archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    hvordan der skal arbejdes med forældrerollen i behandlingsforløbet Hvis det i sygehuslovens 16 tydeliggøres at behandlingen af et alkoholproblem også skal omfatte afklaring af hvorvidt der er behov for støtte til pårørende herunder børnene vil den ukomplicerede støtte til børnene naturligt kunne integreres i behandlingsforløbet som en del af arbejdet med hvordan misbruget påvirker forældrerollen og relationen til barnet Det vil således kun være de egentlige sociale børnesager der henvises til kommunerne Som det er nu burde alkoholbehandlingscentret henvise alle børn der bor eller har hyppigt samkvem med en far eller mor der har alkoholproblemer til kommunen der så skal undersøge om barnet har symptomer der berettiger kommunen til at gribe ind Da omkring halvdelen af børnene ikke har synlige symptomer men risikerer at få dem senere vil kommunen formentlig efter at have foretaget en undersøgelse afvise at give støtte til den gruppe af børnene som således ikke får den forebyggende støtte der vil kunne hindre at de senere udvikler psykiske eller sociale vanskeligheder Det mest hensigtsmæssige vil derfor være at integrere støtten til de pårørende og børnene i den alkoholbehandling der alligevel må arbejde med misbrugets konsekvenser for forældrerollen og relationen til barnet Klienter i socialforvaltningerne i øvrigt Socialforvaltningen møder blandt sine klienter mange mennesker med alkoholproblemer Fra en række lokale projekter for eksempel Rosengårds projektet i Odense og fra en udredning fra Roskilde Amt ved man at alkohol kun er nævnt sporadisk i klienternes journaler En forklaring på dette kan være at den faglige tænkning på det sociale område i en årrække har været at alkoholproblemer opstår på baggrund af sociale belastninger Og at forudsætningen for at løse problemet således er en ændring af de sociale vilkår omkring den person eller familie som drikker Denne tænkning har betydet at man har fokuseret på at lette de sociale belastninger for de familier hvor der er alkoholproblemer ud fra en antagelse om at alkoholproblemet så vil ophøre Det er vigtigt at der i socialforvaltningerne udvikles en rutine omkring de første samtaler med nye klienter Her kan socialrådgiveren gennem enkle screeningsspørgsmål få afklaret om alkohol hører med til billedet af klientens sociale problemer Det vil være en støtte for den enkelte socialrådgiver hvis socialforvaltningen har uddannet en nøgleperson der kan være sparringspartner om samtaler med klienter med alkoholproblemer På samme måde vil det være hensigtsmæssigt at der er en afklaring af samarbejdsrelationen med alkoholbehandlingssektoren Det gælder både alkoholbehandlingen for klienten støtten til den pårørende og børnene samt efterbehandlingen En mulighed kunne være at socialforvaltningen i samarbejde med klienten og alkoholambulatoriet udarbejdede en handlingsplan hvor alle disse elementer indgår og hvor målsætningerne og arbejdsdelingen bliver klare for alle involverede De private frivillige organisationers indsats De private frivillige organisationer driver langt den overvejende del af de behandlingshjem der gennemfører døgnbehandling En række af de private og frivillige organisationer driver ligeledes en lang række tilbud hvor hovedvægten kan være lagt på alkoholforebyggelse eller alkoholbehandling men hvis hovedsigte fortrinsvis er støtte og omsorgstilbud til bl a socialt belastede alkoholmisbrugere Her kan nævnes Blå Kors Danmark

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap4-1.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    pct mens det ligger på 18 pct blandt de drenge som slet ikke ryger Hos pigerne er mønstret det samme Mens det er 27 pct af de dagligrygende piger som drikker over genstandsgrænsen er det kun 8 pct af de piger som ikke ryger På samme måde er det de unge der har et højt forbrug af alkohol som også ryger hash 44 pct af de drenge der har røget hash inden for det seneste år drikker over genstandsgrænsen Blandt dem der ikke har røget hash er det kun 13 pct der drikker over genstandsgrænsen Blandt de piger der har røget hash drikker 26 pct over genstandsgrænsen mens det kun er 12 pct af de piger der ikke ryger hash Lasternes sum er således ikke konstant Tværtimod er den ene last befordrende for den næste De unge drikker for at blive beruset og netop dette drikkemønster betyder at de unge får en række både negative og direkte farlige oplevelser fordi de har drukket så meget at de mister overblikket og kontrollen med deres handlinger De problemer de unge oplever i forbindelse med at de drikker alkohol spænder fra sociale problemer som skænderier problemer med venner forældre og lærere til farlige og strafbare ting som problemer med politiet spirituskørsel og ulykker I forbindelse med at de har drukket alkohol er der blandt de 16 20 årige drenge 17 pct der har været udsat for en ulykke 14 pct der har været på skadestue 15 pct der har kørt spirituskørsel 8 pct der uønsket har taget stoffer og 32 pct der har været i slagsmål Blandt pigerne er det 12 pct der har haft uønsket sex 11 pct der har været i slagsmål 9 pct der har været på skadestue 6 pct der uønsket har taget stoffer og 9 pct der har været udsat for en ulykke En indsats i forhold til de unges massive alkoholforbrug skal ikke alene forebygge disse negative og farlige oplevelser men skal også forhindre at de unge får etableret nogle alkoholvaner som vil give dem et højt alkoholforbrug med risiko for afhængighed som voksne For at forebygge et storforbrug af alkohol skal der generelt gennemføres en forebyggende indsats for at moderere alkoholkulturen og en tidlig indsats for at sætte ind over for alkoholproblemer De alment praktiserende lægers indsats vil her være af afgørende betydning Tidlig indsats i almen praksis Da de praktiserende læger har en meget bred kontaktflade til befolkningen vil den praktiserende læge ofte møde mennesker med et storforbrug af alkohol som endnu ikke har udviklet sig til afhængighed De alment praktiserende læger har således gode muligheder for at gennemføre en tidlig indsats i forhold til alkoholproblemer Der har derfor været interesse for at undersøge effekten af en tidlig kort intervention i almen praksis En alkoholintervention i almen praksis dækker ikke et fast forløb men indeholder almindeligvis følgende elementer Screening af patienter når det forekommer relevant en grundig kortlægning af de patienters alkoholvaner som er fundet ved screeningen gennemgang af kortlægningsresultaterne sammen med patienten omtale af sammenhængen mellem alkohol og skadevirkning motivering af patienten til at ændre alkoholvaner opstilling af mål m v Herefter gennemføres en opfølgende konsultation hvor de satte mål vurderes og evt justeres Patienten kan som supplement få udleveret en selvhjælpspjece Ud over disse elementer fremhæver undersøgelser at en optimal kort alkoholintervention omfatter At patienterne bliver gjort opmærksom på at det er deres eget ansvar at beslutte og gennemføre en ændring af alkoholforbruget at der beskrives ikke én men flere måder at nedsætte forbruget på at der er empati i rådgivningsstilen og at patienten opmuntres til at tro på sin evne til at gennemføre ændringen af alkoholforbruget Undersøgelser viser at en sådan korttidsintervention hvis den gennemføres kvalificeret kan medføre et markant fald i patienternes alkoholforbrug og i de problemer som følger af forbruget se kapitel 6 En alkoholintervention i almen praksis synes derfor at være en effektiv metode til at nedsætte alkoholforbruget for storforbrugere Som beskrevet i kapitel 4 er det imidlertid kun få danske læger der rutinemæssigt spørger til deres patienters alkoholforbrug Udenlandske undersøgelser har peget på lægens motivation engagement og færdigheder som forudsætning for at tidlig opsporing og kort intervention gennemføres Dette konkretiseres som Parathed til at arbejde med patienters alkoholproblemer forventning om belønning af denne indsats i form af succes og positiv feedback bl a fra kolleger følelse af at man gør det rigtige og har den tilstrækkelige viden tillid til at man er dygtig nok til at påtage sig dette arbejdsfelt samt fornemmelsen af at det er legitimt at spørge til patientens alkoholforbrug Når de praktiserende læger i så begrænset omfang taler alkohol med deres patienter kan det hænge sammen med at den danske alkoholkultur placerer alkohol som en væsentlig værdi og at alkoholforbruget betragtes som et privat anliggende i det omfang konsekvenserne ikke er offentligt synlige Når de praktiserende læger i Danmark ikke er tilbøjelige til rutinemæssigt at spørge om alkoholforbruget kan det skyldes at de frygter at dette vil opfattes som en overskridelse af lægens beføjelser og at det vil nedbryde tilliden mellem læge og patient Det kan også hænge sammen med at danske læger foretrækker at inddrage spørgsmålet om alkohol i en rådgivning der tager udgangspunkt i de problemer patienten kommer til lægen med Praktiserende Lægers Organisation Dansk Selskab for Almen Medicin s forebyggelsesudvalg har udfærdiget en status og hensigtserklæring for forebyggelse i almen praksis hvor man problematiserer systematisk screening og rådgivning og gør sig til talsmænd for situationsbestemt og timet indsats i forhold til livsstilsfaktorer herunder alkohol Bl a fordi en sådan metode bedre tilgodeser det patientcentrerede udgangspunkt dvs at der tages de spørgsmål op som er væsentlige for patienten Da der som det ses af WHOunder søgelsen er mange barrierer for at gennemføre en sådan situationsbestemt rådgivning når det gælder alkoholproblemer vil en sådan indfaldsvinkel til alkoholintervention i almen praksis gøre behovet for uddannelse og træning af de praktiserende læger særlig påkrævet En sådan uddannelse af de praktiserende læger kan beskrive de kulturelle barrierer for og give den tilstrækkelige viden om hvordan der opnås

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap5.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    typer alkoholafhængige Almen praksis har ofte været fremhævet som et oplagt sted for tidlig intervention over for alkoholstorforbrug og som et sted hvor man også kan motivere egentlige alkoholafhængige til at søge specialistbehandling Begge dele kræver at lægen er opmærksom på et eventuelt storforbrug og ikke mindst at lægen ikke er tilbageholdende med at tage emnet op over for patienterne Det er særligt den såkaldte korttidsintervention der er relevant for almen praksis Korttidsinterventionen omfatter typisk identifikation af risikofyldt alkoholforbrug information om risikoen ved alkoholforbruget samt empatisk motiverende rådgivning om at mindske eller stoppe alkoholforbruget interventionsformen blev nærmere beskrevet i kapitel 5 Den førnævnte svenske rapport konkluderer at korttidsintervention medfører en markant reduktion af alkoholforbruget og af afledte problemer Dette er en væsentlig konklusion eftersom korttidsinterventionen er væsentligt billigere end både ambulant og døgnbehandling Korttids intervention er især relevant i forhold til storforbrugere mens egentligt alkoholafhængige patienter bør motiveres til at søge specialistbehandling I den svenske rapport nævnes det at en sådan tidlig indsats viser langt bedre resultater sammenlignet med forebyggende medicinsk behandling af de fleste øvrige lidelser som eksempelvis hjerte karsygdomme I en dansk litteraturgennemgang vedrørende effekten af korttidsintervention i almen praksis Alkoholintervention i almen praksis Thorkil Thorsen Sundhedsstyrelsen 2000 siges det at det navnlig er de studier hvor interventionen er foregået under optimale betingelser nemlig et selekteret patientmateriale særligt interesserede læger og med særlig bevågenhed omkring forsøget at man har kunnet påvise en effekt Samtidig viser gennemgangen at der i de fleste tilfælde har kunnet ses en effekt i kontrolgruppen formentlig som resultat af den minimale intervention som kortlægningsinterventionerne udgør hvilket kan være et indicium på at selv en så minimal intervention kan have en effekt på alkoholforbruget Samtidig kan effekten i kontrolgruppen betyde at effekten i interventionsgruppen undervurderes Dette peger på at det nytter noget at de praktiserende læger taler med patienter om deres alkoholforbrug at det kræver en særlig motivation hos lægen og at der er barrierer for at læger føler sig motiverede for at tage denne opgave op Effekten af behandling i ambulant og døgnregi Helt overordnet set vurderes behandling af alkoholproblemer at have samme effekt som behandling af andre sygdomme og sundhedsproblemer i sundhedssektoren 7 Der er i de kendte undersøgelser ikke fundet forskel på effektiviteten af døgnbehandling og ambulant behandling Stein et al 1975 Mosher et al 1975 McLachlan et al 1982 Longabaugh et al 1985 Eriksen 1986 Chapman 1988 Walsh et al 1991 Men det ser ud til at der er forskel på hvilke grupper der har mest gavn af henholdsvis ambulant behandling og døgnbehandling Ambulant behandling ser ud til at være lige så effektiv som døgnbehandling når det gælder personer med relativt lav grad af afhængighed Dog synes døgnbehandling mere effektiv når det gælder personer med høj grad af afhængighed og eller kognitiv dysfunktion Rytcharik et al 2000 Tilsvarende konkluderes det i den svenske rapport at personer med begrænsede alkoholproblemer har samme nytte af en kortvarig intervention som af et mere langvarigt og intensivt program Personer med omfattende alkoholproblemer har imidlertid større

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap6.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    dvs er meget forskelligartet og vidtspændende og kræver derfor at der er mange forskellige indsatser til rådighed Er stabilt ustabile dvs at problemet opstår igen og igen Behandling for alkoholmisbrug kræver derfor rytmik tilbagefaldsforebyggelse og frustrationstolerance Er sårbare Disse personer har gode grunde til deres store alkoholforbrug hvorfor det altså ikke bare går væk af sig selv Behandlingen kræver nænsomhed timing tilbageholdenhed men også at der sættes grænser og gives struktur Ud over denne overordnede beskrivelse af de fællestræk som karakteriserer storforbrugere og alkoholafhængige kan gruppen beskrives ud fra deres demografiske og sociale karakteristika Der mangler imidlertid en samlet landsdækkende beskrivelse af gruppen af personer der modtager alkoholbehandling Nogle amter har udarbejdet karakteristikker af deres typiske ambulatorieklientel På trods af mindre forskelle beskrivelserne imellem vil nogle af disse blive gengivet som de bedste bud på en karakteristik af målgruppen H S Mand 72 pct Afhængighed 88 pct Henvender sig selv 41 pct Henvist fra egen læge 8 pct Henvist fra hospital 18 pct Gift eller samboende 34 pct Ude af erhverv 60 pct Københavns amt Mand 75 pct Enlig Jævn fordeling af sociale grupper Uden for arbejdsmarkedet 30 50 år Fyns amt Den mandlige alkoholmisbruger Jævnligt forbrug før 18 års alderen 77 pct Afhængig af alkohol 85 pct Overforbrug af alkohol over 21 genstande om ugen i 12 år 25 44 år 65 pct Samboende 54 pct I arbejde 54 pct eller arbejdsløs 25 pct Søger behandling på eget initiativ 62 pct Har haft problemer af social og psykisk karakter Den kvindelige alkoholmisbruger Jævnligt forbrug før 18 års alderen 56 pct Afhængig af alkohol 84 pct Overforbrug af alkohol over 14 genstande om ugen i 9 år 25 44 år 65 pct Samboende 54 pct Har ofte børn 45 pct Arbejdsløs 41 pct eller er uden for arbejdsmarkedet 40 pct

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap7.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    at de problemer som patienterne havde i forhold til arbejde fysiske gener temperament psykisk stabilitet m v var afledte konsekvenser af alkoholforbruget og at patienten ville være velfungerende efter gennemført alkoholbehandling Denne gruppe af patienter med god social funktion klarer sig ifølge Project Match Ojehagen 2000 Proudfoot og Teesson 2000 godt i kognitiv behandling Terapi der er motivationsskabende vil formentlig være tilstrækkeligt til de mindst afhængige af denne type misbrugere De problemer der er for denne gruppe af patienter i den danske alkoholbehandlingssektor hænger sammen med de gennemgående problemer som sektoren har der drejer sig om at ressourcerne er små og at der generelt ikke arbejdes systematisk ud fra retningslinjer for alkoholbehandling Men man er blevet mere opmærksom på at behandling udformet som en generel støtte ikke er tilstrækkeligt og man anvender derfor flere steder behandlingsformer rettet specifikt mod misbruget En forbedring af indsatsen for denne store gruppe af klienter vil hænge sammen med de øvrige økonomiske og uddannelsesmæssige m v tiltag der peges på for at højne kvaliteten i alkoholbehandlingen og vil derfor ikke yderligere blive beskrevet i dette afsnit I stedet vil der blive fokuseret på grupper der er store og som har særlige problemer der ikke i øjeblikket tages højde for i alkoholbehandlingssektoren grupper som derfor har vanskeligt ved at profitere af de tilbud om alkoholbehandling som gives i dag Men det skal understreges at ikke alle grupper der kunne have særlige behov er beskrevet For eksempel kunne ældre og udviklingshæmmede også have særlige behov der skal indtænkes i et bredspektret alkoholbehandlingstilbud Personer med sidemisbrug af medicin Personer med dobbeltbelastning Personer med dobbeltdiagnose Gravide med et for højt alkoholforbrug Unge med forbrug af alkohol og stoffer Børn og andre pårørende De udstødte alkoholafhængige fortsættes Sidst opdateret 18 03 2010 Til top Publikationsmenu Forrige Næste Den offentlige indsats

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    de kan supplere med alkohol i stedet for Blandingsmisbruget er blevet en realitet Den typiske mandlige medicinmisbruger er en person i 40 års alderen som over en årrække er blevet afhængig af alkohol Han henvender sig til sin praktiserende læge for at få hjælp og sættes i behandling med antabus og benzodiazepiner Efter nogen tid har han udviklet tolerans og det vil sige at der skal flere stoffer til for at opnå den ønskede effekt Lægen bliver derfor mere restriktiv med at ordinere benzodiazepiner Patienten ophører selv med at tage antabus og supplerer nu med alkohol Problemet med afhængigheden er således ikke løst Der er i stedet skabt et nyt misbrug idet et misbrug er erstattet af et andet Den kvindelige blandingsmisbruger er ligeledes en person i 40 års alderen Hun er for få år siden blevet sat i behandling med benzodiazepiner på grund af at hun var trist stresset angst og følte at tilværelsen var uoverkommelig Behandlingen har haft god effekt på symptomerne Men i takt med at hun udvikler tolerans stiger forbruget af medicin Hendes læge bliver derfor mere restriktiv med at udskrive medicin så hun får abstinenser Men hun opdager hurtigt at alkohol fjerner ubehaget Hun er nu blandingsmisbruger Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag Gruppen af personer med sidemisbrug er normalt ikke synlig i det etablerede behandlingssystem Personer som af egen læge har fået udskrevet medicin og som supplerer med alkohol modtager oftest kun behandling i det omfang hvor den praktiserende læge tager fat i problemet Sidemisbrugere henvender sig sandsynligvis i første omgang til egen læge som sætter en behandling i gang De der har mulighed for det kommer måske i behandling på et behandlingshjem eventuelt for egen regning Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af personer med sidemisbrug Det er i de fleste tilfælde

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-1.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    undersøgelse har fundet at 1 3 af en gruppe ambulante klienter led af en personlighedsforstyrrelse Tallet vurderes at være højere blandt klientellet på døgnbehandlingsinstitutionerne Det skyldes en visitationspraksis i de fleste amter med at de lettere klienter behandles ambulant og de tungere klienter henvises til døgnbehandling En ny undersøgelse foretaget på døgnbehandlingsinstitutionen Ringgården viste at syv ud af otte undersøgte klienter udviste tegn på mindst én personlighedsforstyrrelse mens 65 pct af klienterne havde mindst to Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag På de fleste danske ambulatorier og døgnbehandlingshjem omfatter klientudredningen ikke systematisk klinisk personlighedsudredning og eller psykologisk testning Dobbeltbelastede alkoholmisbrugere tilbydes derfor samme behandling som øvrige alkoholafhængige dvs ambulant eller døgnbehandling hvor den terapeutiske strategi ikke er tilrettelagt efter klientens specifikke personlighedsforstyrrelse Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af personer med dobbeltbelastning Personlighedsforstyrrelser hos alkoholmisbrugere øger risikoen for at klienten ikke får udbytte af sin alkoholbehandling Det skyldes at en personlighedsforstyrrelse er en væsentlig komplicerende faktor i et behandlingsforløb Dobbeltbelastede alkoholmisbrugere falder oftere fra modarbejder oftere og skaber flere konflikter omkring sig De kan også være så ustabile eller ængstelige at ingen relevant behandling kan finde sted Det er efterfølgende svært for klienten at opnå og fastholde kontrol med misbruget ud over vanskelighederne med at gennemføre behandlingen En undersøgelse af personer som sammen med deres alkoholmisbrug havde mindst én personlighedsforstyrrelse viste at næsten halvdelen havde tilbagefald inden for en opfølgning på tre måneder Dette gjaldt kun for hver ottende af klienterne uden personlighedsforstyrrelse Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet Behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser bør inddrage den enkelte klients personlighedsforstyrrelse Et sådant initiativ kræver videreuddannelse af alkoholbehandlerne så de får en forståelse der er teoretisk begrundet Det gælder en forståelse både af dynamikken i forskellige personlighedsforstyrrelser og evnen til at kunne udvikle hurtige overkommelige og pålidelige metoder der kan kortlægge

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-2.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    er nødvendig i forbindelse med den farmakologiske behandling Denne er ofte livslang og betydningsfuld for patientens fremtidsudsigter I de psykiatriske behandlingssystemer er der en stor viden om og erfaring med behandling af skizofreni Behandlingen vil traditionelt være tolerant støttende ikke konfronterende men accepterende Denne holdning er gavnlig i behandlingen af skizofrene patienter Men holdningen har vist sig utilstrækkelig når det gælder håndtering af misbrugsproblemer hos de skizofrene Ofte bliver misbruget ikke diagnosticeret idet man ikke fokuserer på problemet De skizofrene patienter er vanskelige at have under en indlæggelse og bliver hurtigt udskrevet fra afdelingen Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af personer med dobbeltdiagnose Personer med dobbeltdiagnose profiterer dårligt af såvel behandling for alkoholmisbrug som af behandling for en psykisk lidelse Misbrug hos dobbeltdiagnose patienter specielt skizofrene patienter har en negativ indflydelse på de psykiske fysiske og sociale funktioner Endvidere er der øget risiko for sygdomsforværring tilbagefald og helt eller delvist frafald fra den antipsykotiske behandling Misbruget medfører ofte konflikter i familien Det medfører et øget stressniveau som den skizofrene er særligt sårbar overfor Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet Nedenfor er beskrevet nogle kriterier for succesfulde behandlingsprogrammer som er gennemført i USA Integreret misbrugs og psykiatrisk behandling Ved integreret behandling forstås at den samme behandler eller det samme behandler team forestår det samlede behandlingstilbud Behandleren eller teamet skal have en betydelig ekspertise i behandling af såvel skizofreni som misbrug Fleksibilitet Hvis det skal lykkes at involvere den skizofrene misbruger i behandlingen er det nødvendigt at være fleksibel og tage hensyn til den enkelte patients særlige omstændigheder forudsætninger og ønsker Der skal være en kontaktperson fra teamet som skal være koordinator og den primære kontakt til patienten og hans eller hendes omgivelser Vedholdenhed og opsøgning Teamet skal være opsøgende og vedholdende og ikke uden videre lade sig afvise mens de arbejder på at opbygge og bevare kontakten til patienten Der skal vedholdende være fokus på misbruget som et centralt problem Det kan hjælpe på såvel skizofrenien som muligheden for rehabilitering Den antipsykotiske behandling skal ligeledes hele tiden vedligeholdes og optimeres Behandlerne arbejder i patientens miljø og har kontakt med ham eller hende hvor vedkommende tilbringer sin tid Omfattende behandlingstilbud Behandlingen bør ikke kun rette sig mod misbrugets og skizofreniens specifikke udtryk men mod en bred vifte af problemstillinger Det kan være problemer med bolig beskæftigelse fritidsaktiviteter personlige færdigheder den daglige livsførelse og relationen til andre personer Langtidsperspektiv Både misbrug og skizofreni kan betragtes som kroniske tilstande med forværring og tilbagefald i perioder Behandlingen bør være vedvarende og ikke kun ved kriser Ligeledes skal behandlingen fortsætte i årevis men med svingende intensitet Man må observere bedring af misbruget over år ikke måneder Tæt opfølgning Tæt opfølgning er af stor betydning ved behandling af dobbeltdiagnose patienter Metoderne spænder fra frivillig til tvungen opfølgning Herudover omfatter tiltagene bl a administration af patientens økonomi og betalingsordninger Urinscreeninger antabus og depotmedicinering kan man herud over også benytte Sideløbende foregår selvfølgelig en intensiv støtte og kontakt til patienten Det er vigtigt at tage hensyn til balancen

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-3.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive