes i portioner med angivelse af indtagelsestidspunkt Ved maskinel dosisdispensering pakkes lægemidlerne i dosispakke på en maskine På hver dosispakke står patientens navn hvilke lægemidler der er pakket i dosispakken samt hvornår dosispakkens indhold skal tages Maskinen pakker medicinen i den rækkefølge den skal tages og pakningen sker på baggrund af den enkelte patients doseringskort som indeholder oplysningerne om hvilke lægemidler patienten behandles med Lægemidlerne udleveres i éngangsposer der er rullet op i den rækkefølge medicinen skal indtages De enkelte poser er forsynet med information der gør det lettere at følge lægens anvisninger Patienterne har samtidig mulighed for at følge med i deres medicinering da de får kopi af doseringskort og indlægssedler Maskinel dosisdispensering er væsentlig sikrere end traditionel manuel dosispakning og den er således en effektiv måde at sikre en mere rationel lægemiddelanvendelse for navnlig ældre og kronisk syge der har et stort medicinforbrug I en mindre dansk undersøgelse af dosisdispensering vurderer 65 pct af brugerne at dosisdispenseringen har medført at de er blevet bedre til at styre og kontrollere deres medicin Samme undersøgelse viser at antallet af patienter som kontakter deres læge 2 3 gange om måneden faldt fra 11 9 pct til 2 8 pct 27 Lægemiddelstyrelsen har udpeget ti apoteker til at varetage den maskinelle dosisdispensering som videreleveres til landets øvrige apoteker I forbindelse med indførelse af den maskinelle dosisdispensering vurderede Indenrigs og Sundhedsministeriet at der på landsplan er i størrelsesordenen 100 000 personer som ud fra sundhedsfaglige og økonomiske hensyn bør tilbydes dosisdispensering Ordningen har dog haft en langsommere indkøring end forventet og i dag er der kun omkring 12 000 patienter som får udleveret dosisdispenserede lægemidler Der er derfor et væsentligt uudnyttet potentiale i at understøtte iværksættelsen og anvendelsen af maskinel dosisdispensering yderligere med henblik på at fremme en rationel lægemiddelanvendelse 9 7 3 Udformning af pakningsmateriale Det er i forbindelse med udvalgsarbejdet foreslået at der vedtages regler der pålægger alle medicinalvirksomheder at markedsføre deres produkter i æsker med særlige visuelle kendetegn design så produkterne visuelt kan adskilles for så vidt angår præparattype og styrke Endvidere er det foreslået at der udstedes et forbud mod salg af lægemidler i neutrale hvide æsker Formålet med forslaget er at forbedre patientsikkerheden ved reduktion af forvekslingsrisikoen Parallelimportørforeningen af Lægemidler har i den forbindelse gjort opmærksom på at en Højesteretsdom af 4 januar 2002 om beskyttelse af en lægemiddelproducents varemærker har haft som konsekvens at en række parallelimportører har måttet sælge deres lægemidler i helt hvide æsker med sort skrift hvilket kan indebære at en række hyppigt solgte pakninger umiddelbart vil fremstå helt ens med risiko for forveksling af de pågældende pakninger Det er fastsat i 7 i bekendtgørelse om mærkning m m af lægemidler at et lægemiddels mærkning og indlægsseddel ikke må være vildledende og ikke må være egnet til at fremkalde forveksling med andre lægemidler lægemiddelformer eller styrker Med henblik på at angive metoder til at adskille lægemiddelpakningerne fra hinanden og derved uddybe bestemmelsen i mærkningsbekendtgørelsens 7 stk 1 har Lægemiddelstyrelsen i to forsøg foreslået konkrete ændringer af mærkningsbekendtgørelsen som pålægger lægemiddelvirksomhederne at anvende forskellige skriftstørrelser farver forskellig pakningsudformning eller lignende I begge tilfælde har Kommissionen imidlertid ved en udførlig udtalelse meddelt Danmark at en bestemmelse med det nævnte indhold vil indebære en uklar forpligtelse for de involverede operatører og derfor ved sin anvendelse kunne indebære en forvridning af det indre markeds funktion og skabe handelshindringer i strid med EF traktatens artikel 28 Kommissionen har endvidere meddelt at en beslutning af den pågældende karakter under alle omstændigheder vil kunne udgøre en overtrædelse af lægemiddeldirektivets artikel 60 hvorefter medlemsstaterne ikke kan forbyde eller hindre markedsføring af lægemidler på deres område af grunde der skyldes lægemidlernes etikettering eller indlægssedler hvis etiketteringen pakningsmaterialet eller indlægssedlerne