archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 3. Kriminalforsorgens belæg 1990 til 2005 - sum.dk
    hele perioden vokser belægget med knap 150 pct Væksten i antallet af tilsynsklienter med psykiske sygdomme m v sker i alle amter samt i Københavns Frederiksberg kommune Væksten i sidstnævnte kommuner svarer til væksten på landsplan I Københavns Amt har væksten været noget mindre på godt 50 pct over hele perioden Procentuelt vokser klientgruppen mest i Bornholms Amt men det drejer sig om en lille stigning i absolutte tal I Viborg Sønderjyllands og Ribe Amt vokser klientgruppen også ganske meget med op til 400 pct men også i disse amter har udgangspunktet været et relativt lille antal klienter I absolutte tal har stigningen været størst i Købehavn og Frederiksberg Kommune med en tilvækst på mere end 200 klienter i perioden I Århus Amt som er dér hvor den absolutte tilvækst har været næststørst er klientgruppen vokset med 120 I alle øvrige amter er gruppen vokset med under 100 klienter og i de fleste med under 50 klienter siden 1990 Fodnoter 70 Kilden for denne tabel er den samme som for tabel 5 1 Den variation i tallene der er mellem de to tabeller skyldes at den dato hvorpå opgørelsen er foretaget er forskellig Kriminalforsorgens tilsynsafdelinger som antallet af klienter er

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/psykisk_sygdom/Bilag%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Indledning - sum.dk
    over for patienterne og de pårørende Udvalget afsluttes primo maj 2001 Sundheds og socialministeren nedsatte på den baggrund primo 2001 et udvalg med følgende kommissorium Udvalget skal analysere samspillet mellem tilbuddene til sindslidende i sundhedsvæsenet og den sociale sektor herunder sengepsykiatrien distriktspsykiatrien praksissektoren og socialpsykiatrien Udvalget skal på den baggrund Afdække eventuelle barrierer for sammenhængen mellem tilbuddene Udarbejde forslag til initiativer der kan understøtte og forbedre sammenhængen og kontinuiteten i det samlede offentlige tilbud til de sindslidende Udvalget kan som led i sit arbejde inddrage erfaringer og synspunkter fra ressourcepersoner organisationer m v på området Sekretariatsbetjeningen varetages af Sundhedsministeriet og Socialministeriet Udvalget fik følgende sammensætning Søren H Thomsen formand kontorchef Sundhedsministeriet Alice Holm kontorchef repræsentant for Kommunernes Landsforening Karl Bach Jensen Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere LAP Kurt Stig Jensen planlægningskonsulent HS Marianne Jespersen afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Peter Juul kontorchef Socialministeriet Tommy Kjeldsgaard konsulent Amtsrådsforeningen Elsebeth Lundsteen Landsforeningen Sind Henrik Stahl Nielsen psykiatrikoordinator Frederiksberg og Køben havns kommuner i forening Merete Nordentoft overlæge Dansk Psykiatrisk Selskab Svend Erik Simonsen Fagligt Netværk Socialpsykiatri Ole Aagerup Landsforeningen Pårørende til Sindslidende Sekretariatsbetjeningen har været varetaget af Thomas I Jensen Fuldmægtig Sundhedsministeriet Hanne Marie Jensen Fuldmægtig Socialministeriet 1 2 Udvalgets arbejde Udvalget har afholdt

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Rapport_vedr_bedre_samspil/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet2. De offentlige tilbud til sindslidende - sum.dk
    til at få et hverdagsliv som fungerer så sammenhængende og hensigtsmæssigt som muligt og omdrejningspunktet i støtten er kontakten mellem bruger og medarbejder Det centrale faglige mål er at støtte den sindslidendes evne til at fungere i forhold til samfundet og til at etablere et socialt netværk og til i det hele taget at håndtere sit liv med en psykisk lidelse Amternes socialpsykiatriske tilbud omfatter mere specialiserede botilbud beskæftigelses og aktivitetstilbud og samværstilbud Kompenserende specialundervisning af sindslidende er ligeledes en amtslig opgave og i nogle amter er der en relativt tæt kobling mellem det socialpsykiatriske og det uddannelsesmæssige system Kommunerne varetager styringen af midlertidige botilbud støtte i eget hjem akut trænings og aflastningsboliger støtte og kontaktpersoner være og aktivitetssteder og praktisk bistand i hjemmet Dertil kommer hjemmepleje samt varetagelsen af den forsørgelsesmæssige side for de personer der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet Det skal endelig fremhæves at det er kendetegnende for både sundhedsvæsenet og socialsektoren at personalet er sammensat af en række forskellige faggrupper og at flere af disse faggrupper optræder i begge sektorer 2 3 Omstillingen i indsatsen for sindslidende Det er velkendt at psykiatrien har undergået meget store forandringer over de seneste 10 20 år Den organisering af tilbuddene til sindslidende vi ser i dag er således et resultat af bevægelsen væk fra de store totalinstitutioner som statshospitalerne repræsenterede frem til den nuværende decentrale organisering af opgaveløsningen hvor langtidsindlæggelse kun helt undtagelsesvist finder sted De tidligere totalinstitutioner er blevet beskrevet som karakteriseret ved lukkethed fjernhed og afsondring fra samfundet Behandlings og omsorgstilbudet er beskrevet som beskyttende begrænsende og umyndiggørende nærmest omklamrende og med manglende fleksibilitet i opgaveløsningen Institutionerne havde en hierarkisk struktur hvor lægegruppen var den helt dominerende faggruppe Den gradvise afvikling af totalinstitutionerne og etableringen af distriktspsykiatrien og de nye sociale støttetilbud indebar at flere instanser nu fik ansvar for delopgaver i forhold til den sindslidende Koordinationen og sikringen af sammenhængen i tilbudene til den enkelte sindslidende var herefter ikke længere forankret organisatorisk ét sted Det forhold at ansvaret for indsatsen for de sindslidende i dag er forankret i flere regier har været medvirkende til at fremme en dynamisk proces hvor tilbuddene fagligt og kvalitetsmæssigt er blevet udviklet For ud over den organisatoriske ændring har omstillingen i psykiatrien overordnet også handlet om at skabe åbenhed om opgaven dynamik i udviklingen af tilbuddene til sindslidende nærhed og om at fremme integrationen af de sindslidende i samfundet i lokalmiljøet Omstillingen afprøvningen og udviklingen af nye tilbud betød imidlertid også brud i den sammenhæng som var indeholdt i totalinstitutionernes tilbud Det mest åbenlyse problem i omstillingsprocessen var den generelt utilstrækkelige koordinering af nedlæggelsen af de mange hospitalssenge inden de nye distrikts og socialpsykiatriske tilbud var tilstrækkeligt udbygget Blandt andet med psykiatriaftalerne for perioderne 1997 1999 og 2000 2002 har regeringen og amter og kommuner prioriteret en hurtigere udbygning af de nye tilbud Opdelingen af indsatsen for de sindslidende i flere organisatoriske enheder har en række fordele for den sindslidende Det giver således bredde og dermed valgmuligheder og kan desuden bidrage positivt

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Rapport_vedr_bedre_samspil/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet3. Samspil og barrierer - sum.dk
    eller usikkert hvad angår metode teori og stringens At socialsektorens praktikere ikke ved nok om sindslidelse til at kunne arbejde forsvarligt At der ikke arbejdes målrettet og synligt man lægger ikke vægt på at beskrive og sandsynliggøre effekten af hvad man går og laver Især ikke overfor sundhedssektorens professioner At socialarbejdere ikke reflekterer over hvorfor man gør som man gør man har en fragmenteret praksis og en pragmatisk fremgangsmåde Modsat hævdes det om sundhedsvæsenet At psykiatrien fastholder mennesket i sygdommen der betragtes som en biologisk kemisk fejl men ikke ser hele mennesket og samspillet med omgivelserne At de professionelle indtager en dominerende rolle og trænger ind over det sociale felt med et dominerende begreb om behandling Der er som nævnt klart tale om meget karikerede fremstillinger men selv om tendensen til grøftegravning eller fjendebilleder mellem sektorerne er vigende er der tale om forestillinger der fortsat med mellemrum ses afspejlet i den offentlige debat Uden at gå dybere ind i forskellene i fag og sektorkulturer skal det noteres at forskellene til dels også afspejler at de forskellige enheder møder den sindslidende i forskellige situationer og forskellige faser af patient brugerforløbet Personalet observerer forskellige ting afhængigt af faglig baggrund og perspektiv og tilbudets kerneopgave Hver enhed og faggruppe har således fokus på hver sit brudstykke af den sindslidende og situationen Dette er der i sig selv intet forkert i tværtimod Forskelligheden er netop med til at sikre en bred og mange facetteret indsats for de sindslidende Problemerne opstår først i det omfang man ikke åbent orienterer sig udad mod andre involverede med henblik på at samarbejde om indsatsen Risikoen er da at der er et manglende helhedssyn på den sindslidende og hans eller hendes situation Problemet med sammenstød mellem fag og sektorkulturer lader sig næppe afdække mere præcist inden for dette udvalgs rammer men udvalget kan konstatere at såvel sindslidende som pårørende oplever forskelle mellem de forskellige tilbud og at det kan give både positive og negative oplevelser Hvorvidt der opleves sådanne sammenstød vil ikke mindst afhænge af om der er konflikter eller et ligeværdigt samarbejde mellem de forskellige tilbud Forskellene i fagkulturer kan desuden udgøre en barriere i kommunikationen mellem sektorerne hvilket svækker sammenhængen i indsatsen Udvalget finder grundlæggende at det er positivt at der ses en voksende grad af tværfaglighed i indsatsen for de sindslidende Tværfaglighedens styrke er at forskellige fagligheder indgår i et åbent samarbejde baseret på gensidig respekt Et aspekt i denne diskussion er også de barrierer der kan ligge i hvad der meget overordnet kan betegnes som forskelle i behandlingsfilosofier eller mere konkret forskellige opfattelser af hvad sindslidelser er og hvilke behandlinger og støttetilbud der er mest hensigtsmæssige Udvalget skal ikke gå nærmere ind i denne diskussion men understrege at den faglige debat om disse spørgsmål selvfølgelig er en helt central forudsætning for en fortsat faglig udvikling af kvaliteten i indsatsen for sindslidende Udvalget skal imidlertid også understrege at den faglige debat ikke må føre til at den sindslidende og pårørende oplever at blive kastebold i de

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Rapport_vedr_bedre_samspil/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet4. Fra henvendelse til udskrivning - sum.dk
    udlandet på en metode til tidlig og systematisk inddragelse af netværket omkring den sindslidende kan i denne forbindelse nævnes en model som praktiseres i Västra Lappland i det nordlige Finland Der er i regionen fastsat regler for hvordan og hvornår den sindslidende og hans eller hendes netværk inddrages i beslutningerne omkring behandlingen Der gælder blandt andet den regel at der inden 24 timer efter at der er etableret kontakt mellem den sindslidende og det psykiatriske hospital skal afholdes et netværksmøde med deltagelse af alle involverede parter herunder den sindslidende og dennes familie samt evt også venner praktiserende læge naboer kolleger politi m v I mødet deltager også de involverede personalegrupper og mødet kan dermed også bidrage til koordinationen af det forløb som sættes i værk for patienten Mødet ledes af den første behandler som patienten har talt med ved sin kontakt til hospitalet Endvidere gælder den regel at personalet ikke må tale om eller planlægge forløb for patienten uden at patienten selv deltager Kilde Når rejsen er målet metoder i socialpsykiatrisk praksis Videnscenter for Socialpsykiatri 2000 4 3 Henvendelse til den praktiserende læge Arbejdsdelingen på det psykiatriske område følger ligesom i sundhedsvæsenet i øvrigt princippet om at udredning og behandling bør varetages på laveste effektive omsorgs og behandlingsniveau Den typiske vej for en patient med en psykisk lidelse ind i behandlingssystemet går således via henvendelse til egen læge og i det omfang det er muligt og forsvarligt færdigbehandles patienten også hos egen læge Hvor det ikke er muligt henviser lægen til en praktiserende psykiater eller til sygehuspsykiatrien Den praktiserende læge kan desuden spille en rolle i det forløb som knytter sig til fasen efter udskrivning fra sygehus Nogle patienter efterbehandles hos egen læge mens andre patienter typisk modtager ambulant behandling i distriktspsykiatrien eventuelt med støtte fra tilbuddene i socialpsykiatrien Se nærmere herom i afsnit 4 4 om udskrivningsfasen Den praktiserende læges opgaver Før eventuel indlæggelse Udredning og behandling Henvisning til specialiseret behandling herunder opsamling og videregivelse af nødvendig information Efter udskrivning Deltagelse i efterbehandling herunder evt støtte og motivering af den sindslidende til at fortsætte med behandling og til at modtage de sociale støttetilbud Støtte og rådgivning til de pårørende Behandling og vejledning i forbindelse med den sindslidendes eventuelle somatiske sygdomme En stor del af de psykiske lidelser der behandles af den praktiserende læge vedrører lettere angst og depressionstilstande Behandlingen kan være medikamentel men mange praktiserende læger er også efteruddannet til at yde terapeutiske samtaler Der kan være grund til at understrege at det at sikre patienten et godt og sammenhængende forløb også indebærer at der ikke sker unødige henvisninger til de mere specialiserede niveauer i sundhedsvæsenet Det er derfor vigtigt at den praktiserende læge har en tilstrækkelig viden om psykiske lidelser udvikler sin viden men også befinder sig i en sammenhæng til kolleger der er speciallæger i psykiatri og som kan rådgive og vejlede når der er behov for det Det kan nævnes at i flere amter indgår praktiserende læger i supervisionsgrupper med speciallæger fra sygehus eller distriktspsykiatrien Specifikt gælder det at læger der yder samtaleterapi i henhold til overenskomsten med sygesikringen er forpligtet til at deltage i supervisionsmøder enten mellem alment praktiserende læger eller med psykolog eller psykiater Udvalget finder det væsentligt at der arbejdes videre med udbredelse og udvikling af supervisionsordninger og at den generelle kvalitetsudvikling af de praktiserende lægers arbejde med sindslidende fortsætter I den forbindelse skal det yderligere nævnes at Sundhedsstyrelsen i efteråret 2000 udsendte en vejledning om behandling med antidepressiva antipsykotika m v som fortrinsvis er udarbejdet med henblik på brug i almen praksis Ligeledes kan det nævnes at Dansk Selskab for Almen Medicin med støtte fra Sundhedsministeriet er i færd med at udarbejde kliniske retningslinier for de praktiserende lægers diagnosticering og behandling af depression og for opfølgning overfor patienter som behandles for depression Når der foretages en henvisning er den praktiserende læges iagttagelser og erfaringer fra mødet med patienten et vigtigt afsæt for den videre behandling Henvisningen bør ideelt set indeholde alle oplysninger om patienten og dennes private og professionelle netværk som kan være relevante i den videre behandling herunder også oplysninger om eventuelle behandlingsmæssige tiltag som er iværksat hos den praktiserende læge En række amter har praksiskonsulenter Disse har koordinerende opgaver og fungerer som en form for mellemmænd mellem praksis og de psykiatriske afdelinger En opgørelse fra januar 2000 viste at i alt 11 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner havde praksiskonsulenter på det psykiatriske område Det er udvalgets vurdering at praksiskonsulenter har en positiv effekt på samarbejdet mellem praktiserende læger og sygehus idet konsulenterne kan bidrage til at vaner og rutiner justeres og medvirke til at den generelle forståelse mellem sektorerne styrkes Konsulenterne kan medvirke til at få skabt nogle lokalt tilpassede effektive rammer og procedurer for såvel gåde henvisninger og gode udskrivningsforløb Udvalget foreslår at brugen af praksiskonsulenter på psykiatriområdet udbredes til hele landet 4 4 Når indlæggelse er nødvendig Det følger af psykiatriloven at den behandlingsansvarlige overlæge har ansvaret for at der opstilles en behandlingsplan for alle patienter der indlægges på en psykiatrisk afdeling Det fremgår af Sundhedsstyrelsen vejledning om psykiatrilovens revision fra 1998 at lægen i forbindelse med drøftelsen af behandlingsplanen skal vejlede patienten om formålet med behandlingen og søge patientens samtykke til de påtænkte foranstaltninger herunder overveje mulighederne for patientens eventuelle forslag om andre behandlingsformer Behandlingsplanen som skal udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen skal indeholde en plan for den påtænkte behandling herunder evt medicinsk behandling og psykoterapeutiske og sociale foranstaltninger I planen angives bl a de mål som søges opnået ved behandlingen og tidspunkt for planlagt opfølgning af behandlingsplanen Desuden skal patientens holdning til behandlingsplanen fremgå Planen skal ajourføres ved ændringer i patientens tilstand eller den overordnede behandlingsstrategi Det er udvalgets opfattelse at behandlingsplanen bør være et redskab til at sikre at den sindslidende oplever sammenhæng mellem de behandlingsmæssige og sociale elementer som indgår og til at forberede patienterne på en tilbagevenden til samfundslivet Behandlingsplanen bør endvidere anvendes som redskab til at planlægge en hensigtsmæssig overgang fra indlæggelse på en psykiatrisk afdeling til evt ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller egen læge og til tilbuddene i socialpsykiatrien i de tilfælde hvor det er relevant I tilfælde hvor patienten op til indlæggelsen har været i ambulant behandling i distriktspsykiatrien bør personalet herfra inddrages i beslutninger vedrørende behandlingsplanen medmindre patienten ikke ønsker dette Det sammen bør gælde for personalet fra den sociale sektor hvis patienten op til indlæggelsen har benyttet tilbud i socialpsykiatrien idet dette personale ligeledes kan have en særlig viden om patienten som er relevant for behandlingen Denne procedure kan bidrage til at vigtig viden om den sindslidendes behov og ressourcer inddrages i planlægningen af behandlingen og aktivitetstilbud under indlæggelsen I forhold til at sikre størst mulig kontinuitet under indlæggelsen er det hensigtsmæssigt at ansvaret for den enkelte patient i videst muligt omfang samles hos en fast kreds af personalet Det vil hermed kunne sikres at planlagte samtaler finder sted med dette personale og at det også er dette personale der varetager samtaler med pårørende hjemmebesøg varetager kontakten til distriktspsykiatrien de socialpsykiatriske tilbud m v I visse amter er opgaveløsningen i psykiatrien organisatorisk tilrettelagt således at opgaverne i det distriktspsykiatriske tilbud og på den psykiatriske afdeling varetages af det samme personale Det giver nogle særlige vilkår i forhold til at skabe mulighed for kontinuitet i relationen mellem patient og personale i de tilfælde hvor indlæggelsen finder sted fra distriktspsykiatrien Kontinuiteten kan styrkes yderligere ved at søge at undgå pludselige overflytninger mellem afdelinger Det er en fordel at afdelingerne er indrettet fleksibelt så patienterne kan forblive i det samme regi selvom deres tilstand ændrer sig Det kan f eks indebære at den skarpe adskillelse mellem lukket og åbent afsnit ophæves En række steder i landet er der etableret såkaldt skærmede enheder hvor der er mulighed for at lukke en del af afsnittet af hvis der er behov for at en eller nogle få patienter skærmes fra de øvrige patienter for at undgå belastende og evt truende situationer Ved skift fra et behandlingsregi til et andet f eks fra sengeafdeling til distriktspsykiatri er det nødvendigt at personalet sammen med den sindslidende forbereder det forestående skift og herunder introducerer patienten til det nye personale Det vil derfor være hensigtsmæssigt hvis personalet på afdelingen og i distriktspsykiatrien har aftalt faste procedurer for skiftet Det er i øvrigt udvalgets opfattelse at det i forbindelse med udskrivning er en god idé at der sammen med patienten sker en evaluering af forløbet 4 5 Særligt om tvangsindlæggelse Det er et grundlæggende og lovfæstet princip i dansk ret at sygdomsbehandling kræver patientens samtykke Kun to steder i sundhedslovgivningen er der hjemmel til at gennemføre behandling mod patientens ønske Det drejer sig om epidemiloven og psykiatriloven I psykiatriloven er det hensynet til patienten selv og eller hensynet til omgivelserne der begrunder fravigelsen af selvbestemmelsesretten Enten fordi behandling kan forbedre udsigten til helbredelse eller fordi behandling kan føre til reduktion af fare for patienten selv eller andre Psykiatriloven fastsætter under hvilke omstændigheder der kan iværksættes tvangsindlæggelse af sindslidende Tvangsindlæggelse kan kun iværksættes af en læge Lægen har pligt til at anmode om politiets bistand til iværksættelse af tvangsindlæggelse hvis en person findes at være psykotisk eller i en tilstand der kan sidestilles hermed og er til fare for sig selv eller andre Samme pligt påhviler lægen hvis den pågældende er sindssyg eller befinder sig i en tilstand der ganske kan sidestilles hermed og det med henblik på behandling vil være uforsvarligt ikke at tvangsindlægge den pågældende fordi prognosen for helbredelse eller afgørende bedring ellers vil blive væsentligt forringet Loven tillader ikke psykiatere at indlægge personer på den afdeling hvor de selv en ansat Når tvangsindlæggelse kommer på tale sker det i praksis overvejende under medvirken af en praktiserende læge Det er et tilbagevendende tema i den offentlige debat hvorvidt de ganske restriktive betingelser som skal være opfyldt for at der kan ske tvangsindlæggelse i visse tilfælde udgør en barriere for at der kan etableres et forløb som sikrer den nødvendige behandling omsorg og støtte for den sindslidende Det er imidlertid udvalgets vurdering at Psykiatrilovens regler vedr tvangsindlæggelse ikke i sig selv udgør en barriere for en sammenhængende behandlingsindsats Der er til gengæld en række praktiske omstændigheder forbundet med de situationer hvor tvangsindlæggelse er på tale som kan være vanskelige at håndtere og som kan blive oplevet som unødig træghed i systemet Når der vurderes at være behov for tvangsindlæggelse udgør det en meget vanskelig og belastende situation for den sindslidende og de pårørende Men også for den praktiserende læge som er kaldt til stede kan situationen være vanskelig i den forstand at det kan sætte det normale tillidsforhold mellem lægen og patienten under pres Der foreligger mange beretninger om de praktiske vanskeligheder som ofte melder sig når en tvangsindlæggelse sættes i værk Der kan være tilfælde hvor patienten viser sig ikke at være hjemme eller nægter at lukke op når lægen møder op for at foretage sin vurdering I andre tilfælde er patienten måske i stand til kortvarigt at skjule sine symptomer under lægens besøg Endvidere er det ikke altid muligt at der med kort varsel kan komme en læge til stede Desuden spiller det ind at den praktiserende læge ofte savner erfaring og rutine Antallet af tvangsindlæggelser er så relativt få at den praktiserende læge kun yderst sjældent kommer ud for situationer hvor tvangsindlæggelse er på tale Lægen vil derfor sjældent være rutineret i proceduren og betingelserne for tvangsindlæggelse Udvalget foreslår at Sundhedsministeriet som information til de praktiserende læger udarbejder en kort praktisk vejledning vedr procedurerne i forbindelse med iværksættelse af en tvangsindlæggelse Udvalget skal i øvrigt i relation til tvangsindlæggelse bemærke at efter udvalgets vurdering kan udviklingen af bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud i sundhedssektoren og støttetilbud i socialsektoren også medvirke til at forebygge tvangsindlæggelser Psykiatriloven sætter som beskrevet snævre grænser for hvornår tvangsindlæggelse kan komme på tale Det er vigtigt at understrege at tvangsindlæggelserne glædeligvis kun udgør en meget lille del af de samlede antal indlæggelser i det psykiatriske sygehusvæsen Men i de tilfælde hvor tvangsindlæggelse foretages er det til gengæld helt afgørende at det sker så smidigt og skånsomt som muligt I diskussionen af behovet for smidige og skånsomme procedurer i forbindelse med tvangsindlæggelse har udvalget drøftet det hensigtsmæssige i Psykiatrilovens bestemmelse om at psykiatere ikke kan indlægge personer på den afdeling hvor de selv en ansat Det kan eksempelvis i praksis også omfatte psykiatere i distriktspsykiatrien når det pågældende distriktspsykiatriske center organisatorisk hører ind under den sygehusafdeling hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå en ændring af de nugældende bestemmelser for lægers medvirken ved tvangsindlæggelse men foreslår at spørgsmålet indgår i det analysearbejde som vil gå forud for den planlagte revision af Psykiatriloven i 2005 4 6 Udskrivningsfasen Det er især i forbindelse med skift fra behandling på psykiatrisk sygehus til ambulant behandling i distriktspsykiatrien og til støttetilbud i den sociale sektor at der er risiko for at der opstår brud i kontinuiteten Til illustration af dette kan der eksempelvis henvises til en undersøgelse som er offentliggjort i bogen De farlige psykiatriske tal fra 2000 Heraf fremgår at kun ca 48 pct af de skizofrene patienter som udskrives fra psykiatriske afdelinger har kontakt til et ambulant behandlingstilbud 1 måned efter udskrivelse og at andelen kun stiger ganske få procent når man ser på hvor mange der efter 3 måneder har kontakt til ambulant behandling Sammenhæng i behandling og støtte kræver at der sker en koordineret udslusning som sikrer at den sindslidende får tilbudt og introduceres til den behandling og støtte som er aftalt Jo flere tilbud der er aftalt jo større er behovet for koordination Det er i den forbindelse en forudsætning at der både generelt og konkret er etableret et godt og struktureret samarbejde og en klar ansvarsfordeling mellem personalet på den psykiatriske afdeling i distrikspsykiatrien og i socialpsykiatrien herunder både den amtslige og den kommunale del Igen gælder det at alle relevante parter det vil i princippet sige alle som har en rolle og en opgave i det videre forløb herunder også den sindslidendes nære private netværk bør inddrages så tidligt som muligt i planlægningsforløbet Ellers kan der tabes vigtige skridt i rehabiliteringen af den sindslidende som er målet for den samlede indsats Det er udvalgets indtryk at man i amter og kommuner i disse år arbejder målrettet på at udvikle samarbejdet i forbindelse med udskrivningsfasen og planlægningen af det samlede forløb for den sindslidende Udvalget anbefaler at der fortsat arbejdes på at videreudvikle samarbejdsstrukturerne og metoderne i forbindelse med udskrivningsfasen og planlægningen af det samlede forløb 4 6 1 Aftaler og planer om behandling og støtte Planbegrebet I indsatsen for sindslidende anvendes betegnelsen plan eller handleplan i flere forskellige betydninger og indholdet af planerne har desuden forskellig rækkevidde Betegnelsen handleplan bruges ofte om den sociale plan som er lovbestemt i serviceloven Planen udarbejdes i socialforvaltningen og handler primært om den sociale indsats i form af beskæftigelse boform og personlig hjælp Desuden bruges betegnelsen handleplan jævnligt om de forskellige former for konkrete aftaler i forbindelse med udskrivning Endelig bruges betegnelsen handleplan om den individuelle målrettede udviklingsplan som den sindslidende udarbejder sammen med kontaktmedarbejderen i det socialpsykiatriske tilbud Denne form for plan kan f eks dreje sig om hvordan den sindslidende kan ændre på sin døgnrytme og dermed undgå at genere naboerne ved at spille musik om natten Den handler med andre ord om hvordan den sindslidende bliver bedre til at tage vare på sig selv i dagligdagen Udover de nævnte former for planer findes som tidligere omtalt den psykiatriske behandlingsplan i forbindelse med behandling på psykiatrisk afdeling og en udskrivningsaftale eller koordinationsplan som i særlige tilfælde udarbejdes ved udskrivning fra sygehuset I princippet vil der således kunne være udarbejdet en hel række planer for den sindslidende som ikke nødvendigvis er koordinerede men knytter sig til afgrænsede faser af det samlede forløb Udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner Som nævnt har den ansvarlige overlæge pligt til at sikre at der opstilles en behandlingsplan for alle patienter der indlægges på psykiatrisk afdeling I udskrivningsfasen har overlægen tillige pligt til at sikre at der udarbejdes udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner for patienter der må antages ikke selv at ville søge nødvendig behandling eller sociale tilbud efter udskrivning Formålet med bestemmelsen er at sikre opfølgning i forhold til patienter der samtidig har alvorlig psykisk sygdom og alvorlige sociale problemer misbrug etc Bestemmelserne er beregnet for den særlige gruppe af patienter som hidtil har haft vanskeligheder med at indgå i samarbejdet med det psykiatriske behandlingssystem En del kan karakteriseres som såkaldte svingdørspatienter som har haft meget uregelmæssige behandlingsforløb Det er i bemærkningerne til ændringen af psykiatriloven i 1998 skønnet at den omhandlede gruppe på landsplan er i en størrelsesorden på ca 1 000 personer Der vil derfor kun være tale om indgåelse af udskrivningsaftaler og udarbejdelse af koordineringsplaner ved et mindre antal udskrivninger De seneste opgørelser viser at der i 1999 blev udarbejdet i alt 252 udskrivningsaftaler og koordinationsplaner En udskrivningsaftale eller koordinationsplan kan ikke gennemtvinges overfor patienten men placerer et ansvar i behandlings og støttesystemet for at reagere og tage kontakt til patienten hvis denne udebliver fra tilbud i et planlagt forløb Udskrivningsaftalen indgås mellem patienten overlægen ved den psykiatriske afdeling samt øvrige relevante parter dvs distriktspsykiatrisk center sociale myndigheder m fl Aftalen skal indeholde en beskrivelse af hvilke behandlingsmæssige og sociale tilbud den sindslidende deltager i efter udskrivning og der fastsættes i aftalen et tidspunkt for det første møde hos f eks det distriktspsykiatriske center Udskrivningsaftalen er tidsbegrænset og det skal således fremgå af aftalen hvornår den skal tages op til vurdering Det skal fremgå af udskrivningsaftalen hvem der er ansvarlig for revurdering af planen og hvem der er ansvarlig for opfølgningen således at den sindslidende får de tilbud som er aftalt Det skal endvidere fremgå hvem der skal reagere hvis aftalen ikke overholdes herunder f eks i tilfælde af at den sindslidende ikke møder op til aftalt tid til tilbud som er angivet i aftalen Hvis den sindslidende ikke ønsker at medvirke ved udformningen af en udskrivningsaftale skal der udfærdiges en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til den pågældende

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Rapport_vedr_bedre_samspil/Kapitel%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet5. Ansvar for sammenhængen - sum.dk
    professionelle er der ingen forskel på den svenske personligt ombud og den danske SKP ordning I beskrivelsen af personligt ombudsfunktionen bemærkes Brugerens egen vilje og ønsker respekteres Personkontinuitet over lang tid Tålmodighed Tætte relationer nært og tillidsfuldt forhold mellem bruger og ombud Arbejdet foregår i den sindslidendes eget miljø Ombudets fleksibilitet og opmærksomhed på det aktuelle behov De nævnte elementer indgår alle i den danske SKP ordning Det personlige ombud udpeges af den pågældende kommune Det fremhæves i den forbindelse at personen skal have en vis autonomi indenfor den kommunale organisation for at være troværdig Det anbefales derfor at ombudet ikke har andre roller i relation til de personer han eller hun er ombud for F eks kan kombinationen af personligt ombud og personale ved bostøtteordning indebære rollekonflikter Kommunerne har ansvaret for det personlige ombud i den konkrete opgaveløsning Kommunerne har mulighed for men ikke pligt til at tilbyde personligt ombud Den sindslidende har således ingen krav på dette tilbud og har ikke mulighed for at klage ved afslag herpå 5 5 Model for koordinering af psykosocialt arbejde En norsk case managementmodel Case eller care management modeller findes i mange forskellige varianter I Norge er udviklet en model benævnt Koordinering av psykososialt arbeid for personer med langvarige og alvorlige psykiske lidelser Målgruppen er også her de sindslidende som har behov for tiltag fra flere instanser og hvor behovet for samordning og samarbejde er påkrævet Case managementmodeller udspringer af den konstatering at tilbud ofte styres af brugerens kriser og symptomer hvor akutte faser udløser stor aktivitet fra mange instanser Det skaber utryghed for brugeren og kræver mange ressourcer Når krisen er overstået er der risiko for at brugeren overlades for meget til sig selv Hvis der tilrettelægges en ordentlig opfølgning af kriseindsatsen en indsats der forbedrer livskvalitet og funktionsevnen kan kriser forebygges eller minimeres I den norske variant kaldes case manageren en personlig koordinator og det anbefales at den personlige koordinator vælges fra den del af det samlede indsatsnetværk som står for det væsentligste indhold af tilbudet til den aktuelle bruger Den personlig koordinator får tildelt ansvaret for at koordinere serviceydelser til en eller flere brugere over længere tidsrum Koordinatoren skal derfor have fuld viden om hele det brede spektrum af lokalområdets servicemuligheder Koordinatoren og brugeren kortlægger i fællesskab indsatsbehovet og lægger en langsigtet plan Der lægges en strategi for indsatsen hvor der fokuseres på brugerens mest centrale problemer Koordinator sørger for effektiv brug samordning og tilpasning af alle lokalsamfundets ressourcer som kan give brugeren et stabilt og meningsfuldt liv Det gøres ved at trække hjælpere ind som har kompetence i forhold til specielle opgaver Det kan være nødvendigt at oprette en ansvarsgruppe Koordinatoren opretter en ansvarsgruppe når der stilles specielle krav til samarbejde kommunikation og ledelse i det servicenetværk der er brug for Hvis koordinator kan sikre tværsektoriel opfølgning gennem mere uformelle samarbejdsformer er en ansvarsgruppe ikke påkrævet Etablering af en ansvarsgruppe er en metode til planlægning og koordinering når der er tale om særlig sammensatte problemstillinger Gruppens deltagere har et forpligtende delansvar for opfølgningen Brugeren skal være med på møderne og som regel bør også familie m v være repræsenteret Koordinatorrollen er ikke knyttet til en speciel faggruppe men personen må have tilstrækkelig kompetence og adgang til vejledning for at kunne løse opgaven Ansvaret for opfølgningen er forankret hos ledelsen af den myndighed hvor koordinator er ansat Det lokale servicenetværk skal anerkende og støtte det arbejde som koordinatoren har 5 6 Opsøgende Psykoseteam Blandt de modeller der er udviklet for at imødegå de svært psykisk syges vanskeligheder med at klare sig i samfundet er opsøgende psykoseteam antagelig den bedst beskrevne og undersøgte model Modellen er udviklet i USA i begyndelsen af 1960 erne og benævnes der assertive community treatment ACT I Danmark bruges betegnelsen opsøgende psykoseteam Undersøgelser i udlandet har vist at modellen bedre end andre kan fastholde alliancen med patienten reducere sengedagsforbruget muliggøre at patienten fastholder en selvstændig bolig nedbringer kriminaliteten og øge andelen af patienter i beskæftigelse En variant af modellen for opsøgende psykoseteam er sat i værk i Sønderjyllands Amt og andre varianter forberedes i Storstrøms Amt og i H S i samarbejde med Københavns Kommune Originalmodellens afsæt er at det er nødvendigt med en langvarig behandlingsstrategi eventuelt livslang i forhold til mennesker med kroniske sindslidelser som ikke langvarigt er indlagt på psykiatrisk sygehus Formålet er at hjælpe med at skabe en stabil tilværelse af en rimelig kvalitet og det kan opnås gennem fire delstrategier For det første skal der fokuseres bredt på de forhold der påvirker personens stabilitet økonomi boligforhold daglige færdigheder socialisering beskæftigelsesaktiviteter muligheder for krise læge og psykiatrisk hjælp De fleste serviceydelser leveres af teamet i videst mulig omfang Er der områder hvor teamet ikke kan levere den nødvendig behandling indsats så er teamet ansvarlig for at et tilbud skaffes et andet sted fra Indsatsen omfatter medikamentel behandling støttende samtaleterapi social færdighedstræning og inddragelse af netværk i indsatsen Også andre opgaver såsom at sikre rettidig betaling af regninger sikring af beskæftigelse beskyttet arbejde etc indgår i teamets indsats For det andet skal nøglepersoner have fokus på alle de sider af personens liv som påvirker dennes stabilitet i samfundet Det betyder at selv når andre yder en service er det teamets ansvar at sikre at kvaliteten er i orden og teamet vil følge med i hvordan det forløber For det tredje skal der være tæt kontakt med personen Teamet skal vide hvad der foregår i personens liv så det har mulighed for at gribe hurtigt ind og hjælpe Det er en central teamfunktion at holde øje med alle personens behov For det fjerde er der ingen tidsbegrænsning for hvor længe en person kan blive betjent af teamet eller hvor længe en ydelse kan tilbydes At fastholde alliancen med personen er afgørende også i denne model Det opsøgende psykoseteam er sammensat af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde herunder psykiater psykiatrisk sygeplejerske psykolog socialrådgiver og andre relevante faggrupper Teamet består af 7 10 medlemmer der hver har ansvar for ca 10 personer Kontakten til disse personer

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Rapport_vedr_bedre_samspil/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet6. Varierede tilbud forebygger brud - sum.dk
    kan imidlertid opleve manglende muligheder for et hverdagsliv i sammenhæng hvis de i forhold til nogle specifikke behov savner et relevant tilbud Også set fra professionel side er der risiko for uhensigtsmæssige brud i et ellers vellykket behandlingsforløb hvis der ikke er tilstrækkelige muligheder for et individuelt tilpasset tilbud i amtsligt og eller kommunalt regi efter udskrivning fra sygehus Udvalget vil hermed understrege at koordination og samarbejde mellem de forskellige parter i indsatsen er vigtig men et vellykket sammenhængende og individuelt tilrettelagt forløb og hverdagsliv forudsætter også at der er en tilstrækkelig vifte af relevante og tilgængelige tilbud Det er samtidig meget vigtigt at der ved etableringen af nye tilbud til sindslidende er opmærksomhed på hvad de sindslidende selv oplever som gode og relevante tilbud Mange amter og kommuner har allerede gode erfaringer hermed Udvalget skal på den baggrund anbefale at med henblik på at sikre varierede og relevante tilbud bør amter og kommuner aktivt inddrage repræsentanter for de sindslidende og de pårørende i et samarbejde i forbindelse med den lokale planlægning der finder sted som led i den fortsatte udbygning af tilbuddene til sindslidende 6 2 Akuttilbud i aften og nattetimer Sindslidendes behov for støtte omsorg og behandling stopper ikke kl 16 eller i weekends og på helligdage Det er derfor vigtigt at den sindslidende og de nærmeste ved hvor man trygt og enkelt kan henvende sig og få relevant hjælp uden for den normale åbningstid Det er generelt opfattelsen både hos brugere pårørende og professionelle at en sindslidendes behov for akuttilbud hænger meget sammen med indholdet af vedkommendes dagligdag Kritiske tilstande om natten kan således være en udløber af at dagene mangler indhold og kvalitet Et tilstrækkeligt kvalificeret og udbygget dag og aften tilbud til den enkelte sindslidende ændrer naturligvis ikke ved at der er behov for døgnfunktioner men vil kunne mindske det kapacitetsmæssige behov Det skal dog ikke undervurderes at et centralt træk ved nogle sindslidendes liv er hyppig forekomst af store pludselige udsving i sindstilstanden For eksempel kan udsigten til ensomme aften og nattetimer og weekends i sig selv være tilstrækkelig til at skabe angst utryghed og ubalance og udløse et akut behov for hjælp uanset hvor gode dag eller aftentilbud der gives Hvis den sindslidende eller de pårørende står med et akut opstået problem og samtidig står uden et hensigtsmæssigt tilbud om kontakt støtte og behandling er der risiko for forværring af tilstanden akut indlæggelse og ringere udsigt til god håndtering af dagligdagen for den sindslidende selv Der er i dag rundt om i landet forskellige akuttilbud i aften og nattetimerne der spænder fra vagtlægerne hjemmesygeplejen de almindelige skadestuer særlige psykiatriske skadestuer telefonrådgivninger vagtfunktioner på de psykiatriske afdelinger Gennem de senere år er der også skabt døgnåbne akutte kontakttilbud knyttet til de socialpsykiatriske tilbud For den sindslidende er det helt centrale muligheden for kontakt først og fremmest samtale eventuelt rådgivning og eventuelt muligheden for en overnatning For mange skaber det især tryghed når tilbudet er knyttet til steder og personale som den sindslidende kender i

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Rapport_vedr_bedre_samspil/Kapitel%206.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet7. Sammenfatning og økonomi - sum.dk
    at komme sig af sin sindslidelse blive helbredt og genvinde sin uafhængighed af behandlings og støttetilbud gøres til genstand for nærmere undersøgelse Udvalget anbefaler at der så tidligt som muligt i behandlingsforløbet etableres en kontakt med de nærmeste pårørende under forudsætning af at den sindslidende giver sit samtykke hertil med henblik på at samarbejde mellem den sindslidende de pårørende og vedkommende institution om det videre forløb Det er i den forbindelse vigtigt at der er opmærksomhed om værdien af at samarbejde med pårørende indgår i uddannelsen og efteruddannelsen af personalet i både sygehus og socialpsykiatrien Udvalget foreslår at brugen af praksiskonsulenter på psykiatriområdet udbredes til hele landet Udvalget foreslår at Sundhedsministeriet som information til de praktiserende læger udarbejder en kort praktisk vejledning vedr procedurerne i forbindelse med iværksættelse af en tvangsindlæggelse Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå en ændring af de nugældende bestemmelser for lægers medvirken ved tvangsindlæggelse men foreslår at spørgsmålet indgår i det analysearbejde som vil gå forud for den planlagte revision af Psykiatriloven i 2005 Udvalget anbefaler at der fortsat arbejdes på at videreudvikle samarbejdsstrukturerne og metoderne i forbindelse med udskrivningsfasen og planlægningen af det samlede forløb Udvalget anbefaler at Socialministeriet og Sundhedsministeriet i samarbejde med relevante parter tager initiativ til at der gennemføres en systematisk erfaringsopsamling vedrørende udarbejdelsen og anvendelsen af de forskellige planer der indgår i indsatsen for sindslidende med henblik på at understøtte en lokal kvalitetsudviklingsproces på området Udvalget anbefaler at både de psykiatriske afdelinger og de distriktspsykiatriske enheder overvejer mulighederne for en bedre og hurtigere information af relevante oplysninger til den sindslidendes egen praktiserende læge Praksiskonsulentordninger vil kunne medvirke til at løse denne opgave Udvalget foreslår at de koordinerende funktioner samles hos én eller en snæver kreds af de medarbejdere som er involveret i indsatsen for den sindslidende Udvalget foreslår at

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Rapport_vedr_bedre_samspil/Kapitel%207.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive