archive-dk.com » DK » S » SUM.DK

Total: 887

Choose link from "Titles, links and description words view":

Or switch to "Titles and links view".
  • Sundheds- og ÆldreministerietForord - sum.dk
    Den nye regering har et stærkt ønske om at fortsætte denne linie Et bredt samarbejde mellem folketingets partier og mellem staten amter og kommuner giver det bedste grundlag for arbejdet Regeringen har samtidig et stærkt ønske om et tæt dialog med patienter brugere og pårørende At lytte til deres erfaringer og forslag er en helt nødvendig forudsætning for at udvikle kvaliteten i de offentlige tilbud I et samspil med udviklingen af og udbredelsen af ny faglig viden om behandlingsmuligheder og sociale støttetilbud Den igangværende udbygning af tilbuddene til sindslidende er forankret i de 3 årige psykiatriaftaler der er indgået mellem staten og de kommunale parter i henholdsvis 1997 og 1999 Den første psykiatriaftale for perioden 1997 1999 blev fulgt op med statslige puljemidler på i alt 480 mio kr til realisering af de fælles målsætninger i aftalen Den seneste psykiatriaftale der blev indgået i juni 1999 og gælder for perioden 2000 2002 blev fulgt op med yderligere 750 mio kr i statslige puljemidler Disse midler er bevilget og under udmøntning i form af projekter i kommuner amter og H S Målene i psykiatriaftalerne er ambitiøse Det er bl a aftalt at etablere i alt 800 enestuer og 1 300 botilbud i perioden 1997 til 2002 Det fremgår af denne statusrapport at den fælles indsats bærer frugt Prognoserne for de kommende år viser at målene for enestuer og botilbud bliver indfriet og mere til Der etableres i øvrigt til stadighed flere og bedre tilbud både i social og sundhedssektoren Forsknings og kvalitetsudviklingsprojekter er ligeledes prioriteret højt idet disse projekter er en vigtig forudsætning for at udvikle bedre og mere skånsomme tilbud i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov Det kan i den forbindelse nævnes at Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om at overveje hvorledes den faglige kvalitet i behandlingen af sindslidende i

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Regeringens%20statusrapport%20om%20tilbuddene%20til%20sindslidende%202000/Forord.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive


  • Sundheds- og Ældreministeriet1. Indledning - sum.dk
    kr til 262 mio kr i 2000 priser I 1999 og 2000 lå niveauet ligeledes højt med samlede anlægsudgifter på henholdsvis 230 og 267 mio kr i 2000 priser Udover de amtslige anlægsudgifter er der i henhold til psykiatriaftalen for perioden 1997 1999 fra statslig side tilført 300 mio kr i tilskud til anlægsprojekter i psykiatrien De statslige tilskud er fulgt op med den seneste psykiatriaftale for perioden 2000 2002 hvor der yderligere er bevilget 310 mio kr fra statslig side til anlægsprojekter i psykiatrien 1 2 2 Socialsektorens tilbud til mennesker med sindslidelser Udbygningen af botilbud Det er fortsat vigtigt at benytte forskellige informationskilder når der skal gøres status over udviklingen på botilbudsområdet Statusrapporten bygger på tre forskellige kilder der udelukkende kan give kvantitative oplysninger Der bygges dels på den specifikke opgørelse over botilbud der er iværksat via Botilbudspuljen fra 1996 1999 dels på opgørelsen over de udmøntede bevillinger via psykiatriaftalen 2000 2002 der viser planer for udviklingen og endelig på de seneste statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik der er indhentet i marts 2000 Sidstnævnte oplysninger er baseret på den årlige ressourceopgørelse fra amter og kommuner Den målrettede udbygning af botilbud i amter og kommuner blev styrket med Botilbudspuljen 1996 1999 på 350 mio kr og er blevet fulgt op med puljen på 300 mio kr ved indgåelse af psykiatriaftalen 2000 2002 Udtrykket botilbud spænder over forskellige slags tilbud Dels kan det være et permanent botilbud i beskyttet pensionat dels et tilbud om bostøtte i form af et midlertidigt ophold i akutbolig og dels et tilbud om permanent bostøtte i egen bolig eller bofællesskab Resultaterne af den første Botilbudspulje 1996 1999 er senest opgjort med udgangen af december 1999 Opgørelsen viser at der er taget 852 bo og bostøttetilbud i brug og de fordeler sig på 45 pladser i akutbolig 251 pladser i beskyttede pensionater og 556 bostøttepladser tilknyttet støttecentre De 251 pladser i beskyttede pensionater betyder at 251 personer har fået en ny bolig her Der findes ingen opgørelse over hvor mange personer med sindslidelse der har fået ny selvstændig bolig ved udbygningen af støttecentrene Imidlertid anslås det med en vis grad af sikkerhed at 90 100 personer har fået en ny bolig i bofællesskab tilknyttet et støttecenter En sammenligning mellem den i 1996 forventede kapacitetsudvidelse og den seneste opgørelse af botilbudspuljen viser at der i alt er etableret flere botilbud end det estimerede men at udbygningen af beskyttede pensionatspladser og akutbotilbud er noget lavere end estimeret og at bostøtte støttecentertilbuddene langt overstiger det estimerede Ressourceopgørelsen den statistiske opgørelse af pladskapacitet m v fra marts 2000 viser udviklingen på en anden måde I 2000 er der i amtsligt regi 3301 døgnpladser botilbud til personer med behov for særligt beskyttede boformer Det er en tilvækst på landsplan på 68 pladser eller 2 siden 1999 I perioden 1999 2000 er der dog oprettet brutto 128 døgnpladser men på samme tid altså nedlagt 60 døgnpladser I 2000 er der indskrevet 1917 personer i tilbud om midlertidig bostøtte i bo og støtteformer

