archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 4. Data anvendt til produktivitetsmålingerne - sum.dk
    Dette indebærer at DRG produktionsværdien for 2003 2004 jf første delrapport december 2005 opgøres med takstsystem 2004 mens DRG produktionsværdien for 2004 2005 opgøres med takstsystem 2005 Herved bliver DRG produktionsværdien sammenlignelig for to år ad gangen DRG produktionsværdi 2004 2005 takstsystem 2005 De tilrettede driftsudgifter 2004 2005 De tilrettede driftsudgifter som er anvendt til at beregne udviklingen i udgifterne fra 2003 2004 fremgår af delrapport I december 2005 Sidst

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-2-delrapport-dec-2006/Bilag%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 5. Målinger af produktivitet på regions-, amts- og sygehusnivaeu - sum.dk
    Læs højt Del siden Udskriv siden Navigation Nyheder Nyheder Pressekontakt Om hjemmesiden Privatlivspolitik Abonner på nyheder Lovstof Publikationer Sidst opdateret 26 01 2010 Til top Publikationsmenu Forrige 1 Indledning og sammenfatning 2 Beregning af produktivitet 3 Resultater på lands regions og amtsniveau 4 Resultater på sygehusniveau 5 Fortsat arbejde Bilag 1 Kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppen Bilag 2 Beregning af produktionsværdi og tilrettede driftsudgifter Bilag 3 Datakvalitet Bilag 4 Data

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-2-delrapport-dec-2006/Bilag%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 1 Indledning og sammenfatning - sum.dk
    2 100 Note Opgørelserne for udviklingen 2003 2004 og 2004 2005 er identiske med opgørelserne som kan findes i Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren delrapport II 1 Beregnet som et simpelt gennemsnit af udviklingen for 2003 2004 2004 2005 og 2005 2006 Forskellene mellem regionerne kommer imidlertid også til udtryk ved opgørelse af produktivitetsniveauet for 2006 Her ligger Region Nordjylland 8 pct under det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau Region Hovedstaden og Region Sjælland omkring landsgennemsnittet mens Region Midtjylland og Syddanmark ligger 3 til 4 pct over landsgennemsnittet jf tabel 1 1 Tabel 1 2 Produktionsværdi udgifter og produktivitet for regioner 2005 2006 Udvikling 2005 2006 pct 2006 Region Produktions værdi Udgifter Produktivitet Produktivitets niveau Hovedstaden 4 5 2 6 1 9 99 Sjælland 5 2 3 6 1 6 98 Syddanmark 4 0 1 9 2 1 104 Midtjylland 4 8 3 3 1 4 103 Nordjylland 5 2 2 4 2 7 92 Hele landet 4 6 2 7 1 9 100 Amtsniveau Der kan ligeledes konstateres forskelle mellem amternes produktivitetsniveauer og produktivitetsudviklinger jf tabel 1 3 Tabel 1 1 Udviklingen i produktivitet 2003 2006 samt produktivitetsniveauet 2006 for regioner Udvikling i produktivitet Niveau Region 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2003 2006 1 2006 H S 3 0 3 5 2 8 3 1 99 København 1 2 1 9 0 2 1 0 99 Frederiksborg 1 7 2 3 3 6 1 0 99 Roskilde 5 1 1 3 1 1 1 8 105 Vestsjælland 0 4 2 6 0 1 1 0 90 Storstrøm 0 4 0 7 6 0 2 4 100 Bornholm 1 6 4 7 0 2 1 1 78 Fyn 4 6 4 1 4 5 4 4 104 Sønderjylland 3 4 1 6 2 7 0 3 90 Ribe 3 4 2 9 0 3 2 2 109 Vejle 2 3 0 4 1 2 0 5 111 Ringkøbing 0 2 3 0 1 3 1 4 102 Århus 3 6 2 2 0 7 2 2 103 Viborg 3 6 0 1 3 1 2 2 99 Nordjylland 2 6 2 0 2 8 2 5 92 Hele landet 2 4 1 8 1 9 2 0 100 Note Opgørelserne for udviklingen 2003 2004 og 2004 2005 er identiske med opgørelserne som kan findes i Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren delrapport II 1 Beregnet som et simpelt gennemsnit af udviklingen for 2003 2004 2004 2005 og 2005 2006 Mens Vestsjællands Amt i hele opgørelsesperioden har oplevet årlige produktivitetsfald har andre amter Fyn og H S i særdeleshed opnået store årlige produktivitetsstigninger Disse udviklinger forklarer således dele af amternes produktivitetsniveauer i 2006 Mens Vejle og Ribe amter ligger omkring 10 pct over det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau placerer Vestsjælland Bornholm og Sønderjylland amter sig med 10 pct eller mere under det gennemsnitlige produktivitetsniveau på landsniveau Sygehusniveau For anden gang er der opgjort produktivitetsmålinger på sygehusniveau og der kan registreres betydelige forskelle mellem sygehusenes produktivitet både hvad angår produktivitetsudviklingen på de enkelte sygehuse og

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 2 Beregning af produktivitet på sygehusområdet - sum.dk
    forskelligt Dette har indflydelse på hvilke sygehuse der tilskrives den producerede værdi For at sikre en rimelig sammenligning på tværs af amter fordeles den producerede værdi mellem de sygehuse der har deltaget i behandlingen Endelig korrigeres der for strukturændringer hvilket bl a indebærer at der fratrækkes produktionsværdi hvis afdelinger inden for samme sygehus sammenlægges Mens værdien af sygehusenes behandlinger måles ved DRG og DAGS produktionsværdi opgøres sygehusenes omkostninger ved de såkaldte korrigerede tilrettede driftsudgifter Disse omkostninger anvendes af sygehusene til behandling af patienterne Disse omkostninger ligger samtidig til grund for beregninger og fastsættelse af DRG og DAGS taksterne Som det gør sig gældende for DRG og DAGS produktionsværdien er sygehusenes udgifter ikke direkte sammenlignelige Derfor har arbejdsgruppen ligeledes fundet det nødvendigt at foretage enkelte korrektioner af sygehusenes totale driftsudgifter I produktivitetsopgørelserne indgår derfor de korrigerede tilrettede driftsudgifter Boks 2 3 Oversigt over beregningen af de tilrettede driftsudgifter Sygehusvæsenet totale driftsudgifter Udgifter der ikke bidrager til somatisk patientbehandling Udgifter til intern finansieret forskning a udgifter til klinisk biokemiske laboratorieydelser til praksissektoren De tilrettede driftsudgifter udgifter til særydelser leveret til fritvalgspatienter på basisniveau Udgifter til medicin på ambulante afdelinger De korrigerede tilrettede driftsudgifter For det første sikres det at udelukkende udgifter der bidrager til selve patientbehandlingen medtages For det andet er der mellem sygehusene stor forskel på udgifterne til forskning hvorfor udgifterne hertil heller ikke indgår i de tilrettede driftsudgifter For det tredje tilbyder sygehusene i forskelligt omfang vederlagsfri ydelser til praksissektoren Disse ydelser omfatter ikke sygehusets patientbehandling og trækkes derfor ud Endelig korrigeres der teknisk for udgifter til særydelser til frit valgs patienter og udgifter til medicin på ambulante behandlinger Dette skyldes at udgifter til særydelser er sammenfaldende med medicinudgifter og derfor ikke bør fratrækkes to gange Både produktionsværdi og udgifter korrigeres for udgifter til medicin på ambulante behandlinger for at sikre at medicinudgifternes indflydelse på produktivitetsberegningerne neutraliseres 2 3 Validering af datagrundlag og datakvalitet Arbejdsgruppen har i processen med produktivitetsopgørelser i sundhedssektoren anset det for væsentligt at have en så åben og gennemskuelig proces som muligt Derfor er sygehusene løbende blevet inddraget Datamaterialet der ligger til grund for opgørelserne i denne rapport er således løbende blevet valideret og tilpasset af sygehusene og sygehusejerne Indenrigs og Sundhedsministeriet modtog ultimo september 2007 samlede tilbagemeldinger fra samtlige regioner i form af valideringer af det datamateriale der ligger til grund for produktivitetsopgørelsen Valideringen resulterede i bemærkninger og tilpasninger af data der generelt er indarbejdet i denne rapport Kommentarerne i forbindelse med valideringen har primært drejet sig om små justeringer af såvel udgifter som DRG produktionsværdi Udover konkrete og sygehusspecifikke justeringer af udgifterne eller DRG produktionsværdien har valideringen ligeledes resulteret i kommentarer af mere generel karakter I forbindelse med valideringen har bl a opgørelse af DRG produktionsværdien vedrørende stråleterapi onkologi på de seks kræftstrålecentrenes været drøftet Indtil den endelige valideringsrunde var det arbejdsgruppens opfattelse at registreringspraksis på de seks strålecentre var nogenlunde ens Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet Efter drøftelser i arbejdsgruppen er onkologikorrektionen således indført i denne rapport Korrektionen er i

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 3 Resultater - sum.dk
    tre perioder Det kan ligeledes læses af figuren at Region Hovedstaden synes at have den mest stabile produktivitetsstigning fra år til år mens der er større fluktuationer i produktivitetsstigningstakten fra år til år for øvrige regioners vedkommende 3 4 Resultater på amtsniveau I forhold til forskellene mellem regionernes produktivitetsniveauer i 2006 er forskellene på amtsniveau endnu større jf figur 3 6 Mens Ribe og Vejle amter har et produktivitetsniveau på omkring 10 pct over landsgennemsnittet ligger Vestsjællands Sønderjyllands og Bornholms amter 10 pct eller mere under det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau Figur 3 6 Amternes produktivitet 2006 hele landet 100 Amternes produktivitetsniveauer i 2006 afspejles således også i produktivitetsudviklingerne fra 2005 til 2006 Således har amterne med de relativt laveste produktivitetsniveauer også oplevet en negativ eller begrænset positiv produktivitetsudvikling fra 2005 til 2006 Dog har også Vejle Amt gennemgået en negativ produktivitetsudvikling fra 2005 til 2006 Dette resultat må imidlertid også ses i det perspektiv at Vejle Amt har det relativt højeste produktivitetsniveau Hvis produktivitetsudviklingen fra 2005 til 2006 sammenholdes med produktivitetsudviklingen fra øvrige år viser det sig at relativt få amter har kontinuerlig stabil vækst jf figur 3 7 For de fleste amters vedkommende varierer produktivitetsudviklingen således betydeligt fra år til år Figur 3 7 Amternes sygehusproduktivitet 2003 2004 2004 2005 og 2005 2006 pct I forhold til liggetidsindikatoren på regionsniveau er der betydeligt større variation på den gennemsnitlige liggetid på amtsniveau jf figur 3 8 Udover forhold der relaterer sig til produktivitet kan forskellene i de gennemsnitlige liggetider bl a også skyldes systematiske forskelle i amternes patientsammensætning herunder landsdelsforskelle i alderssammensætning eller forskelle i patienternes socioøkonomiske forhold Figur 3 8 Gennemsnitlige liggetider fordelt på amter dage 2006 3 5 Resultater på sygehusniveau I 2006 var første gang hvor der i arbejdsgruppen blev foretaget opgørelser for produktivitetsudvikling og niveau på sygehusniveau Derfor er det med denne måling for første gang muligt at identificere hvorvidt sygehusene oplever en generel positiv produktivitetsudvikling I lighed med sidste år kan der konstateres betydelige forskelle mellem sygehusene Dette er gældende både hvad angår produktivitetsudvikling og niveau jf tabel 3 1 Der er generel tendens til at mindre sygehuse har det relativt laveste produktivitetsniveau Endvidere skiller Friklinikken Brædstrup sig i lighed med målingen sidste år ud med et produktivitetsniveau der ligger 40 pct over landsgennemsnittet Den primære forklaring herpå er at Friklinikken i Brædstrup primært foretager planlagte ambulante operationer Samlet betyder dette at sygehusets produktivitetsniveau ikke er rimeligt at sammenligne med niveauet på øvrige sygehuse Samtidig placerer Tarm og Lemvig sygehuse sig med produktivitetsniveauer der er betydeligt under landsgennemsnittet Hvis der ses bort fra sygehusene i Tarm og Lemvig samt Friklinikken i Brædstrup fordeler sygehusene sig i et bånd på ca 20 pct over og under det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau i 2006 Denne fordeling er således stort set uændret i forhold til produktivitetsmålingerne fra sidste år 4 Figur 3 9 Sygehusenes produktivitet i forhold til gennemsnittet pct 2006 Der kan ligeledes konstateres store forskelle i produktivitetsudviklingen på tværs af sygehuse jf figur 3 10 Der er imidlertid ikke

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 4 Afdelingsproduktivitet - sum.dk
    4 dage For de gynækologiske obstetriske afdelinger er der ligeledes ca 2 dages forskel mellem den længste og korteste standardiserede liggetid og en gennemsnitlig liggetid på ca 2 8 dage Antallet af ambulante besøg pr indlæggelse varierer for mave tarm kirurgiske afdelinger mellem 0 8 besøg og 1 9 besøg pr indlæggelse med et gennemsnit på 1 3 besøg Generelt synes afdelinger på mindre hospitaler at have relativt færrest ambulante besøg pr indlæggelse Hvad angår de gynækologisk obstetriske afdelinger placerer de fleste afdelinger sig i spændet mellem et halvt og ét ambulant besøg pr indlæggelse Når de standardiserede tal betragtes varierer antallet af ambulante besøg pr ambulant operation for de mave tarmkirurgiske afdelinger mellem 1 8 og 2 7 besøg med et gennemsnit på 2 1 besøg For de gynækologiske obstetriske afdelinger varierer det mellem 2 5 og 4 4 med et gennemsnit på 3 1 Når der ikke tages højde for behandlingernes tyngde og tallene dermed er ustandardiserede er variationen for begge sæt af afdelinger betydeligt større Dette indikerer at patienttyngden har betydning for antallet af ambulante besøg pr ambulant operation For indikatoren andel kirurgiske indgreb der er foretaget ambulant er det som ved de øvrige indikatorer gældende at afdelingerne nærmer sig hinanden når tallene er standardiseret i forhold til de ikke standardiserede tal Der er imidlertid også efter standardisering betydelige forskelle på tværs af afdelinger Antallet af radiologiske ydelser pr patient varierer mellem 0 2 og 2 1 for mave tarm kirurgiske afdelinger med et gennemsnit på 0 8 Ca halvdelen af afdelingerne placerer sig i intervallet mellem 0 5 og 1 radiologisk ydelser pr patient For gynækologisk obstetriske afdelinger er antallet af disse ydelser begrænset Således er der tale om et midterfelt af afdelinger der kredser omkring ca 0 1 radiologiske ydelser pr patient Indikatorer for personale DRG produktionsværdi For DRG produktionsværdi pr ansat læge er det gældende for begge specialer at denne indikator varierer på tværs af afdelinger fra en DRG produktionsværdi på ca 3 5 mio kr til ca 7 5 mio kr pr læge med et gennemsnit på 5 mio kr pr læge Overordnet er der ligeledes for begge specialers vedkommende tendens til at mindre afdelinger målt i DRG produktionsværdi generelt har den relativt laveste DRG produktionsværdi pr læge Hvad angår DRG produktionsværdien pr sygeplejerske varierer den mellem 1 3 mio kr og 5 7 mio kr med et gennemsnit på ca 2 6 mio kr for mave tarm kirurgiske afdelinger De gynækologiske obstetriske afdelinger varierer mellem 1 5 mio kr og ca 5 mio kr når der bortses fra afdelingerne på Herning og Gentofte sygehuse 7 Det overordnede billede synes at være at der er relativt flere sygeplejersker på de største afdelinger til produktionen af produktionsværdien end på mindre afdelinger Tendensen synes imidlertid primært at gælde for det mave tarm kirurgiske speciale Som det omtales nedenfor skyldes en del af forskellene sandsynligvis også dataproblemer Til eksempel dækker de 99 sygeplejersker på mave tarm kirurgisk afdeling i Gentofte i alt 6 specialer operationsgang for i alt 3 specialer og endoskopi for 2 specialer og herudover afdelingens sengeafsnit og ambulatorier Hvad angår DRG produktionsværdien pr lønkrone kan der for begge specialers vedkommende konstateres relativt store forskelle Afdelingerne placerer sig generelt således at mellem en fjerdedel og halvdelen af DRG produktionsværdien går til lønninger I lighed med andre indikatorer er også denne indikator derfor primært velegnet til at sammenligne afdelinger med tilnærmelsesvis samme patientsammensætning størrelse personalesammensætning mv Herved kan der opnås et bedre sammenligningsgrundlag for hvor stor produktion der opnås pr lønkrone Indtil videre må en del af forskellene imidlertid også forklares med forskelle i sygehusenes måde at lave og indberette fordelingsregnskaber på 4 3 Resultater Validering og datakvalitet De data der ligger til grund for beregningen af indikatorerne i dette kapitel har været udsendt i validering i regionerne Samtlige regioner har meldt tilbage med validering af alle eller dele af de data som blev udsendt Valideringen har sammen med selve arbejdet i arbejdsgruppen ført til identifikation af en række udfordringer i forbindelse med opgørelse af nøgletal og indikatorer på afdelingsniveau Disse udfordringer er i hovedtræk sammenfattet nedenfor jf boks 4 2 Hvad angår afdelingernes DRG produktionsværdi er uoverensstemmelserne mellem det tidligere udsendte materiale og sygehusenes valideringer begrænsede og har primært været tilknyttet afgrænsningen af afdelingerne Dog er der i forbindelse med opgørelse af DRG produktionsværdien et muligt præciseringsproblem Dette skyldes at DRG DAGS værdien opgøres ud fra afdelingsudskrivninger Når en patient er indlagt på flere afdelinger tilskrives taksten afdelingen med den dyreste DRG takst også kaldet sygehusudskrivningen Dette implicerer at nogle afdelinger i forbindelse med behandling undertiden tilskrives en for stor DRG produktionsværdi mens andre afdelinger af og til oplever det modsatte og tilskrives for lidt DRG produktionsværdi Dette giver det relativt mest usikre billede af den reelle DRG produktionsværdi på afdelinger der enten yder mange assistancer til andre afdelinger undervurdering af DRG produktionsværdi eller får mange overflytninger overvurdering af DRG produktionsværdi Det kan på sigt være relevant nærmere at undersøge konsekvenserne af disse præciseringsproblemer I forhold til omkostningerne knytter der sig udfordringer til forskelle i hospitalernes registrerings og regnskabspraksis hvilket bl a har indflydelse på omkostningsdatabasens kvalitet I forbindelse med valideringen har det været ytret at liggetid ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for produktivitet Dette skyldes primært at indikatoren ikke kan indfange hvorvidt et sygehus eksempelvis har mange genindlæggelser Det må imidlertid vurderes at dette potentielle problem ikke systematisk favoriserer enkelte sygehuse frem for andre Samtidig kan de enkelte afdelinger over årene benytte indikatoren til at konkludere på egen udvikling med hensyn til hurtig patientgennemstrømning Endvidere er der en om end begrænset risiko for at dele af den liggetid der er beregnet for afdelingerne indeholder patienter der er færdigbehandlede og raske men som pga en manglende anden offentlig foranstaltning plejehjem etc ikke kan hjemsendes Problemet er imidlertid i det store billede af begrænset omfang og problemet er endvidere ifølge opgørelser foretaget på baggrund af LPR størst i Region Hovedstaden I forbindelse med valideringsrunden er det ligeledes påpeget at der vedrørende lønsummen fordelt på

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Kapitel%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietKapitel 5 Fortsat arbejde - sum.dk
    der skal anvendes i de kommende års målinger Det er her relevant at få undersøgt hvorledes Sundhedsstyrelsens arbejde med oprettelse af det nye sygehusorganiseringsregister SOR kan bidrage til en løsning af forskellige sygehusorganiseringer Dette følger af at intentionen med SOR bl a er at få et register der opdateres i takt med at sygehusene ændrer organisering Hertil kommer at regionerne i øjeblikket er ved at ændre kontoplaner hvorfor der fremadrettet kan vise sig yderligere udfordringer knyttet til forskelle i regnskabsindberetninger mellem regionerne Sygehusopdelingen i produktivitetsopgørelsen for 2007 vil dermed muligvis ikke være helt den samme som tidligere år Produktivitetsanalyserne på lands og regionsniveau vil imidlertid ikke umiddelbart blive berørt af eventuelle organisatoriske ændringer Omstruktureringer og reorganiseringer kan ligeledes forventes at påvirke opgørelserne af produktivitetsindikatorer og nøgletal på afdelingsniveau Det vil imidlertid være en ambition i 2008 som minimum at opgøre tilsvarende nøgletal og indikatorer i 2007 for de afdelinger henholdsvis mave tarm kirurgiske og gynækologisk obstetriske afdelinger der indgår i delrapport III Endvidere skal arbejdet med opgørelse af produktivitetsindikatorer på lavere niveauer i sygehusvæsenet videreføres Her skal erfaringerne fra opgørelserne for de to udvalgte afdelinger inddrages De indikatorer og nøgletal der er opgjort for de mave tarm kirurgiske og gynækologisk obstetriske afdelinger er imidlertid som udgangspunkt af så generel en karakter at disse umiddelbart vil kunne opgøres for andre sygehusafdelinger Den udbredte mangel på arbejdskraft i sundhedssektoren gør det relevant nærmere at undersøge hvorledes der kan udarbejdes opgørelser af arbejdskraftens produktivitet Dette kan give muligheder for kvalificerede bud på om arbejdskraften kan udnyttes endnu bedre end i øjeblikket Det danske sundhedsvæsen sammenlignes på mange parametre med andre globale primært europæiske sundhedssystemer Lignende internationale sammenligninger vedrørende produktivitetsopgørelser vil medvirke til øget viden om hvordan det danske sundhedssystem præsterer komparativt Det er relevant at udarbejde overskuelige sammenligninger af produktiviteten i sygehusvæsenet mellem

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag A - sum.dk
    for 2006 mellem amterne og regeringen aftalt at gennemføre systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsmålinger på sundhedsområdet På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe som får til opgave at udarbejde en model for systematisk og løbende offentliggørelse af produktivitetsmålinger for sundhedsvæsenet Arbejdsgruppen skal bl a Udvikle forslag til ensartede systematiske produktivitetsmålinger og analyser på regions sygehus afdelings eller andet niveau på sygehusområdet Udvikle en generel obligatorisk model for løbende offentliggørelse af produktivitetsmålingerne for sundhedsvæsenet på Internettet Opstille retningslinier så registrering og indberetning af systematiske oplysninger om aktivitet og omkostninger er egnet til anvendelse bl a ved produktivitetsmålinger herunder sammenligning af produktivitet mellem forskellige enheder Undersøge og vurdere hvorledes der ved en systematisk anvendelse og udbredelse af produktivitetsmålinger kan opnås produktivitetsforbedringer f eks gennem effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen i sygehussektoren mv I relevant omfang vil der blive indhentet inspiration fra andre lande samt ideer fra andre dele af den offentlige sektor herunder arbejdet om sammenlignelig brugerinformation og klare mål Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Danske Regioner H S Sundhedsstyrelsen Finansministeriet og Indenrigs og Sundhedsministeriet formand Offentliggørelsen af produktivitetsmålinger vil bl a ske på sundhed dk som vil blive inddraget i den tekniske løsning Arbejdsgruppen afrapporterer foreløbigt til Styregruppen og Økonomiudvalget ultimo 2005 hvor der bl a skal indgå forslag til hvilke målinger der skal offentliggøres i 2006 Arbejdsgruppen fortsætter arbejdet i 2006 med henblik på en endelig afrapportering Sammensætning af arbejdsgruppen Kontorchef Henrik Grosen Nielsen Indenrigs og Sundhedsministeriet formand Fuldmægtig Mick Bundgaard Dige Indenrigs og Sundhedsministeriet Specialkonsulent Mads Hansen Indenrigs og Sundhedsministeriet Kontorchef Poul Erik Hansen Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Rose Marie Pedersen Ulrich Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Nathja Rudolph Sundhedsstyrelsen Chefkonsulent Eva Bartels Hansen Region Hovedstaden Kontorchef Malene Højsted Kristensen Danske Regioner Konsulent Ebbe Brage Danske Regioner udtrådt pr 1 oktober 2007 Konsulent Jan Arnoldi Danske Regioner indtrådt pr 1 november 2007 Afdelingschef Henrik Larsen Region Midtjylland

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Bilag%20A.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive