archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    er et generelt behov for styrkelse af såvel kvantitet som kvalitet i tilbudene Tilbudene bør ligeledes være let tilgængelige og kendte og dermed i det enkelte amt understøtte en hensigtsmæssig adgang til alkoholbehandling Endelig foreslås det at den frie adgang til døgnbehandling hvorefter praktiserende læger og sygehuslæger kan visitere til døgnbehandling øges inden for en given økonomisk ramme Det forudsætter metoder til afklaring af indikation for henholdsvis ambulant og døgnbehandling etablering af landsdækkende faglige kriterier for god behandling samt at der i det enkelte amt etableres et netværk mellem ambulatoriet og visiterende læger i amtet Behovet for at styrke samarbejdet på alkoholområdet Problemer forårsaget af en uhensigtsmæssig omgang med alkohol skal identificeres og omsættes til handling Frontpersonale på social og sundhedsområdet der møder personer med alkoholproblemer skal skærpe opmærksomheden om alkoholproblematikken med henblik på tidlig indsats Oplysninger om mulighederne for alkoholbehandling skal udbredes med det formål at borgerne får bedre mulighed for at opsøge behandling på eget initiativ Frontpersonale som eksempelvis læger sygeplejersker socialrådgivere pædagoger skal ligeledes have tilstrækkelig viden om alkoholområdet til at kunne tage hånd om de personer de møder med alkoholproblemer med henblik på at støtte dem i at kontakte behandlingssystemet En række af arbejdsgruppens forslag er rettet mod en bred vifte af tiltag der skal sikre en sammenhængende indsats Der peges på etablering af faste samarbejdsstrukturer mellem amter og kommuner relevant sundhedspersonale herunder de praktiserende læger samt de frivillige organisationer for at planlægge og koordinere den forebyggende indsats den tidlige intervention behandling og efterbehandling Det anbefales endvidere at der i amter og kommuner sikres en organisatorisk forankring af arbejdet med at skabe en sammenhængende alkoholindsats generelt og i forhold til den enkelte person med alkoholproblemer Herunder peges eksempelvis på en særlig indsats i forhold til børn i misbrugsfamilier Den manglende koordination mellem amt og kommuner giver problemer i forhold til opgaveløsningen f eks i forhold til børn i familier med alkoholproblemer Disse børn er et karakteristisk eksempel på en gruppe hvis belastninger ikke afdækkes og som følge heraf heller ikke modtager den relevante støtte Storforbrug af alkohol Begrebet storforbrug contra forbrug samt overvejelser om prioriteringer af indsatsen drøftes i rapporten En uforholdsmæssig stor andel af antallet af ulykker i forbindelse med trafik vold brand drukneulykker og lignende skyldes beruselse blandt storforbrugere og de der drikker mere end 4 6 genstande på en gang Samtidig kan storforbrug af alkohol være forstadiet til et afhængigt forbrug Derfor er en forebyggende indsats rettet mod storforbrug herunder en indsats rettet mod beruselse og risikosituationer et væsentligt indsatsområde De alment praktiserende læger har en nøglefunktion da en kvalificeret kort intervention i almen praksis har en effekt Da de unge udgør en stor gruppe blandt de beruselsesorienterede storforbrugere er det vigtigt med en indsats i denne gruppe En indsats skal være bredspektret og skal navnlig sigte på at de voksne der medvirker som normdannere for de unges liv bliver opmærksomme på behovet for at reducere de unges alkoholforbrug Det kan f eks ske gennem forældres normsætning etablering af alkoholpolitikker og rådgivning på

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Resume.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    borgeren normalt søger hjælp for eksempel hos den praktiserende læge socialforvaltningen eller andet frontpersonale således at det gøres legitimt at tage alkoholproblemer op med klienten 10 Det anbefales at oplysningerne om mulighederne for alkoholbehandling udbredes med det formål at borgeren får bedre mulighed for at opsøge behandling på eget initiativ Og at alle grupper af frontpersonale som for eksempel læger sygeplejersker socialrådgivere pædagoger m v ligeledes får tilstrækkelig viden om alkoholområdet til at kunne oplyse om mulighederne for behandling Kendskabet til behandlingsmuligheder er generelt ikke tilstrækkeligt stort hos borgeren eller hos frontpersonalet som for eksempel læger sygeplejersker socialrådgivere pædagoger m v Det anbefales derfor at oplysningerne om mulighederne for alkoholbehandling udbredes med det formål at borgeren får bedre mulighed for at opsøge behandling på eget initiativ Og at alle grupper af frontpersonale og sundhedspersonale ligeledes får bedre mulighed for at oplyse om mulighederne for behandling 11 Det anbefales at der i hvert amt uddannes et antal praktiserende læger i tidlig intervention på alkoholområdet den motiverende samtale Endvidere anbefales det at de praktiserendes lægers rolle i forhold til forebyggelse tages op ved overenskomstforhandlingerne mellem staten og de amtskommunale parter De praktiserende læger er en faggruppe med en meget bred kontaktflade til mennesker med alkoholproblemer Selvom der stadig er åbne spørgsmål vedrørende målgruppe intensitet og udformning af tidlig intervention i almen praksis peger undersøgelser på at en sådan kort intervention har en effekt Det anbefales derfor at der i hvert amt uddannes et antal praktiserende læger i tidlig intervention på alkoholområdet den motiverende samtale Dette arbejde må stadig betragtes som et udviklingsarbejde hvorfor det vil være relevant at tilknytte forskning hertil De læger der uddannes i tidlig intervention kan eventuelt forestå videreuddannelsen af amtets øvrige læger på området samt i samarbejde med den amtskommunale behandlingsekspertise rådgive læger omkring visitation til behandling 12 Det anbefales at alkoholbehandlingssystemet styrkes med henblik på at kunne yde et mere kvalificeret og differentieret behandlingstilbud til mennesker der har behov for behandling Alkoholbehandlingsområdet er underlagt ressourcemæssige rammer med konsekvenser for kvaliteten i ydelserne og for behandlingstilbudenes tilgængelighed Indsatsen på alkoholbehandlingsområdet bør ses i sammenhæng med indsatsen i det øvrige sundhedsvæsen og socialsektoren For eksempel behandler man i sygehusvæsenet skaderne efter et langvarigt misbrug og i den sociale sektor ser man følgerne i form af anbringelse af børn uden for hjemmet samt vanskeligheder med aktivering af voksne 13 Det anbefales at der tilbydes en bred vifte af behandlingsmuligheder så det bliver muligt for den enkelte borger at få det relevante behandlingstilbud Der er ingen behandlingsmetode der har vist sig at være andre behandlingsmetoder overlegen Men misbrugere kan have individuelle behov der har betydning for hvilken form for behandling der virker Der skal derfor være så bred en vifte af behandlingstilbud som muligt og behandlingsmulighederne skal være kendt for både den der har behov for behandling og det frontpersonale som møder misbrugeren i sin dagligdag 14 Det anbefales at antallet af døgnbehandlingspladser omfattet af det frie valg til behandling øges inden for en på landsplan fastsat ramme for antallet af

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Anbefalinger.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    af kvinderne der siger de drikker på eller over genstandsgrænserne Sundhedsstyrelsen 2001 En undersøgelse af alkoholforbruget blandt voksne der er gennemført i alle de nordiske lande peger på meget betydelige forskelle Der er navnlig forskelle mellem de danske kvinders alkoholforbrug og alkoholforbruget blandt kvinderne i de øvrige nordiske lande Mens danske kvinder i gennemsnit drikker 3 6 liter alkohol om året drikker kvinderne i Norge kun 1 2 liter i Finland 1 6 liter og i Sverige 1 8 liter alkohol om året De danske kvinder drikker således mellem dobbelt og tre gange så meget som kvinderne i andre nordiske lande Se tabellen nedenfor Forskellen er mindre men stadig stor når man ser på de danske mænds forbrug og forbruget blandt mænd i de andre nordiske lande Mens danske mænd i gennemsnit oplyser at de drikker 7 4 liter alkohol om året drikker mændene i Norge kun 3 liter de svenske mænd 4 2 liter og de finske mænd 5 1 liter Oplyst gennemsnitsforbrug og andel af storforbrugere Gennemsnit pr år i liter alkohol Forbrug konsumeret af de mest drikkende 10 Procentdel storforbrugere årligt 10 liter Mænd Danmark 7 4 34 4 24 2 Finland 5 1 39 4 13 6 Norge 3 0 48 3 5 2 Sverige 4 2 37 3 9 3 Kvinder Danmark 3 6 38 3 7 6 Finland 1 6 50 0 2 1 Norge 1 2 51 4 1 2 Sverige 1 8 40 7 1 4 Kilde SIFA s 30 Andelen af mænd og kvinder der oplyser at de drikker over 10 liter alkohol om året er tilsvarende markant højere i Danmark end i de andre nordiske lande I Danmark drikker 24 2 pct af mændene og 7 6 pct af kvinderne over 10 liter alkohol om året mens det for eksempel i Norge drejer sig om 5 2 pct af mændene og 1 2 pct af kvinderne Tilsvarende drikkes der også meget hyppigere i Danmark hvor 26 pct af mændene og 11 pct af kvinderne oplyser at de drikker alkohol 4 eller flere gange om ugen mens det for eksempel i Norge kun drejer sig om 3 pct af mændene og 1 pct af kvinderne som drikker alkohol 4 eller flere gange om ugen Se tabellen på næste side Det skal bemærkes at det selvrapporterede alkoholforbrug adskiller sig fra det forbrug der kan rapporteres gennem opgørelsen over salget af alkohol på grund af tilbøjeligheden til at underdrive eget forbrug Derimod er der ikke stor forskel på den gennemsnitlige mængde alkohol der drikkes i den enkelte drikkesituation Men det gennemsnitlige antal gange hvor der drikkes mere end 6 genstande er væsentlig højere i Danmark end i de andre nordiske lande Hvor danske mænd i gennemsnit siger at de har drukket over 6 genstande 15 gange på et år siger de norske mænd at dette er sket 8 8 gange og de finske mænd 10 9 gange SIFA 1999 Drikkevaner i Norden Antal gange der er drukket mere end 6 genstande i en

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap1.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    er tale om afhængighed Med fastlæggelsen af genstandsgrænserne kan omfanget af storforbrugere inkl personer med et skadeligt forbrug og afhængige forbrugere indkredses Ifølge undersøgelsen Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 Statens Institut for Folkesundhed 2002 drejer det sig om 15 pct af mændene og 9 pct af kvinderne der drikker over genstandsgrænserne Mens det i en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2000 er ca 21 pct af mændene og ca 13 pct af kvinderne der drikker på eller over genstandsgrænserne At Sundhedsstyrelsens tal er højere beror på at der her er spurgt til hvor mange der drikker på eller over genstandsgrænserne Alkoholafhængighed I WHO s diagnoseklassifikationssystem der baserer sig på det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM IV lider en person af et alkoholafhængighedssyndrom hvis en person inden for et år har haft tre eller flere af følgende reaktioner craving dvs et tvangsmæssigt ønske om at drikke kontroltab dvs at man ikke kan stoppe med at drikke når man først er begyndt fysiske abstinenser toleranceudvikling med behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol fortsat drikkeri på trods af kendskab til skadelige følger I Danmark eksisterer der ingen opgørelser over antallet af alkoholafhængige Ifølge Landspatientregisteret var antallet af indlæggelser i 1999 på somatiske sygehusafdelinger med en alkoholrelateret hoveddiagnose 15 525 På psykiatriske afdelinger og visse behandlingshjem var der i 1999 8395 indlæggelser med en alkoholrelateret diagnose I alt er der således tale om 23 920 indlæggelser med en alkoholrelateret diagnose Der er ingen fortløbende registreringer af personer som er behandlet i alkoholambulatorierne eller på offentlige eller private behandlingshjem I forbindelse med denne udredning er der foretaget en opgørelse der viser at amterne i 2000 har behandlet ca 17 000 personer ambulant og ca 650 personer i døgnbehandling Disse opgørelser giver et fingerpeg om i hvilket omfang alkoholafhængige har søgt hjælp på grund af deres alkoholrelaterede lidelser men de er stadig ikke et mål for antallet af alkoholafhængige Overlæge Finn Zierau alkoholenheden på Hvidovre Hospital har på baggrund af amerikanske undersøgelser foretaget et skøn over antallet af alkoholafhængige i Danmark Han angiver antallet af alkoholafhængige til 200 000 250 000 Alkohol på godt og ondt Psykiatrifondens Forlag 2001 På baggrund af Sundhed og Sygelighedsundersøgelsen vurderes antallet af mennesker der drikker over genstandsgrænserne at være 500 000 Trækkes førstnævnte tal fra sidstnævnte må antallet af storforbrugere vurderes at være ca 300 000 En amerikansk undersøgelse National Longitudinal Alcohol Epidemiologic Survey fra National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism gør det muligt på basis af DSM IV kriterierne for afhængighed at foretage et skøn over antallet af personer med alkoholafhængighedssyndrom Undersøgelsen viste at der var tale om 4 38 pct af personer på 18 år eller derover Undersøgelsen opererede også med begrebet alkoholmisbrug som en kategori der angiver et problemniveau der er lavere end alkoholafhængigheden Alkoholmisbrug er defineret som følger personer der drikker selvom alkoholforbruget har fået konsekvenser for de sociale relationer gentagen indtagelse af alkohol i situationer hvor alkoholforbrug er fysisk farligt gentagen alkoholforbrug der forhindrer varetagelse af vigtige rolleforpligtelser gentagne alkoholrelaterede problemer med overtrædelse af lovgivningen Denne definition er en indkredsning af de mere belastede storforbrugere hvis forbrug giver sociale skader men endnu ikke har udviklet sig til afhængighed I USA er det 3 03 pct af voksne på 18 år eller derover der opfylder disse kriterier Da alkoholforbruget i USA var 6 5 liter ren alkohol pr indbygger i 1998 mens alkoholforbruget i Danmark var 9 5 liter pr indbygger i 1999 vil antallet af alkoholafhængige være undervurderet hvis man antager at andelen i Danmark svarer til andelen i USA Da der ikke eksisterer nogen tilsvarende dansk undersøgelse vil denne beregningsmetode blive benyttet som basis for et minimumsskøn Hvis 4 38 pct af de voksne danskere på 18 år eller derover er alkoholafhængige svarer det til ca 180 000 personer Hvis 3 03 pct voksne danskere er misbrugere svarer det til ca 125 000 personer Der er således i alt tale om ca 300 000 mennesker med enten alkoholafhængighed eller et misbrug af alkohol der kræver en ændring for ikke at skabe problemer for den enkelte eller samfundet På trods af usikkerhederne i et sådant skøn er det klart at der er der tale om et meget stort behandlingskrævende alkoholproblem At der ikke foreligger synlige lange ventelister til alkoholbehandling kan skyldes flere forhold Det kan hænge sammen med den manglende opsporing af patienter med alkoholproblemer Det kan skyldes manglende information blandt såvel personer med alkoholproblemer som læger og andet frontpersonale Også alkoholproblemets tabuiserede karakter kan have betydning for at mange ikke henvender sig Det kan ligeledes hænge sammen med at det oftest ikke tjener noget formål at skrive personer med alkoholmisbrug på en venteliste Alkoholbehandling skal iværksættes når alkoholmisbrugeren er motiveret for det og ikke 2 3 måneder senere Endelig hænger det sammen med at tilbudet om alkoholbehandling varierer fra amt til amt Således bruger man ikke ventelister til døgnbehandling i alle amter fordi tilbudet om døgnbehandling er begrænset Men selvom der ikke er ventelister der illustrerer problemets omfang vil de negative konsekvenser for den enkelte de pårørende og samfundet som sådan kræve samfundets ressourcer Det vil de i form af hospitalsindlæggelser psykiske lidelser anbringelse af børn uden for hjemmet kriminalitet ulykker nedsat produktivitet sygedagpenge førtidspensioner m v Et behandlingstilbud der kvantitativt og kvalitativt passer til behovet vil derfor være den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne da besparelser på alkoholområdet vil forskyde ressourceforbruget til andre områder Alkoholbehandling et ikke opprioriteret område Prioriteringen og organiseringen af alkoholbehandling er i vid udstrækning en afspejling af samfundets forståelse af og holdning til alkoholforbrug og misbrug For omkring 100 år siden blev alkoholmisbrug opfattet som et udtryk for viljemæssig karaktersvaghed og uansvarlighed og den samfundsmæssige opfattelse af vejen ud af misbrug var derfor at misbrugeren skulle tage sig sammen skulle genopdrages tugtes eller straffes I tiden efter anden verdenskrig bevægede tankegangen både i Danmark og internationalt sig hen imod en opfattelse af alkoholisme som en sygdom Dvs alkoholisme

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap1-1.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    et botilbud tilbud om personlig omsorg og pleje m v i eget hjem støtteperson m v Den kan endvidere bestå i tilbud om beskyttet beskæftigelse aktivitets og samværsaktiviteter eller et tilbud om aktivering Efter Aktivloven er alle kontanthjælpsmodtagere principielt omfattet af ret og pligt til at modtage et aktiveringstilbud som er tilpasset deres forudsætninger og behov Det betyder at kommunen kan oprette specielle aktiveringstilbud til mennesker med alkoholproblemer og tilpasset deres specielle behov Ved etablering af sådanne revalideringsforløb kan amtet inddrages med behandlingsfaglig viden Når det gælder ansvaret for indsatsen for børn og unge og særlige tilbud til børnefamilier har kommunerne det primære ansvar I forhold til familier med alkoholproblemer enten hos forældrene eller den unge kan der gives forskellige tilbud spændende fra tilbud i hjemmet til anbringelser uden for hjemmet Når det gælder støttetilbud til børn og unge under 18 år inddrages amternes støttetilbud efter anmodning fra kommunen Sygehuslovens 16 Amtskommunerne driver behandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere i det omfang behandlingen ikke finder sted på psykiatriske hospitaler eller afdelinger Den enkelte amtskommunes behandlingstilbud skal i fornødent omfang omfatte døgnbehandling uden for psykiatrisk hospital eller afdeling samt behandling der særlig sigter på kvinder Stk 2 Behandling og rådgivning på amtskommunens behandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere skal ydes anonymt hvis alkoholmisbrugeren ønsker det Stk 3 En amtskommune kan indgå aftale med en privat institution eller forening om driften af behandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere Stk 4 Behandling på institutioner for alkoholmisbrugere er vederlagsfri uanset hvor patienten bor og uanset om behandlingen sker ved indlæggelse på behandlingshjem eller ambulant Ved indlæggelse på et behandlingshjem uden for den amtskommune hvor patienten bor kan bopælskommunen afkræve de med behandlingen forbundne udgifter Stk 5 Amtskommunen yder faglig bistand til kommunale støtteforanstaltninger efter behandling for alkoholmisbrug samt kommunale foranstaltninger til forebyggelse af alkoholmisbrug Forebyggelse Lovgrundlag Behandling Lovgrundlag Efterbehandling social opfølgning Lovgrundlag Planlægning Lovgrundlag Amt Sygehuslovens 16 stk 5 Retssikkerhedslovens 42 stk 2 Døgn Ambulant Amtet har ansvar for behandling efter Sygehuslovens 16 Efterbehandling social opfølgning Rådgivning efter Servicelovens 69 og 70 Beskyttet beskæftigelse og dagtilbud efter Servicelovens 87 og 88 Midlertidige botilbud efter Servicelovens 81 88 og 94 Revalidering efter Aktivlovens 48 og 68 Amt Sygesikringslovens 27 a Retssikkerhedslovens 42 stk 2 og 3 Kommune Servicelovens 3 og 6 Retssikkerhedslovens 42 stk 2 Folkeskolelovens 7 Døgn ambulantbehandling Kommunen kan iværksætte behandling efter Servicelovens 86 eller Aktivlovens 82 såfremt det vurderes at være nødvendigt for at fremme en anden social indsats Efterbehandling social opfølgning Rådgivning efter Servicelovens 68 Foranstaltninger for børn og unge efter Servicelovens 40 Hjælp i hjemmet efter Servicelovens 71 ff Dagtilbud efter Servicelovens 87 stk 4 og 88 stk 3 Midlertidige botilbud efter Servicelovens 91 og eventuelt 86 Aktivering efter Aktivlovens 11 Revalidering efter Aktivlovens 46 Forsørgelsesydelser efter Aktivlovens 25 Kommune Sygesikringslovens 27 a Retssikkerhedslovens 42 stk 2 og 3 Amterne yder i henhold til Service og Aktivloven en række supplerende tilbud til personer med alkoholproblemer herunder botilbud beskyttet beskæftigelse dagtilbud eller øvrige støttetilbud til personer med særlige sociale problemer Disse tilbud kan gå forud for en behandlingsindsats de kan

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap2.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    S brugte i 2000 19 5 mio kr og i 2001 20 mio kr til alkoholbehandling I 2002 har H S budgetteret med 19 7 mio kr til alkoholbehandling Kommunerne betaler for alkoholbehandling på behandlingshjem efter Serviceloven og Aktivloven i de tilfælde hvor det vurderes at være nødvendigt for at fremme anden social indsats når amtets tilbud ikke vurderes at være tilstrækkeligt Det er imidlertid ikke muligt at sætte beløb på hvor mange penge kommunerne anvender hertil Kommunerne laver ikke en samlet opgørelse Ressourcerne til behandling har altså i perioden været stigende I samme periode er det vurderingen at der har været en øget tilstrømning af klienter Kvaliteten i indsatsen afhænger alt andet lige af de ressourcer der afsættes til området Det betyder at indholdet kvaliteten i det enkelte tilbud kan fastlægges ud fra en given ressourcemængde Ønskes et andet indhold kvalitet i tilbudet kan antallet af tilbud øges eller reduceres afhængig af ønsket om mindre eller mere indhold kvalitet i tilbudene Ovennævnte problemstilling kan illustreres af figuren nedenfor der viser sammenhængen mellem ressourcer kvalitet og antal personer i behandling Hvis en af faktorerne ændres har det afsmittende virkning for øvrige faktorer Figur Der findes ikke noget landsdækkende behandlingsregister på alkoholområdet og derfor heller ingen præcise opgørelser over stigningen i antallet af klienter Der foreligger heller ikke en systematisk vurdering af kvaliteten af den behandling der er givet i perioden En lav kvalitet i tilbuddet vil kunne få den effekt at tilbuddet ikke fremtræder attraktivt og at personer med behov for alkoholbehandling ikke føler sig tilskyndet til at benytte tilbuddet Behandlingskapaciteten og tilbudene Kernen i amternes behandlingstilbud er ambulant behandling der gives via amternes ambulatorier socialcentre m v Borgeren kan i medfør af Sygehuslovens 16 rette direkte henvendelse til et alkoholambulatorium og bede om at komme i behandling Døgnbehandling anvendes i alle amter i varieret og begrænset omfang som en del af tilbudet 4 pct af det antal personer der i 2000 modtog behandling for alkoholmisbrug fik et døgnbehandlingstilbud Døgnbehandling kræver enten at den alkoholafhængige er blevet henvist til behandling af en læge eller er godkendt til behandling af amtets visitationsudvalg se nedenfor I det følgende gives en generel beskrivelse af de mest gennemgående træk i de eksisterende behandlingstilbud Der suppleres med eksempler på behandlingstilbudet i enkelte amter Det ambulante behandlingstilbud Der er frit valg til alkoholbehandling på et ambulatorium eller rådgivningscenter Man har krav på at behandlingen foregår anonymt Ambulatorierne centrene kan umiddelbart tage initiativ til afrusning ambulant behandling eller dagbehandling En række amter omkring hovedstadsområdet har indgået driftsoverenskomst med Lænkeambulatorierne i Danmark der på amtets vegne varetager ambulatorievirksomheden Der er på landsplan ca 65 alkoholambulatorier hvoraf omkring en tredjedel er private som har overenskomst med et amt Antal personer i ambulant behandling i amterne Amt 1999 2000 Antal ambulante behandlinger i 2000 pr 10 000 personer over 18 år HS regi 2375 2745 55 Københavns Amt 3200 3200 68 Frederiksborg Amt 1355 1358 48 Roskilde Amt 879 786 44 Vestsjællands Amt 761 700 30 Storstrøms Amt 628 710

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap3.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    modellen På Internettet er de enkelte institutioner nærmere beskrevet Eksempler på døgnbehandlingstilbud I Århus Amt er kerneydelsen i døgnbehandlingen et 6 ugers gruppebehandlingsforløb Døgnbehandlingen omfatter bl a Motivationsarbejde Mestring af drikketrang Mestring af tilværelsen som rusfri Tilbagefaldsforebyggelse mestring Konsekvenser af fortsat misbrug Identificering af risikosituationer m v Ud over den deciderede misbrugsbehandling indeholder et døgntilbud elementer af motion undervisning og temagrupper Ud over 6 ugers forløbene gives 1 uges behandlingstilbud til klienter der i en periode på mellem 3 og 12 måneder efter deltagelse i et 6 ugers forløb har behov for at bearbejde nederlag og eller sejre Der er tale om et intensivt gruppetilbud hvor der arbejdes individuelt med den enkeltes erfaringer efter udskrivning fra 6 ugers forløbet Blå Kors døgnbehandling der drives via driftsoverenskomst med Københavns Amt er differentieret i fire grundbehandlingsmodeller af forskellig varighed på henholdsvis 3 4 og 6 måneder Behandlingsmålet er total afholdenhed Behandlingsindholdet indbefatter psykisk social og fysisk genoptræning og udvikling samt støtte og eventuelt vejledning i eksistentielle spørgsmål Der findes en række behandlingshjem som arbejder efter Minnesota modellen Det er et behandlingsprogram der er bygget op omkring Anonyme Alkoholikeres AA tankegang og de tolv trin Behandlingen består af primærbehandling for den kemisk afhængige familieprogram for pårørende og fælles efterbehandling Alle behandlingens elementer er vigtige for et godt resultat Primærbehandlingen varer 6 uger hvor den alkoholafhængige bor på behandlingshjemmet Programmet omfatter Gruppeterapi med gruppens alkoholterapeut Gruppeterapi med psykolog Foredrag fælles med alle grupper Undervisningsfilm Varierende individuelle opgaver Gruppearbejde i selvstyrende grupper Individuelle samtaler med egen terapeut og med psykolog Diverse praktiske opgaver eksterne AA møder og socialt samvær Individuel familiesamtale med egen terapeut og familieterapeut Særskilt mande kvindegruppe én gang pr uge med terapeut Afspænding én gang pr uge Adgangen til døgnbehandling Som nævnt i kapitel 2 har en person der af egen praktiserende læge eller en anden læge har fået en henvisning til døgnbehandling for alkoholmisbrug i princippet frit valg til de behandlingshjem som i dag er omfattet af Sygehuslovens regler om frit valg til alkoholbehandling Det drejer sig om det amtsligt ejede Foldbjergcenteret i Nordjyllands Amt en institution for alkoholmisbrugere i Århus Amt samt Blå Kors i Taastrup som har driftsoverenskomst med Københavns Amt På alle andre behandlingshjem kræves at et amt eller en kommune har visiteret til behandlingen og dermed indvilget i at betale for den Den amtslige visitation til døgnbehandling finder typisk sted i et visitationsudvalg Det mødes en eller flere gange om måneden og træffer beslutning om døgnbehandling på baggrund af indstilling fra alkoholambulatoriet Visitationsudvalget er ofte sammensat af en repræsentant fra ambulatorierne lægelige repræsentanter samt en medarbejder fra amtets forvaltning Det er ofte en forudsætning at ambulant behandling har været forsøgt forud for døgnbehandling Der er dog også amter hvor behandlingen indledes med døgnbehandlingen hvis udredningen indikerer at dette er den rette behandling Dette gælder bl a Fyns Amt Amterne har ofte indgået aftale om et antal pladser inden for en økonomisk ramme som visitationsudvalget kan handle indenfor Eller der foreligger en aftale mellem amtet og en privat behandlingsinstitution om løbende at kunne visitere til et antal pladser Det betyder at det ikke nødvendigvis altid er personens behov for døgnbehandling der er afgørende for den behandlingsform som vælges I stedet er det den i forvejen fastsatte økonomiske ramme der tit sætter grænsen for hvem der kan få tilbudt døgnbehandling Skønt det er et amtsligt ansvar at tilvejebringe behandling for alkoholmisbrug finansierer kommuner privatpersoner og arbejdsgivere døgnbehandling i en vis udstrækning En undersøgelse gennemført af Videnscenter om Alkohol viser at over halvdelen af kommunerne yder tilskud til døgnbehandling efter den sociale lovgivning Tilskud til alkoholbehandling ydes for eksempel efter Servicelovens 86 eller Aktivlovens 82 hvis det er en forudsætning for anden social indsats Nogle arbejdsgivere har tegnet sundhedsforsikringer som indeholder tilbud om alkoholbehandling for medarbejderne Sådanne sundhedsforsikringer findes dog kun i begrænset omfang idet det for langt de fleste virksomheder er billigere at betale for alkoholbehandling fra gang til gang frem for at tegne en forsikring for alle ansatte i virksomheden Når både kommuner og arbejdsgivere finansierer alkoholbehandling selvom det er et amtsligt ansvar så kan det være et udtryk for at det amtslige tilbud ikke er kendt eller vurderes som utilstrækkeligt enten i omfang eller kvalitet Endelig må det konstateres at der synes at være en vis tradition for at regulere anvendelsen af døgnbehandling ved brug af ventelister Øget adgang og frit valg Hvis man er syg henvender man sig til en læge Men der er ikke på tilsvarende måde en umiddelbar motivation for at henvende sig til alkoholbehandlingssystemet hvis man har problemer med alkohol Det hænger ofte sammen med manglende erkendelse af problemet og at det generelt betragtes som et udtryk for svaghed at have alkoholproblemer Samtidigt gør denne stemplende holdning alkoholproblemer til et tabu Konsekvensen er at det varer meget længe før den enkelte selv tager initiativ til at søge hjælp for et alkoholproblem 4 Samtidig betyder den manglende opmærksomhed på alkoholproblemer fra den praktiserende læge og andet frontpersonales side at personer med alkoholproblemer ikke konfronteres med deres uhensigtsmæssige adfærd Det betyder at de fysiske psykiske og sociale skader for den drikkende og familien bliver omfattende før der sættes ind med behandling På et så fremskredet tidspunkt kræver det en meget større indsats at komme ud af et alkoholmisbrug For at imødegå disse barrierer mod at modtage den nødvendige behandling skal det være så nemt som muligt at få et kvalificeret behandlingstilbud som modsvarer den enkeltes behov Tilbudet skal være kendt og det skal være nemt tilgængeligt Det skal endvidere være kendt som kvalificeret og der skal være gode muligheder for at vælge netop den form som den enkelte er motiveret for at indgå i Kvantiteten og kvaliteten af det ambulante tilbud skal derfor udbygges Amternes alkoholbehandlingssystemer skal være den faglige base for at kunne yde rådgivning og vejledning til den øvrige social og sundhedssektor Endvidere er det vigtigt at der i den amtslige planlægning sikres den bredest mulige vifte af tilbud i det enkelte amt Det vurderes at den alment praktiserende læge er en væsentlig

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap3-1.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    og tilknytning til arbejdsmarkedet Samtidig inddrages familien i processen Resultaterne for deltagerne og kommunen har været positive Omkring halvdelen af deltagerne var ædru eller stoffri efter endt kursusforløb og omkring en tredjedel var både ædru og fulgte udslusningsplanen eller var kommet i arbejde et halvt år efter kursets ophør Kvalificering af frontpersonale Det er karakteristisk for mennesker med et for stort forbrug af alkohol at de forsøger at skjule eller benægte det Det er også karakteristisk for den danske alkoholkultur at alkoholproblemer betragtes som en privat sag Desuden har både det private netværk og de fagpersoner der møder storforbrugeren eller den alkoholafhængige mange barrierer for at tale med den pågældende om problemet Resultatet af disse holdninger er at mennesker med alkoholproblemer alt for længe går alene med dem De får ikke eller først meget sent i forløbet den støtte til en omlægning af alkoholvanerne der er en forudsætning for at forhindre udviklingen af både sociale og sundhedsmæssige problemer I en undersøgelse fra Græsted Gilleleje Kommune er der indkredset en række personlige barrierer hos frontpersonalet som for eksempel kan være socialrådgivere pædagoger og lærere for at tage hånd om alkoholproblemerne Usikkerhed over for at genkende og identificere signaler på misbrug og misbrugets konsekvenser Usikkerhed over for hvornår der skal handles Usikkerhed om konsekvenserne af indgriben Disse forskellige former for usikkerhed betyder at frontpersonalet ikke føler sig fagligt klædt på til noget så indgribende som at blande sig i det der stadig opfattes som et privat anliggende nemlig alkoholproblemer hos en person eller i en familie På Fyn er igangsat et modelprojekt om børn i misbrugsfamilier Frontpersonalet nævner her at en af projektets helt afgørende ændringer er at det at forholde sig til alkoholproblemer nu ikke længere opfattes som snagen og sladder I stedet ses det som et fagligt problem man som professionel har en pligt til at tage fat om Det er derfor vigtigt at de mange fagpersoner for eksempel pædagoger socialrådgivere og politi der møder mennesker med alkoholproblemer bliver støttet i at betragte det som en faglig opgave at tage fat om alkoholproblemet og at motivere storforbrugeren eller den alkoholafhængige til at henvende sig til behandlingssystemet Det er vigtigt at de offentlige institutioner miljøer og faggrupper der har en omfattende borgerkontakt har gjort sig klart hvordan de vil håndtere de alkoholproblemer som de uvægerligt møder Hvilken rolle institutionen kan have og vil påtage sig hvem der har ansvaret for at tage samtalen med den person der har alkoholproblemet og hvordan samarbejdet skal være med de sociale myndigheder og med de lokale alkoholbehandlingsinstitutioner Hos personalet kræver det generelt en minimumkompetence på alkoholområdet når det drejer sig om hvordan man ser signaler på et alkoholoverforbrug Og det kræver et kendskab til institutionens handleplan på området Dette er en nødvendighed for at kunne arbejde professionelt med de alkoholproblemer man møder i sit arbejde Det er vigtigt at særlige nøglepersoner har en bredere kompetence på alkoholområdet Disse nøglepersoner skal desuden vide hvordan man gennemfører en samtale om alkohol Og de skal have kendskab til

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap4.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive