archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag B - sum.dk
    2007 og således indgår som en del af Delrapport III Det er ligeledes målsætningen at resultatet af dette arbejde kan anvendes som udgangspunkt ved udarbejdelsen af produktivitetsindikatorer for det øvrige sygehusvæsen ved opgørelser på afdelingsniveau eller andet relevant niveau Nedenfor præsenteres arbejdet med produktivitetsanalyser på henholdsvis sygehus og afdelingsniveau Desuden opstilles tidsplaner for gennemførsel af begge disse forløb 2 Produktivitetsmålinger på sygehusniveau Målingerne til beregning af produktivitetsudviklingen fra 2005 2006 samt for niveauet i 2006 på såvel land regions amts som sygehusniveau skal som i de to foregående målinger baseres på omkostningsbrøkmetoden Brøkmetodens datagrundlag kan være behæftet med uhensigtsmæssigheder og arbejdsgruppen har derfor tidligere besluttet at der hvert år skal foretages en konkret vurdering af hvilke eventuelle korrektioner der skal foretages i datagrundlaget Dette er således også sket i år hvilket fremgår af bilag 2 Erfaringen fra udarbejdelsen af delrapport II har understreget nødvendigheden af at målingernes data bliver valideret decentralt Derfor vil arbejdsgruppernes målinger på sygehus og afdelingsniveau blive sendt i validering decentralt inden offentliggørelsen Validering af måling af produktivitet på lands regions amts og sygehusniveau vil finde sted fra uge 36 til uge 39 hvor fristen er fastsat til d 28 september Nedenfor præsenteres en tidsplan for resten af forløbet vedrørende offentliggørelse af produktivitetsmålinger på sygehusniveau 3 Pilotprojekt på afdelingsniveau Arbejdsgruppen vedrørende opgørelse af produktivitet for udvalgte specialer afdelinger har udvalgt relevante produktivitetsindikatorer for de to udvalgte specialer kirurgisk gastroenterologi og obstetrik gynækologi Formålet med dette arbejde er at skabe et grundlag for en vurdering af mulighederne for løbende og systematisk at offentliggøre produktivitetsindikatorer som også giver klinisk og administrativ mening i forhold til at fremme produktiviteten i sygehusvæsenet Arbejdsgruppen vedr pilotprojektet på afdelingsniveau har i forbindelse med afrapportering bl a som formål at Vurdere hvordan der kan opstilles produktivitetsindikatorer på lavere niveau end sygehusniveauet Opstille produktivitetsindikatorer for

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Bilag%20B.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag C - sum.dk
    end 48 timer og som ikke har registreret en af de øvrige koder der grupperer til DRG2634 grupperes i stedet til DRG2633 Til DRG2634 grupperes også udskrivninger hvor der ikke er givet respiratorbehandling Det er derfor kun de udskrivninger hvor grupperingen ikke skyldes en af de øvrige koder men respiratorbehandling i mere end 48 timer der korrigeres fra DRG2634 til DRG2633 Korrektionen foretages både i 2005 og 2006 data således at data for de to år kan sammenlignes At korrektionen også foretages i 2005 skyldes at det teoretisk set har været muligt i 2005 at registrere respiratorbehandling i mere end en uge Korrektionen medfører at de berørte udskrivninger grupperes til en gruppe med et lavere trinpunkt 36 dage og at udskrivningerne derfor får flere langliggerdage ved korrektionen Derfor beregnes den korrigerede takst både ud fra taksten og trimpunktet fra DRG2633 Korrektion for medicin på ambulante afdelinger Der korrigeres ligeledes fortsat for medicin på ambulante afdelinger Specifikt udføres korrektionen på en følgende måde Hvis der grupperes til proceduregrupperne PG12D kompleks kemoterapi eller antistofbehandling PG12E basiskemoterapi eller PG12F kompleks kemoterapi kombineret med antistofbehandling slettes observationen hvis der ikke samtidig er registreret et besøg mens taksten sættes til besøgstaksten cancertakst 1401 695 i DAGS06 takster hvis der er et besøg Hvis der grupperes til proceduregruppen PG12G behandling med ciclosporin eller PG12I Botulinumtoksin injektion eller til diagnosegruppen DG30C HIV infektion slettes observationen hvis der ikke samtidig er registret et besøg mens taksten sættes til besøgstaksten 1401 i DAGS06 takster hvis der er et besøg Korrektion for forskelle i organisering Afregning i DRG systemet sker på baggrund af sygehusudskrivninger og altså ikke afdelingsudskrivninger En sådan sygehusudskrivning er defineret som en udskrivning fra et sygehus uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på samme sygehus Dette indebærer at amter hvor der i relativt høj grad overføres patienter mellem egne sygehuse som del af behandlingen vil opnå relativt flere sygehusudskrivninger og dermed en højere produktionsværdi end amter der i relativt lav grad overfører patienter mellem egne sygehuse eller alene behandler på én sygehusmatrikel Amternes organisering kan således påvirke produktionsværdien for ellers identiske patienter Det tilstræbes således med korrektionen at organiseringen af sygehusene ikke påvirker produktivitetsmålingen Arbejdsgruppen har besluttet at der i Delrapport III på samme måde som i Delrapport II korrigeres for forskelle i amternes interne organisering af sygehusene Der korrigeres for organisationsforskelle imellem amterne på følgende måde Indlæggelsesbegrebet i opgørelsen af produktivitet ændres fra en sygehusudskrivning som defineret i Sundhedsstyrelsens Takstvejledning til en indenamtslig udskrivning En indenamtslig udskrivning kan derfor bestå af en eller flere sygehusudskrivninger indenfor ét amt DRG prisen for et indlæggelsesforløb uanset om man ser på en sygehusudskrivning eller en indenamtslig udskrivning fastsættes efter den dyreste afdelingsudskrivning Derfor kendes DRG prisen for sygehusudskrivningerne inden korrektionen for organisationsforskelle foretages I korrektionen for organisationsforskelle identificeres for alle indenamtslige udskrivninger de sygehusudskrivninger der indgår i de enkelte indenamtslige udskrivninger For hver indenamtslige udskrivning findes den dyreste højeste DRG pris sygehusudskrivning Denne dyreste DRG pris fordeles herefter forholdsmæssigt efter de enkelte sygehusudskrivningers DRG

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Bilag%20C.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag D - sum.dk
    på ambulante behandlinger som fratrækkes de tilrettede driftsudgifter for at kunne sammenligne enheder med specielt store udgifter til ambulante særydelser Selve udskilningen af udgifter der er medgået til medicin på ambulante behandlinger er foretaget af sygehusene eller bygger alternativt på den fordeling der blev anvendt i delrapport II Der tages derfor forbehold for forskelle i regionerne sygehusenes valideringsproces der kan have indflydelse på produktivitetsopgørelserne Af øvrige generelle forhold der kan påvirke datakvaliteten kan nævnes forskelle i udgifter til leasing leje forskelle i sygehusenes beregninger af sygehusenes psykiatriske dels træk på sygehusenes somatiske dels ressourcer samt forskelle i opgørelser af centrale administrationsudgifter Endelig kan der nævnes helt specifikke forhold der kan bevirke at nogle sygehuse har systematisk højere omkostninger til behandling end andre sygehuse Et eksempel herpå er at der er forskelle i sygehusenes anvendelse af tolkebistand der naturligvis er særligt store i områder med mange fremmedsprogede indbyggere 3 Produktionsværdien Hvad angår datakvalitetsproblemer der relaterer sig til DRG og DAGS produktionsværdien knytter disse sig primært til forhold som der ikke eksplicit er taget højde for i takstsystemet Forskelle i patientsammensætningen på tværs af sygehuse amter og regioner kan påvirke produktivitetsmålingerne Det skyldes at DRG og DAGS systemet afspejler de landsgennemsnitlige omkostninger ved patientbehandling Derfor kan det forekomme at produktionsværdien både kan blive overvurderet og undervurderet hvis patientsammensætningen adskiller sig fra gennemsnittet inden for den enkelte DRG eller DAGS gruppe Såfremt grupperingslogikken i DRG og DAGS systemet f eks indebærer at enkelte komplicerede og sjældent udførte behandlinger ikke grupperes til selvstændige grupper men indgår i grupper med mindre ressourcekrævende behandlinger kan det betyde en undervurdering af produktiviteten hvor disse behandlinger udføres Denne problemstilling er særligt aktuel for enheder der udfører de såkaldte højt specialiserede lands og landsdelsbehandlinger Dette kan indebære at produktionen bliver undervurderet for disse enheder og dermed også påvirker produktiviteten

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Bilag%20D.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag E - sum.dk
    Brødkrumme Du er her Forside Nyheder Publikationer Læs højt Del siden Udskriv siden Navigation Nyheder Nyheder Pressekontakt Om hjemmesiden Privatlivspolitik Abonner på nyheder Lovstof Publikationer Bilag E Produktionsværdi udgifter og produktivitet for sygehuse 2005 2006 Sidst opdateret 13 01 2010 Til top Publikationsmenu Forrige Næste 1 Indledning og sammenfatning 2 Beregning af produktivitet på sygehusområdet 3 Resultater 4 Afdelingsproduktivitet 5 Fortsat arbejde Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Bilag%20E.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag F - sum.dk
    Abonner på nyheder Lovstof Publikationer Bilag F Data bag måling af produktivitet DRG produktionsværdi 2005 takstsystem 2006 Benyttes til beregning af produktivitetsudviklingen fra 2005 2006 DRG produktionsværdi 2006 takstsystem 2006 Benyttes til beregning af produktivitetsudviklingen fra 2005 2006 DRG produktionsværdi 2006 takstsystem 2006 Benyttes til beregning af produktivitetsniveauet i 2006 De tilrettede driftsudgifter 2005 2006 Sidst opdateret 13 01 2010 Til top Publikationsmenu Forrige Næste 1 Indledning og sammenfatning 2

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Produktivitet-3-delrapport-januar-2008/Bilag%20F.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Indledning - sum.dk
    heraf er det vigtigt at der for psykisk syge kriminelle er sammenhæng i tilbuddene og at de forskellige myndigheder samarbejder Behovet for behandling sociale foranstaltninger og tilbud i Kriminalforsorgen vil variere i udstrækning og intensitet For i videst muligt omfang at modvirke tilbagefald herunder kriminalitet må den samlede indsats tilrettelægges således at de relevante tilbud sættes ind når der er brug for det og så den fornødne sammenhæng i forløbet for den enkelte sikres Projektet skal på den baggrund frembringe viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet viden om den aktuelle indsats og sammenhængen heri samt anbefalinger for den fremtidige indsats 1 3 Projektets organisering Der blev til gennemførelse af projektet nedsat en arbejdsgruppe på 3 personer udpeget af henholdsvis Indenrigs og Sundhedsministeriet Justitsministeriet og Socialministeriet Arbejdsgruppen har refereret til en styregruppe med repræsentanter fra Indenrigs og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Socialministeriet Sundhedsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen Formandskab og sekretariat for styregruppen er blevet varetaget af Indenrigs og Sundhedsministeriet Arbejdsgruppens medlemmer Johanne Bratbo Centerleder udpeget af Socialministeriet Britta Kyvsgaard Forskningschef udpeget af Justitsministeriet Dorte Sestoft Overlæge udpeget af Indenrigs og Sundhedsministeriet Styregruppens medlemmer Jette Christensen Forsorgsfuldmægtig Direktoratet for Kriminalforsorgen Karina Find Fuldmægtig Socialministeriet Sigrid Fleckner Fuldmægtig Socialministeriet Steffen Egesborg Hansen Kontorchef Indenrigs og Sundhedsministeriet Formand Asger Janfelt Fuldmægtig Justitsministeriet Marianne Jespersen Afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Peter Juul Kontorchef Socialministeriet Jesper Lihn Fuldmægtig Indenrigs og Sundhedsministeriet Nærværende rapport baserer sig på arbejdsgruppens arbejde og drøftelserne heraf i styregruppen 1 4 Rapportens struktur Rapportens kapitler er struktureret på følgende måde idet der efter dette indledende kapitel følger Kapitel 2 Resumé sammenfatning og anbefalinger Kapitel 3 Psykisk syge kriminelle aktører og regelgrundlaget Kapitel 4 Omstilling i indsatsen for de psykisk syge i Danmark Kapitel 5 Kriminalitetsudvikling kriminel karriere og karakteristik af behandlingsdømte Kapitel 6 Sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet Kapitel 7 Kriminalforsorgens institutioner Kapitel 8 Udviklingen i kapacitet og sammensætning i tilbudene i psykiatrien og den sociale sektor Kapitel 9 Tværsektorielt samarbejde I kapitel 2 sammenfattes rapportens konklusioner og arbejdsgruppens anbefalinger for den fremtidige indsats præsenteres I kapitel 3 beskrives målgruppen som primært er psykisk syge der har begået kriminalitet Dernæst beskrives de aktører der er involveret i at føre dommen ud i livet behandle og eventuelt støtte de dømte ligesom der redegøres for det eksisterende regelgrundlag I kapitel 4 beskrives kort den omstilling i indsatsen for de psykisk syge der er sket i Danmark siden amterne overtog statshospitalerne i 1976 Baggrunden for beskrivelsen er at denne omstilling har haft stor betydning for de tilbud der i dag gives til psykisk syge herunder psykisk syge der har begået kriminalitet Indledningsvis i kapitel 5 redegøres for udviklingen i antallet af behandlingsdømte i perioden 1995 til 2005 Dernæst beskrives de seneste 10 års udvikling i kriminaliteten begået af psykisk syge herunder bl a kriminalitetens omfang og art Efterfølgende belyses de behandlingsdømtes kriminelle karriere og deres risiko for tilbagefald til ny kriminalitet Sluttelig i kapitlet redegøres for den etniske baggrund hos behandlingsdømte ligesom der gives en karakteristik af behandlingsdømte på udvalgte sociale parametre I kapitel 6 redegøres på

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/psykisk_sygdom/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet2. Resumé - sum.dk
    den amtslige og den kommunale socialsektor tilkendegiver i undersøgelsen at have oplevet en markant stigning i antallet af behandlingsdømte Der er i perioden faktuelt sket en fordobling af antallet men stigningen i antallet af behandlingsdømte der kommer i kontakt med det sociale system er steget endnu mere idet antallet i den amtslige socialsektor er mere end firdoblet og antallet i den kommunale socialsektor er femdoblet De kvalitative interviews antyder at det stigende antal dømte har mere komplekse årsager end at flere psykisk syge begår kriminalitet idet interviewpersonerne er enige i at man er begyndt at anmelde psykisk syge for vold bl a mod personalet langt mere de seneste år Undersøgelsen viser videre at der ikke hverken i de psykiatriske eller sociale behandlings og støttetilbud sondres skarpt mellem patienter med en behandlingsdom og patienter uden dom når det gælder indhold i behandlings og støttetilbud Kun fem ud af ti amter svarer at kriminaliteten indgår som en væsentlig faktor i planlægningen af behandlingstilbud til behandlingsdømte En række af de behandlingstilbud der gives til behandlingsdømte ligner de tilbud som gives til psykisk syge uden dom i psykiatrien og er således ikke målrettet målgruppen Der er blandt de adspurgte bred enighed om at patienter der har været indlagt på psykiatrisk afdeling bør gennemgå en gradvis udslusning Og i forhold til behandlingsdømte med misbrug peges på at psykiatriske ambulatorier i en kortere eller længere periode kan være et godt alternativ til distriktspsykiatrien nemlig i forhold til patienter hvor det kræver en specialiseret indsats at fastholde dem i behandling I spørgeskemaundersøgelsen peges desuden på at både manglende fysisk plads manglende specialviden samt behandlingsdømtes særlige adfærd overfor andre patienter kan være hæmmende for at behandlingsdømte patienter kan rummes i allerede etablerede tilbud i socialpsykiatrien Interviewene viser dog at dette ikke så meget skyldes kriminaliteten eller dommen som det faktum at behandlingsdømte ofte kan findes blandt de af socialpsykiatriens brugere med og uden dom der har de mest komplekse problemstillinger og behov I psykiatrien peges på samme barrierer manglende fysisk plads manglende specialviden samt behandlingsdømtes særlige adfærd overfor andre patienter men det tilføjes at også manglende økonomiske ressourcer kan være en barriere for at rumme de behandlingsdømte i de allerede etablerede tilbud da denne type patienter kan medføre behov for øgede personalenormeringer Derudover peger de adspurgte på behovet for og idéer til særlige tilbud der tager højde for de karakteristika der bl a kendetegner nogle af de behandlingsdømte Det drejer sig om særlige foranstaltninger til psykisk syge med anden etnisk baggrund end dansk med misbrug og med personlighedsforstyrrelse For så vidt angår kapaciteten viser undersøgelsen at der tilsyneladende hverken er sket store stigninger eller markante fald i antallet af behandlingstilbud til retspsykiatriske patienter i psykiatrien de seneste 10 år Antallet af tilbud til målgruppen svinger en smule frem og tilbage fra år til år Dog er der i perioden sket en markant stigning i antallet af ambulante behandlingstilbud Ses på hvor mange amter der havde en retspsykiatrisk afdeling i amtet i henholdsvis 1995 2000 og 2005 kan der konstateres en tydelig stigning fra 4 amter i 1995 til 7 amter i 2000 og 8 amter i 2005 Der er med andre ord sket en fordobling i antallet af retspsykiatriske afdelinger Der er fra 1995 til 2005 sket en lille stigning i antallet af amter hvor distriktspsykiatrien behandler behandlingsdømte hvilket må ses som en følge af en udbygget distriktspsykiatri I 1995 havde distriktspsykiatrien i 10 amter behandlingsdømte mens det i 2000 var 11 amter og i 2005 13 amter Dette indicerer igen at flere behandlingsdømte i dag modtager behandling i ambulant frem for stationært afdelingsregi For så vidt angår udviklingen i antallet af tilbud til behandlingsdømte i den amtslige socialpsykiatri fra 1995 til 2005 viser undersøgelsen at den placering af behandlingsdømte patienter i psykiatriske plejehjem og amtslige døgninstitutioner som skete i 1995 i 2005 er blevet afløst af botilbud primært efter servicelovens 92 Desuden er der fra 1995 til 2000 sket en markant stigning i det opsøgende og udgående arbejde i den amtslige socialpsykiatri Endelig er der sket en stigning i brugen af bostøtte de sidste 10 år Mens ingen amter anvendte bostøtte i 1995 var der i 2000 gennemsnitligt 2 tilbud i form af bostøtte pr amt og i 2005 gennemsnitligt 1 4 bostøtte tilbud pr amt For den kommunale socialpsykiatri viser undersøgelsen at det gennemsnitlige antal tilbud til retspsykiatriske patienter pr kommune generelt er steget fra år 1995 til 2005 Den eneste form for tilbud der har oplevet en indsnævring fra 1995 til 2005 i den kommunale socialpsykiatri er de selvejende institutioner og pensionater hvor antallet er faldet lidt fra gennemsnitligt 0 4 tilbud pr kommune i 1995 til gennemsnitligt 0 1 tilbud pr kommune i 2005 Generelt tyder tallene på en forøgelse af kommunale socialpsykiatriske tilbud til behandlingsdømte For mennesker som både har en psykisk sygdom og har begået en kriminel handling kan det være afgørende ikke blot at få den rigtige behandling men også at få den i rette tid Det er således afgørende at der ikke er ventetid på tilbud til de behandlingsdømte Undersøgelsen viser at der i 2005 er et problem med ventelister til tilbud til behandlingsdømte Der er ventelister til retspsykiatriske lukkede afdelinger lukkede afdelinger i almenpsykiatrien og socialpsykiatriske botilbud Ses der på perioden 1995 til 2005 har der været flest ventelister i den amtslige socialpsykiatri dernæst i psykiatrien og færrest i den kommunale socialpsykiatri I undersøgelsen antydes at man skal tage fat på ventelisterne til botilbuddene først De patienter der står på ventelister hertil venter nemlig ofte i psykiatrien og bevirker på deres side så igen at der er ventelister hertil for patienter der netop har fået dom Eftersom den behandlingsdømtes behandlings og støtteforløb oftest består af flere forskellige tilbud i både psykiatrien og det sociale system er samarbejde på tværs af sektorer og aktører væsentligt Undersøgelsen viser at der ikke er mange amter og kommuner der har udformet en særlig samarbejdspolitik omkring behandlingsdømte Dette kan dels have historiske årsager dels skyldes at der er tale om forskellige sektorer med forskellige

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/psykisk_sygdom/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet3. Psykisk syge kriminelle, aktører og regelgrundlaget - sum.dk
    Retssystemet Kriminalforsorgen 3 2 2 Socialsektoren Den kommunale og amtslige socialpsykiatri er ansvarlig for botilbud til mennesker med sindslidelse dagtilbud beskyttede værksteder og herberger Med kommunalreformen vil den amtslige og den kommunale socialpsykiatri blive forankret i kommunerne Fra den 1 januar 2007 vil der derfor alene være én myndighed nemlig kommunerne som har afgørelseskompetencen og forsyningsforpligtelsen for tilbud til psykisk syge efter serviceloven 3 2 3 Retssystemet Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen har en tilsynsforpligtelse overfor de personer som dømmes efter straffelovens 68 69 Det drejer som om langt den største del af den persongruppe som enten idømmes psykiatrisk behandling på sygehus med mulighed for udskrivning eller som idømmes ambulant psykiatrisk behandling Personer der i henhold til straffelovens 68 69 dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling er ikke under tilsyn af Kriminalforsorgen Et tilsyn med en behandlingsdømt i Kriminalforsorgen kan typisk forløbe som nedenfor skitseret Kriminalforsorgen modtager domsudskriftet når ankefristen er udløbet Det er oftest Kriminalforsorgen som videresender domsudskriftet til behandlende overlæge afdeling Har den dømte været varetægtsfængslet under sagen hvilket som hovedregel vil have været i surrogat er den pågældende normalt fortsat indlagt ved domsafsigelsen og tiden derefter og først i forbindelse med en udskrivning involveres Kriminalforsorgen Er den dømte på fri fod ved domsafsigelsen afholdes ofte et møde mellem Kriminalforsorgen den behandlende afdeling og eventuelle boinstitutioner misbrugsbehandlingscenter kontaktpersoner etc Der gælder forskellig praksis med hensyn til hvilke personer der deltager i disse møder På møderne afdækkes klientens samlede behandlingsmæssige og sociale støttebehov og arbejdsdelingen mellem de forskellige instanser aftales Kriminalforsorgens funktioner er meget forskellige alt efter den enkeltes klients situation Der er klienter der psykisk er så dårlige og så tæt fulgt i døgnforanstaltninger at tilsynet føres via kontakt til behandlende læge og botilbudet idet behandlingssystemet fraråder personlig kontakt til klienten For klienter der har tæt støtte i eget hjem er der ofte en fortløbende personlig kontakt til klienten fra Kriminalforsorgen evt sammen med støttepersoner Den personlige og sociale støtte ydes her af støttekontaktpersonerne hvorfor kontakten til Kriminalforsorgen mere er af opfølgende og kontrollerende art For klienter der er i ambulant behandling uden andre støtteforanstaltninger er Kriminalforsorgens opgaver at yde den nødvendige sociale og personlige støtte Der er fortløbende tilsynskontakt typisk en gang om måneden Tilsynets indhold kan bestå i rådgivning og vejledning i aktuelle daglige problemstillinger løbende vurdering af om der er behov for yderligere støtte og i kontakt til andre myndigheder Kriminalforsorgen skal udfærdige en handleplan sammen med klienten med mindre denne ikke kan forholde sig til dette af helbredsmæssige grunde Ved behov afstemmes handleplanen med relevante samarbejdspartnere Der er i alle situationer et løbende samarbejde med det ansvarlige psykiatriske behandlingssystem Over for den gruppe dømte hvor det psykiatriske behandlingssystem ikke har kunnet tilbyde relevant behandling er det Kriminalforsorgens opgave at afklare og planlægge et eventuelt andet behandlingstilbud i samarbejde med amt og kommune Hvis det ikke lykkes at få etableret et andet behandlingstilbud er Kriminalforsorgen den eneste instans der har kontakt til klienten og kan yde denne støtte i hverdagen 3 3 Regelgrundlaget i de tre sektorer 3 3 1 Sundhedsvæsenet Ifølge Lov nr 328 af 26 juni 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne 2 3 påhviler det amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner på disses psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage a Personer der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse b Personer der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling c Personer der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens bestemmelse skal anbringes i psykiatrisk sygehus d Personer der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk behandling Det påhviler desuden Vestsjællands Amtskommune at drive den til statshospitalet i Nykøbing Sjælland knyttede sikringsafdeling 3 stk 2 På afdelingen skal modtages a Personer der i henhold til dom eller administrativ beslutning skal anbringes på sikringsafdelingen b Personer der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse i hospital for sindslidende og som af anklagemyndigheden skønnes at burde anbringes i sikringsafdelingen Det følger af 42 i lov nr 331 af 24 maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien herefter psykiatriloven at Justitsministeren fastsætter regler om i hvilket omfang reglerne i psykiatriloven finder tilsvarende anvendelse på personer der opholder sig på psykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse som er truffet i strafferetsplejens former Justitsministeren har i bekendtgørelse af 14 december 1998 3 fastsat at for personer der er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse som er truffet i medfør af straffelovens 68 eller 69 eller retsplejelovens 765 777 eller 809 stk 2 finder bestemmelserne i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og de i medfør af loven udfærdigede forskrifter tilsvarende anvendelse Det gælder dog ikke psykiatrilovens 5 11 om frihedsberøvelse tvangsindlæggelse tvangstilbageholdelse tilbageførsel og ophør af frihedsberøvelse og 21 stk 2 om ret til efterprøvelse af frihedsberøvelse samt bestemmelserne i kapitel 10 om klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser om tvangsindlæggelse tvangstilbageholdelse og tilbageførsel Desuden gælder bestemmelserne i psykiatrilovens 24 29 om patientrådgivere kun i tilfælde hvor den pågældende ikke har en bistandsværge efter straffelovens 71 Retspsykiatriske patienter er således med de nævnte undtagelser omfattet af psykiatrilovens bestemmelser på linje med andre personer indlagt på psykiatrisk afdeling Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner kan være et vigtigt redskab i forhold til at sikre sammenhæng i behandlingsforløb og samarbejde mellem sundhedsvæsen og socialsektor efter udskrivning Således følger det af Psykiatrilovens 3 stk 4 at overlægen har ansvar for at der for patienter som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud der er nødvendige for patientens helbred indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder privatpraktiserende sundhedspersoner m fl om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten Om koordinationsplaner bestemmer lovens 3 stk 5 at hvis en patient der er omfattet af stk 4 ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale har overlægen ansvaret for at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder privatpraktiserende sundhedspersoner m fl udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten Den psykiatriske afdeling kan jf

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/psykisk_sygdom/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive



  •