archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    ikke får tilstrækkelig opmærksomhed i sundhedssystemet og det sociale system der står for forebyggelse diagnosticering og behandling af børn og gravide Alkohol indgår ikke systematisk som en mulig sygdomsårsag når man undersøger børn med udviklings og trivselsproblemer adfærdsforstyrrelser indlæringsproblemer medfødte skader eller andre symptomer Det indgår heller ikke systematisk i forebyggelsen af komplikationer under graviditeten Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag Tilbuddet til gravide alkoholmisbrugere og storforbrugere er forskelligt fra amt til amt I Hovedstadens Sygehusfællesskab Vejle amt og Nordjylland amt har man udviklet særlige forebyggelses og behandlingstilbud til gravide med et for stort alkoholforbrug Som eksempel på behandlingstilbuddet til gravide har arbejdsgruppen valgt at beskrive tilbuddet i H S I Hovedstadens Sygehusfællesskab har man etableret et tværfagligt forebyggelses og behandlingstilbud der retter sig mod gravide med misbrug af alkohol eller andre afhængighedsskabende rusmidler og medikamenter Det foregår på Familieambulatoriet som er en tværfaglig specialafdeling under fødselsog gynækologisk afdeling ved Hvidovre Hospital og Rigshospitalet Disse hospitaler har ligeledes funktioner i børneafdelingen og afdelingen for tidligt fødte Personalet består af læger jordemødre psykologer socialrådgivere og sekretærer der arbejder i tværfaglige team Teamet har ansvaret for forebyggelse og behandling under graviditet fødsel for tidlig fødsel og barsel indtil mor og barn er klar til udskrivning og videre frem til barnets skolealder Familieambulatoriet har et formaliseret og udbygget samarbejde med den primære social og sundhedssektor og med andre instanser uden for hospitalet Det har tillige et formaliseret og tæt samarbejde med flere hospitalsafdelinger især alkoholenhederne og de psykiatriske afdelinger Familieambulatoriets arbejde omfatter bl a oplysning til alle gravide om alkohol og andre rusmidlers betydning for fosterudvikling graviditet fødselsforløb og barnets videre udvikling Der foregår desuden en tidlig opsporing af gravide med forbrug af alkohol nervemedicin tobak og andre rusmidler Det sker ved hjælp af et spørgeskema som alle gravide bliver præsenteret for ved første undersøgelse i jordemodercenter eller på hospitalet Alle gravide som oplyser at have et forbrug eller tidligere at have haft et overforbrug indkaldes til en rådgivende samtale hos læge eller jordemoder i Familieambulatoriet Efter behov tilbydes de hjælp støtte og behandling i Familieambulatoriet i det videre forløb Alle graviditetsundersøgelser varetages herefter af Familieambulatoriet der tilbyder socialrådgiver og psykolog efter behov Det tværfaglige team kan tilbyde hjælp støtte og behandling til hele familien for eksempel i samarbejde med socialforvaltning praktiserende læge alkoholambulatorium og andre relevante instanser Hvis den gravides misbrug kræver medicinsk afrusning eller hvis der er andre problemer hvor døgnbehandling er nødvendig indlægges hun i kortere eller længere tid Den gravide undersøges tillige for mulige følgesygdomme eksempelvis leversygdom Hvis faren til barnet har et overforbrug af alkohol tilbydes også han behandling i relevant regi Allerede under graviditeten inddrages socialforvaltningen og andre relevante instanser i samarbejdet Det sikrer den gravide og hendes familie tidlig og bedst mulig støtte i det videre forløb Formålet er at barnet kan fødes efter ukompliceret graviditet til forventet tid og med normal fødselsvægt uden misdannelser abstinenser eller andre symptomer eller sygdomme Målet er desuden at barnet udskrives til velordnede forhold i et rusmiddelfrit miljø med tilstrækkelig

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-4.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    omvendt Det er således afhængighedsadfærden og ikke rusmidlet der er afgørende Det er typisk unge som har brug for at slappe af der bruger hash De føler sig stressede på grund af konflikter med de voksne Det kan være i skolen med forældrene eller ordensmagten Hash er så et godt valg at slappe af på fordi man bliver så dejligt ligeglad med alt og de voksne kan ikke umiddelbart se at man er påvirket I de perioder hvor den unge forsøger at nedsætte forbruget af hash øges indtaget af alkohol Alkohol og amfetamin En udbredt form for blandingsmisbrug er alkohol og amfetamin Kombinationen opleves som behagelig fordi amfetaminen ophæver alkoholens sløvende effekt De unge kan derfor drikke mere og i længere tid uden at falde i søvn Unge der især går efter denne form for blandingsmisbrug vil typisk opleve at blive afhængige af amfetamin efter nogle år hvorimod alkoholmisbruget ikke opfattes som et problem selvom det er betydelige mængder de indtager Alkohol og GHB GHB gamma hydroxy butyrat også kaldet Fantasy er et gammelt kendt bedøvelsesmiddel som ikke bruges mere på grund af dets bivirkninger som opkastninger og kramper Stoffet påvirker hjernen på samme måde som alkohol og kan derfor erstatte eller supplere alkohol De unge bruger stoffet fordi de kan gå i byen uden at lugte af alkohol hvilket er en fordel for at komme ind på diskoteker og barer De unge oplever heller ikke at få tømmermænd på samme måde som af alkohol GHB er ligeså afhængighedsskabende som benzodiazepiner Problemet med GBH er også at det let overdoseres hvorved den unge kan risikere at miste bevidstheden og i værste fald holde op med at trække vejret Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag De unges ses sjældent i ambulatorierne eller andre steder i behandlingssystemet fordi de ikke selv mener at de har et problem Men de har en misbrugsadfærd som giver risiko for at udvikle afhængighed Men det er vanskeligt at få en person i behandling når vedkommende ikke mener at have behov for behandling De unge tror selv at de til enhver tid kan stoppe med at tage stofferne Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet Der er ikke noget enkelt svar på hvordan indsatsen over for de unges blandingsmisbrug bør intensiveres Men der kan gives nogle forslag til løsningsmuligheder Generelt kan man forebygge tidlig alkoholdebut og et tidligt alkoholforbrug bl a gennem en indsats i forhold til forældre skole og lokalsamfundet Indsatsen over for risikogrupper kan ske ved en tidlig indsats i skolen Når man kommer op i for eksempel en niende klasse har eleverne internt en god fornemmelse for hvem der blandt kammeraterne har et større og anderledes rusmiddelforbrug end de andre Anderledes forstået på den måde at de drikker voldsommere tåler mere bliver mere fulde ændrer personlighed under rusen og bliver mere ekstreme i deres reaktioner når de er fulde Denne gruppe unge har kimen til at udvikle et misbrug af alkohol eller stoffer senere i livet Da disse unge ikke selv mener at de har et

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-5.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    alkoholproblemer Arbejdet med børnene ligger i kommunalt regi mens arbejdet med den voksne alkoholmisbruger ligger i amtets regi I de fleste amter og kommuner er der opmærksomhed på børnefamilier med alkoholproblemer Der er stor spredning i omfanget af den indsats familierne tilbydes og mange pårørende får ikke mulighed for at få den hjælp de har behov for fordi der ikke er velintegrerede tilbud til dem I bedste fald får de først hjælp når deres symptomer er så alvorlige at der er behov for en omfattende behandling Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af børn i misbrugsfamilier Arbejdet med børnene ligger som nævnt i kommunalt regi mens arbejdet med den voksne alkoholmisbruger ligger i amtets regi Det er derfor ikke sikkert at kommunen ser problemerne i familien og opdager de belastninger som hos børnene er udsat for hvorved børnene ikke får den nødvendige støtte Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet Ansvar og samarbejde I enkelte amter har man valgt uden vederlag at inddrage børnene i alkoholbehandlingen selvom det er et kommunalt ansvar Det sker fordi man vurderer at det er bedst for barnets og familiens samlede situation I andre amter fastholder man at støtten til børnene skal gives af kommunen så længe de økonomiske midler ikke følger med løsningen af opgaven Det er vigtigt at der skabes bedre rammer for en helhedsorienteret indsats Målgruppen for amternes ansvarsområde bør være børn der ikke har direkte behandlingskrævende symptomer men som dog har behov for at få bearbejdet de symptomer og oplevelser der er forbundet med en opvækst med misbrugende forældre I alkoholbehandlingssystemet har man en umiddelbar mulighed for at tale med forældre om alkoholproblemernes konsekvenser for deres børn For disse forældre vil det ofte være vanskeligere at give tilsagn om at børnene må modtage den nødvendige støtte hvis det kræver at familien registreres som en social sag i socialforvaltningen For disse børn og deres familie vil det være hensigtsmæssigt hvis de første samtaler til afklaring af børnenes behov for støtte foregår i ambulatoriets regi De børn der i sådanne samtaler viser sig at have udviklet psykiske lidelser skal henvises til det psykiatriske system For de børn som har brug for en indsats der involverer en bredere social støtte til familien bør handlingsplanen laves i et samarbejde mellem alkoholambulatoriet og socialforvaltningen Der er mange børn som kun har brug for enkelte samtaler for at få fastslået at det ikke er deres skyld at deres forældre drikker og at det heller ikke er deres ansvar at få dem til at holde op samt at der er andre voksne der overtager ansvaret for at støtte forældrene For disse børn vil ambulatoriets umiddelbare og enkle indsats være nødvendig men også tilstrækkelig Der vil være behov for et stadigt samarbejde med kommunen i de tilfælde hvor barnet og familien behøver en bredere social støtte Man bør etablere klare procedurer for samarbejdet om de familier og børn hvor både amt og kommune er inddraget De bør indeholde retningslinier for hvem der gør hvad og hvornår for eksempel i forhold

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-6.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    år tyder på at situationen ikke er forbedret for denne gruppe idet amterne har valgt at prioritere indsatsen højere for de mere velfungerende misbrugere Ifølge Det dårlige selskab kan ses en nyorientering i den ambulante alkoholbehandling Der er tale om en nedprioritering af socialt udstødte misbrugere Fra begyndelsen af 90erne blev ambulatorierne i stigende grad profileret som behandlingstilbud som hedder det socialt integrerede storkonsumenter skal kunne besøge uden at være omgivet af hjemløse alkoholister Logikken var ifølge bogen bl a den at det var mere lønsomt for samfundet at satse på misbrugere som ikke har gennemgået en social deroute i stedet for at spilde ressourcer på den lille minoritet af socialt udstødte misbrugere Også på de psykiatriske afdelinger ser man en nedprioritering af indsatsen mod alkoholproblemer Og fra psykiatrisk side har man allerede længe påpeget tendensen til at man marginaliserer det tungeste klientel I perioden fra 1985 til 1999 er der næsten sket en halvering af de alkoholrelaterede psykiatriske indlæggelser Det er til dels en konsekvens af den generelle af institutionalisering inden for psykiatrien men statistiske oplysninger viser også at alkoholbehandlingen fyldte relativt mere i psykiatrien i 80erne end den gør i dag Behandlingsmulighederne for kroniske alkoholafhængige er altså også blevet dårligere i hospitalssektoren Det dårlige selskab bygger bl a på 54 kvalitative interviews med socialt marginaliserede alkoholmisbrugere i København De viser at den helt dominerende erfaring blandt de interviewede er antabusbehandling på ambulatorium Det har 84 pct prøvet Der er typisk tale om ren antabustildeling og altså ikke om et led i en individuelt tilrettelagt psykosocial behandling Det tyder på at det terapeutiske behandlingsarbejde på ambulatorierne i høj grad er forbeholdt socialt integrerede alkoholafhængige personer De interviewedes erfaring med institutionsbehandling ligger ofte et antal år tilbage i tiden Mange af dem er ifølge egne udsagn for gamle til at blive tilbudt institutionsbehandling Gennemsnittet i gruppen er 47 2 år og en misbruger i 45 års alderen som står uden for arbejdsmarkedet og ikke har forældremyndighed over børn kan ikke regne med at blive bevilliget ressourcer til andet end antabusbehandling på et ambulatorium Det siger både de interviewede misbrugere og repræsentanter for behandlingspersonalet Køn og socialgruppe har forskellig betydning for interviewpersonernes erfaringer med behandling Kvinder har normalt en mere omfattende behandlingserfaring end mænd særligt med behandling på psykiatrisk hospital De højest uddannede i gruppen har erfaring med en bredere vifte af behandlingstilbud end personer uden erhvervsuddannelse De har ofte kun gennemgået antabusbehandling eventuelt afgiftning på hospital Det tyder på at jo færre sociale ressourcer en klient har og jo mere belastet han hun er af sit misbrug jo færre behandlingsressourcer stilles til rådighed Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af socialt udstødte alkoholmisbrugere Nedprioriteringen af behandlingen på ambulatorierne behandlingshjemmene og de psykiatriske afdelinger af socialt udstødte alkoholafhængige har i visse tilfælde været en utilsigtet konsekvens dels af den omtalte af institutionalisering dels af specialiseringen i behandlingssystemet Men specialiseringen og matchning mellem klient og behandling bør ikke lede til at behandlingsinstitutionerne kun behandler de ressourcestærke klienter I behandlingssystemet finder man

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-7.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    en række specialer Alkoholafhængige gives medicin til forebyggelse af delirium tremens og abstinenskramper Der er mulighed for at det sundhedsfaglige personale kan motivere patienten til at opsøge egentlig adfærdsændrende behandling Afrusning på 94 institutioner Der findes på landsplan ca 86 94 institutioner Enkelte amter har kun én eller ganske få af disse institutioner De fleste af hjemmene tilbyder afrusning for kendte eller potentielle forsorgshjemsklienter mens der for enkelte andre hjem er tale om et generelt tilbud for alle berusere I nogle amter fungerer afrusning i forsorgshjemsregi derfor allerede i dag som alternativ til detentionsanbringelse Socialministeriet har oplyst at der på landsplan er ca 20 94 institutioner hvor det er muligt at indgå i et seriøst alkoholbehandlingstilbud Tilsyneladende er det dog kun Ringkjøbing Århus og Nordjyllands amter der har forsorgshjem med deciderede døgnbemandede sygeafdelinger Mindst ét forsorgshjem i hvert amt formodes at have fastansat sygeplejefagligt personale i dagtimerne Samtlige forsorgshjem har fast aftalt lægetilsyn 2 gange ugentligt En række forsorgshjem har stor dækning af sygeplejefagligt personale og har efteruddannet pædagogisk personale som kan bistå ved helbredsvurderinger og medicinsk afrusning Fælles for hjemmene er at de kan tilbyde beruseren en umiddelbar omsorg i form af en seng at sove i et bad et måltid mad og en person at tale med En mere systematisk anvendelse af forsorgshjemmene i afrusningssammenhæng vil kræve ændringer både med hensyn til finansiering fysiske rammer og personale Afrusning på alkoholbehandlingsinstitutioner Der findes som tidligere nævnt forholdsvis få behandlingsinstitutioner på landsplan ca 9 som anvendes af amterne Alkoholambulatorierne har begrænset åbningstid og er derfor ikke relevante at inddrage i denne sammenhæng Personalets sammensætning er forskellig fra behandlingshjem til behandlingshjem Nogle har fastansatte sygeplejersker eller fast tilknyttede læger Andre har alene terapeutisk pædagogisk personale Enkelte behandlingsinstitutioner er allerede i dag involveret i afrusning af berusere Dette gælder dog for mere planlagte afrusninger forud for et behandlingsforløb Behandlingsinstitutionerne er gearede til at tackle berusere De kan tilbyde en omsorgsfuld behandling og har tid til samtale og rådgivning Eksempel på amtskommunal varetagelse af afrusningsopgaven Ringkjøbing Amt vedtog i januar 2000 Aftale om afrusnings og afgiftningstilbud i Ringkjøbing Amt Amtet har siden 1985 arbejdet med sådanne aftaler I aftalen præciseres 3 afrusningsmuligheder Afrusning i hjemmet som går på planlagte afrusninger og derfor ikke omtales nærmere her afrusning på forsorgshjemmet Skovvang samt indlæggelse på sygehus Forsorgshjemmet Skovvang modtager alle med behov for afrusning som ikke af en læge vurderes at have behov for sygehusindlæggelse Forsorgshjemmet har en sygeafdeling og er døgnbemandet med sygeplejepersonel På grund af sygeafdelingen kan institutionen på forsvarlig vis huse temmelig dårlige patienter Ved ankomsten til hjemmet vurderes beruseren af en sygeplejerske som følger op med en løbende vurdering Der er under hele opholdet mulighed for personlig rådgivning ligesom der efter behov etableres kontakt til Misbrugsrådgivningen hjemkommune familie arbejdsplads m m Der er ikke statistik for hvor mange berusere politiet indbringer til Skovvang men der skønnes at være tale om flere indbringelser hver uge 14 Politiet har ikke skriftlige kriterier for hvilke berusere der køres til Skovvang På grund af det langvarige samarbejde vurderer de berørte parter dog ikke at det er et problem Der er i stedet tale om en individuel vurdering foretaget af den enkelte politimand på stedet eller af vagthavende på stationen Afrusning foretages kun undtagelsesvis på amtets sygehuse Sygehusene modtager efter lægelig henvisning patienter som er i en tilstand der kræver fortsatte observationer af specialuddannet personale samt patienter som kræver observation med henblik på eventuelle intracranielle blødninger Udskrivelsen tilstræbes planlagt sammen med Misbrugsrådgivningen hvis patienten ønsker det Afrusningsmodellen i amtet bygger på et samarbejde mellem mange instanser både med hensyn til valg af afrusningstilbud og ved opfølgning efter den akutte fase Der er udarbejdet klare aftaler om de enkelte institutioners opgaver herunder med angivelse af de enkelte institutioners målgrupper Det er indtrykket at Skovvang reelt fungerer som alternativ til detentionen Dette indtryk styrkes af de tidligere refererede tal for andelen af detentionsanbringelser De viser at Ringkjøbing Politikreds havde den laveste andel detentionsanbringelser pr 1 000 indbyggere blandt de 14 udvalgte politikredse i de fire udvalgte år Også amter som Viborg Amt og Nordjyllands Amt arbejder bevidst med at bruge forsorgshjem ved løsning af afrusningsopgaven Fordele og ulemper ved de fire modeller for afrusning Der kan nævnes en lang række hensyn og problemer som taler for og imod de forskellige måder at organisere afrusningen på Her skal dog kun nævnes de væsentligste Ønsket om at sikre en sundhedsmæssigt mere forsvarlig afrusning taler umiddelbart for afrusning på sygehusene hvor også andre typer af forgiftninger behandles På sygehusene kan følger af alkoholforgiftningen som i nogle tilfælde kan være livstruende behandles Derimod er det mindre entydigt i hvor høj grad dødsfald kan undgås For eksempel Finn Hardt m fl Ugeskrift for læger 160 24 1998 Ugeskrift for læger 147 48 1985 Imod afrusning på sygehusene kan fremføres at en stor del af beruserne må formodes ikke at have brug for sygehusbehandling Her vil sygehusvæsenets ressourcer kunne anvendes bedre på anden vis Amtsrådsforeningen har flere gange afvist at alle som i dag afruses i detentionen skal afruses på sygehusene Afvisningen sker først og fremmest med henvisning til en prioriteret anvendelse af sygehusressourcerne og princippet om at tilrettelægge sundhedsvæsenets indsats ud fra laveste effektive omkostningsniveau Spørgsmålet er om 94 institutionerne og institutionerne for alkoholbehandling kan tilbyde en lige så forsvarlig afrusning som sygehusene Med hjemmenes nuværende bemanding er det ikke tilfældet Hjemmene har da heller ikke deciderede afrusningsafsnit med udstyr til udpumpning og mere komplicerede undersøgelser Forsorgshjem med sygeafdelinger og høj dækning med sygeplejefagligt personale vil kunne forestå en medicinsk afrusning af berusere som ikke er i en højrisikogruppe Det er en fordel ved afrusning i sådanne institutioner at de økonomiske omkostninger alt andet lige er mindre end ved sygehusafrusning Forsorgshjemmene er i dag 50 pct statsfinansierede Hvis der laves udvidede aftaler om afrusning bør dette alene finansieres af amtet Det i denne sammenhæng væsentligste hensyn er at sikre sammenhæng med behandling for alkoholmisbruget Det synes naturligvis bedst opfyldt ved afrusning på en alkoholbehandlingsinstitution Her vil man kunne rådgive og søge at motivere

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap9.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    over de korte uddannelser som alkolog og sosuuddannelsen til de mellemlange uddannelser som socialrådgivere sygeplejersker m fl og til de lange uddannelser som læger psykologer m v Uddannelse af alkoholbehandlere alkologer Der findes i Danmark kun to egentlige uddannelser som alkoholbehandler nemlig den etårige uddannelse som addiction counselor på Frederiksberg Centeret København og den toårige uddannelse som alkolog ved Alkologuddannelsen i Danmark som har hjemsted på Bornholm Begge uddannelsesinstitutioner er private men modtager tilskud fra Indenrigs og Sundhedsministeriet Begge uddannelser er knyttet op på Minnesota modellen Uddannelsen som addiction counselor på Frederiksberg Centeret blev oprettet for ca 10 år siden Uddannelsen har modtaget tilskud fra Indenrigs og Sundhedsministeriet i 2000 2001 og 2002 fra finanslovskontoen til uddannelse af alkoholbehandlere Alkologuddannelsen i Danmark er forholdsvis ny idet den blev oprettet som led i finanslovsforliget for 1999 Her blev der afsat 10 mio kr til oprettelse af en uddannelse som alkoholbehandler I 2000 2003 er der hvert år afsat 3 mio kr på finansloven til videreførelse af Alkologuddannelsen i Danmark samt til lignende uddannelsesprojekter Ifølge finanslovsforslaget for 2002 forventes bevillingen at bortfalde senest medio 2004 hvorefter uddannelsen på Bornholm i princippet skal være selvfinansierende De nuværende aktiviteter er således karakteriseret ved hovedsageligt at være finansieret på basis af midlertidige bevillinger Der er endvidere tale om aktiviteter som ikke er offentligt anerkendte uddannelser idet der fra det offentliges side ikke er udarbejdet uddannelsesbekendtgørelser eller andre former for retningslinier for indholdet af uddannelserne I forbindelse med tildeling af tilskud til de to uddannelser har Indenrigs og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen dog gennemgået og godkendt uddannelsernes egne uddannelsesplaner For begge uddannelser gælder at de studerende for langt de flestes vedkommende er tidligere misbrugere som ønsker at arbejde med alkoholbehandling Der er ingen særlige optagelseskriterier som for eksempel krav om at have gennemgået en anden uddannelse først Undervisning på grunduddannelserne På grunduddannelserne eksempelvis socialog sundhedsuddannelserne i de pædagogiske uddannelser samt ved uddannelse af politiet er der tradition for at indbygge en generel viden om en række problemstillinger som en kommende færdiguddannet fagperson møder Da der ikke findes en specialiseret faglig uddannelsestradition eller retning på alkoholområdet er alle grunduddannelser præget af at alkoholproblemstillingen indgår i en perifer form Når det gælder mulighederne for at specialisere sig er de ligeledes begrænsede af manglende tradition og ståsted for en faglighed på området Videreuddannelse specialiseringsgrad Der er i de senere år gennemført en reform af videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark Et af formålene med reformen har været at give mulighed for i højere grad at kunne specialisere sig ved bl a at kunne sammensætte uddannelsen på tværs af forskellige uddannelsesretninger Det har endvidere været et mål at personer der erhverver sig en uddannelse har mulighed for løbende at videreuddanne sig med en overbygning Det kan for eksempel ske ved at lægge en kandidatgrad oven på en mellemlang uddannelse Et resultat heraf er bl a fremkomsten af diplom og masteruddannelserne samt det stigende udbud af ph d stipendiater Løbende efteruddannelse De sociale og pædagogiske højskoler er aktive når det gælder udbud af

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap10.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietDen offentlige indsats på alkoholområdet - sum.dk
    E Strandbygaard N MCMI II I Millon Clinical Inventory form 220 R Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi Roskilde 1985 Kosten T A Kosten T R Rounsaville B J Personality Disorders in Opiate Addicts Show Prognostic Specificity Journal of Substance Abuse Treatment 1989 vol 6 pp 163 168 Kreiner S Simonsen E Mogensen J Validation of a Personality Inventory Scale The MCMI I P scale Journal of Personality Disorders 1990 vol 4 pp 303 311 Kreitman N Alcohol Consumption and the Preventive Paradox British Journal of Addiction 1986 vol 81 3 pp 353 363 Lindgård H Voksne børn af alkoholikere Ph D afhandling Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet In press 2001 Lindholm J Børn i misbrugsfamilier en evaluering af initiativer under Alkohol lokalpuljen CASA Kbh 1999 Longabough R Rubin A Malloy P Beattie M Clifford P R Noel N Drinking Outcomes of Alcohol Abusers Diagnosed as Antisocial Personality Disorder Alcoholism Clinical and Empirical Research 1994 vol 18 pp 778 785 Mattick R P Jarvis T An Outline for the Management of Alcohol Problems Quality Assurance in the Treatment of Drug Dependence Project Monograph Series No 20 National Drug Strategy Australian Government Publishing Servise Canberra 1993 Merikangas K R Weissmann N M Epidemiology of DSM III Axis II Personality Disorders In Frankes A J Hales R E eds Psychiatry Update American Psychiatric Association Washington DC 1986 McCrady B Langenbucher J W Alcohol Treatment and Health Care System Reform Archives of Generel Psychiatry 1996 vol 53 8 pp 737 746 McLellan A T et al Problemservice Matching in Addiction Treatment A Prospective Study in 4 programs Archives of Generel Psychiatry 1997 vol 54 8 pp 730 735 Midanik L T Tam T W Greenfield T K Caetano R Risk Functions for Alcohol related Problems in a 1988 US National Sample Addiction 1996 vol 91 10 pp 1427 1437 Millon T Millon Clinical Multiaxial Inventory Minneapolis MN 1977 Millon T Millon Clinical Multiaxial Inventory II Manual for the MCMI II I Minneapolis MN 1987 Millon T Personality Guided Therapy Wiley and Sons New York 1999 Mueser K T Yarnold P R Levinson D F et al Prevalence of Substance Abuse in Schizophrenia Demographic and Clinical Correlates Schizophrenia Bulletin 1990 vol 16 pp 31 56 Nace E P Davis C W Treatment Outcome in Substance Abusing Patients with a Personality Disorder American Journal of Addictions 1993 vol 2 pp 26 33 Nielsen B Nielsen A S Wraae O Factorsa Sociated with Compliance of Alcoholics in Outpatient Treatment J Nerv Ment Dis 2000 pp 101 107 Nielsen B Nielsen A S a Odensemodellen Et bidrag til en evidensbaseret praksis ved behandling af alkoholmisbrugere Fyns Amt 2001 Nielsen B Nielsen A S b Evidence Based Practice and Profile Matching of Outpatient Alcoholic Addiction 2001 Under udarbejdelse Nielsen B Balsløv K Kvalitetsovervågning af skizofrene patienters behandling Under udarbejdelse 2000 Nielsen P Røjskjær S Dobbeltbelastede alkoholmisbrugere i døgnbehandling Nordisk Alkohol Narkotikatidsskrift 2002 19 2 pp 123 137 Osher F C Kofoed L L Treatment of Patients with Psychiatric and

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Litteraturliste.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Indledning og sammenfatning - sum.dk
    sundhedsvæsenets resultater Offentliggørelse af forskellige enheders produktivitet er selvsagt ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre produktivitetsstigninger Når der er identificeret forskelle i produktivitet er det vigtigt at få undersøgt hvad disse forskelle skyldes Der består derfor en stor udfordring i at oversætte resultatet af en overordnet produktivitetsmåling når den skal anvendes til konkrete forhold Resultater i første delrapport for 2005 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Amtsrådsforeningen H S Finansministeriet Sundhedsstyrelsen samt Indenrigs og Sundhedsministeriet formand til at gennemføre arbejdet Denne rapport indeholder arbejdsgruppens resultater for 2005 I dette arbejde har arbejdsgruppen koncentreret sig om målinger og offentliggørelse af produktivitet i sygehusvæsenet på lands regions og amtsniveau Arbejdsgruppen er enige om at anvende den såkaldte omkostningsbrøkmetode til at måle produktiviteten i sygehusvæsenet på lands regions og amtsniveau Her måles produktivitet som forholdet mellem værdien af sygehusproduktionen og ressourceforbruget ved produktionen Værdien af sygehusvæsenets aktivitet måles ved det såkaldte DRG og DAGS system som udtrykker værdien af produktionen og hvor der tages hensyn til hvor ressourcekrævende patienterne er Ressourceindsatsen opgøres ved de såkaldt tilrettede driftsudgifter der er de ressourcer på sygehusene som direkte medgår til behandling af patienter Tabel 1 1 viser produktiviteten opgjort ved den anvendte målemetode Det fremgår bl a at sygehusenes produktivitet på landsniveau er steget med ca 2 4 pct fra 2003 til 2004 Kilde DRG systemet og de tilrettede driftsudgifter jf bilag 2 og 3 På regions og amtsniveau er der forskelle i amternes produktivitet ved produktion af sygehusydelser Amter med et produktivitetsindeks under 100 ligger lavere end landsgennemsnittet mens et indeks over 100 markerer en produktivitet over landsgennemsnittet For nærmere at vurdere produktivitetsmålinger i 2003 og 2004 i sygehusvæsenet er det nødvendigt med en vurdering af den datakvalitet der ligger til grund for målingen En del af de viste forskelle i produktivitet

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-1-delrapport-januar-2006/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive