archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og Ældreministeriet9. Ikke-kirurgisk kræftbehandling - sum.dk
    Danmark som et minimum over de næste fem år sammenlignet med kapaciteten pr 1 januar 1998 er behov for en øget kapacitet til strålebehandling svarende til yderligere14 høj dosis stråleapparater acceleratorer idet behandlingskapaciteten for de nye apparater er sat til 5 000 behandlinger om året Kapacitetsudvidelsen er begrundet i Stigende kræftforekomst svarende til 5 500 behandlinger til i alt 380 patienter Brystkræft udvidet behandlingsindikation 12 900 500 Brystkræft brystbevarende operation screening 6 470 225 Lungekræft småcellet 1 730 100 Lungekræft ikke småcellet 12 600 420 Endetarmskræft 5 600 225 Spiserørskræft 1 240 55 Prostatakræft 1 900 65 Hoved hals kræft 5 750 160 Lindrende eller pallierende terapi 2 190 500 Ventetidsgaranti 10 overkapacitet 16 600 Total 72 480 behandlinger til i alt 2630 patienter Omsat til acceleratorer ved 5 000 behandlinger årligt pr apparat 14 4 acceleratorer Endvidere skal det pointeres at der kan blive behov for yderligere kapacitetsudvidelse hvis nye forskningsresultater skulle vise at strålebehandling har kurative helbredende eller palliative muligheder ved nye indikationsområder Ligeledes vil kortere ventetider på palliativ strålebehandling formentlig i sig selv afdække yderligere et latent behov for denne behandlingsydelse Kræftstyregruppen anbefaler en centraliseret udbygning af strålebehandlingskapaciteten ved de eksisterende onkologiske centre behandlingsafdelinger idet der findes faglige argumenter for at behandlingskvaliteten lettere kan sikres ved opretholdelse af et bæredygtigt fagligt miljø En beregning viser endvidere at der er driftsøkonomiske grunde til at foretrække en central udbygningsmodel Endelig taler de uddannelsesmæssige og personalerekrutteringsmæssige forhold for en centraliseret udbygning Der er igangværende projektering for udvidelse af strålebehandlingskapaciteten med sammenlagt 10 ekstra apparater over de nærmeste år med en udbygningstakt svarende til ca 3 acceleratorer per år Det skønnes at der i Danmark med en centraliseret udbygning af behandlingskapaciteten vil være uddannelseskapacitet til en udvidelse af strålebehandlingen svarende til 3 4 stråleapparater pr år over de kommende år Den igangværende udbygningstakt synes således forenelig med den maksimale personalerekruttering og målrettet videreuddannelse af sygeplejersker radiografer teknikere onkologiske speciallæger og fysikere Særlig med hensyn til uddannelse af et tilstrækkeligt antal fysikere synes der dog at kunne opstå problemer Der kræves i gennemsnit 1 8 videreuddannet strålefysiker per accelerator i drift Der er imidlertid ingen ledige fysikere i Danmark Herudover stiller udbygningen krav om flere onkologer med særlig kompetence inden for stråleterapi Videreuddannelsens dimensionering for onkologi bør således forøges og muligheden for at gennemgå særligt kvalificerende stråleterapeutisk videreuddannelse bør udvides tilsvarende Selvom der ikke er foretaget detaljeret økonomisk analyse af de fremtidige omkostninger i forbindelse med kapacitetsudvidelsen kan et overslag for de kommende to års udgifter nogenlunde fastlægges til Udvidelse af strålebehandlingskapaciteten År 2000 2001 Driftsforøgelse forudsat jævn implementering sv til 8 app 48 mio kr Nyt direktiv 2 5 mio kr per år 5 19 Udvidelse med 3 4 nyanskaffede acceleratorer per år 196 Total 249 mio kr Med henblik på de personalemæssige behov der ledsager udbygningen med flere acceleratorer anbefales de enkelte amtskommuner som udvider kapaciteten i samarbejde at iværksætte de fornødne målrettede videreuddannelser snarest muligt Uddannelsesbehovet omfatter sygeplejersker radiografer teknisk hjælpepersonale og strålefysikere Behovet for flere onkologiske speciallæger kan være vanskeligt at imødekomme Sundhedsstyrelsen har indledt en belysning af efterspørgslen på dette område således at det kan indgå i prioriteringen af uddannelsesstillinger 9 2 Medicinsk kræftbehandling Medicinsk behandling af kræftpatienter omfatter brugen af forskellige specialiserede medikamenter der kan gives enten i form af tabletter eller som indsprøjtninger Disse medikamenter kan være cytostatika celledræbende stoffer antihormonelle stoffer immunmodulerende medikamenter terapi og andre stoffer der har en dokumenteret effekt på de enkelte kræftsygdomme Formålet med den medicinske behandling er så vidt muligt at udrydde de kræftceller der er til stede i kroppen Kræftcellerne kan angribes på forskellige måder og man vil derfor se at medicinske kræftbehandling ofte baseres på kombinationer for at øge effekten Cytostatika gives oftest i form af kombinationsbehandling og kan have meget forskellige bivirkninger Antihormonel behandling benyttes især som led i behandlingen af brystkræft eller kræft i blærehalskirtlen men kan også benyttes i andre situationer Immunterapi kan gives som antistofbehandling der som regel har få bivirkninger Antistofbehandling er i dag standard ved visse tilfælde af lymfekræft og er under udvikling til behandlingen af kræft i tyktarmen samt brystkræft Der er en rivende udvikling i den eksperimentelle brug af immunstimulerende behandling der imidlertid har relativt mange bivirkninger Behandlingsprincippet tegner lovende ved modermærkekræft Andre stoffer I dag benyttes knoglestabiliserende stoffer bisfosfonater i stigende omfang til patienter hvor kræftsygdommen har spredt sig til knoglerne hvilket ofte ses ved f eks myelomatose brystkræft og kræft i blærehalskirtlen 9 2 1 Anvendelsesområder Den medicinske behandling bliver især benyttet i tilslutning adjuverende til den kirurgiske behandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen Dette princip er igennem mange år benyttet ved brystkræft men er i de senere år også udvidet til andre sygdomme f eks tyktarmskræft idet der også er dokumenteret en effekt for disse patienters vedkommende Kombinationen af medicinsk behandling og strålebehandling er i hastig udvikling da mange undersøgelser synes at vise at man i mange tilfælde kan opnå en øget effekt herved Ved visse typer af kræftsygdomme f eks ved kræftsygdomme i blod og lymfesystem eller ved kræftsygdomme der har spredt sig i kroppen er medicinsk behandling den eneste mulighed for at søge at helbrede sygdommen eller for at lindre symptomer og eventuelt forlænge livet hos patienter hvor sygdommen ikke kan helbredes For patienter med leukæmi og nogle former for lymfeknudekræft er sandsynligheden for helbredelse ca 25 50 Medicinsk behandling er også den væsentligste årsag til de betydeligt øgede helbredelsesmuligheder der nu ses ved kræft i testiklen Ved behandlingen af mere almindeligt forekommende kræftsygdomme der har spredt sig i kroppen vil kun en mindre del af patienterne helbredes men hos disse patienter vil behandlingen i de fleste tilfælde være pallierende livsforlængende og symptomlindrende Bivirkninger af den medicinske behandling er meget forskellige Hvis behandlingen anvendes med kurativ intention for at helbrede sygdommen gives medicinen ofte i doser og kombinationer der kan være forbundet med mange bivirkninger men ofte vil disse ikke påvirke livskvaliteten når behandlingen er afsluttet I de tilfælde hvor behandlingen gives med henblik på at lindre symptomer forårsaget af kræftsygdommen

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Den-nationale-kraeftplan-marts-2000/Kapitel%209.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og Ældreministeriet10. Rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter - sum.dk
    relevant i forhold til patientens problem og behov Her er sygehusafdelingens opmærksomhed på og vurdering af nuværende og tidligere patienters behov en meget væsentlig metode til visitation ligesom en del af rehabiliteringsbehovet kan og bør opfyldes i tæt tilknytning til kræftbehandlingen Den hidtidige indsats Det er det generelle indtryk at der indtil nu er gjort en væsentlig indsats fra sygehusvæsnets side i forhold til at yde kræftpatienter kvalme og smertelindring Der har i en årrække været sat focus på denne del af den lindrende behandling og det har bl a resulteret i at der nu kun sjældent høres klager fra kræftpatienter over disse følger af behandlingen Med henblik på at forbedre den psykologiske rehabiliteringsindsats er der igennem de senere år oprettet psykologstillinger på en række onkologiske sygehusafdelinger Psykologens opgave er dels at støtte og supervisere personalet i forholdet til plejen af patienterne og dels at tilbyde samtaler til patienter med særlige behov Kræftens Bekæmpelse har ydet et stort bidrag til indsatsen i form af såvel praktisk som økonomisk bistand Der er også på flere sygehuse tiltag med henblik på at yde psykosocial støtte til kræftpatienter og pårørende især i form af samtalegrupper og patientundervisning Der er dog langtfra tale om et generelt tilbud til alle patienter der ønsker det Dette område bør derfor videreudvikles i og uden for sygehusafdelingerne ved amternes foranledning og i den forbindelse kan det nævnes at Kræftens Bekæmpelse netop har oprettet et tilbud om særlig konsulentbistand til sygehuse der ønsker at etablere patientundervisning for kræftpatienter ligesom foreningen samarbejder med amterne om oprettelse af professionelle psykosociale rådgivninger i alle amter Dette har indtil nu bl a ført til oprettelse af kræftrådgivninger i Frederiksborg Amt og Storstrøms Amt Det er i dag kun enkelte amter der tilbyder patienter betaling af rekreationsophold og kun et par rekreationssteder kan tilbyde et bredt og aktivt rehabiliteringsindhold omfattende de professionelle rammer for fysisk træning afspænding I privat regi tilbydes rådgivning og psykosocial støtte til kræftpatienter og pårørende i form af telefonisk individuel rådgivning Kræftlinien og gruppetilbud på rådgivningscentrene Der ydes endvidere supervision og undervisning af professionelle på sygehuse og i hjemmepleje I 1998 havde man 5096 henvendelser til rådgivningscentre og amtsrådgivninger og 9291 henvendelser til Kræftlinien Med hensyn til fysisk genoptræning m v er der især for brystopererede kvinder opstået en række lokale tilbud i folkeoplysningsregie dels på initiativ af den frivillige vejledergruppe De Brystopererede eller lokale frivillige Indholdet er sædvanligvis en kombination af svømmetræning kombineret med f eks Mensendieck gymnastik Denne form for rehabiliteringstilbud er erfaringsmæssigt velegnet til kvinder der selv har ressourcer til at opsøge tilbuddene Kommunernes social og sundhedsforvaltninger er forpligtet til at bistå med fastholdelse af arbejdsplads eller erhvervsmæssig revalidering ofte som opfølgning på en dagpengesag Der er også indenfor dette område etableret et samarbejde mellem det offentlige og Kræftens Bekæmpelse Socialministeriet har således bevilget Kræftens Bekæmpelse midler for perioden 1999 2001 til gennemførelse af projekt Kræft og arbejde om arbejdsfastholdelse af kræftpatienter Som det fremgår af ovenstående er det kendetegnende for de rehabiliteringstilbud der gives til kræftpatienter

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Den-nationale-kraeftplan-marts-2000/Kapitel%2010.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet11. Den palliative indsats - sum.dk
    med alvorlige sygdomsforløb er langt hovedparten af de patienter der har behov for en målrettet og aktiv palliativ indsats kræftpatienter Den palliative indsats har indenfor de senere år fået en øget opmærksomhed i såvel Danmark som i de øvrige nordiske lande Sundhedsstyrelsen udgav i 1996 en redegørelse på området 21 omfattende bl a nedenstående målsætninger for amternes og kommunernes tilrettelæggelse af den palliative indsats Patientens mulighed for at vælge hvor han hun ønsker at tilbringe den sidste tid skal i videst muligt omfang tilgodeses Patienten og de pårørende skal bibringes den nødvendige viden om eksisterende muligheder til at kunne træffe det for dem rigtige valg og valget bør ikke begrænses af den enkeltes økonomiske muligheder Den palliative indsats bør uanset hvor patienten ønsker at tilbringe sin sidste levetid være af høj faglig kvalitet Af redegørelsen fremgår det i øvrigt at ca 60 af kræftpatienterne dør på sygehus men mange af patienterne vil forudgående have haft et længerevarende sygdomsforløb med skift mellem indlæggelsesperioder og ophold i hjemmet hvor den palliative indsats varetages af hjemmesygeplejen og den praktiserende læge Tilrettelæggelsen af den palliative indsats hviler i høj grad på et veludviklet og formaliseret samarbejde mellem sygehussektoren og den primære sundhedstjenste hvilket der er grundigt belyst i ovennævnte redegørelse samt de opfølgende faglige retningslinier som Sundhedsstyrelsen udgav i 1999 22 Organisering af den palliative indsats I slutningen af 1999 udarbejdede den svenske socialstyrelse en oversigt over palliative vårdenheder i Sverige 23 Det fremgår af denne at der stort set i alle län nu er etableret særlige palliative enheder enten i tilknytning til sygehusafdelinger eller organiseret med udgangspunkt i primærvården Mange af enheder har en kombination af sengepladser ambulant virksomhed og en udadgående funktion Så langt er vi endnu ikke i Danmark og der er fortsat sygehusafdelinger der har problemer med at få organiseret

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Den-nationale-kraeftplan-marts-2000/Kapitel%2011.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet12. Driftsøkonomiske overvejelser - sum.dk
    efter den første screeningsrunde idet der vil være færre prøver med et positivt resultat Amterne har således skønnet at driftsudgifterne vil blive mellem 10 50 lavere efter den første screeningsrunde Der er foretaget en detaljeret analyse af omkostninger og besparelser ved screening i Fyns Amt I analysen indgår omkostningerne til selve screeningsaktiviteten dvs mammografiundersøgelserne og invitationerne Desuden indgår omkostningerne ved de afledte aktiviteter dvs de ekstra diagnostiske undersøgelser og behandlinger som foretages sammenlignet med en situation uden screening Tabel 2 viser de samlede årlige omkostningerne forbundet med screening efter de indledende screeningsrunder Anlægsomkostningerne er indregnet i estimatet for selve screeningsomkostningerne via de årlige udgifter til leje af lokale samt afskrivninger på udstyr Tabel 2 Omkostninger og besparelser ved mammografiscreening af kvinder mellem 50 69 år hvert 2 år i Fyns Amt kr På længere sigt forventes der at være sparede behandlingsomkostninger idet færre kvinder vil få tilbagefald af brystkræft fordi sygdommen er opdaget på et tidligere tidspunkt Omkostninger på landsplan eksklusiv Fyns Amt og H S Etableringsomkostninger skønnet af amterne 90 mio kr Driftsomkostninger de første to år skønnet af amterne 125 mio kr pr år Driftsomkostninger de følgende år skøn jf analyse2 50 mio kr pr år Screening for tarmkræft hvert år af 50 74 årige Ressourcebehovet ved indførelse af screening for tarmkræft er opgjort i forbindelse med MTV analyse af diagnostik for tarmkræft Personale Som det fremgår af tabel 3 vil screening for tarmkræft især kræve ansættelse af laboranter lægesekretærer sygeplejersker og kolonoskopister dvs gastroenterologer der kan udføre kolonoskopier Tabel 3 Behovet for ekstra personale ved inførelse af screening for tarmkræft af personer mellem 50 74 år hvert år Amt med 3 600 000 indbyggere 1 Forfatterne til MTV analysen har vurderet at der kun vil være behov for 0 75 1 5 ekstra patolog på landsplan Kræftstyregruppen vurderer imidlertid at der vil være behov for 7 10 ekstra patologer på landsplan Indførelse af screening for tarmkræft vil kræve at der uddannes ekstra gastroenterologer som kan udføre de ekstra kolonoskopier der skal foretages som led i de opfølgende undersøgelser af positive screeningstest Udgifter Etableringsomkostningerne skønnes at blive op til 5 75 mio kr pr amt afhængigt af eksisterende kapacitet og befolkningens størrelse Hertil kommer udgifter til bygningsfaciliteter hvis der ikke er ledige lokaler i amtets sygehusvæsen Driftsomkostningerne skønnes at variere mellem 6 2 10 8 mio kr årligt i et amt med 3 600 000 indbyggere I estimatet indgår omkostningerne til selve screeningsprogrammet drift analyse af test mv hvilket svarer til ca 75 af omkostningerne Hertil kommer omkostningerne ved de 675 1350 ekstra kolonoskopier 1 5 af deltagerne samt 70 140 røntgenundersøgelser pr amt Estimatet for driftsudgifter inkluderer ikke de ekstra omkostninger til behandling af tarmkræft En opgørelse af det samlede forbrug af sengedage blandt hhv screenings og kontrolgruppen de første fem år i det fynske forsøg viste at forbruget af sengedage var 7 højere blandt screenede Størstedelen skyldtes 1 dags indlæggelser i forbindelse med kolonoskopi Det ekstra antal sengedage som følge af screening var i gennemsnit ca

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Den-nationale-kraeftplan-marts-2000/Kapitel%2012.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 1 - sum.dk
    den løbende drift og styring i det regionale sygehusvæsen Indikatorerne i kataloget vil fra efteråret 2010 blive formidlet til regionerne sygehusene og kommunerne via eSundhed typisk med opdatering månedligt Her formidler Sundhedsstyrelsen allerede sygehusenes aktivitetsoplysninger Indikatorerne vil også blive offentliggjort på de centrale sundhedsmyndigheders hjemmesider De gennemsnitlige behandlingsomkostninger herunder bedste praksis takster og produktivitet vil dog alene blive offentliggjort én gang om året da årsopgørelsen skal være afsluttet inden behandlingsomkostningerne

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Oeget_fokus_paa_de_gode_resultater/bilag%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 2 - sum.dk
    behandling beregnes som summen af variablen v totpris genop for den enkelte DRG gruppe og geografi Forskellen på de to priser er at der i v totpris genop er medregnet omkostninger til langliggere hvilket ikke gør sig gældende i v pris genop idet der ikke kan forekomme ambulante langliggere Gennemsnitlig indlæggelsestid Opgøres som den gennemsnitlige liggetid fordelt på færdigbehandlet ej færdigbehandlet og total liggetid på sygehusudskrivninger Afgrænsning af raske ledsagere bevirker at opgørelsen kun afspejler de egentlige patienters liggetid og ikke fx forældre til indlagte børn Den totale liggetid for forløbet opgøres ved variablen v sengdagf den færdigbehandlet liggetid ved variablen v frdage og den ej færdigbehandlet liggetid ved differencen på v sengdagf og v frdage Andel genindlæggelser Genindlæggelsesfrekvensen opgøres som andelen af genindlæggelser ud af antal udskrivninger Genindlæggelse defineres som uspecifikke akutte 30 dages genindlæggelser Det indebærer at der inden for 30 dage efter udskrivning søges efter nye akutte indlæggelser uden hensyn til den nye indlæggelsesdiagnose Det betyder at der ikke skelnes mellem om en patient genindlægges på sygehus med samme sygdom diagnose eller en anden sygdom som vedkommende blev udskrevet med Der sker i øvrigt en forløbsdannelse på baggrund af patientens registrerede sygehuskontakter for at undgå at f eks overflytninger mellem afdelinger sygehuse ikke henregnes som genindlæggelse Der afgrænses for ulykker og kræftdiagnoser for at udelukke forhold som sundhedsfagligt set vil have en uhensigtsmæssig effekt på niveauet af genindlæggelser Der er i beregningen taget højde for hvilket sygehus patienten i sin første kontakt er udskrevet fra således at sygehuset med den første kontakt tilskrives genindlæggelsen Der er ikke taget højde for genindlæggelser på tværs af to år Genindlæggelser inden for kriterierne til en genindlæggelse der finder sted i januar og som efterfølger en indlæggelse i det foregående år regnes hverken med som en genindlæggelse i indeværende eller foregående år Dermed kan andelen af genindlæggelser ligge lidt under det reelle tal Gennemsnitlige totalomkostninger Opgøres som gennemsnitlige omkostninger for indlagte patienter Omkostningsdatabasen samt takstsystem 2010 er anvendt som datagrundlaget for indikatoren Gennemsnitlige totalomkostninger er opgjort ud fra variablen v tot cost Der beregnes et gennemsnit over to år 2007 og 2008 dog er MDC08 opgjort for 2006 og 2007 hvorfor der ikke direkte kan laves sammenligninger af omkostningerne med de andre indikatorer De gns total omkostninger er kun opgjort for stationære forløb sygehusudskrivninger da best practice som sygehusene skal benchmarke sig imod også kun er på det stationære område Udsving i de gns totalomkostninger kan skyldes at den stationære aktivitet kun fylder en mindre del hvorfor outliere kan have stor betydning for gennemsnittet Data fra omkostningsdatabasen er anvendt for at beregne gennemsnitlig omkostninger Datagrundlag er hhv odb t dk10 2007 omkdb og odb t dk10 2008 omkdb for indikatoren gns totalomkostninger for alle MDC er med undtagelse af MDC08 Til MDC08 er anvendt odb t dk10 2006 omkdb bp og odb t dk10 2007 omkdb Endvidere er der ikke anvendt afgrænsningen c udsktype Sgh men i stedet afgrænses til sygehusudskrivninger der er markeret med c flag 1 Andel akutte patienter

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Oeget_fokus_paa_de_gode_resultater/Bilag%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    på amternes mere omfattende ambulante tilbud og dagtilbud 4 Behovet for at styrke samarbejdet på alkoholområdet 4 1 Sygehusvæsenet og behandlingssektoren 5 Storforbrug af alkohol 6 Behandlingseffekter og prioritering mellem forskellige behandlingsformer 7 Karakteristik af målgruppen der modtager behandling 8 Behandling til særlige målgrupper 8 1 Personer med sidemisbrug af medicin 8 2 Personer med dobbeltbelastning 8 3 Personer med dobbeltdiagnose 8 4 Gravide med et for højt alkoholforbrug 8 5 Unge med forbrug af alkohol og stoffer 8 6 Børn og andre pårørende 8 7 De udstødte alkoholafhængige 9 Organisering af den akutte afrusning 10 Alkoholforskning alkoholbehandlingsregister og uddannelse 11 Litteraturliste Version 1 0 November 2002 Indenrigs og Sundhedsministeriet samt Amtsrådsforeningen Sidst opdateret 18 03 2010 Til top Publikationsmenu Forrige Næste Den offentlige indsats på alkoholområdet i HTML format Forord Resumé Anbefalinger 1 Den danske alkoholkultur og behovet for behandling 1 1 Alkoholrelaterede problemer og behovet for behandling 2 Ansvarsfordelingen på alkoholområdet 3 Behandlingskapacitet og behandlingsind 3 1 Eksempler på amternes mere omfattende ambulante tilbud og dagtilbud 4 Behovet for at styrke samarbejdet på alkoholområdet 4 1 Sygehusvæsenet og behandlingssektoren 5 Storforbrug af alkohol 6 Behandlingseffekter og prioritering mellem forskellige behandlingsformer 7 Karakteristik af målgruppen der modtager behandling 8

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/HTML.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    andet fra nedsatte projektgrupper samt nyere litteratur på området Arbejdsgruppen gav den 17 august 2001 en midtvejsstatus for gruppens arbejde Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til de ressourcemæssige konsekvenser af de fremlagte forslag Nogle forslag vil kunne gennemføres inden for de eksisterende ressourcemæssige rammer samt medvirke til at sikre den størst mulige effekt af kommende ressourcetilførsler men det skønnes at en række forslag vil kræve tilførsel af yderligere ressourcer Arbejdsgruppen har lagt hovedvægt på at beskrive behandlingsindsatsen og har lagt mindre vægt på den forebyggende indsats Når det gælder behandlingsindsatsen har arbejdsgruppen ikke taget stilling til effekten af konkrete behandlingsmetoder men har alene forholdt sig til at såvel ambulant som døgnbehandling må indgå i den fremtidige indsats Arbejdsgruppen har peget på behovet for en mere metodisk og forskningsmæssig tilgang til at udvikle behandlingsområdet Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til metodik eller konkrete forskningsmetoder Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning Kirsten Kornum Ribe Amt formand Lars Toft Amtsrådsforeningen Frank Ingemann Jensen Vejle Amt Peter Juul Socialministeriet Eigil Andersen Socialministeriet Ole Scharff Helsingør Politi Kari Vieth Kommunernes Landsforening Philip Engsig Karup Blå Kors Danmark Peter Nyhuus KFUM s Sociale Arbejde i Danmark Jan Meincke Tjele Behandlingscenter Peer Aarestrup Videnscenter om alkohol Dan Orbe Lænke ambulatorierne i Danmark Nina Gath Københavns og Frederiksberg Kommuner Thomas Clement Sundhedsstyrelsen Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Tobias Neergaard Indenrigs og Sundhedsministeriet Bjarke Thorsteinsson Indenrigs og Sundhedsministeriet Sekretariatsfunktionen har været varetaget af Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen og Indenrigs og Sundhedsministeriet i fællesskab Sekretærer for arbejdsgruppen har været Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Lars Toft Amtsrådsforeningen Tinie Raagaard Petersen og Steen Hartvig Hansen Indenrigs og Sundhedsministeriet Under arbejdsgruppen har der været nedsat to projektgrupper hvori følgende fagfolk på alkoholområdet har deltaget Anette Søgård Nielsen Alkoholbehandlingscenteret i Odense Per Nielsen Behandlingshjemmet Ringgården Ulrik Becker Alkoholenheden i H S Hvidovre Hospital Sverre Barfod Praktiserende læge Peer Aarestrup Videnscenter

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Forord.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive



  •