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Regeringens%20statusrapport%20om%20tilbuddene%20til%20sindslidende%202000/Kapitel%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet2. Orientering om høringer, rapporter og debatter - sum.dk
    v på området Udvalgets rapport der blev offentliggjort maj 2001 indeholder anbefalinger som efter udvalgets opfattelse kan medvirke til at skabe større sammenhæng og kontinuitet i behandlings og støtteforløbet for den enkelte sindslidende Med emnerne samarbejde sammenhæng gode patientforløb osv handler rapporten først og fremmest om de såkaldte bløde værdier Den indeholder en række forslag og vurderinger som vil kunne indgå som inspiration i det løbende lokale planlægningsarbejde i amter og kommuner Der er ikke mindst en stærk understregning af betydningen af at inddrage patienten brugeren i valget og tilrettelæggelsen af relevante tilbud ligesom vigtigheden af positivt at inddrage de pårørende er fremhævet 2 4 Udvalget vedrørende tilbud til psykisk svage børn og unge i undervisnings og socialsektoren og samspillet med tilbuddene til sindslidende børn og unge i sundhedssektoren Baggrunden for udvalgets nedsættelse var kapacitetsproblemerne i børne og ungdomspsykiatrien der tidligere i 1998 blev udredt af en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen Indsatsen for psykisk svage børn og unge var allerede i den første psykiatriaftale for 1997 1999 et prioriteret område og i den nuværende aftale for 2000 2002 blev der yderligere fulgt op på Sundhedsstyrelsens rapport med bl a penge til uddannelse af mere personale Men samtidig erkendte parterne at der vil gå adskillige år før det vil være muligt at rekruttere og uddanne det nødvendige personale Derfor blev det aftalt at se på mulighederne for at et bedre samspil med social og undervisningssektorens tilbud til psykisk svage børn og unge evt kan aflaste presset på børne og ungdomspsykiatrien Rapportens budskaber Den nye rapport om samspillet med undervisnings og socialsektorens tilbud til psykisk svage børn og unge peger overvejende på forhold og muligheder som det er relevant at tage op lokalt regionalt i samarbejdet og planlægningen af indsatsen på området Kapaciteten i børne og ungdomspsykiatrien er som nævnt på nuværende tidspunkt for lille og der er derfor tilført området penge via psykiatripuljemidlerne til bl a uddannelse af mere personale Rapporten lægger op til at denne indsats videreføres i de kommende år Herudover giver rapporten en række forslag til hvordan de knappe ressourcer i sundheds social og undervisningssektorerne kan spille bedre sammen Forslag der vil kunne medvirke til at sikre den bedst mulige kvalitet og kapacitet i forhold til behandlingen af de psykisk svage børn og unge Rapportens forslag anbefalinger går bl a ud på at man lokalt arbejder med At de børne og ungdomspsykiatriske afdelinger yder mere konsulentvirksomhed i forhold til social og undervisningssektorernes tilbud bl a til kommunernes såkaldte PPR enheder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning At der arbejdes med at forbedre kvaliteten af henvisningerne til børnepsykiatrien At man lokalt får udviklet nogle mere klare samarbejdsstrukturer At der udarbejdes beskrivelser af tilbuddene i de tre sektorer herunder at der etableres informationsnetværk At der fortsat arbejdes med udvikling af tovholderfunktioner At det tværfaglige og tværsektorielle arbejde styrkes I den seneste aftale mellem den daværende regering og de kommunale parter om amternes økonomi for 2002 er det aftalt at tilbuddene i børne og ungdomspsykiatrien udbygges med uddannelse af mere personale og en særlig prioritering

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Regeringens%20statusrapport%20om%20tilbuddene%20til%20sindslidende%202000/Kapitel%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet3. Sundhedsvæsenets tilbud til mennesker med sindslidelse - sum.dk
    at opkvalificere indvisiteringen og opfølgningen af de indlagte patienter samt vedvarende være opmærksom på mulig udvisitering Endvidere vil alternativer til indlæggelse så som brug af Døgntjenesten kommunale akutpladser og 94 pladser i endnu højere grad blive overvejet og kommunerne vil blive inddraget tidligere i forløbet med henblik på bedre forberedelse af udskrivning Endelig tilfører Viborg Amt ressourcer til de teams der betjener det psykiatriske sygehus Ringkøbing Amt har gennem de seneste år haft overbelægning på de psykiatriske afdelinger i Herning og Holstebro Ringkøbing Amt har oplyst at efter et analysearbejde som har inddraget de psykiatriske afdelinger afprøves der nu forskellige modeller for at nedbringe overbelægningen I Herning er der som forsøg etableret et akut team der har til opgave at finde alternativer til indlæggelse eller afkorte indlæggelser Dette forsøg har hidtil været succesfuldt I Holstebro vil der fra 1 november 2001 blive igangsat et forsøg med at styrke kompetenceniveauet i vagttiden Tabel 3 7 Den gennemsnitlige belægningsprocent for alle afsnitstyper i forhold til normerede senge 1999 og 2000 KILDE Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000 juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999 Tabel 3 8 Udskrivninger og ambulante besøg i den sengebaserede psykiatri 19993 2000 ANM Afgrænsningen af om ambulante besøg henregnes til senge eller distriktspsykiatrien blev ændret med sidste års statusrapport Derfor er sammenligninger med rapporter fra før 1999 forbundet med visse problemer Udskrivninger er fra 1993 1997 heldøgnsudskrivninger Udskrivninger er fra 1998 2000 inkl deldøgnsudskrivninger KILDE Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000 juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999 3 1 4 Aktivitet i sengepsykiatrien Aktiviteten i den sengebaserede psykiatri kan bl a måles ved antallet af udskrivninger og ambulante besøg ved de psykiatriske afdelinger Det skal understreges at antallet af udskrivninger ikke i sig selv siger noget om en positiv eller negativ udvikling da det bl a afhænger af den valgte organisationsform i psykiatrien navnlig arbejdsdelingen mellem sengepsykiatrien og distriktspsykiatrien Det fremgår af tabel 3 8 at antallet af udskrivninger fra 1993 til 2000 med et mindre udsving i 1995 har været svagt stigende fra 34 840 i 1993 til 38 091 i 2000 Eftersom befolkningstallet i samme periode kun har været svagt stigende har antallet af udskrivninger i forhold til indbyggertal således også været svagt stigende i perioden fra 67 til 71 udskrivninger årligt pr 10 000 indbyggere 1999 toppede med 72 udskrivninger pr 10 000 indbyggere Sammenholdt med at sengekapaciteten har været nogenlunde uændret i perioden med et mindre fald i 2000 afspejler stigningen i antal udskrivninger en udvikling i retning af kortere indlæggelsesforløb Hvad angår de ambulante besøg fremgår det af tabel 3 8 at der har været et fald i den ambulante aktivitet ved de psykiatriske sygehusafdelinger frem til 2000 med et maksimum på 421 766 i 1994 Ved udgangen af 2000 var antallet af ambulante besøg faldet til 314 204 svarende til et fald på 22 i perioden 1993 2000 Udviklingen i den ambulante aktivitet i sengepsykiatrien skal imidlertid ses i relation til udbygningen af distriktspsykiatrien der medfører at stadig flere ambulante behandlinger varetages i distriktspsykiatrien jf afsnit 3 2 2 hvor det fremgår at aktiviteten i distriktspsykiatrien er mere end fordoblet i perioden 1993 2000 3 1 5 Personalegrupper i sengepsykiatrien I psykiatrien såvel som i sundhedssektoren mere generelt er der i disse år mangel på tilstrækkeligt kvalificeret personale Dette er en væsentlig hindring for den fortsatte udbygning af tilbuddene i psykiatrien Der arbejdes følgelig målrettet på at udvide uddannelseskapaciteten navnlig den kliniske videreuddannelse til speciallæge i psykiatri og i børne og ungdomspsykiatri Dette sker ikke mindst med udgangspunkt i de to foreliggende psykiatriaftaler Hvad angår nedenstående opgørelse i tabel 3 9 vedrørende antallet af personale skal det bemærkes at der alene er tale om en måling af normerede stillinger Der kan ikke med sikkerhed siges noget om hvor mange af stillingerne som er besatte Normalt vil udviklingen i antallet af normerede stillinger og besatte stillinger dog følges ad Det skal desuden bemærkes at antallet af personale i perioden 1993 1995 er opgjort eksklusiv administrativt personale personale ansat i servicefunktioner samt andet hjælpepersonale Det følger heraf at tallene i perioderne 1993 1995 og 1996 2000 ikke er sammenlignelige Det fremgår af tabel 3 9 at antallet af normerede stillinger steg fra 7 442 i 1996 til 9 030 i 2000 Det svarer til en stigning på ca 21 Tabel 3 9 Personale i den sengebaserede psykiatri normerede stillinger og hel og deldøgnssenge ANM I perioden 1993 1995 foreligger ikke fyldestgørende data vedrørende kategorien andre socialrådgivere personale i serviceafdelinger administrativt personale og personale ansat i andre hjælpefunktioner Kategorien andre omfatter i denne periode alene socialrådgivere KILDE Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000 juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999 Personalestigningen afspejles også i antallet af personale pr 100 senge samt i antallet af personale pr 10 000 udskrivninger Forholdet mellem normeret personale og senge hel og deldøgnssenge steg fra 1 32 i 1996 til 1 68 i 2000 svarende til en stigning på ca 27 Tilsvarende steg antallet af personale pr 10 000 udskrivninger fra 2 108 i 1996 til 2 371 i 2000 Figur 3 3 illustrerer udviklingen i normerede stillinger fordelt på forskellige grupper i den sengebaserede psykiatri Det ses af figur 3 3 at der fra 1996 2000 har været en stigning i antallet af normerede stillinger for samtlige personalegrupper i psykiatrien Figur 3 3 Personalegrupper i den sengebaserede psykiatri normerede stillinger 1993 2000 ANM Der henvises til anmærkningerne til tabel 3 9 KILDE Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr status for forbedringer af de fysiske rammer samt

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Regeringens%20statusrapport%20om%20tilbuddene%20til%20sindslidende%202000/Kapitel%203.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet4. Den sociale sektors tilbud til mennesker med sindslidelse - sum.dk
    være med til at se om der bliver sat det i værk der var meningen og hvis der er midler til overs i puljen grundet ikke iværksatte projekter kan gruppen rådgive ministeriet om hvordan midlerne kan anvendes bedst muligt I afslutningsfasen af referencegruppens arbejde kan gruppen komme med anbefalinger til hvad en eventuel ny psykiatriaftale kan indeholde Referencegruppen rapporterer en gang årligt til den ovennævnte faglige følgegruppe om anvendelsen af de afsatte satspuljemidler på sindslidendeområdet Referencegruppen har foreløbig haft to møder og i en indstilling til den faglige følgegruppe i august 2001 er peget på behovet for at tænke i forskningsstrategier på området samt behovet for viden om ventelister til botilbud 4 4 Undersøgelsen af botilbudsområdet Det er i psykiatriaftalen af 1999 anført at amterne og kommunerne tager initiativ til at kortlægge nærmere hvor mange og hvilke typer botilbud der er behov for i det enkelte amt og i den enkelte kommune Der er nu foretaget en undersøgelse af botilbudsområdet som vil kunne indgå i debatten om den fremtidige udbygning på området Undersøgelsen omfatter forskellige felter såsom En analyse af praksis i det sociale arbejde med fokus på botilbud Forslag til teoretiske tilgange i det sociale arbejde med brugerne En beskrivelse af centrale elementer i udformning af botilbud En kortlægning af botilbudsområdet Resultaterne af undersøgelsen er udgivet i rapporten Analyse af botilbudsområdet juni 2001 og rapporten er målrettet praktikere planlæggere og øvrige med interesse i det sociale arbejde I det følgende gengives udvalgte resultater fra undersøgelsens kvantitative del dvs kortlægningen af botilbudsområdet på landsplan som har taget sit udgangspunkt i et spørgeskema til kommuner og amtskommuner i foråret 2000 Der er 141 besvarelser fra kommunerne og 9 fra amterne og på denne baggrund tegnes et billede på landsplan Der er ikke tale om en total kortlægning i den forstand at der er sikker viden om omfanget af f eks botilbud af en bestemt type eller antallet af brugere Der er lagt vægt på at give et overblik Det vurderes af praksisfeltet selv at der er et behov for en udbygning af tilbuddene Selvom der er en vis usikkerhed knyttet til målgruppebeskrivelserne skønnes det at der gennemsnitligt er brug for 17 flere botilbud i 2000 i forhold til dækningen i 1999 Denne vurdering fandt sted medio 2000 og i de fleste tilfælde uden at indregne de udbygningsplaner der er besluttet Det skønnes at misbrugsproblematikken er af et væsentligt omfang med 18 af brugerne der karakteriseres af både et alvorligt misbrug og en sindslidelse Støttecentermodeller og bofællesskaber repræsenterer de hyppigste tiltag i en udbygning hvoraf en stor del er planlagt til 2001 Området er præget af en mangfoldighed af professioner hvor der også er tale om en meget forskellig udvikling i kommunerne Omvendt er der et klart mønster i den eksterne bistand som en del af botilbuddene indhenter det er bistand om psykiatri og misbrugsproblematik Der er lige så mange brugere i egen bolig som der er botilbud hvor man bor sammen i bofællesskaber m v En vigtig dimension er størrelsen af den bolig som brugeren skal opholde sig i og i mange tilfælde gøre til sit hjem Her viser det sig at 3 af brugerne har en bolig under 10 kvadratmeter 20 af brugerne har mellem 10 15 kvadratmeter 14 har 16 20 kvadratmeter 34 har mellem 21 30 kvadratmeter og 32 har over 30 kvadratmeter En tredjedel af brugerne har således ret små boliger Det skal dog tilføjes at der i disse oplysninger ikke indgår hvor store fællesarealer der er eller hvordan standarden er Det skal afslutningsvis bemærkes at undersøgelsens største del er den kvalitative analyse af praksis med fokus på botilbud Det sociale arbejde med brugerne er i høj grad defineret i kraft af botilbuddene ud fra den opfattelse at boligen eller hjemmet er af central betydning som rammen om et liv 4 5 Kapacitetsudviklingen i de amtskommunale døgn og dagtilbud efter service lovens 92 og 93 I dette afsnit belyses kapacitetsudviklingen dvs antal døgn og dagpladser antal fuldtidsbeskæftigede personaler og udgiftsudviklingen indenfor botilbud efter servicelovens 92 og 93 Serviceloven er udformet således at behov for vedvarende bolig kan imødekommes i h t 92 og behov for midlertidig bolig i h t 93 Disse tilbud om bolig efter 92 og 93 ligger i det amtskommunale regi Behovet for socialpædagogisk støtte m v kan imødekommes i h t 73 i kommunalt regi uanset om der er tale om midlertidige eller vedvarende botilbud Serviceloven afløser på dette punkt bistandslovens 112 stk 1 og 112 stk 2 Botilbud til voksne personer med sindslidelse med behov for beskyttede boformer suppleret af social socialpædagogisk og psykoterapeutisk støtte blev oprettet som amtskommunale døgninstitutioner efter bestemmelsen i bistandslovens 112 stk 2 Disse tilbud benyttedes dog også af andre grupper af handicappede I statusredegørelsen for 1997 1998 blev det anslået at 60 pct af pladserne indenfor 112 stk 2 svarende til 2 200 benyttedes af personer med sindslidelse Bestemmelsen i bistandslovens 112 stk 1 tog primært sigte på andre voksne personer med behov for beskyttede boformer 4 5 1 Udviklingen i antal døgn og dagpladser Det har givet anledning til visse datamæssige problemer at servicelovens 92 og 93 har afløst bistandslovens 112 stk 1 og 2 Det betyder at tallene fra 1993 98 ikke kan sammenlignes direkte med tallet for 1999 2000 Det er først fra 1999 at antallet af pladser udelukkende opgøres for personer med sindslidelse Tabel 4 3 Antal døgn og dagpladser på institutioner efter bistandslovens 112 stk 2 1993 1998 samt antal døgn og dagpladser efter servicelovens 92 og 93 i 1999 og 2000 ANM Tallene før og efter 1999 er ikke direkte sammenlignelige Der var i 1999 en fejl i opgørelsen over antallet af døgnpladser KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse I perioden 1993 til 1998 steg antallet af døgnpladser med godt 400 svarende til en stigning på 13 procent jf tabel 4 3 Stigningen fandt primært sted i perioden fra 1994 til 1996 I 2000 er antallet af døgnpladser 3 301 Det er på landsplan en forøgelse med netto 68 døgnpladser 2 procent fra 1999 til 2000 I samme periode er der oprettet brutto 128 døgnpladser men der er samtidig nedlagt 60 døgnpladser Dette kan ses i tabel 4 4 I tidligere statusrapporter er ikke medtaget oplysninger om nedlagte pladser Dette er valgt i år til illustration af at udviklingen på botilbudsområdet ikke udelukkende drejer sig om høj tilvækst i antal pladser Udviklingen omfatter givetvis også nedlæggelse af utidssvarende eller uhensigtsmæssige botilbud og dermed en kvalitetsforbedring Antallet af dagpladser er faldet med 17 procent fra 1993 til 1998 Faldet er stort fra 1993 til 1994 men antallet steg igen i 1995 hvorefter det har været nogenlunde uændret op til 1998 I 2000 var der 270 dagpladser svarende til et fald på i alt 79 pladser eller 23 procent siden 1999 Af de i alt 3 571 pladser i 2000 var de 3 206 svarende til 90 procent længerevarende ophold tildelt efter 92 og de resterende 10 procent midlertidige ophold tildelt efter 93 4 5 2 Udviklingen i antal døgnpladser 1999 2000 på amtsniveau Udviklingen i antal døgnpladser i de enkelte amter ses i tabel 4 4 Det fremgår at Frederiksborg Vestsjællands Sønderjyllands og Nordjyllands amter har haft en nedgang i antallet af pladser siden 1999 Størst fald har Vestsjællands Amt oplevet med en nedgang i antallet af pladser på 33 Omvendt har Vejle og Fyns amter etableret henholdsvis 60 og 31 nye døgnpladser Tabel 4 4 Antal døgnpladser efter servicelovens 92 og 93 i 2000 samt ændringe i antal døgnpladser 1999 2000 fordelt på amter KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse 4 5 3 Dækning i forhold til amternes befolkningstal I nedenstående tabel 4 5 ses at i 2000 var der for landet som helhed 31 døgnpladser i botilbud efter servicelovens 92 og 93 pr 50 000 indbyggere Tabellen viser samtidig betydelige forskelle mellem amterne Tabel 4 5 Antal døgnpladser efter servicelovens 92 og 93 pr 50 000 indbyggere i 2000 KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse Københavns Kommune har den højeste dækningsgrad med 70 pladser pr 50 000 indbyggere hvilket er over det dobbelte af landsgennemsnittet Høje dækningsgrader har også Viborg Vejle og Vestsjællands amter hvor dækningsgraden er på hhv 54 51 og 39 døgnpladser pr 50 000 indbyggere Frederiksborg Fyns og Nordjyllands amter er meget tæt på landsgennemsnittet Ringkøbing og Århus Amt ligger lige under med 26 pladser pr 50 000 indbyggere Fem amter har en kapacitet der ligger på eller under halvdelen af den landsgennemsnitlige dækningsgrad Hvor Frederiksberg Kommune ingen pladser har er der i Bornholms Sønderjyllands og Ribe amter hhv 5 13 og 12 pladser pr 50 000 indbyggere De store forskelle i antallet af døgnpladser amterne i mellem skal ses i sammenhæng med at der sker et vist køb og salg af pladser over amtsgrænserne Dette køb og salg ændrer dog ikke voldsomt ved billedet af forskelle i dækningsgrad mellem amterne I marts 2000 kom 94 procent af alle beboere døgnklienter på 92 og 93 tilbud fra kommuner i det amt hvor tilbuddet er beliggende mens kun 6 procent kom fra kommuner udenfor beliggenhedsamtet jf tabel 4 6 Tabel 4 6 Antal beboere i tilbud efter servicelovens 92 og 93 i april 2000 fordelt på amter KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse Der er fem amter hvor antallet af beboere fra kommuner udenfor beliggenhedsamtet ligger højere end landsgennemsnittet Specielt i Storstrøms Amt der har en lille dækningsgrad kommer en forholdsvis stor andel af beboerne fra kommuner udenfor amtet Det drejer sig om 28 procent I Københavns Kommune Roskilde Amt Vestsjællands Amt samt Vejle Amt kommer 7 eller 8 procent af beboerne fra kommuner udenfor amtet Hvor Københavns Kommune Vejle Amt og Vestsjællands Amt har en høj dækningsgrad pr 50 000 indbyggere har Roskilde Amt en lav dækningsgrad I alle øvrige amter ligger antallet af beboere fra kommuner udenfor amtet på 6 procent eller derunder 4 5 4 Antal fuldtidsbeskæftiget personale I perioden 1993 1998 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede på institutioner efter 112 stk 2 fra 3 969 til 4 919 Det svarer til en stigning på 24 procent jf tabel 4 7 I samme periode var stigningen i antal pladser kun på 10 procent Antallet af fuldtidsbeskæftigede pr plads er derfor i perioden steget fra 1 12 til 1 25 Stigningen i antal fuldtidsbeskæftigede i forhold til antal pladser skal dog ses i sammenhæng med pladsudviklingen på den måde at det er døgnpladstallet og dermed det tunge område der er steget mens dagpladstallet er faldet Tabel 4 7 Antal fuldtidsbeskæftigede på institutioner efter bistandslovens 112 stk 2 1993 1998 samt antal fuldtidsbeskæftigede i botilbud efter servicelovens 92 og 93 i 1999 2000 ANM Tallene før og efter 1999 er ikke direkte sammenlignelige KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse Efter 1998 er antallet af fuldtidsbeskæftigede faldet ligesom det var tilfældet med antallet af pladser og dette skyldes at målgruppen er blevet præciseret til alene at omfatte personer med sindslidelse Antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2000 er 4 465 mod 4 428 i 1999 I 2000 er der dermed 1 25 fuldtidsbeskæftigede pr plads og på samme niveau som i 1998 Af de ansatte var 78 pct beskæftiget indenfor omsorg og pleje 4 pct var administrativt personale mens den resterende andel omfatter rengørings og køkkenpersonale samt vikarer og personer i jobtræning 4 5 5 Udgiftsudviklingen Amternes og kommunernes driftsudgifter til botilbud efter 112 stk 2 steg i faste priser pl 2001 med 270 mio kr i perioden 1995 1998 svarende til en forøgelse på 20 procent jf tabel 4 8 Udgiftsstigningen i denne periode skyldes især stigningen i antallet af beskæftigede i forhold til antallet af pladser da pladsantallet ikke forholdsmæssigt er steget så meget som antal beskæftigede Det er først og fremmest driftsudgifterne der er steget men i 1997 og 1998 sker der et niveauspring i anlægsudgifterne så disse ligger lige under 100 mio kr Tabel 4 8 Amternes og kommunernes udgifter til botilbud efter bistandslovens 92 og 93 efter 1999 og budget 2001 pl 2001 KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse I 1999 er det ikke muligt at udskille udgifterne til personer med sindslidelse særskilt Dette skyldes at udgifterne til denne målgruppe på 92 og 93 konteres sammen med udgifterne til udviklingshæmmede fysisk handicappede mv De samlede udgifter som altså inkluderer udgifterne til de handicappede er opgjort i nederste række og er ca 5 9 mia kr Det har ikke været muligt at forklare dette fald i udgifter på ca 2 procent i forhold til 1998 Udgifterne til personer med sindslidelse efter 92 og 93 konteres i 2000 for første gang selvstændigt Som det ses var udgifterne hertil ca 1 2 mia kr hvoraf 96 pct vedrører driften I budgettet for 2001 ses en forventet stigning i såvel anlægs som driftsudgifterne i forhold til 2000 4 6 Kapacitetsudviklingen i de kommunale tilbud om midlertidige ophold service lovens 91 I dette afsnit belyses udviklingen i antal indskrevne indenfor kommunale midlertidige botilbud efter servicelovens 91 samt udgiftsudviklingen Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftiget personale belyses ikke Der er en række databrud i perioden 1996 2000 der betyder at sammenligning mellem årene ikke giver mening Servicelovens 91 afløste bistandslovens 68 og 68 b for så vidt angår midlertidige ophold i primærkommunalt regi med hensyn til selve boformen Målgruppen for 91 er personer med behov for aflastning optræning og udslusning mv samt personer med behov for akutbolig Tilbud om ophold i denne boform med henblik på midlertidigt ophold er beregnet til at afhjælpe problemer der normalt ikke kan løses ved ophold i en almindelig bolig selvom der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning Der er ikke fastsat tidsmæssige grænser for de midlertidige botilbud Varigheden er bestemt af om formålet med opholdet er opfyldt og om den pågældende efter opholdet kan klare sig uden den støtte der ydes i den midlertidige boform 4 6 1 Udviklingen i antal indskrevne I nedenstående tabel 4 9 er vist udviklingen i både 68 68 b og status for 91 i 1999 og 2000 men det databrud der opstår mellem 1998 og 1999 vanskeliggør en sammenligning i mellem årene Tabel 4 9 Antal indskrevne i bofællesskaber efter bistandslovens 68 1994 1998 antal boliger i bofællesskaber og selvstændige boliger med visiteret medhjælp efter bistandslovens 68 b 1996 1998 samt antal indskrevne med botilbud efter servicelovens 91 i 1999 og 2000 ANM Tallene før og efter 1999 er ikke direkte sammenlignelige Personer er fordelt på målgrupper på grundlag af hvad anses for det væsentligste i deres sociale situation Denne er baseret på skøn og er dermed forbundet med en vis usikkerhed KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse Antallet af personer med sindslidelse med ophold i bofællesskaber efter 68 steg med ca 550 fra 1996 til 1998 svarende til en stigning på 50 procent Samme gruppes andel af det samlede antal indskrevne i bofællesskaber steg fra 20 procent i 1996 til 23 procent i 1998 Botilbud efter 68 b var specielt til personer med særlige sociale vanskeligheder herunder personer med sindslidelse der midlertidigt eller akut havde behov for ophold eller overnatning i en nødbolig eller aflastningsbolig med støtte Antallet af personer med sindslidelse med ophold i bofællesskaber og selvstændige boliger med visiteret medhjælp efter bistandslovens 68 b steg med næsten 300 i perioden fra 1996 1998 svarende til en stigning på 83 procent I 2000 var der 1 917 personer med sindslidelse som var indskrevet til midlertidigt botilbud efter servicelovens 91 Dette er en stigning på knap 7 pct i forhold til 1999 Af de 1 917 personer er de 1 566 døgnbrugere og de 351 dagbrugere og heri ligger en øgning af døgnklientellet og reduktion af dagklientellet i forhold til 1999 4 6 2 Udviklingen i antal indskrevne 1999 2000 på amtsniveau Udviklingen i antal indskrevne på amtsniveau ses i nedenstående tabel 4 10 I 6 amter reduceres antallet af indskrevne med i alt 83 mens der i andre 9 amter ses et øget antal indskrevne på i alt 203 Tabel 4 10 Antal indskrevne i botilbud efter servicelovens 91 samt ændringer i antal indskrevne 1999 2000 fordelt på amtsniveau KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse 4 6 3 Dækning i forhold til amternes befolkningstal I nedenstående tabel 4 11 ses dækningen i forhold til amternes befolkningstal i 2000 og det fremgår at der for hele landet var 18 indskrevne personer med sindslidelse i botilbud efter servicelovens 91 pr 50 000 indbyggere Flest botilbud ses i Viborg Storstrøms og Sønderjyllands amter hvor der var henholdsvis 36 32 og 31 indskrevne med botilbud pr 50 000 indbyggere I tre amter var der mindre end 10 indskrevne med botilbud pr 50 000 indbyggere Det drejer sig om Bornholms Ribe og Nordjyllands amter hvor der var hhv 8 4 og 6 indskrevne med botilbud pr 50 000 indbyggere Tabel 4 11 Antal indskrevne personer med sindslidelse i 2000 i botilbud til midlertidige ophold efter servicelovens 91 pr 50 000 indbyggere fordelt på amter KILDE Danmarks Statistik Den sociale ressourceopgørelse 4 6 4 Udgiftsudviklingen Amternes og kommunernes udgifter til bofællesskaber efter bistandslovens 68 i perioden 1995 98 er vist i tabel 4 12 Udgifterne steg med over 500 mio kr pl 2001 i perioden svarende til 46 procent Denne udgiftsstigning skyldes først og fremmes en stor stigning i antallet af indskrevne i denne type bofællesskaber i perioden I tabel 4 12 er ligeledes vist amternes og kommunernes udgifter til bofællesskaber og væresteder efter bistandslovens 68 b for personer med særlige sociale vanskeligheder Det skal bemærkes at udgifterne til bofællesskaber og væresteder konteredes samlet Det er dog først og fremmest personer med sindslidelse der blev visiteret til denne type botilbud Fra tilbuddet blev oprettet i 1995 til 1998 steg udgifterne med over 110 mio kr Tabel 4 12 Amternes og kommunernes udgifter til bofællesskaber efter bistandslovens 68 1995 1998 bofællesskaber og selvstændige boliger med visiteret medhjælp efter 68 b 1996 98 samt servicelovens 91 1999 2000 og budget 2001 ANM Tallene er omregnet til 2001 priser ved hjælp af det kommunale pris og lønindeks Der findes ikke sammenlignelige opgørelser over udgifterne fra før 1995 da disse ikke blev opgjort særskilt på de kommunale regnskaber

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Regeringens%20statusrapport%20om%20tilbuddene%20til%20sindslidende%202000/Kapitel%204.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og Ældreministeriet5. Amternes og Hovedstadens Sygehusfællesskabs akuttilbud og døgnberedskaber til sindslidende - sum.dk
    opfordrede Folketinget til at sikre mennesker med sindslidelser let adgang til akutbistand hele døgnet der hvor det ikke allerede findes På denne baggrund har Indenrigs og Sundhedsministeriet i forbindelse med indsamlingen af oplysninger til dette års statusrapport bedt amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab om at besvare spørgsmål vedrørende hvilke akuttilbud døgnberedskaber og tilbud uden for normal åbningstid som amterne og H S aktuelt kan tilbyde mennesker med sindslidelser og deres pårørende H S har i forbindelse med besvarelsen indhentet oplysninger om tilbuddene i Københavns Kommune som således også indgår i det følgende Det fremgår af de indhentede oplysninger at der i alle amter og H S allerede er iværksat eller planlagt initiativer med henblik på at styrke akuttilbuddene og tilbud uden for normal åbningstid til mennesker med sindslidelser De eksisterende og planlagte tilbud er forskellige både i forhold til indhold størrelse og organisering Tilbuddene strækker sig fra døgnåbne telefonlinjer væresteder overnatningssteder bostøttetilbud og psykiatriske skadestuer til psykiatriske udrykningstjenester og akut opsøgende teams De tilbud som den foreliggende undersøgelse dækker kan groft inddeles i fire forskellige typer De psykiatriske skadestuer og sygehusafdelinger med f eks tilbud om telefonrådgivning overnatning og udrykning Særlige socialpsykiatriske tilbud med telefonrådgivning og akutbolig i et botilbud samt evt tværfaglige udrykningsteams Døgnåbne væresteder og natvarmestuer med tilbud om samvær samtale og nødovernatning Tilbud i samarbejde mellem amtet og den kommunale hjemmepleje om telefonrådgivning og i nogle tilfælde udgående medarbejdere eller fremmøde til samtale Selvom tilbuddene er forskellige kan det fastslås at udover akut omsorg støtte og eller psykiatrisk behandling er de helt centrale ydelser alle steder samtalen ofte forbundet med rådgivning og overnatning I de følgende afsnit vil de forskellige typer af akuttilbud døgnberedskaber og tilbud uden for normal åbningstid blive beskrevet på baggrund af afrapporteringen på spørgeskemaundersøgelsen til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab Afrapporteringen af hovedkategorier for akuttilbud og døgnberedskaber er opdelt på hhv de psykiatriske skadestuer akuttilbud og tilbud uden for normal åbningstid 5 2 Formål og målgruppe Akuttilbuddenes formål er at tilbyde mennesker med sindslidelser deres pårørende og andre der oplever en akut krise hjælp omsorg støtte og vejledning f eks i aften og nattetimerne efter almindelig lukketid samt i weekender og på helligdage I alle amter og H S er der en eller anden form for akuttilbud og eller tilbud uden for de normale åbningstider Der er forskelle på hvilke tidsrum og dage tilbuddene dækker Det er også forskelligt om man tidligere skal have været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem for at kunne benytte sig af tilbuddene direkte eller hvorvidt man skal visiteres først for at kunne benytte sig af tilbuddene Akuttilbuddene betyder imidlertid at der som regel ikke skal laves forudgående aftaler og at der som regel heller ingen ventetid er Det er således brugernes akutte problemer der er i fokus og som sætter dagsordenen for mødet og støtteindsatsen 5 3 Psykiatriske skadestuer I de fleste amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab er der etableret døgnåbne psykiatriske skadestuer I 1996 var der i alt 12 psykiatriske skadestuer hvoraf de 8 var beliggende i H S

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Regeringens%20statusrapport%20om%20tilbuddene%20til%20sindslidende%202000/Kapitel%205.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 1 - sum.dk
    og i distriktspsykiatrien juli 2001 Amterne og H S er i spørgeskemaet blevet spurgt om Hvilke andre former for akuttilbud døgnberedskaber og døgnkontaktmuligheder findes i amtets H S sygehus eller socialpsykiatri ud over de psykiatriske skadestuer Den nedenstående oversigt er ikke en udtømmende oversigt over de samlede akuttilbud og tilbud uden for normal åbningstid til sindslidende idet der med undtagelse af Københavns Kommune ikke er indsamlet oplysninger fra kommunerne Nogle amter driver imidlertid tilbud i fællesskab med kommunerne og disse tilbud er medtaget i oversigten Det skal derfor bemærkes at organiseringen i det enkelte amt H S har betydning for omfanget af tilbud som er med i nedenstående tabel Oversigt over amternes og H S akuttilbud døgnberedskaber og tilbud uden for normal åbningstid ud over de psykiatriske skadestuer ANM Oversigten er som nævnt afgrænset til de amtslige tilbud og tilbud som udbydes i et et samarbejde mellem amterne H S og kommunerne mangeFlere amter har oplyst at kommunerne tilbyder lignende akuttilbud til sindslidende uden for normal åbningstid men disse tilbud er ikke medtaget i den foreliggende spørgeskemaundersøgelse og oversigt H S har dogimidlertid indhentet oplysninger fra Københavns Kommune der som den eneste kommune indgår i den her foreliggende oversigt KILDE

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Regeringens%20statusrapport%20om%20tilbuddene%20til%20sindslidende%202000/bilag%201.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive

  • Sundheds- og ÆldreministerietBilag 2 - sum.dk
    også for de vanskeligst stillede sindslidende Efter serviceloven er det amternes opgave at sørge for tilbud om beskyttet beskæftigelse og at kunne give tilbud om aktivitets og samværstilbud Kommunerne kan også give sådanne tilbud Gennem de senere år er antallet af pladser øget væsentligt også med specielt sigte på sindslidende men der er store forskelle med hensyn til behov og faktisk udbygning Der er mellem parterne enighed om at det bør tilstræbes at der kan gives det antal beskæftigelses aktivitets og samværstilbud der er behov for herunder tilbud om plads i et værested eller andet aktiverende tilbud i lokalmiljøet også til de vanskeligst stillede sindslidende IV Personaleressourcer Antal Parterne erkender at udbuddet af kvalificeret personale sætter snævre grænser for forøgelse af personalet i psykiatrien Specielt i børne og ungdomspsykiatrien er der rekrutteringsproblemer Som led i psykiatriaftalen af 4 april 1997 er der bevilget midler til etablering af nye uddannelsesforløb for speciallæger såvel i psykiatri som i børne og ungdomspsykiatri samt til reduktion af flaskehalsproblemer i uddannelsesforløbene Der er enighed om at de uddannelsesaktiviteter for læger som blev iværksat ved udmøntningen af psykiatripuljen fra 1997 fortsætter Der er endvidere enighed om at godkendte uddannelsesstillinger introduktions uddannelses og R1 stillinger normeres samt at vakante stillinger tilstræbes besat med uddannelsessøgende ved løbende opslag Der er enighed om at arbejde for yderligere at øge udbuddet især af speciallæger i børne og ungdomspsykiatrien ved at amterne etablerer flere uddannelsesforløb jf også afsnit VII Særligt om børne og ungdomspsykiatri Der er i den forbindelse enighed om at drøfte mulighederne for at fremme en mere jævn geografisk fordeling af besættelse af stillinger som speciallæge i psykiatri og i børne og ungdomspsykiatri Der er endvidere enighed om at Sundhedsstyrelsen med sigte på at øge udbuddet af speciallæger i børne og ungdomspsykiatri positivt vil vurdere anmodninger om i konkrete tilfælde at dispensere fra uddannelseskrav under forudsætning af samtidig opretholdelse af det faglige niveau i uddannelsen Kvalitet Der er enighed om at en veluddannet personalegruppe er afgørende for fastholdelsen og videreudviklingen af kvaliteten og kompetencen såvel i den psykiatriske som socialpsykiatriske indsats Der er enighed om at amter og kommuner fortsat prioriterer uddannelsesaktiviteter for psykiatrisk socialpsykiatrisk og pædagogisk psykologisk personale højt Der gælder såvel læger og sygeplejersker som de øvrige personalegrupper herunder psykologer socialpædagoger socialrådgivere ergo og fysioterapeuter plejere social og sundhedsassistenter m fl Som led i psykiatriaftalen af 4 april 1997 er der fra statslig side bevilget midler til etablering af specialuddannelse for sygeplejesker i psykiatrisk sygepleje Der er enighed om at der fortsat gives adgang til specialuddannelsen Der er enighed om at staten i en startfase støtter deltagelse i specialuddannelsen af kommunalt ansatte sygeplejersker på det socialpsykiatriske område Der er enighed om at gøre det socialpsykiatriske område tiltrækkende for psykologer og andre faggrupper blandt andet gennem forstærket efteruddannelse og derigennem styrke områdets kompetence Der er enighed om at der søges etableret en efteruddannelse for en række nøglepersoner på det socialpsykiatriske område som arbejder med meget vanskeligt stillede sindslidende Der er enighed om at staten i samarbejde med de

    Original URL path: http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Regeringens%20statusrapport%20om%20tilbuddene%20til%20sindslidende%202000/bilag%202.aspx (2015-11-26)
    Open archived version from archive