i øvrigt opfylder de obligatoriske indholdsmæssige krav Der kan herefter ikke fastsættes særlige nationale krav til udformningen af pakningsmateriale for lægemidler som i øvrigt opfylder de fælles kvalitets og sikkerhedskrav Lægemiddelstyrelsen kan imidlertid i sin vejledning om mærkning af lægemidler henstille til at lægemiddelvirksomheder tager højde for at den anvendte pakningsudformning ikke er egnet til at skabe forveksling med pakninger fra andre lægemiddelvirksomheder med henblik på derved at reducere risikoen for fejlmedicinering 9 8 Udvalgets overvejelser Der er i disse år en øget fokus på patientsikkerhed i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet herunder risikoen for utilsigtede hændelser i forbindelse med anvendelsen af lægemidler Samtidig har flere undersøgelser vist at patienters bevidste eller ikke bevidste non compliance i forbindelse med anvendelsen af lægemidler er stor og at der er på den baggrund er behov for en målrettet indsats der tager sigte på at fremme en mere rationel anvendelse af lægemidler hos patienterne Behovet for konkrete tiltag der kan medvirke til at forbedre den faktiske lægemiddelanvendelse skal navnlig ses i lyset af de store menneskelige omkostninger i form af mistet sundhed og livskvalitet som kan være forbundet med patienters mangelfulde eller ukorrekte lægemiddelanvendelse Patienternes korrekte efterlevelse af en ordineret behandling er samtidig en nødvendig forudsætning for at de ressourcer som af såvel samfundet som af den enkelte patient anvendes til den pågældende behandling bliver anvendt optimalt Den øgede fokus på patienternes rolle i medicineringen afspejles ved at spørgsmålet aktuelt er sat på dagsordenen i forskellige fora herunder arbejdsgruppen om klinisk farmaci under Lægemiddelstyrelsen og arbejdsgruppen om medicinering under Den Digitale Taskforce Sidstnævnte arbejdsgruppe afgav i januar 2004 sin rapport der er blevet forelagt for udvalget Udvalget har endvidere inddraget Dansk Selskab for Patientsikkerheds rapport fra november 2003 om lægemiddelrelaterede problemer i sit arbejde Generelt finder udvalget finder det af afgørende betydning at den faktiske anvendelse af lægemidler hos patienterne indtænkes og inddrages i de tiltag som skal sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de ressourcer der af samfundet afsættes til behandling med lægemidler Efter udvalgets opfattelse er det på en række områder muligt at pege på konkrete tiltag som kan medvirke til at fremme en rationel medicinanvendelse hos patienterne Udvalget har i den forbindelse valgt at prioritere udvalgte indsatsområder som er beskrevet nedenfor 9 8 1 Øget anvendelse af dosisdispensering Der er generel enighed om at maskinel dosisdispensering er et virkningsfuldt værktøj til at sikre en bedre lægemiddelanvendelse navnlig hos patienter med et længerevarende og sammensat medicinforbrug Udvalget konstaterer at der er en positiv udvikling i gang i retning mod større udbredelse af maskinel dosisdispensering Udvalget finder imidlertid samtidig at der med det nuværende niveau for anvendelse af maskinel dosisdispensering fortsat er grundlag for en endog ganske betydelig forøgelse af antallet af patienter som faktisk ordineres maskinel dosisdispensering Det er afgørende at alle parter herunder læger apoteker og den kommunale hjemmepleje medvirker til den fortsatte udbredelse af dosisdispensering og at eventuelle barrierer for at dosisdispensering i praksis tilbydes de relevante patienter fjernes Udvalget opfordrer til at der sker en nærmere afdækning af mulighederne for at fremme

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Kapitel%209.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag - sum.dk
    udvalgte lægemidldelgrupper solgt med tilskud i perioden 1997 til 2003 1 Heri indgår lægemidler indenfor ATC grupperne C07A C08C C09A C09C og C09D Bilagstabel 4 Sygesikringstilskud mio kr til udvalgte lægemidldelgrupper i perioden 1997 til 2003 1 Heri indgår lægemidler indenfor ATC grupperne C07A C08C C09A C09C og C09D Bilagstabel 5 Omsætning mio kr af udvalgte lægemidler solgt med tilskud i 1997 og 2003 samt estimat af lægemidler solgt med tilskud i 2003 hvis omsætningen var steget svarende til væksten i den omsatte mængde mio DDD i perioden 1 Heri indgår lægemidler indenfor ATC grupperne C07A C08C C09A C09C og C09D Bilagstabel 6 Antal personer i behandling inden for udvalgte lægemiddelgrupper i perioden 1997 2003 Bilagstabel 7 DDD pr medicinbruger inden for udvalgte lægemiddelgrupper i perioden 1997 til 2003 Bilagsfigur 1 Salget af tilskudsberettigede lægemidler opgjort i mængde mio DDD fordelt på alder i 1997 og 2003 Bilagsfigur 2 Antal personer i behandling med tilskudsberettigede lægemidler fordelt på alder i 1997 og 2003 Bilagsfigur 3 Antal personer fordelt på alder som er i behandling med tilskudsberettigede lægemidler pr indbygger i 1997 og 2003 Bilagsfigur 4 Gennemsnitligt antal DDD pr medicinbruger fordelt på alder i 1997 og 2002 Bilagsfigur 5 Gennemsnitligt antal lægemidler fordelt på aldersgrupper i 1997 og 2002 Bilagstabel 8 Frem og tilbageskrivning af omsætningen af tilskudsberettigede lægemidler 1997 2003 via udviklingen i befolkningens alderssammensætning Bilagstabel 9 Sygesikringstilskud pr indbygger i henholdsvis 1997 og 2003 Bilagstabel 10 Omsætning af tilskudsberettigede lægemidler fordelt på patienternes årlige udgifter 1997 2003 Bilagstabel 11 Antal storforbrugere fordelt på køn og alder 2002 Bilagstabel 12 Antal storforbrugere fordelt på amter 2002 Bilagstabel 13 Vækstrater i forskellige intervaller i tilskudsperioden Note I opgørelsen indgår kun beregningsgrundlag for personer der i løbet af perioden har opnået en saldo på over 510 kr i 2001 modtog personer

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Bilag.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag - sum.dk
    danske behandlingspraksis Er afgrænsningen af hvilke omkostninger som inkluderes i analysen rimelig Er overheadomkostninger medregnet både ved opgørelse af behandlingsomkostningerne og de utilsigtede hændelser Er de indirekte omkostninger opgjort ved brug af human kapital metoden Er de indirekte omkostninger angivet særskilt fra de direkte Er den valgte diskonteringsrate i overensstemmelse med retningslinierne 3 8 Undergrupper Angivelse af eventuelle patientgrupper som kan identificeres før behandlingsstart der afviger fra det generelle omkostnings eller effektestimat 3 9 Væsentligste antagelser Angivelse af de væsentligste antagelser og begrænsninger både kliniske og økonomiske ved analyserne herunder hvordan de påvirker resultaterne 4 Analyser Præsentation af de metoder og modeller der anvendes herunder relevante antagelser der gøres Præsentation af resultatet af analysen på et så disaggregeret niveau at det er muligt at gendanne analysen med andre forudsætninger end dem der ligger til grund for den aktuelle analyse Beskrivelse af de vigtigste begrænsninger ved analysen og de sandsynlige påvirkninger af resultaterne Følsomhedsanalyser af relevante parametre Diskussion af resultaterne herunder muligheden for at ekstrapolere resultaterne til en dansk patientpopulation Spørgsmål Er det gennemskueligt hvad der sker i analysen Er de anvendte analyseteknikker rimelige for den givne problemstilling Er data præsenteret på en måde der gør det muligt selv at genskabe resultaterne Tages der udgangspunkt i den danske behandlingspraksis på området Er antagelserne rimelige i en dansk kontekst Er der angivet hvilke parametre der er udført følsomhedsanalyse for Reflekterer følsomhedsanalyserne den underliggende usikkerhed 5 Resultater konklusion og diskussion Angivelse af størrelsen af den forventede patientpopulation der forventes i behandling Angivelse af de samlede forventede sundhedsudgifter forbundet med ibrugtagning af det nye præparat Angivelse af de samlede forventede kliniske effekter forbundet med ibrugtagning af det nye præparat Inkremental analyse af omkostninger og effekt Fortolkning af resultatet i forholdt til andre sammenlignelige alternative behandlinger Konklusion Diskussion af resultaterne Spørgsmål Er der sammenhæng mellem de kliniske indikationer og patientpopulationen som resultaterne anvendes for Hvor anvendelige er resultaterne for den påtænkte patientpopulation Er der tilstrækkelig dokumentation for konklusionerne Er de metodiske problemer og usikkerheden ved dataindsamlingen reflekteret i diskussionen af resultaterne 6 Referencer Referenceliste struktureret efter hvornår de optrådte i teksten første gang Spørgsmål Er samtlige anvendte data i analysen forsynet med en reference som kan genfindes i referencelisten 7 Bilag Fx tabeller med data beskrivelse af modeller elektroniske versioner af anvendte modeller skemaer anvendt ved dataindsamling mv Bilag 2 Status over antal enkelttilskudsansøgninger til lægemidler i 2003 Lægemiddelstyrelsen behandlede i 2003 ca 84 500 ansøgninger om enkelttilskud ca 9 pct flere end i 2002 godt 9 500 ansøgninger om kronikertilskud ca 17 pct flere end i 2002 og godt 8 500 ansøgninger om terminaltilskud tilnærmelsesvis samme antal som i 2002 jf tabel 1 Tabel 1 Antal ansøgninger om individuelle tilskud 1999 2003 Ordningerne med kronikertilskud og terminaltilskud blev først indført under sygesikringsloven den 1 marts 2000 Stigningen i antal enkelttilskudsansøgninger i 2003 er mindre end i 2002 Stigningen på 9 pct i antal ansøgninger om enkelttilskud i 2003 var noget mindre end året før hvor den var på 30 pct I 2003 fik 9 4 pct af ansøgningerne afslag hvilket er lidt flere end de foregående år 8 3 pct i 2002 og 5 9 pct i 2001 Afslagsprocenterne varierer meget fra gruppe til gruppe af lægemidler Sygesikringens udgifter til medicintilskud bevilget efter enkelttilskudsordningen var på 438 millioner kr svarende til 7 2 pct af sygesikringens samlede udgifter til medicin i 2003 Lægemiddelgrupper der søges flest enkelttilskud til Af tabel 2 fremgår det hvilke lægemiddelgrupper der blev søgt flest enkelttilskud til Lægemidler til sekundær forebyggelse af blodpropper dipyridamol og clopidogrel tegner sig ligesom i 2002 for hovedparten af ansøgningerne om enkelttilskud godt 22 pct Faldet i det samlede antal ansøgninger 7 8 pct i hele gruppen af lægemidler i forhold til 2002 skyldes bl a at mange læger neurologer nu ordinerer kombinationspræparatet med dipyridamol ASA Asasantin der har generelt automatisk tilskud Antal ansøgninger om enkelttilskud til bisfosfonater og raloxifen til forebyggende behandling af knoglebrud som følge af knogleskørhed har ellers været ret konstant gennem de sidste 4 år men steg i 2002 med ca 25 pct og ligger på samme niveau i 2003 Gruppen udgør godt 12 pct af det totale antal ansøgninger om enkelttilskud I 2002 blev der markedsført to nye lægemidler Elidel og Protopic til behandling af atopisk dermatitis astmaeksem De to lægemidler har ikke generelt tilskud på grund af deres høje pris i forhold til lokalt virkende glukokortikoider Men for patienter som ikke responderer tilfredsstillende på eller ikke tåler billigere konventionel behandling kan lægen søge enkelttilskud til disse lægemidler Som det fremgår af tabel 2 er stigningen i denne gruppe af hudpræparater den største i 2003 nemlig på ca 220 pct og er nu den 3 største gruppe af lægemidler hvortil der søges enkelttilskud Som det fremgår af antal enkelttilskudsansøgninger til lægemidler ved Alzheimers demens fortsætter stigningen i antal patienter der sættes i behandling med et af disse lægemidler godt 40 pct flere ansøgninger i 2003 Dette skyldes givetvis dels at medikamentel behandling af Alzheimers demens har haft stor bevågenhed i den offentlige debat dels efteruddannelse af praktiserende læger som fra februar 2003 også har kunnet ordinere disse lægemidler Fra den 28 april 2003 blev sygesikringstilskuddet for lægemidler der indeholder gabapentin ændret fra generelt automatisk tilskud uden klausulering til generelt klausuleret tilskud hvor tilskudsklausulen er patienter med epilepsi Det betyder at for patienter med epilepsi er der automatisk sygesikringstilskud når lægen har skrevet Tilskud på recepten For patienter med smertefuld neuropati som ikke kan behandles med billigere smertebehandling kan lægen søge tilskud til den enkelte patient efter enkelttilskudsordningen Grunden til tilskudsændringen er at for behandling af patienter med smertefuld neuropati ny indikation i 2001 står prisen på lægemidler der indeholder gabapentin ikke i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi sammenlignet med billigere smertebehandling jf meddelelse herom i Ugeskrift for Læger 19 marts 2003 Antallet af ansøgninger om enkelttilskud til lipidsænkende lægemidler halveredes næsten i 2003 i forhold til 2002 Det skyldes at lægerne efter at Lægemiddelstyrelsen i oktober måned 2002 udvidede klausulen for generelt tilskud til lipidsænkende lægemidler ikke længere skal

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Medicintilskud-rigtig-anv-af-laegemidler-maj-2004/Bilag2.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive



  •